Atuagagdliutit - 18.08.1982, Side 32

gård-ip Information-ime siunersuta
Kavdlunåt Kalåtdlit nunårutut nuna-
mut kinguarsimanerussumut kajumi-
ssutsimingnik suliartortutut issigine-
Karnigssåt atorsinåungingmat...
aningaussarsiat åssigilertineKarncrata
kisime sulisitsissut aningaussarsissar-
tutdlo ingmikorutait erssencigsumik
nivtarsinåungusagaluarpai. pingårti-
tariaxarpoK siunigssame tikisitat na-
jugaKavigsutdlo nålagauvfingme
kommunimilumt atorfacartut åssigj-
mik atugagssaicartitaulemigssåt.
aperKutingoranauvoK taimailior-
nikut kalåtdlit pacatigivfTne Kavdlu-
nåt OKausigssaKarpatdlårtulersinau-
nigssåt, periauseK tamåna atortu-
ngortineKåsagaluarpat, uvangale tai-
måisangatlngilara. tamånalo pingit-
sortineKarsmauvoK erssencigsumik
aulajaitsumigdlo OKautsitigut politi-
keKarnermik. kalåtdlisut OKautsit
måne peKatigivfingne atorneKåsag-
pata tamåna encungitsuliornerungi-
lax — kinalunime KavdlunåK ama
taimatordluinaK pinexåsagaluarpoK
nunamut sumutdlunit Danmarkip a-
vatånitumut pigaluarune, åma tai-
mailiornlkut Kavdlunåt cacauasa ing-
mikut pisi'nautitåussuteKarfé ato-
rungnåisagaluarput.
naggatåtigutdlo: piumassarigåne
inuiaKatigine akigssarsiatigut pigssa-
Karnikutdlo åssigingissuseK taima er-
ssarigtigissoK pérsiniåsavdlugo suli-
ssutiginiartariaK arpoK akigssarsiag-
dlit åssigingitsut atautsimut kåtug-
Q'niamigssåt peKatigjvfikutåt åssi-
gingitsunik soKutigissaKartut peKati-
gSvfivingmut sulissartunut tungåssu-
tocartumut agdleKutångortineKar-
nigssåt tåssa måne SIK-mut tamånale
imaKa siumut takordlugkerssårutai-
ginaratdlarpoK. mana pingårnerssau-
gunarpoK peKatigivfit måne inuiaKa-
tigine atutut piorsarniarnigssåt Dan-
markime pissortaussunit OKausigssa-
Karfigissugssaujungnaaerdlugit. ta-
måna autdlancautasaoK Kalåtdlit nu-
nane peKatigivfit nutartemeKarnigsa-
nut iluamik ingerdlatineKarune åssi-
glnerussumik pineKalernigssamik ki-
nguneKartugssamik.
nalornginartorsiut
tikisitat ingmikut pisinautitauvfea-
torungnåisagpata ilisimagineKarsi-
nauvoK siorngatigut tikisitatut atorfi-
ningniartarsimagaluartut nangminer-
ssordlutik inutigssarsiutexarnermik
ingerdlatitsissunut atorfiningniartali-
sassut. ajomartorsiut taimåitOK nu-
nanit avdlanisaoK naluneKångilaK —
nunane aningaussarsiorru'kut måni-
sordluinardle periauseK arfiussune.
inuit Kinerdlertarput aningaussarsiv-
dluarfiginerusinaussamingnik atuga-
rigsårfiginerusinaussamingnik il. il.
påsiniaruk ajornartorsiutausinaussoK
tåuna inuit sumit aggersimanerånut
tungåssuteKångingmat... akigssar-
siarigsårnerutitaunerup nangminer-
ssordlune inutigssarsiumik ingerdla-
taKartune inutigssarsiutinik nålagker-
suinikut ingerdlatitsinac åma ikior-
sersinauvå, taima periauseK arnerup
sulissugssaikeKilersinauneK pingitsor-
tisinaungmago, Danmarkimit su-
lissugssanik kigsauteKartOKåsaga-
luarpat.
tamatumunga tungatitdlugo taissa-
riaKarpoK Kavdlunåt Kalåtdlit nunå-
nltut tamarmik tikisitåungingmata.
