Atuagagdliutit - 27.01.1982, Blaðsíða 19

Danskit akuersissummik
peqaratik aalisarniarput
^anskit aalisartui pingasut
aaQqiagiinngeqateqaraluttualerput — qallunaat
nao.lakkersuisuinik namminersornerullutillu
°qartussanik
I lim;
lis;
anarsilluinnarpoq danskit aa-
artui pingasut qanittukkut Ka-
sallit Nunaaliarlutik aallassasut
k’nguppannialissallutik naak
akuersissummik peqanngikkalu-
arlutik.
Taakkua tassaapput kingup-
Panniartartut pingasut, siorna
jjkuersissuteqarfigineqarnermik-
Kitaata avataani kinguppan-
JVarsinnaasimasut, ullorli manna
Rkillugu qallunaat naalakkersui-
Samit ukioq mannattaaq aalisar-
smnaannermut akuersisummik
tunineqarsinnaasimanngitsut.
Manna tikillugu naalakkersuisut
taannariuarsimavaat angallatit
taakku akuerissummik tunisin-
naanagit 1982-imi kingupattari-
neqarsinnaasut amerlassusissaat
suli isumaqatigiissutigineqarsi-
manngimmata.
Illuatungaanili aalisartut isu-
maqarput EFip ministerrådiata
isumaqatiginnissutigisartagaa
roll-over-aftale-mik taaneqartar-
toq, tassa EFip imartaani aalisar-
sinnaanermut akuerissutit man-
Danske rejefiskere vil
fiske uden tilladelse
danske fiskere er på konfrontationskurs — både
°Ver for den danske regering og hjemmestyret
alt at dømme vil tre danske
rejetrawlere i løbet af kort tid
?®tte kursen mod Grønland for at
lridlede et rejefiskeri uden tilladel-
Det drejer sig om de tre reje-
fawlere, som sidste år havde li-
!'etls til rejefiskeri ved Vestgrøn-
atld, men som indtil dato ikke har
aet den danske regerings tilladel-
?e til at fortsætte dette fiskeri i
ar.
Hidtil har regeringen fastholdt,
at den ikke kan give disse fartøjer
a°gen tilladelse, fordi EF endnu
ake er blevet enig om fastsættel-
Se af kvoterne for 1982.
Modsat mener fiskerne, med
henvisning til EF’s ministerråds
påkaldte roll-over-aftale om en
0rtsættelse af fiskeriet i EF-far-
vandene at det er muligt at give
6a sådan tilladelse. De danske fi-
kere har derfor gennem deres ad-
'\°kat rejst sagen over for folke-
lngels markedsudvalg.
i henvendelsen til markedsud-
valget anføres, at danske fiskere
ftar historiske rettigheder til fi-
skeri ved Grønland, ligesom det
anføres, at de tre rejetrawlere i
0Jeblikket ikke har anden udvej
fhd at påbegynde rejefiskeriet i
henhold til roll-over-aftalen.
fiskeriministeriet har meddelt
lskernes advokat, at der indtil vi-
hpfe ikke kan gives tilladelse til et
®adant fiskeri, og statsminister
^nker Jørgensen har i en skrivel-
s® til Dansk Fiskeriforening peget
Pa’ at det grønlandske rejefiskeri
aar en fortrinsstilling til rejefiske-
r* Ved Grønland.
I forvejen har Grønland allere-
de nu — inden EF er blevet enige
0tr* kvoterne — afgivet en kvote
til Norge, og EF-kommissionen
anbefaler, at der tildeles Færøer-
ne en mindre kvote i år.
Risikerer at blive
opbragt
I en kommentar til det danske ud-
spil siger kontorchef Chr. Jensen,
Grønlandsministeriet, at de dan-
ske rejetrawlere formentlig vil
blive opbragt af fiskeriinspektio-
nen, hvis de begiver sig ud på et
rejefiskeri, som de ikke har tilla-
delse til.
Om den såkaldte roll-over-afta-
le siger kontorchefen: »Det er
selvfølgelig rigtigt, at der er en
sådan aftale, men det siges også,
at der ikke må træffes nationale
afgørelser, inden EF’s fiskeriafta-
le er klar. Som det ligger nu er der
jo foreløbig afgivet en kvote til
Norge, og der er jo også tale om
at Færøerne evt. skal have noget
— måske også Canada«.
Chr. Jensen siger videre, at det
ikke alene er et spørgsmål, som
vedrører Grønlandsministeriet,
men et regeringsanliggende. »Det
er jo Statsministeriet, der evt.
skal tage hensyn til Færøerne, li-
gesom det er Fiskeriministeriet,
der evt. skal tage hensyn til de
danske fiskeriinteresser, og vi må
så varetage de grønlandske«.
Han er iøvrigt uforstående
overfor de danske rejefiskeres øn-
sker om at komme igang med fi-
skeriet allerede nu. »Deres kvote
sidste år var jo ikke så stor, at de
absolut behøver at starte i febru-
ar, hvis deres aftale bliver forlæn-
get. Der vil være tid nok«, siger
kontorchef Chr. Jensen.
