Atuagagdliutit - 18.08.1982, Blaðsíða 31

tjen hvad de ville have i DK. Bag
njn„ e arSUinentation ligger den hold-
g at de mennesker, der skal (og
Få f ,anne leve i Grønland må leve
leve h v'^r her. De> der ikke vil
Sarnf ler SOm slrnindelige borgere i
hen søge andre steder
sidst ”°'dningen hos de udsendte er i
arb(,Lende en & v*8t*g politisk (og
tnå^ • .k°nomisk) faktor, at den
ved .riteres højt. Og det kan gøres
skerat ®'Ve hge vilkår for de, der øn-
b, at *eve her. Kort sagt: det er :
^ngden -----
leve
uværdigt for de udsendte at
Det S°m en Priviligeret overklasse.
tet®1Ver iøvrigt arbejds- og identi-
.bierner for manee af de ud-
sendte
gj0 e P§a- at de føler sig fremmed-
Pe e °8 uønskede i samfundet på et
forstå S1 niveau. I dag ser vi at de
Sjge e 'ge danske fagforeninger for-
res rn at 'ØSe d'sse problemer for de-
djg „femmer her ved at kræve sta-
ere ,ere Privilegier. Eksempelvis høj-
Det n °8 sikkerhed i ansættelsen.
Dviser den absolut forkerte vej at gå.
dari,pr°hlememe skal løses må den
hard f ^olkningsgruppes levestan-
|at)(, forsøges tilpasset til den grøn-
tnen .es- Ikke kun fra statslig sige,
det 3ennern fagligt samarbejde le-
niriger ^ ^den) grønlandske fagfore-
Pfoh'i'rrned v'lle et stort og grimt
vej d em 'ære løst — til glæde for så-
ly,® udsendte som de lokale,
at : ske kan det være politisk farligt
sarnf Cgrere danskerne for meget i
det |Undet- fog mener ikke at det er
te J 0Jeblikket sidder der jo udsend-
adny ■ e P® mange nøglestillinger i
JomlniStrationen, undervisning etc.
af . ere disse mennesker bliver en del
vi,kf1 fondet ved at dele samfundets
dere r’ bedre bliver de til at udføre
seett^jde. Mht. sikkerhed i an-
ttdby en ser det ud at den fortsatte
dan h ng samfundet har en så-
et 0v redde, at der ikke bliver tale om
foreka^-ktid af uddannet arbejdskraft
det .8 — måske aldrig. Nu drejer
rttg '8 blot om at få landets egne
slå c r es*<er ind i de stillinger, der op-
‘S fremover.
tftgj6 .vfolgelig er danskerne et frem-
det p ement ber i samfundet. Men
give r ' hvert hald ingen grund til at
snar0s Privilegier. Som sagt bør man
Uv. afskaffe de for danskerne
rig, fo'8e forhold — nemlig at leve
andres bekostning.
re/,n er klart, at der skal giønlænde-
I eth^11 *nd * de væsentlige stillinger,
foret 611 samfund vil man selvfølgelig
frgn ?kke sin egen arbejdskraft
Sanif °r Udehra kommende. At kende
halv Undet °8 sproget er i sig selv en
kåri ' Uc}dannelse. Det vedkommer
ligp ^direkte vores emne — nemlig
kåri ' Uc}dannelse. Det vedkommer
lige 'Pdirekte vores emne — nemlig
hvadVl h°r udsendte og lokale
(ji,e an8år løn, levestandard etc.
anni a tsa På længere sigt ikke hvad
®r indflydelse).
