Atuagagdliutit - 27.01.1982, Blaðsíða 37

EF-debat / EF-ilerinerit
Eqqunngitsumik
Hassuiaaneq
^Q-alakkersuisut siulittaasuat Jonathan Motzfeldt
hF-imut angeqqusaarutit ilaat pillugu
"Inuiaqatigiinni ineriartorneq
angeruk EF-imut angerit. Atas-
Sut Narsaq.«
Pilerisaarut taama oqaaserta-
aqqutigalugu Narsami peqati-
Saffiup uppilersiniarpaatigut nu-
^tsinni ineriartorneq pitsaasoq
Pulugu, Taama ittoq oqaaseqarfi-
puningitsoorneqarsinnaanngi-
laq.
Nunatsinni ineriartorneq ullu-
Piikkumut ukiuni qulini EF-mut
aasortaanermik tunngaveqan-
l'gilluinnarpoq. Kalaallit inuiaqa-
C1giit ineriartorsimanerat suliari-
neqarlunilu nammanneqarsima-
angutinit arnanillu kiagullu-
sulerulunnermikkut inuiaqati-
gannik inuuffigiuminartunik pi-
ersitsisuusimasunit. Taamatut
Sulisinianeq uagut ikinngutittalu
qallunaat nersorneqaatissaraar-
Put.
Eqqunngitsumik nassuiaaniar-
neruvoq tusaqqusaarusiortut
inuiaat tamaasa uppertinniarma-
tigit inuiaqatigiinni ineriartorneq
EF-imut ilaasortaanitsinnik pat-
siseqartoq. Nunatsinni ineriartor-
neq ukiuni amerlaqisuni ingerlasi-
mavoq nunatta inuisa sulinerati-
gut kingornalu Danmarkimi qal-
lunaat ikinngutigut suleqatigalu-
git.
Danmarki isumaqatiginiareer-
lugu namminersornerulersimavu-
gut. Namminersornerulerneq aq-
qutigalugu Danmarkimik isuma-
qatigiissuteqarpugut uvagut
naammassiniakkatsinnak aam-
malu Danmarkip ilisimallugillu
uatsitulli naammassiniagaanik.
Taamatut illuatungeriilluni isu-
maqatigiinneq nunatta isuman-
naatsumik ineriartornissaanut
tunngaviit ilagaat pingitsoorne-
Falsk forklaring
^andsstyreformand Jonathan Motzfeldt om en
Pfo-EF-annonce
‘‘Stem for samfundsudvikling,
tem JA til EF. Atåssut Nars-
SaK«.
En sådan annonce har en for-
ening i Narssaq brugt til at
°verbevise os om rigtigheden af
S*1 samfundsudvikling heroppe,
et kræver en kommentar:
Grønlands udvikling indtil da-
0 er ikke et resultat af 10 års-
j^edlemsskabet af EF. Det grøn-
landske samfunds udvikling er
, evet båret frem af hårdt arbej-
Qende mænd og kvinder, der har
sndt og slæbt for at føre dette
Samfund frem til et menneske-
Vøerdigt fællesskab. Det er også
en indsats, som vi og vore dan-
ske venner har fortjent at få ros
Eet er en falsk forklaring til
‘e i Grønland, når disse annon-
^ører fortæller os, at en sam-
nndsudvikling skyldes medlem-
sjmb af EF. Det er ikke rigtigt.
Oviklingen i Grønland har gen-
^mgået sine trin igennem flere
nndrede års indsats af landets
fSne beboere, og senere i samar-
øelde med Danmark og vore
anske venner.
, Vi har fået et hjemmestyre
eroppe igennem en forhandling
■Oed Danmark. Igennem hjem-
mestyret har vi aftaler med Dan-
”'ark, som vi i Grønland forplig-
os til at leve op til, såvel som
,anmark kender og lever op til
Slne forpligtelser. Denne gensi-
dighed er et nødvendigt led i en
sund samfundsudvikling i Grøn-
land.
