Atuagagdliutit - 18.08.1982, Blaðsíða 43

Qgallinneq • Debat_
Aasivik 82 — en
kommentar
Under „
Qaa Sornmerens Aasivik 82 ved
b]evr^Uarssu*t i Uummannag-fjorden
njg aer> s°m forventeligt fristes man
reso,e" ® at sige, vedtaget en række
lels utl°ner samt offentliggjort udta-
j r d' Pressen.
frem8 * det f0*SenUe tillade mig at
fersiSa2lle et par kommentarer til den
den disse resolutioner, nemlig
djv’ SOrn omhandler stillingtagen til
f0r,Se. sPørgsmål vedrørende efter-
i^st frn®’ udnyttelse og transport af
^otter i og ved Grønland.
jCg et skal indledningsvis slås fast, at
kuj. .s°m dansker, uden de fornødne
grøril aber til helt at læse og forstå
til d andsl<" alene har været henvist
s0rn®n (givetvis sumariske) omtale,
fje(. n aktuelle resolution hidtil har
di0a'.en KNRs dansksprogede ra-
om,v!Ser samt omstændighederne
j6g .rill8 resolutionens tilblivelse, idet
net n8 * (en Uel af) sommerstæv-
sOrri ^ette er f® rågen måde ment
klar Ct SUrt °PstøU, men blot som en
frer®3refre af min baggrund for
hVorXettelsen af kommentarerne,
torj^er altså kan være smuttet et
gUetaljer
0;n Erhold, som især faldt mig i
st0rae. yar den efterhånden meget
Pr^e ®rad af forudsigelighed, som
ger ®eUe resolutionen og de holdnin-
rnil'df0111 ^om udtryk i den - der er
ler,! . sa8t ikke meget nyt under So-
ppJ i *en der var iøvrigt tale om føl-
j e hovedpunkter:
Pro' i^Ct canadiske supertanker-
blev^ ^rct'c Pfrot Project (AAP)
j s kort og godt forlangt stoppet og
ret 1111116 åndedrag blev Hjemmesty-
sk 0f5f°rdret til at kontakte den dan-
de dregering- som derpå skulle anmo-
te e en canadiske regering om at sæt-
ni-J1 ?t0PPer for det videre arbejde
U Planerne.
til o ^er b*ev udtrykt stor mistillid
8 utilfredst med den måde de
ni ende miljøundersøgelser i tilknyt-
ju ° bl Greenex’ minevirksomhed i
ljgerrn°rilik udføres på af det offent-
s<åerSennem råstofforvaltningen, bi-
Ser af Grønlands Fiskeriundersøgel-
Unrt ^ og Grønlands Geologiske
te gelse (GGU), idet man direk-
flvd i Vldte Greenex for at øve ind-
sø | e På tilvejebringelsen af under-
* ^resultaterne m.v., ligesom
dei. beklagede sig over manglende
ne ale*se af lokale fangere ved gen-
Pro øre*S6n af selve undersøgelses-
at glarnrnerne. I stedet foreslog man,
k0/*Jernruestyret og Uummannaq
getl mune skulle sætte penge af til
»frelse af egne undersøgelser
le vægtig inddragelse af loka-
fangere til kontrol af
ser b'GU(/Greenex)’s undersøgel-
vis.idelig foreslog man, med hen-
den'bf ^ ^ konkrete paragraffer i
stVr udsledte koncession, at Hjemme-
ak p skulle arbejde for en stramning
På |^rureningsbestemmelserne, samt
'ukk ngere s'gt sørge for at få minen
et> evt. kun midlertidigt.
3. Resolutionen gik derpå kraftigt
imod al videre tale om at indlede olie-
efterforskning i Jameson Land, idet
man frygtede at konsekvenserne for
dyrelivet og dermed for fangerne i det
omliggende distrikt - såfremt der fin-
des kommercielle olie- eller gas-
mængder, som skal borttransporteres
- vil være nøjagtig de samme som det
forkætrede APP vil medføre for hele
Vestgrønland.
4. Endelig fastslog resolutionen -
hvis nogen på dette tidspunkt allige-
vel skulle være i tvivl - at alle eksiste-
rende forundersøgelsestilladelser
samt efterforsknings- og udnyttelses-
koncessioner i hele det arktiske områ-
de, Inuit-land kaldet, skulle tilbage-
kaldes indtil spørgsmålet om ejen-
domsretten til Inuit’s oprindelige
landområder var afklaret.
Alt dette forekommer mig unægte-
ligt at være et meget sølle bidrag til
den brede og meget nødvendige dis-
kussion om råstofudnyttelse i Grøn-
land, som jeg ellers mener kunne
trænge til både mere indhold og dyb-
de end hidtil. For at tage et eksempel,
APP: Pivor er alle nuancerne henne,
og hvor er de mere detaljerede syns-
punkter, baseret på fangernes eget
kendskab til fangstdyrenes adfærd
m.v., som man gang på gang har
krævet, at hjemmestyret skulle gøre
mere brug af end hidtil? - Der er ikke
noget nyt i at sige, at man er imod og
kræver projektet stoppet - det er vi
vist alle, og det vidste vi alle i forve-
jen.
