Atuagagdliutit - 27.01.1982, Blaðsíða 38

EF-debat / EF-ilerinerit
Kalaallit Nunaat EF-ilu
Kalaallit Nunaat kiisa nunatut al-
latuulli paatsiveerusimaarfiutigi-
lilerpoq. Kalaallit muteerniusut
qallunaanit ilikkagaqarsimaqaat,
allaat ilikkarsimallugu saamerliu-
niartarneq, pingaartumik inga-
sattaj aartuuniaraanni.
Radiumi aviisinilu inuiaat euro-
pamiut pillugit oqallittut tusaal-
lugit maluginngitsoorneq ajor-
nartarpoq, Europami ineriartorsi-
maneq amerlanerit qanoq ilisima-
saqarfigeqqalaartingineraat.
Kalaallit inuusuttut muteer-
niusut qallunaat kalaallilluunniit
atugartuunngorsarsimasut ilinni-
arfiisa arlaanniit ineqqammersut
ajoraluartumik amerlanertigut
saamerliuniartunngorsimasar-
put, pissutigalugu taamaattuus-
suseq muteerniummat. Taamaat-
tuusut aalajangersimalluinnartu-
nik isumaqartarput annerusumik
minnerusumilluunniit imminnuin-
naq isigisunik. Uanga nammineq
allatorluinnaq eqqarsartaaseqar-
nerup nalaani peroriartorsimavu-
nga. Sorsunnersuarmi kinguller-
mi innuttaaqataasut tamarmik o-
qartussaaqataanissat illersorlugu
sorsoqataasimavunga. Pisussaaf-
fiillu tamakkua akisussaaffeqa-
lersissimavaatigut illersortaria-
qakkatsinnik. Isumaqartunga-
luuna tamanna puiguleripput.
Tassanimi aningaasaannaat pine-
qanngillat, tassaallutilli pisus-
saaffiit nalinginnaasut amerla-
soorpassuit, tamatsinnut taa-
maattussaalluinnalerlutillu pin-
ngitsoorneqarsinnaajunnaarsi-
masut. Pisinnaatitaaffiit akisus-
saassuseqarluni ingerlanneqar-
tartut.
Europami innuttaaqatigiit suli
oqartussaaqatigiinnikkut perori-
artorput, malinnaaffigilluanngik-
kaanni, paasiuminaassinnaasu-
mik. Uumoorpoq europamiut ine-
riartorneq sivisooq ajornakusoor-
torlu atoqqaarsimammassuk EF-
imik pilersitsinnginnerminni. Ua-
gulli kalaallit amerlanerusugut a-
j oraluartumik ilisimaatsuvallaar-
Grønland kontra E.F.
Grønland er lige ved at være så
forvirret som alle de andre lande.
De moderne grønlændere har lært
meget af Danmark, også hvordan
det er at være venstre-orienteret,
særlig hvis man skal være yder-
liggående.
Når vi nu hører f.eks. den di-
skussion i radio og i aviser om
medlemsskabet af det europæiske
samfund, så kan man ikke lade
være med at lægge mærke til,
hvor lidt de fleste kender til den
udvikling, der er foregået i Euro-
pa.
De moderne unge grønlændere
der lige er blevet udklækket fra
forskellige uddannelsessteder fra
dansk-grønlandske velfærdssam-
fund er desværre ofte mere eller
mindre venstre-orienterede fordi,
det er moderne at være det. De
har ganske bestemte meninger
som gør dem mere eller mindre
navlebeskuende. Jeg selv er op-
vokset i en helt anden tid. Jeg var
selv med i den sidste verdenskrig
og kæmpede for de demokratiske
rettigheder. Disse demokratiske
rettigheder har givet os et ansvar
som vi må vogte. Det er det, som
jeg synes at vi er ved at glemme.
Det drejer sig ikke alene om pen-
ge, men også om almindelige,
mangfoldige rettigheder, som er
blevet så naturlige og selvfølgeli-
ge for os. Rettigheder der udøves
under ansvar.
De europæiske samfund under-
går stadig en demokratisk udvik-
ling som kan være lidt svær at
forstå, hvis man ikke nøje følger
med i det. Europæerne har virke-
lig haft en lang og besværlig ud-
vikling for at nå frem til den er-
kendelse som hedder E.F. Des-
værre er de fleste af os grønlæn-
dere for uvidende til at kunne for-
stå, hvorfor dette samarbejde er
nødvendigt for at nå frem til et
godt og tillidsfuldt forhold til Eu-
ropa.
Vi er et Amt af Danmark og vi
må erkende, at de fleste af os ken-
der for lidt til, hvordan de fleste
danskere tænker, når det gælder
Danmarks ve og vel, som vi også
er afhængig af. Derfor synes jeg
at vi grønlændere skal tænke os
godt om før vi tager en afgørelse,
så vi ikke af egoistiske grunde ta-
ger en afgørelse, vi kan komme til
at fortryde.
Når jeg tænker over hvad Dan-
mark har formået at udvikle det
grønlandske samfund til et vel
fungerende moderne velfærds-
samfund med stor velstand som
nu, så kan jeg ikke lade være med
at være stolt af det. Det er helt
utroligt hvad det lille Danmark
har formået. Jeg ved godt at alt
ikke er som man kunne ønske sig,
men skal vi ikke være enige om,
at det i det store og hele er præget
af det gode forhold til Danmark.