Kavdlunåt nangmingineK akomgåne
aningaussarsiomlkut tunuliaKutigi-
ssat åssigingitdlat. Kavdlunåt akor-
ngåne åssigngissutit issertorniarne-
Karsinaussut — tikisitat ingmikut pi-
sinautitauvfilerdlugit — inuiaKatig-
nut kivfartussinerungitdlat. Kavdlu-
nåt akomgåne sumiussutsimik piviu-
ssorpalungitsumik pilersitanartarput.
kingunigssai
ene artorneK artut takutipåt tikisitat
ingkut pisinauvfexartitainerisa a-
torungnaersineKarnigssåt. tamatu-
munga patsisaussut ilagåt inuit Kalåt-
dlit nunane inussariaKartut nuname
måne inugtaissutordluinardle atugag-
ssaKartitariaKarmata, taimailiorsi-
nåungigkunik tauva avdlamut Kiner-
dlertariaKarput. tikisitanut pingåmte-
KartorujugssuvoK nålagkersuiniku-
taoK issigalugo pisinauvfingmik
pingårtineKarnigsså. tamånalo pi-
sinauvoK mårikusugtut åssigimik pii-
neKalernerisigut. naitsumik oKauti-
galgo: tikisitanut Kingancunarsiartor-
poK ingmikut pisinauvfeKartitaussu-
tut akimanerussutut inusavdlune. tai-
ma pineKarnerutaoK tikisitat amer-
dlasut ajornartorsiutigssaKartilertar-
pai nuname sulivfingmine avdlamiu-
tut kigsautiginartingisatutdlo misigi-
lersisi naussardlugit. ajornartorsiutit
tamåkua Kavdlunåt peKatigivfinit
iluarsiniarnacaraluarput ilaussortatik
ingmikut piginautitauvfingnik sule
amerdlanerussunik tuniniardlugit.
sordlo angnerussumik akigssarsia-
Kartinerisigut atorfeKartitaunerming-
nilo årdlerinaitdlisauvfigineKarnerisi-
gut. periauserdle tamåna kukuvoK.
ajornartorsiutit anigorneKåsagpata
Kavdlunåt KanoK angitigissumik Ka-
nordlo akisutigissumik atuissarnertik
kalåtdlit pissusinut nålene utungorsar-
tariaKarpåt. nålagauvfiup tungåril-
nångitsoK suliamikutdle peKatauner-
mikut kalåtdlit peKatigivfinit siuler-
ssorneKardlutik.
taimailiornikut ajomartorsiut
angisoK kussanaitsordlo åncingne-
KarsinaugaluarpoK tikisitanut månilo
nunaveKartunut nuånåmtigssamik.
imaKa nålagkersuinex issigalugo
Kavdlunåt inuiaKatiginut taima agti-
gissumik ilångutinigssåt ingassagsi-
nauvoK. uvangale taima isumaKångi-
langa. manarpiaK Kavdlunåt amer-
dlasut pissortaKarfingne, iliniartitau-
nerme il.il. tikisitatut atorfeK arput.
inuit tåukua inuiatiginut akuliutitine-
Kartupata åssigisumik atugagssaKar-
tineratigut, tauva pitsaunemssunik
suliagssamingnik nåmagsinigsinau-
nigssåt anguneKarsinaugaluarpoK.
atorfeKartitaunerme årdlerinaitdli-
saivfigineKarneK encarsautigalugo
ånilångåssutigssaKarunångilartaoK
inuiaKatigt ineritikiartornerat encar-
sautigigane inungnik iliniagaxarsima-
ssunik atorfigssaKartitsineKartuåi-
nartugssaugunarmat. manale pingår-
nerssauvoK nunap nangmineK inuisa
siunigssame atorfingnik tigusisinig-
ssåt.
soruname Kavdlunåt inuiaKati-
gngne måne takorngartåuput, kisiå-
nile pissutigssaKångilaK ingmikut pi-
sinautitauvfilersusavdlugit. OKautige-
ngkavtut sapingisamik piårtumik ta-
måko atomngnaersitariaKarput Kav-
dlunånutaoK pissutsit taimåitut ki-
nganeunarmata — tåssa pisungusav-
dlune inuit avdlat atomerdlugdlugit.
