Atuagagdliutit - 14.07.1982, Blaðsíða 48

POSTBESØRGET AVIS
STATSBIBLIOTEKET
UNIVERSITETSPARKEN
8000 ÅRHUS C
, .........-.-.—
nunavtme avisit suiugdlersåt — Grønlands første avi$
Cykeli assannut parnaarutita-
lik. Cykelimik uannga pigin-
nittup cykelinnguani allatuuk-
kajaaq isumannaarniarsima-
gunarpaa. Tassami assannut
parnaarusersimagamiuk. Cy-
keli taanna Nuummi takuar-
put. Assannullu parnaarutit
tillinniamik tiguaasussaasi-
magaluarnersut naluarput.
Cykel med håndjern. En noget
utraditionel måde har ejeren af
denne cykel fundet til at sikre
sig mod, at hans jernhest bliv-
er stjålet Han har simpelt hen
givet cyklen håndjern på. Vi
fandt cyklen med håndjern i
Nuuk. Om håndjernene også i
givet fald skal bruges til at ar-
restere en eventuel cykeltyv,
melder historien intet om.
sermerssuaK
aulerpoK imardlo
KagfalerpoK
EF-kommissær
nunatsinnut
paasissutissat
pillugit
Kalaallit Nunaata ilaasortaajun-
naarnissaa pillugu isumaqatigiin-
niarnissanut isumaliutissiissutis-
saq EF-kommissær Burkep Ir-
landimeersup piareersartussaas-
savaa. Tamanna pissutigalugu
Burke Kalaallit Nunaannut tike-
raarsarneqarnerminut akuersisi-
mavoq.
Pilersaarut malillugu kommis-
særi ullumikkut tikissaaq, isuma-
liutaavorlu Nuuk, Qaqortoq sa-
vaateqarfillu Upernaviarsuk tike-
raassagai, arfininngormermi julip
17-ianni Kalaallit Nunaanniit aal-
laqqinninnermini.
Nuummiinnermi kommissærip
Naalakkersuisut ataatsimeeqati-
gissavai. Illuatungiliuttuttaaq
peqatigiiffiillu assigiinngitsut
kommisærimik oqaloqatiginnin-
nissaminnut periarfissaqartinne-
qassapput.
amerikamiut ilisimatue isuma-
Karput nunavta sermerssua su-
jornagut ilimagineKarsimassumit
sukanerussumik augkiartulersi-
massoK. isumaKarputaoK siku-
iuitsume kujatdlerme sermeK fi-
ma taimåitoK.
ukiune 12-ine kingugdlerne si-
larssup imartai Kagfagsimåput
centimeterinik ardlalialungnik.
tamatumunga pissutauvoroK si-
låinaup mingugterneKariartui-
narnera. uliap aumarssuitdlo pu-
juisa ilait silåinarmut Kangåtakå-
ssut Kutsigsume unigtarput se-
Kernguvdlo kiOsså nunarssuarmit
anitdlagtugssaugaluan unigtitar-
dlugo.
sinerissame sermit ardlaligpagssuit tivfarsimåput sordlo måne takut1*
KarsinaussoK.
Mange brætunger har trukket sig tilbage, som det kan ses her på biW
det
tamatumunåkut silåinaK ki-
ssarnerulersimavoK.
ukiut 90 ingerdlaneråne silar-
ssup imartai Kagfagsimåput 16
centimeterinik, 1940-vdlo kingor-
na Kagfaut 12 cm-iusimavoK.
ilisimatut påsisimasoråtaoK
imap Kåne silåinaup kissarnera
0,2 gradinik KagfagsimassoK åma
ukiune 90-ine kingugdlerne, tåssa
silarssup avangnå’ tungåne. isu-
maKarputdlo åma silarssup agfå-
ne kujatdlerme taimåitoK. ser-
meK 50.000 kubikkilometer augsi-
mavoroK ukiune Kuline kingug-
dlerne.
Julut
Inlandsisen smelter —
verdenshavne stiger
Amerikanske forskere mener at
kunne påvise, at Grønlands ind-
landsis er begyndt at smelte, hur-
tigere end først antaget. Man me-
ner også, at det samme er tilfæl-
det med isen på Sydpolen.
I de sidste 12 år er vandet på
verdenshavene steget nogle centi-
meter. Årsagen skulle være den
tiltagende luftforurening. Kultve-
ilten fra olieforbrændingen bliver
liggende i luftlagene og hindrer
solens varme i at slippe væk fra
Jorden.
Det er det, man forstår v&
drivhuseffekten. , .
På 90 år er der sket en stigninf
på 16 cm på verdenshavene, ogsl
den 1940 er vandstanden på J°
den steget med 12 cm.
Forskerne mener også at kun0j
påvise, at luftens temperatur
havoverfladen er steget med 0'
grader celcius på den nordae
halvkugle også i de sidste 90 j ‘
Det samme skulle være tilfaelo®.
på den sydlige halvkugle. 50.0“
kubikkilometer is er smeltet i 0
sidste 10 år, siges der. Julut