Derfor synes jeg at vi skal fort-
sætte og styrke dette gode for-
hold som også indebærer det eu-
ropæiske fællesskab, ja, sige ja til
E.F.
Jeg synes vi skal være med der,
så vi ikke gør os selv fattigere. Vi
har meget at lære af europæerne.
Det europæiske fællesskab har
store perspektiver som vi grøn-
lændere kan få gavn og lærdom af
både menneskeligt, kulturelt og
materielt. Det drejer sig ikke om
at tage magten fra nogen, men
om samarbejde.
Overlærer Peter Hansen
Sukkertoppen
pugut paasissallugu sooq suleqa-
tigiinneq taamaattoq pisariaqar-
nersoq Europa pitsaasoq tatige-
qatigiiffiusorlu pilersinniassa-
gaanni.
Danmarkimut amtiuvugut,
nassuerutigisariaqarparpulli
Danmarkimut, pinngitsoorsin-
naanngisatsinnut, pitsaanerusus-
saq pillugu qallunaat amerlaner-
paat qanoq eqqarsartarnersut.
Taamaattumik uagut kalaaliusu-
gut isumminnginnitsinni eqqar-
sarluaqqaartariaqartugut, im-
minnuinnaq eqqarsaatigaluta,
peqqissimissutigisinnaasatsinnik
aalajangeeqqunata. Danmarkip
kalaallinik inuiannik ukiualuin-
naat atorlugit taama atugaaris-
saalersitsisinnaasimanera eqqar-
saatigigaangakku perrualaan-
nginneq sapertarpunga. Danmar-
keerannguup naamassisimasaa
taama annertutigisoq upperiner-
luunniit ajornanngajappoq. Na-
Naqqiut
Atuagagdliutini, nr. 52, qup. 30,
A/G-mik atuartartut ilaata Lars
Motzfeldt-ip »erinarsortippaa-
nga« ima taallalerlugu: »Anisa,
anisa EF-imit peertigu, qaa kalaa-
leqat nangaanak, Anisa uatsee-
ruk!«
Matumuuna erseqqissassavara
uanga taamatut taalliunngisaan-
narsimagama taamatulluunniit
taallalimmik erinarsorsimana-
nga. Atassutikkormiut, EF-imillu
illersuisut allat EF pillugu erinar-
sorniarunik taalliortunik immin-
nut tapersuisunik issuagaqartar-
niarlik uagut kiffaanngisuseqar-
luta EF-imit aqunneqarumaan-
ngitsut taalliavut allanngorsarlu-
git atornerlunnagit! Erinarsuu-
siama »Anisap« utertariaa eqqor-
toq imaappoq:
»Anisa, Anisa
EF-imit Anisa
Qaa kalaaleqat nangaanak
EF itigartiguk.«
Inussiarnersumik inuulluaqqu-
sillunga
Juaaka
kåmalåt Jens!
neriugpunga una agdlagånguara
atuarumårit! isumanarama suli-
ssartut (akilerårtartut!) nang-
mingneK isumartik pigalugo niu-
venatigingnut taissiumårtut —
imåingitsoK sujuligtaissortik
någgårpat åma någgasassut!
neriugpunga sulissartut amer-
dlanerit ilaussortauginarnigssa-
mut angerumårtut — akilerårutit
— Jense uterpara: akilerårutit!!
sulissartoK
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
lunngilara suut tamarmik kissaø'
tigineqarsinnaasutut pitsaatig111’
ngimmata, annerpaatigulli Dan
markip tungaanut pissutsitta pil'
saassusia malunnarpoq. Taa'
maattumik isumaqarpunga PlS
sutsit pitsaasut taamaattut, Eu’
ropamiut Kattuffiannut ilaasof
taanermik ilaqartut, nangeqqh11
nartariaqartut nukittorsarneqa1"
tariaqarlutillu.
Isumaqarpunga taakkununnga
ilaasortaasariaqartugut immit'
sinnut piitsuunerulerseqqunata
Europamiunit ilinniagassaqaqa®'
gut. Europamiut Kattuffiat san1'
miveqaqaaq uagut kalaallit ilu®'
qutigisinnaasatsinnik ilinniarfig1'
sinnaasatsinnillu inuinnartut.
kulturikkut atortussatigull11'
Tassanimi pineqanngilaq oqaT
tussaassutsinik arsaarineq, kis1'
annili suleqatigiinneq.
Overlærer Peter Hansen
Sukkertoppen
FOTO
og
SMALFILM
Fotoudstyr køber man med stor
fordel hos os! Du sparer let 20-
40 % på splinternyt udstyr. For-
lang fotokatalog med prisliste
— eller lad os give et tilbud på
netop det du søger. VI FIAR
ALT! Fotoarbejde: KUN 1. klas-
ses arbejde i farve eller
sort/hvid fra bedste laboratori-
er, stor prisreduktion og gratis
forsendelsesmateriale!
Chr. Richardt Vs
FOTO-KINO-FILM
7800 SKIVE
Telegramadresse: Fotoexpres
. . eksperter i hurtig og sikker
forsendelse!
38
Atuagagdliotit