erssencigdluinarpoK kalåtdlit/inuit
atorfingnik angnerussunik pingårute-
Kamerussunik tigusissariaKarmata. i-
nuiaKatigngne ldkunilunit somname
nangmineK nunancatit sulissorisav-
dlugit piumaneKarnemssarpoK av-
dlamingåinérsunit. inuiaKatinik o-
Kautsinigdlo ilisimåningneK ilinia-
Karsimanemp agfarå.
erssencigsuliutigisagåine isumaKar-
narsinauvoK måna pissusiussoK u-
kiune mardlugsungne atomngnaersi-
neKarsinaussoK, tikisitåme angerdla-
rusugtut periarfigsineKåsangmata a-
torfinigti neK aramik piumassarine-
Karsimassut maligdlugit pineKarnt
ssamingnik. .
neriugpunga uvguna agdlausenss
minikut erssencigsumik takuneKar
naussoK tikisitat akomgånisaoK P
ssusiussumut nåmaginångitsum111 n
pertuivdluångitsumutdlo (åma P}sS
riaKångitsumut) atorungnaersitsa1«
ssamut suliniartoK armat.
Peter Berliner-
»mgile Kernertume« mingugtitsineK pitsångoriartorpoK.
Forureningen fra »Den sorte Engel« er under bedring.
Mårmorilik:
F orureningssituationen
er væsentligt forbedret
På grund af øko-systemets træghed vil forbedringerne dog
senere slå igennem i undersøgelsesmaterialet
sætninger for cadmium i vandm'1)0"
Fællesrådet vedrørende mineral-
ske råstoffer i Grønland har i april
måned modtaget en generel orien-
tering om den senest konstaterede
udvikling i miljøsituationen ved
Mårmorilik samt det fortsatte ar-
bejde med nedbringelse af miljø-
påvirkningen og overvågningen
heraf, fremgår det af fællesrådets
beretning for perioden 1. juli 1981
til 30. juni 1982.
Det siges bl.a., at den generelle ud-
vikling i miljøsituationen ikke er
ændret, siden fællesrådet i juni 1980
behandlede sagen, men at der gen-
nem de sidste tre år er konstateret en
væsentlig forbedring af forurenings-
situationen i forhold til tidligere.
»De indtrådte forbedringer må
imidlertid — på grund af øko-
systemets træghed — påregnes først
på noget længere at slå igennem i det
biologiske materiale, som indgår i
undersøgelsesmaterialet«, siges det
videre i fællesrådets beretning.
Det fremgår også, at fællesrådet i
beretningsperioden har modtaget ori-
entering om to konkrete spørgsmål
med relation til miljø-problematik-
ken ved Mårmorilik.
Det ene vedrører overvejelser om
forholdet mellem Greenex’ minevirk-
somhed og et EF-direktivforslag om
grænseværdier for udledning af cad-
mium i vandmiljøet og kvalitetsmål-
et. jj
»Det omtalte direktivforslag s’
hvis det overhovedet når at kom
frem, inden Grønland får ændret s
status til EF, ændre beregningstid .
den for hvor meget cadmium der
udledes i vandmiljøet, så man
Marmoriliks vedkommende vil ko
me over nogle grænseværdier«, °P^
smu'
et si-
ser råstofforvaltningens chef,
Vigh, som mener forslaget er en
le passé, fordi han ikke tror, at - .,
dant forslag kan gennemføres tøt11
ligst om et års tid eller to. et
Det andet spørgsmål vedrør^ ,
oplæg til udstedelse af en advar
mod indsamling af blåmuslinger
fortæring i et område omkring ^
morilik. .
Det blev ved fællesrådets drøftet5^
understreget, at det høje indhold
bly i blåmuslinger omkring Marino
lik — som er baggrunden for
det1
nævnte advarsel — ikke er udtryk ^
en ny udvikling, men har været ken
og har indgået i de hidtidige vurden
ger af miljøpåvirkningen fra m>
virksomheden. r.
»Behovet for at udstede en adv
sel er alene forårsaget af det forho >
at man har konstateret, at ansatt
Mårmorilik har indsamlet blåmusl ^
ger til fortæring. Denne viden har
ikke tidligere haft«,
forvaltningschef Gert Vigh. 1°^
32
ATUAG AGD LIUTIT