sig g61 konkret kunne man forestille
sterr,n afo*kling af det nuværende sy-
sendt °Ver et t0 ^r’ ^fodes at de ud-
det e’der ønsker at rejse, kan gøre
Under 'Er de betingelser, de er ansat
håber denne lille artikel har
Udsenri *<^art’ at der også blandt de
at det 6 W ^ her, der arbejder for
f^rcj. tværende urimelige og uret-
skaff®6 ^08 unødvendige) system af-
Peter Berliner
Isumaliutersuut- Kronik
tikisitat ingmikut
pisinautitauvfe
angmassumik OKatdlingnerne ila-
nériardlune tikisitat ingmikut pisf-
nautitauvfé santumertainarput -
måjip autdlarkautåsiornerne,
ukiortåme OKalugiautsine nålag-
kersuinikut pisimassut ukiumortu-
mik nalunaerssurncKarångata. ki-
siåne tamåko saniatigut angnertu-
nerussunik pissoKarneK ajorpoK -
ilisimassåka najorxutaraiugit. tai-
måitumik ilångutagssiavne uvane
tikisitat ingmikut pisinautitauvfisa
atorungnaersineKarnigssånut
tungassunik navsuiauteKåssaunga
— tikisitat åma tungånit issigalu-
g°-
Kalåtdlit nunåne Kangamit Kav-
dlunåt måne inuiaKatigTne sulissut
ingmikut pisinauvfilersugåuput.
aningaussat pivdlugit måraput — tai-
ma OKartOKartarpoK. tamånalume
kukuvigkunångilaK, nutåningme
åssersutigssaKarpoK. ineriartornermi-
le pissutsit avdlångoriartuårput — ti-
kisitat Kavdlunåt måna atauanarmik
ptssuseKarungnaerput. tikisitat akor-
ngåne erKarsautiginacarpoK pimo-
rutdlugo, suna pivdlugo måmnerdlu-
tik. tåukua akorngane isumaKatigf-
ngissutigineKartarpoK måne inuiaKa-
tigit akorngane ingmikut pisinau-
titauvfit pigmarnacåsanersut. tikisi-
tat ingmikut pisinauvfisa atorungna-
ersinocarsinaunerat atorungnaersita-
riaKarneratdlo ingmingnut agtumå-
ssuteKartunik ardlalingnik tungave-
Kardlunga encartusavåka.
tikisitat ingmikut pisinautitauvfé
tikisitat ingmikut pisinautitauvfé au-
ko: 1) aningaussaxarneruneK (Kalåt-
dlit nunårunermut tapisiat), 2) igdlu-
mut akiliutip mingnerunera, 3) ukiut
tamaisa akeKångitsumik Danmarkili-
arsinauneK uterdlugulo kisalo 4) ake-
Kångitsumik Danmarkimit Danmar-
kimutdlo nugtertarneK. tikisitat sule
ardlagdlit Kalåtdlit nunårunermut ka-
jumigsautisineKartarput ukiumut
8.000 kroninik.
taimåinaK OKautigalugit ImaKa so-
Kutauvatdlårtutut issikoKångigka-
luarput. tikisitat »takornartanit« av-
dlanit mårutunit aningaussarsineru-
ssarunångigkaluarput. aningaussat-
dle isertitagkat Kavdlunåt kalåtdlitdlo
måne najugaKavigsut akjorngåne sa-
nilensiniåsagane ukiut tamaisa Kalåt-
dlit nunåta ministeriåta ukiumortu-
mik nalunaerusiarissartagå takune-
KåinarsinauvoK: Kavdlunåt tikisitat
aningaussarsiane Kutdlerpånitut, ka-
låtdlitdle aningaussakinemivdlutik.
