Atuagagdliutit - 27.01.1982, Blaðsíða 26

Isumaliutersuut / Kronik
En klub, hvor man
hjælper hinanden
Om en utraditionel »klub«, hvor man bl.a.
destruerer sine pointmærker. — Det er nok den
mest opsigtsvækkenden side af klubben, men det er
slet ikke den vigtigste, skriver Jørgen og Helen
Jensen og Vie McGregor fra Atammik her i ugens
kronik
Her i Atammik har vi startet en
»klub«, som vi kalder for Ikioqati-
giit (’dem, der hjælper hinanden’).
Vi skriver om »klubben« for at vi-
derebringe idéen, idet baggrun-
den for klubbens dannelse er et
problem, som eksisterer i hele
Grønland og ikke kun i Atammik.
Hovedidéen med »klubben« er,
at medlemmerne erkender overfor
hinanden, at der drikkes for me-
get og at vi skal hjælpe hinanden
for at holde spiritusforbruget
nede.
»Klubben« har kun kørt i to
måneder og har endnu ikke fået
en fast form. Foreløbig mødes vi
een gang om ugen i Vic’s hus til
hyggeaften, hvor vi spiller kort,
bob, dam osv., snakker, læser,
lytter til musik og drikker the el-
ler kaffe. Disse hyggeaftener har
været åbne for alle i bygden over
17 år. Egentlig ville vi gerne invi-
tere de unge under 17 år med, men
huset er ikke særlig stort og der
er simpelthen ikke plads til alle.
»Klubben« henvender sig især
til dem, der er gamle nok til at få
point. Men vi har taget de 17-åri-
ge med, fordi de snart vil blive
stillet overfor de samme fristel-
ser, når de fylder 18 år.
Bekymring
Baggrunden for initiativet er vo-
res bekymring for, hvad der vil
ske i Grønland, når rationerings-
ordningen ophæves som bebudet i
landstinget.
Vi mener, at rationeringen har
hat en række meget uheldige bi-
virkninger, som vil gøre Grøn-
lands spiritusproblemer endnu
større til sommer end det var før
ordningens indførelse, medmin-
dre der gøres noget virkelig alvor-
ligt i mellemtiden.
En uheldig følge af ordningen
er, at mange i Grønland har fået
den opfattelse, at 72 point om må-
neden er et normalt og ufarligt
spiritusforbrug. Men 72 bajere
(eller især 24 flasker bordvin) om
måneden er betydeligt mere end
de fleste mennesker drikker der,
hvor der er frit salg af spiritus.
Især Vie, i sine rejser i udlandet,
kommer overalt ud for det syns-
punkt, at det næsten ikke kan be-
tragtes som nogen rationering, at
man i Grønland kan købe så me-
get spiritus hver måned.
Vi har spurgt læger, som har
specialiseret sig i alkoholproble-
mer, hvor stort (eller hvor lille) et
spiritusforbrug, der kan anses for
at være farligt for helbredet. Sva-
ret, vi har fået er, at det varierer
meget fra person til person, men
at fem genstande om dagen i gen-
nemsnit drukket over en tilstræk-
kelig lang tid er nok til at gøre
mange mennesker til alkoholigere
— det vil sige fysisk afhængige af
at drikke for ikke at føle sig dårli-
ge. Faren menes at være størst,
når man jævnligt bliver stærkt
beruset. Det betyder, at de men-
nesker i Grønland, der drikker en
stor del af deres månedlige ration
som bordvin, de, der drikker mere
end den månedlige ration ved at
få flere point fra andre, og de, der
spæder rationen op med betydeli-
ge mængder af sværere øl eller
hjemmebryg, løber en alvorlig ri-
siko for at blive alkoholikere, hvis
de ikke allerede er blevet det.
Virker opfordrende
En anden uheldig følge af ratione-
ringsordningen er, at den opfor-
drer unge til at begynde at drikke
i stor stil så snart de fylder 18 år.
Man kan jo få flere alvorlige
branderter om måneden på 72
point.
Vi har indtryk af, at mange un-
ge over 18 år føler sig tvunget til
at hente deres point. Og når de
har dem i lommen, kan fristelsen
til selv at bruge en stor del af
dem, eller dem alle, være stor.