■rg-
na tikillugu atuussimasut na-
ngiinnarlugit, aalisarsinnaaner-
mut akuerissummik tunineqar-
sinnaallutik. Taamaattumik
danskit aalisartuisa taakkua suli-
assaq eqqartuussisortik aqquti-
galugu folketingip markedsud-
valgianut saqqummiussimavaat.
Markedsudvalgimut saaffigin-
nissummi taaneqarsimavoq, qal-
lunaat aalisartui Kalaallit Nunaa-
ta eqqaani qangaaniilli aalisarfin-
naaqartut, taaneqarsimavortaar-
lu aalisariutit taakku pingasut
roll-over-aftalimik taaneqartar-
toq taanna tunngavigalugu
maannakkorpiaq allamik periar-
fissaqanngitsut.
Aalisarnermut ministerip aali-
sartut eqqartuussissuserisuat na-
lunaarfigisimavaa taamatut aali-
sarnissamut maannakkut akue-
rissuteqartoqarsinnaanngikkal-
lartoq, aammalu ministeriuneq
Anker Jørgensen qallunaat aali-
sartut peqatigiiffiannut allakka-
mini oqarsimasoq kalaallit ki-
nguppanniartartui Kalaallit Nu-
naata eqqaani kinguppanniarnis-
samut siulliusussaatitaasut.
Kalaallit Nunaatami — pisas-
sat EFimi isumaqatigiissutigine-
qarnissaat sioqqullugu — pissas-
saraluami ilaat Norgemut tunniu-
tereersimavai, EF-kommissionil-
lu inassutigaa savalimmiormiut-
taaq pisassaqartinneqalaaru-
maartut.
Tigusaaratarsinnaapput
Danskit iliuusaat pillugu oqaase-
qammini kontorchef Chr. Jensen,
Kalaallit Nunaannut ministere-
qarfimmeersoq oqarpoq, danskit
kinguppanniutaat, akuersissum-
mik peqaratik kinguppannialissa-
galuarunik, aalisarnermik nakku-
tilliisunit tigusarineqarataannaa-
sut.
Roll-over-aftale-mik taaneqar-
toq pillugu allaffimmi" pisortaq
oqarpoq: »Ilumoorpoq taamaat-
tumik isumaqatigiissuteqarmat,
tassanili aamma allassimavoq,
EFip aalisarnermut isumaqati-
giissutaa inereertinnagu, nunat
ilaasortaasut namminneerlutik
isumaqatigiissusiortitertassan-
ngitsut. Ullumikkut Norge kisimi
erseqqissumik akuersissuteqarfi-
gineqarsimavoq, immaqa aamma
savalimmiormiut immaqalu cana-
damiut tunineqarumaarput«.
Chr. Jensenilu nangilluni oqar-
poq apeqqut taanna Kalaallit Nu-
naata ministereqarfiinnaanut
tunnganngitsoq, naalakkersuin-
nikkulli apeqqutaasoq, statsmini-
stereqarfiummi aalajangigassa-
rissavaa savahmmiormiut tunine-
qassanersut aammalu aalisarner-
mut ministereqarfiup qallunaat
kalaallillu aalisartuisa soqutigi-
saat isumagisassarissallugit«.
Paasinngilluinnar ner arpa a
sooq danskit taama aalisajaaru-
matiginersut. »Siornami pisari-
sinnaasimasaat amerlasimanngil-
lat, februariulersinnagu aallartin-
nissaq pisariaqanngikkaluarpoq,
imaappoq isumaqatigiissutisiari-
nikuusaat sivitsorneqarsinnaap-
pat. Sulimi piffissaqaqaaq« allaf-
fiup pisortaa Chr. Jensen oqar-
poq.
■rg
N amminer sorne-
rusunit ilisima-
titsinerulerneq
Qallunaat nutaarsiassalerisui,
Kalaallit Nunaanneersunik allaa-
serisaqartartut, Kalaallit Nu-
naanni Namminersornerullutik O-
qartussaniit ilisimatinneqarneru-
salisapput.
Tusarliiviup pisortaata Philip
Lauritzenip Kalaallit Nunaan-
neersunillu tusarhisartoqatigiit,
ilaatigut tassaasut folketingimit
tusarliisartut, qanittukkut ataat-
simeeqatigiinneranni aaqqissuus-
sisoqarpoq, qallunaat nutaarsias-
saqartitsisuisa nutaarsiassanik
Kalaallit Nunaanneersunik suk-
kanerusumik pisalissutigisaligas-
saannik.
■rg
Nummi kutterit talittarfianni ukiorpalaaq. Issersuaq angalaa-
rusulersitsinngilaq.
Vinterstemning ved kutterkajen i Nuuk. Det kolde vejr frister
ikke til lystsejlads. (Foto: LIL)
Atuagagdliutit
19