Atuagagdliutit - 27.01.1982, Blaðsíða 24

Nerisassatsialappassuit »Atlantikup avannaata imartaanit nillertu-
mit« qaqitat.
En kassefuld madoplevelser hentet op af »det isklare vand i Nordatlan-
ten«.
nunaKarfingne
ingnåtdlagissiorfingnut
tapissutit
Nerisassatsialaat
aalisakkat
Amerikamiut neriniartarfiini aali-
sakkanik nioqquteqarneq.
USAmi aalisakkat nerisassaap-
put akimasuut. Qanorilunilu neri-
niartarfiutillip neriartorlutik iser-
tut aalisagartorumallersittarpai,
nersutip neqiminikullassua siataq
akikinnerujussuuppat?
Aalisagaarniaqatigiiffiup The
North Atlantic Seafood Associa-
tionip naqitigaaqqiamigut, USA-
mi neriniartarfippassuarnut ag-
guaanneqarsimasukkut, apeqqut
taanna akissutissarsiniarsima-
vaa. Tassani nassuiaatigineqarsi-
mavoq soorlu assersuutigalugu
aalisagaq Kalaallit Nunaanneer-
soq, qanoq iliornikkut pilerinar-
nerulersinneqarsinnaanersoq ne-
risassat allassimaffianni pileri-
nartunngorlugu saqqummiunne-
ratigut.
»Aalisagaq Atlantikup avan-
naaneersoq« illigulersitsisarpoq.
Fisk er mange steder i USA en
luksus-spise. Hvordan får en re-
stauratør kræsne gæster til at be-
stille torsk, når en stor oksebøf ik-
ke koster væsentligt mere?
En brochure fra The North At-
lantic Seafood Association for-
søger at besvare dette spørgsmål
i en brochure, som er sendt ud til
en masse restauranter i USA.
Heri gøres rede for, hvordan
f.eks. grønlandsk fisk kan gøres
mere tiltrækkende ved at præsen-
tere den rigtigt på menukortet.
»'Nord-Atlantisk fisk' giver po-
sitive reaktioner. Folk har en for-
nemmelse af, at vandet er rent og
at fiskene derfra derfor vil være
Inuit eqqarsaatigilersarpaat taa-
vani imaq minguitsuusoq taa-
maattumillu aamma aalisakkat
taavannganneersut minguitsuus-
sasut, naqitigaaqqami taama al-
lassimasoqqarpoq. »Atlantikup
avannaa nuannersunik takorluui-
lersitsisarpoq. Immap nillarissup
taaneqarnera aamma iluaqutaa-
sarpoq. Amerlanerpaat isumaqar-
tarput imaq nillarissoq peqqin-
narnerusoq, nerpiginnerulluni
mamassuseqarnerullunilu« taama
allassimasoqarpoq.
Nerisassat allassimaffianni al-
lassimasussatut siunersuutit i-
laat ima oqaasertaqarpoq: »Im-
mikkut illinnartuuterput: Atlant-
ikut avannaata saarullia. Sara-
janngitsumik qaallorimmik nerpi-
lik, Atlantikut avannaata imar-
taanit qaammarissumit, merseq-
qiuttagannaatsinnik miseqqerlu-
gu, siallugu kiisalu mamarsarneq
suli ingasannerulersikkumallugu
innermu uutarlugu«.
Uagut saarullimmik siatamik
taaginnassasimagunaraluarpar-
put.
rene,« siges det i brochuren.
»’Nord-atlanten’ frembringer en
romantisk og positiv følelse. At
henvise til 'det iskolde vand’ hjæl-
per også. Næsten enhver vil me-
ne, at fisk fra iskoldt vand er sun-
dere, mere kødfulde og velsma-
gende,« fremhæves det.
Et af menuforslagene lyder så-
ledes: »Vor specialitet: Nordat-
lantisk torsk. Fast og lys i kødet,
fra det isklare vand i Nord-Atlan-
ten, hældt over med vor yndlings-
dressing, stegt og sluttelig grillet
i ovnen for at fuldende denne ud-
søgte madoplevelse.«
Det er vistnok det, vi andre
kender som stegt torsk. solsi
nunaKarfingne ingnåtdlagissior-
fit ingerdlånerinut tapissutit
1981-imut tungassut tuniuneKar-
sinaulerput, taima nalunaerpoK
NunaKarfingnut Isordlernutdlo
Nålagkersuissonarfik.
tapissutit nautsorssorneKar-
nigssånut tuniuneKarnigssånut-
dlo maleruagagssiat nålagkersui-
ssunit aulajangersarneKarsimå-
put decemberime, tamåkulo nu-
navtine kommunit kåtuvfiata
akuerssårpai.