Man tager grueligt fejl, hvis man
tror, at det er nok blot at sige »Nej«
og tage afstand fra snart det ene og
snart det andet: Med det nuværende
tempo på sådanne tilkendegivelser
fra den kant er det vel kun et spørgs-
mål om tid, før vi alle får at vide, at
man skam sætter sig kraftigt imod
kulbrydning på Nuussuaq og etable-
ring af vandkraftanlæg ved byerne,
fordi man har fundet ud af, at der er
negative konsekvenser forbundet
med disse aktiviteter, som alle i
Grønland ellers hidtil har ytret sig po-
sitivt om.
Og det er da ganske rigtigt, at det
ikke er problemfrit hverken at bryde
kul eller at bygge eller drive vand-
kraftanlæg. Af miljøpåvirkninger
kan f.eks. for kulbrydning anføres
landskabsforringelsen ved overfla-
debrydning og efterfølgende henlæg-
gelse af store affaldsbunker og for
vandkraftanlægs vedkommende:
Problemer med tidligere islæg i fjor-
dene som følge af den øgede udled-
ning af ferskvand i vinterhalvåret,
hvilket kan besværliggøre adgangen
til fjordenes inderste dele i forhold til
situationen idag, eller øget erosion,
dvs. nedbrydning af søernes bredder
som følge af, at vandspejlet i de op-
dæmmede vandkraftsøer vil skulle
varieres betydeligt mere end det sker
naturligt idag.
Efter min mening må man imidler-
tid begynde at gøre op med sig selv
om fordelene, bl.a samfundsøkono-
misk for Grønland som helhed, gen-
nem muligheden for at mindske lan-
dets store afhængighed af dyr, im-
porteret olie, opvejer ulemperne, så-
dan som de bl.a. er beskrevet oven-
for. I den forbindelse kan det godt
undre mig, at man altid er tilbøjelig
til at trække de positive sider frem
ved omtalen af den kulbrydning, som
tidligere foregik i Qullissat, såsom be-
skæftigelsen og livsværdierne for de
familier, som boede og arbejdede dér
gennem flere generationer, men det
skulle være mærkeligt, om der ikke
også har været forurening og anden
negativ påvirkning af omgivelserne
fra dén minevirksomhed.
Lignende betragtningsmåder kan
og bør anlægges, både hvad angår
»Den sorte Engel« og Jameson Land-
planerne. Det er nemlig indlysende,
at politikere, også i dette land, har
brug for en vågen opinion, som kan
holde dem til ilden, hvad angår vigti-
ge spørgsmål af stor rækkevidde for
hele befolkningen.
Det er en dyd at være kritisk, men
der må være en mening med galska-
ben, thi hvad ligner det, at Aasivik 82
et par dage efter udsendelsen af
råstof-resolutionen i en ny resolution
kræver, at der gives større tilskud til
indhandlingspriserne samt indføres et
landskassetilskud til fangernes ind-
køb af brændstof til påhængsmoto-
rerne? -t.
Sporene har
ikke s kræ nit
Jeg har i dagspressen læst, at Grøn-
lands erhvervsforhold de næste fem
år skal kulegraves af danske forskere,
og at Statens samfundsvidenskabeli-
ge Forskningsråd står bagved opga-
ven.
For godt og vel et år siden fremsat-
te Atåssutgruppen i Landstinget et
forslag om, at erhvervsmulighederne
i Grønland skulle kulegraves af sag-
kyndige mennesker. Forslaget blev
fejet af bordet af Siumutgruppen.
Det er derfor glædeligt at konstate-
re, at Statens samfundsvidenskabeli-
ge Forskningsråd havde overbevist
Siumutlandsstyret om nødvendighe-
den af sådanne undersøgelser.
Medaljen har dog sin bagside. Det
oplyses, at undersøgelsesafsnittet om
erhvervsudviklingen i Grønland skal
udføres af et forskerhold fra Roskil-
de U niversitetscenter!
Det er ikke mere end halvanden år
siden, at Roskilde universitetsfolk på
bestilling af Landsstyreområdet for
erhvervsmæssige anliggender udgav
en betænkning om erhvervspolitisk
udvikling i Grønland. Betænkningen
var i den grad en forbier, at selv
landsstyreformanden var ked af at
bruge den som grundlag for en seriøs
debat. Jeg vil derfor råde de ansvarli-
ge i Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd til at læse betænknin-
gen, før teoretikerne fra Roskilde
kommer for godt i gang. Alle, som
har en smule kendskab til erhvervsliv-
et i Grønland, var enige om, at den
omtalte betænkning var komplet
værdiløs.
Opgaven er for alvorlig for teore-
tisk vås. Giv den dog til folk, som har
praktisk sans for erhvervslivet.
Otto Sleenholdi

OLYMPUS OM 10
Find motivet, stil af-
standen, tryk på udlø-
seren og kameraet kla-
rer resten. Perfekt bil-
lede HVER GANG.
Optik: 1,8/50 mm.
Har du andre fotoønsker, har vi lige så billige
tilbud i andre mærker.
MAGASINET
GERRITSGADE24
5700 SVENDBORG
TLF. 09-21 15 19
Hurtigste ekspedition - billigste priser.
ATUAGAGDUUTIT
43