Hvis nogen tror, at denne ud-
vikling vil gå i stå ved udmeldel-
se af EF, tager de fejl. EF må li-
gesom Danmark forstå, at Grøn-
land har sine særlige forhold, der
gør, at et andet arrangement
end et direkte medlemsskab af
EF er det bedste for os og for
vort samfund. Det er alt, hvad
vi ønsker, når et nyt tilhørsfor-
hold skal forhandles med EF,
når flertallet har sagt nej til for-
tsat direkte medlemsskab i
Grønland.
Et hvilket som helst lands ud-
vikling kan kun skabes af ved-
kommende lands egen befolkning
og deres egen indsats og deres
evne i økonomi, kultur, politik
m.m. Det er den sundeste udvi-
kling f m vi kan anbefale over
for o - allesammen. Det er et
spørgsmål om, hvad vi kan gøre
for vort land og ikke, hvad an-
dre kan gøre for vort samfund.
Grønland kan udmærket sam-
arbejde med EF, men der skal
være andre betingelser end de
hidtidige. Fordi Grønland skal
ikke tilpasse sig EF alene. Det
er en sund udvikling, og ikke ba-
re ja til en samfundsudvikling,
som andre i høj grad vil præge
— efter deres egne betingelser.
Derfor stemmer vi nej til EF!
Jonathan Motzfeldt.
qarsinnaanngitsoq.
Isumaqartoqaruni ineriartor-
neq tamanna EF-imit aninikkut
unissasoq taamatut isumaqartut
kukkorujussuarput. EF-ip Dan-
markitulli paasisariaqarpaa nu-
natsinni pissutsit allaammata
taamaammallu ilaasortaviuner-
mit allaasumik EF-imut attave-
qartariaqaratta, tamannalu nu-
natsinnut pitsaanerpaasussaam-
mat. Tassatuaavoq kissaatigisar-
put nunaqqatigut amerlanerpaat
EF-imut ilaasortaviunermut
naaggaareerpata nutaamik atta-
veqarnissamik isumaqatigiinniu-
teqalerutta. Nunap suulluunniit
ineriartornera taamaallaat piler-
sinneqarsinnaavoq nunap taassu-
ma inuinit namminernit, nammi-
neq sulinerannit aammalu ani-
ngaasatigut, kulturikkut, politik-
kikkut allatigullu pisinnaassusia-
tigut. Ineriartorneq taamaattoq
peqqinnarnerpaavoq tamatsinnut
inassutigisariaqartoq. Apeqqu-
taasoq tassaavoq nunarput qa-
noq sulissussinnaaneripput apeq-
qutaanani allat qanoq ikiorsin-
naatigineraatigut.
Nunarput EF-imik suleqate-
qarluarsinnaavoq, kisiannili
maanna tunngaviusut allanngor-
tillugit, tassa imaassanngimmat
nunarput kisimi EF-imut naleq-
qussartussaasoq. Taamatut ineri-
artornissaq peqqinnartuusussaa-
voq, tassa inuiaat ineriartorne-
rannut allat annertuumik sunniu-
teqarfigalugulu tunngavilersu-
gassaannut angernerinnaanngit-
soq. Taamaammat EF-imut
NAAGGARPUGUT!
J. Motzfeldt
EF-imut taisinigssaK
taisinigssaK aunaralåkasingor-
poK. ila pisanganaKaoK, ilumut-
dle tamatumunga sonutigingnig-
tut amerdlanerugaluarpata sule
pisanganarnerusagaluarpoK. na-
lungilara sonutigingnigtut amer-
dlagaluartut, isumatigdle ilua-
tingnartuatsiarssuit piginarmati-
gik uggornaKaoK.
taisinigssaK pivdlugo Atua-
gagdliutine agdlagaminikasiga a-
tuartut ilanit isumaKatigineKar-
nane umåtdlagtitsisimangmat
taimalo emarsautinik piginaralu-
agkanik aniatitsingmat nuånåru-
tigåra, tamåname sujunertari-
gavko upagtorsårutitut agdlag-
kavko, kisissunguanut KujanaK.