kisitsisit tåuko takuvdlugit nuå-
ningilaK. taimale åssigngisitsineK
pissutigssaKarsimåsaoK, atagulime:
»kisalo akuerssissutigineKarpoK,
kalåtdlit inuiaKatigit sule pivdigssame
aggersumeKavdlunånik tikisitanik a-
torfigssaKartitsissut sutdlivingne åssi-
gingitsune, tåukulo Kalåtdlit nu-
nåliarumanaviångitsut Kavdlunåt
aningaussarsiarissartaganut unan-
ngmigdlerdluarsinaussumik akjiler-
neKångigkunik, pissutigalugutaoK
avatangissinut nutåjuvdluinartunut
nutariaKåsagamik« (»fngile Kerner-
toK«-mitKup. 13 tigussaK). taima nå-
kaluartumik tikisitat ingmikut pisi-
nautitauvfcK arnerat pissuteKarunc-
KarpoK. månale misih'savara taku-
tiniardlugo pissutigissap encor-
tungingnera. periauseK tåuna Kalåt-
dlit nunåne Danmarkilo ineriartorne-
rup pissutigssaerutitisimavå. isuma-
Kavigpunga ingmikut pisinautitauvfit
taineKartut atorungnaersineKarsinau-
ssut (imaKa akeKångitsumik Dan-
markimit Danmarkimutdlo nuneK
pinago) inuitucatigine ajornartorsiu-
tigssarujugssuarnik pilersitsingigka-
luardlune.
tikisitat pisinautitauvfé ato-
rungnarersineKarsinåuput ukua
pissutigalugit:
a) tikisitat periausiat avdlångorsima-
vok, b) Danmarkime sulivfigssaileKi-
neKarpoK åmalo c) tikisitat pisinauti-
tauvfé péraluarånilunit inunermikut
atugait Danmarkimut nalenciutdlugit
angnertorérput (akilerårutit mingne-
runerat pissutigalugo).
ingmikut pisinautitauvfTt perne-
Karpata Kularnångitsumik tikisitat
autdlararnerat angnerulisassoK, tae-
ngkavkale pissutigalugit autdlararne-
rup angnerulernera åma anigugag-
ssåusaoK.
Kavdlunåt amerdlasut nunamut
många atåssuteKarnermingnik misi-
gisimåput. taima atåssutacarnermik
misigisimaneK aningaussarsiorner-
mik tunuliaKuteKardneKångilaK. inu-
it amerdlasut Danmarkimit tikitut
inuiaKatiginut måne peKataulernertik
OKiliatdlagtitsissutut misigivfigissar-
påt, Danmarkime igdlorpagssuaKar-
fingne inusimanermingnit soruname
nålagkersuineK issigalugo ulorianar-
tOKarsinauvoK Kavdlunåt måne
angerdlarsimavfeKartutut misigivat-
dlålisagaluarpata — åipåtigutdle pui-
gortariaKångilaK taima misigisima-
lernerup ilumortunik inuiaKatiginut
kalåtdlinut peKatauvdlualerneK
tungavilertarmago. taima pexatauv-
dlualemeK ama isumavdlutigssångor-
sinauvoK, nålagkersuissut tungånit
sulissugssanik tikisitsissariaKartitdlu-
ne.
Danmarkime sulivfigssaileKine-
KarpoK. sulivfigssaileKinerup tikisitat
aggerfigissartagåitaoK suvnersima-
vai. utisagaluarunik suliagssaKå-
sångitdlat. tamatuma tikisitat pingit-
sailivai ingmikut pisinautitauvfit ikili-
sineKar nigssåt akuerssåsavdlugo. su-
livftgssaileKineK ilisimaneKartutut
aningaussarsianik migdlisainiutitut
nunåne aningaussautiligssuarne ator-
neKarajugpoK. periauseK nuårfftsoK.
uvanile pineKartume encar sautigine-
KåinarpoK sulissugssat nuname måne
pissutsinut nåleneutungorsarnigssåt.
sordlo encarsautigigane Kalåtdlit
nunåt inuiangnik avdlanik, sordlo
Danmarkimik aningaussaKarnikut
nålagkersuinerme pissusilersutinik a-
tautsim orussingitsoK. påsineKarsi-
nauvoK Danmarkime sulivfigssaeru-
neK pissuvdlune ingmikut pisinauti-
tauvfingnik neKitaxångigkaluardlune
atorfit inugtagssarsineKarsinaussut.