Flere unge end før får smag for
at drikke meget, og derved bliver
presset på politikerne for at op-
hæve rationeringsordningen stør-
re, også af de yngre vælgere. Det
er vort indtryk, at mange menne-
sker egentlig helst vil drikke
mindre, men at de har svært ved
at holde deres forbrug nede, dels
på grund af kammerater, familie-
medlemmer eller arbejdsfæller,
dels fordi de føler, at når man har
fået sin ration, så er det meningen
at man skal bruge dem.
Vi tror, at man kan stå stærke-
re i forsøget på at holde sit spiri-
tusforbrug nede, hvis man slår
sig sammen med andre, der har
samme mål, og hvis man har en
passende måde at komme af med
sine point på uden at det skulle
gøre andre menneskers drikke-
problemer større.
Oplysningskampagne
I landstinget har man snakket om
nødvendigheden af en kraftig op-
lysningskampagne vedrørende
spiritus, men hvis kampagnen al-
lerede er startet, er den ikke nået
ud til vores bygd. Vi spekulerer
på, om den officielle kampagne
kan nå at påvirke den almindelige
holdning til spiritus før rationer
ringens ophævelse. Det er på
grund af sådanne tanker, og fordi
vi selv ønsker at gøre noget for
sagen, at vi har startet vores
klub.
Som et beskedent symbol på,
at man støtter »klubben«s hoved-
tanker — at der generelt drikkes
for meget og at man må hjælpe
hinanden til at begrænse sit spiri-
tusforbrug — forlanger vi nu, at
alle over 18 år, der vil deltage i
»klubben«, destruerer mindst
seks point om måneden. Man må
meget gerne destruere mere end
seks point, og for at opmuntre
medlemmerne til at destruere fle-
re point giver vi een eller flere
præmier hver måned til dem, der
har destrueret flest point.
Der har været folk, der har ud-
trykt dyb forargelse over, at vi
destruerer blot nogle af de kære
og kostbare point. Vi holder dog
fast ved vores overbevisning om,
at 72 point om måneden er for
mange, idet de er med til at gøre
folk til alkoholikere.
Destruktionen af point er nok
den mest opsigtsvækkende side
af klubbens virksomhed. Men det
er slet ikke den vigtigste. Ved ra-
tioneringens ophævelse vil den
selvfølgelig ophøre, mens »klub-
ben« — håber vi — vil køre videre.
Kort før jul bød vi foruden the og
kaffe på gløgg. Hensigten var
blandt andet, at demonstrere, at
man godt kan nyde spiritus uden
at man behøver at drikke sig fuld-
Til hver hyggeaften fremstiller vi
en tekst med tilhørende tegning,
som skal være »ugens tanke« om
spiritus. Det er meningen, at vi ef- |
terhånden skal bruge mere tid til
diskussioner om spiritus og iseet
om de vanskeligheder, som de en-
kelte medlemmer kan have ved at
holde deres spiritusforbrug nede
på et fornuftigt niveau.
»Klubben« er ikke tænkt som
nogen konkurrent til afholdsfor-
eningerne. Også afholdsfolk er
velkomne til at være med. Vi er-
kender, at afholdsforeningerne bi-
drager meget væsentligt til at
holde spiritusforbruget nede i
Grønland. Men det bør være mu-
ligt at udtrykke sin bekymring
for følgerne af spiritusforbruget,
også selvom man ligesom os kan
få glæde af noget vin til en god
middag, eller af at dele et par baj-
ere med gode venner.
Det vigtigste er, at de menne-
sker, som ikke vælger afholdsve-
jen, lærer at nyde spiritus uden at
ødelægge sig selv og andre. Det
vil glæde os meget, hvis andre i
Grønland fik lyst til at prøve idé-
en bag vores »klub« i en form, der
er tilpasset deres egne betingelser
og behov. Kan vi ikke hjælpe hin-
anden ved at løse spiritusproble-
merne? Helene, Juulut og Vie
Qaammammut pointit 72-it amerlavallaaqaat, Atammimmi klubbemi
ilaasortat isumaqarput. Killilersuineqaraluartorluunniit qaammam-
mut arlaleriarluni aalakuukutsoorneq ajornanngilaq.
72 points er for meget, mener klubben i A tammik. På trods af ratione-
ringen er det muligt at opnå adskillige store branderter om måneden.
26
Atuagagdliutit