—• nalungilarput ingerdlatsi-
ssorpagssuit, kommunit åmalo
ingnåtdlagissiorfiutileKatigit, a-
ningaussat utarKinarmatigik,
NunaKarfingnut Isordlernutdlo
NålagkersuissoKarfik nalunaer-
poK. — tapissutit måna tuniune-
Kartugssat matussutigineKar-
tugssåuput nunaKarfingne ing-
nåtdlagissiorfingne atausiåkåne
pilersitsemingnernut atortugssa-
nigdlo pisinermut aningaussartu-
taujumårtugssanut atugagssa-
tut katitdlugit ingmikortineKar-
tugssat 1/3-inik. nunaKarfingne
ingnåtdlagissamut akigititat a-
ngivatdlårtutinavérsårnigssanut
Driftstilskud til bygdeelværker
for 1981 er klar til udbetaling,
meddeler landsstyreområdet for
Bygder og Yderdistrikter.
Landsstyret har i december be-
stemt de nærmere regler for be-
regning og udbetaling af tilskud-
det, og kommunernes landsfor-
ening har tilsluttet sig dette.
— Vi ved, at mange driftsher-
rer, såvel kommuner som andels-
elværksforeninger, venter på pen-
gene, hedder det fra landsstyre-
området for Bygder og Yderdi-
strikter. — Det tilskud, som nu
kommer til udbetaling, dækker Vs
af det samlede beløb, som skal
bruges til kommende gen-etable-
rings- og anskaffelsesudgifter i de
enkelte elværker i bygderne. En
god hjælp til at holde eltaksterne
i bygderne på et rimeligt niveau.
Der har i forbindelse med udbe-
taling af driftstilskuddet været
forsinkelser undervejs. Årsagerne
hertil synes nu at kunne holdes
nede, og tilskuddet for 1982 er
planlagt udbetalt til oktober i år.
Dette forudsætter dog, at lands-
styreområdet for Bygder og
Yderdistrikter får det fornødne
regnskabsmateriale for 1981.
Hjemmestyret har tidligere be-
sluttet, at loven om driftstilskud
skal revideres i 1983. Der er der-
for nedsat en arbejdsgruppe til at
fremkomme med oplæg til denne
lovrevision. Landsstyreområdet
tåuko iluaKUtauvdluartugssåU"
put. _ i
tapissutit tuniuneKarnigss0'
nut atatitdlugo kinguåutornc
KarsimavoK. tamatumunga P1'
ssutaussut angnertunerulerstøa"
vérsårneKarsinausorinarput, P1'
lerssårutauvordlo 1982-imut til'
ngatitdlugo taplssutigssat uki'
OK-måna oktoberime tuniuneKar
nigssåt. taimailiortOKarsinauvoK
NunaKarfingnut IsordliunerussU'
nutdlo NålagkersuissoKarfik
1982-imut nautsorssutinik tu-
ngavigssaminik nagsineKarpat.
Nangminerssorneruvdlutik
OKartugssat sujusingnerussukut
aulajangerput ingerdlatsinermut
taplssutinut inatsit 1983-ime av-
dlångortineKarumårtoK. taimåi’
tumigdlo suleKatigigsitaliorto- j
KarsimavoK inatsisip avdlångU"
tigssainik oKatdlisigssiortugssa-
nik. nålagkersuissoKarfiuvdlo
kommunalbestyrelset, ingnåtdla-
gissiorfiutileKatigit åmalum®
bygderådit inåkumavai OKause-
KauteKarnuvdlugit tapissutit i
pivdlugit inatsimut amalo tåu- :
kua tuniuneKartarnerånut male-
ruamussanut.
opfordrer derfor såvel kommunal'
bestyrelser som andelsforeninger
og også gerne bygderådene til at
komme med kommentarer til lo-
ven og de nærmere regler for ud-
betaling.
Boligbyggeri
i ManitsoK
Kommunalbestyrelsen i Manit'
sok vil afsætte fem millioner kro-
ner til byggeri af 20 ekstra boliget
i 1983/84 i ManitsoK by. Dermed
har kommunen vist velvilje til at
deltage i det særlige boligprojekt,
hvor der frem til 1989 skal bygges
1000 ekstra boliger i hele Grøn-
land, financieret af staten, hjem-
mestyret og kommunerne i fælles-
skab.
Kommunalbestyrelsen har dog
ikke tænkt sig at begrænse ud-
nyttelsen af den nye mulighed til
de 20 ekstra. Frem til 1989 ønskes
bygget endnu 20 boliger i Manit-
soK og det anbefales, at kommu-
nens største bygd, Kangåmiut,
bliver inddraget i byggeprogram-
met med 12 til 20 boliger >
1984/85.
De første 20 ekstraboliger ven-
tes bygget på arealet mod fyret
på AngnertussoK, sådan som
GTO har anbefalet.
s.
Fra det isklare vand
i Nordatlanten
Kunsten at sælge fisk på en amerikansk restaurant
Tilskud til bygdeelværker
klar til udbetaling
24
Atuagagdliutit