atorfit inungnit Danmarkimérsunit
inugtagssarsineKartuåinarsinåuput,
tamåna kigsautigigiane, tikisitåme
inunerat ingmikut pisinautitauvfiler-
sungigkaluardlugo Danmarkimingar-
nit pivdluatårfiunerusaoK. tamåna
OKautigissavtut akilerårutinik tunule-
Kartipara. tamåna nautsorssorsima-
vara, ilumdrpordlo. sorme ingmikut
pisinautitauvfilersuissariaKarpa inu-
nermingne atugarigsaorutait av-
dlångusångitsutdlo imaKalunime
angneru If nåsassut?
inuitucatigt aningaussarsiomerat
encarsautigalugo siunigssame encar-
sautigissariaKåsaoK ingminut atugkat
sipoKautaisa inuiaKatigt aningau-
ssarsiornikut ineriartortitsineråne
aningaussalersuinermut atusavdlugit.
akorngutit
taimalivdlunga isumaKångilanga suli-
ssug — ssanik pigssarsiniarneK ajor-
narnerulerumårtoK, måssa tikisititat
ingmikut pisinautitaufe pérneKara-
luarpatalunit. ingmikutdle pisinauti-
tauvfit pérneKarnigssånik akerdliu-
ssut såkortorujugssuput, tåssauvdlu-
tigdlo Kavdlunåt nunåne sulissartut
pe'Katigivfé pissortanik atorfinigtitsi-
ssartunik isumaKatiginingniartartut.
sulissartut pcKatigivle tamatigut
isumaKatigåka — uvanile tamåna a-
jornartorsiutångilaK. ajornartorsiu-
taussordle unauvoK, tåssaungmata
Kavdlunåt peKatigjvfé nangmineK
ilaussortamingnik Kavdlunånik Ka-
låtdlit nunånltunik tåukulo soKUtigi-
ssanik igdlersuissut. tåuko tåssåuput
»inuiatigit pissutsimingnik nutivdlu-
tik« poeatigvfé-periauseK imalunit
nunåne avdlane ilisimanacångitsoK
(imaKa nunåne aulajangersimassune
nunasialerinermik nutåjussumik pi-
ssusilersortune). tamatumunga ilå-
ngutdlugo Kavdlunåt peKatigjvfé tå-
ssaussarput Kalåtdlit numane
aningaussarsianik isumaKatigining-
niartartut soKutigissaKatitik sivner-
dlugit. tåssåungitdlat inungnut nika-
narnerussunut sulissartunut paeati-
©vfit, kisiånile peKatigjvfiuvdlutik
ingmikut pisinautitaunigssamik åtag-
sanarniartut.
ukiune kingugdleme ineriartortitsi-
nerme pissusiussartut ama igdlua
tungåtigut puigortariaKångitdlat, er-
KaimassariaKarmat inuiaKatigit
aningaussautiligssuaKarnermik inger-
dlatitsissut pissusiat najorxutaralugo
sulissartut pcKatigjvté nålagauvfigdlo
atautsimut kåtuneKåsångingmata. å-
ssigjlersisagaluarånime pexatigivfe-
KarneK pissariaerutisagaluarpoK, tå-
ssaiginali savdlutigdlo pi ssusiussug-
ssanut nalingmaterissut.
taimailivdluta ajornakusornartor-
siut tiki parput, kisiånile ama tamåna
åre. igssussivigintx ar si nauvoK, tåssa
Kavdlunåt Kalåtdlit nunårutut kalåt-
dlit pocatigivfinut ilångutineKarneri-
sigut. Kavdlunåt åmåtaoK akigssar-
sialigtut sulissartuput måne. tamåna-
lo najoncutaralugo åndgssussivfigi-
ssariaKardlutik. inuit akigssarsiaKar-
dlutik sulissartut inuiangnut sordler-
nut atanerat najoneutariniåsaga-
luarane tamåna avigsårtortitsinermik
kinguneKåinåsaoK tåssunga tungatit-
dlugo ama taissariaKarpoK Else Lide-
ATUAG AGD LIUT1T
31