kalåtdlit uvagut imalunit inuit
ilerKorissåinarparput inoKativut
pasipilugtardlugit. taimåipoK
EF-imut akerdliussut ilaisa isu-
måt.
tåukuame isumåt malisagåine,
EF-ermiut tapissutait Kanga o-
KartarneK maligdlugo tåssåuput
tapissutaunatik tuninerdlutit. u-
vagutdle tuninerdlutautinagit i-
neriartornermut tapissutitut issi-
giguvtigit imatorssuaK agssuari-
neKåsavdlutik pissariaKarunångi-
laK.
uvangåtaoK una isumaKatigi-
ngilara, agdlåt ilumorpat Kiåumi-
nertutut issigalugo EF-ivngoK
nunarput aningaussanik pisiari-
niarå. tamåna uvdlumikut ugper-
narsautigssaKartingilarput. ma-
tumale kingorna nunarput pisu-
ssutailo piumåinardlugit. taima
aningaussarpagssuarnik tapi-
ssarnera tungavigssaKartumik
påsiguvko någgalértunut nr. 1-iu-
saunga.
taimaingmat pivfigssaugat-
dlartitdlugo EF Kivitorssuarsiu-
garinago suleKatiginiartuguvti-
go, ersserKigsumigdlo påsititdlu-
go nunavta pisussutai uvagut pi-
gigivut — taimalo OKatdlisiginar-
nagit KanoK ilivdlugit iluaKutigi-
niarnigssait månangåK autdlarti-
tuguvtigo iluanårnerusaugut.
inuk pasipilungneKalerångame
tatiginåssusia migdliartulersar-
poK. taimatut uvagut EF pasiner-
dlugtuåsaguvtigo tatiginåssusia
migdligalugtuinåsaoK. akileråru-
titdlo imåinåungeKingmata EF-i-
mit aniguvta ilåtigut suviatdlagi-
ssugssåusavarput. ilimagissaria-
Karavtigume imaKa akileråruter-
put 25-30-40 % anguvdlugo Kag-
fagsinaussoK, taimåisagpat ait-
såt pilukagtarunarpugut.
tamåkua erKaileriardlugit er-
Kailerpara atuagånguaK Kanga
Fr. Nielsen-ip nugtigå atuagkior-
tup franskiussup Andree Maorui-
sip atuagkiå sorssungnerssuar-
mit kingugdlermit pissoK ima ku-
leKutalik: sok Frankrig ajorssar-
titaussoK. atuagkiortup erssersi-
niarpå Frankrig sorssungnerssu-
armut ilångutoK, sule sorssung-
nerssuarme Kiterdlerme ikine ma-
mingitsut. sule sugdlinerit ilåtut
Kalerussane katagkamiuk ujar-
Kap Kupånut toruordlune Kaleru-
artårnigssane utaruiniarå sor-
ssungnerssuaK autdlartipoK, tai-
malo Frankrig ajorssardlune.
uvangauna isumaKartartunga
EF-imit aninginivtine Kajang-
naitsumik KaleruartårtariaKartu-
gut igdlersutigssavtinik. isuma-
Kartarama tapissutit nutåmik Ka-
leruartårnigssavtinut igdlersu-
tausinaussut.
åsit ukioK iserfigiligarput Kila-
nårnardlunilo pisanganartunik
najumagsimanartunigdlo ilaKar-
tarumårpoK. nuånårdluta isu-
mavdluardlutalo iserfigisigo. ima-
me ussateuarpoK: »isumavdluar-
dlune nuånitdlåraoK«.
tauva nålagkersuissuvut nunå-
nguavtinik asassavtinik Kajang-
naitsumik Kaleruartårtitsiniarne-
råne mikissunguåkutdlunit taper-
sersortartigit, tamåname inug-
tutdle avdlatut pissariaKartipåt.
naggatågutdlo atérma kaju-
migsårineratut taisiumårpunga.
taisiumårpunga nunarput inuilo
tamaisa nautsorssutigalugit, åpi-
mik, ukiortårsiordluarise.
K. Møller, ManitsoK.
Atuagagdliutit
37