Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 18.08.1982, Blaðsíða 31

Atuagagdliutit - 18.08.1982, Blaðsíða 31
tjen hvad de ville have i DK. Bag njn„ e arSUinentation ligger den hold- g at de mennesker, der skal (og Få f ,anne leve i Grønland må leve leve h v'^r her. De> der ikke vil Sarnf ler SOm slrnindelige borgere i hen søge andre steder sidst ”°'dningen hos de udsendte er i arb(,Lende en & v*8t*g politisk (og tnå^ • .k°nomisk) faktor, at den ved .riteres højt. Og det kan gøres skerat ®'Ve hge vilkår for de, der øn- b, at *eve her. Kort sagt: det er : ^ngden ----- leve uværdigt for de udsendte at Det S°m en Priviligeret overklasse. tet®1Ver iøvrigt arbejds- og identi- .bierner for manee af de ud- sendte gj0 e P§a- at de føler sig fremmed- Pe e °8 uønskede i samfundet på et forstå S1 niveau. I dag ser vi at de Sjge e 'ge danske fagforeninger for- res rn at 'ØSe d'sse problemer for de- djg „femmer her ved at kræve sta- ere ,ere Privilegier. Eksempelvis høj- Det n °8 sikkerhed i ansættelsen. Dviser den absolut forkerte vej at gå. dari,pr°hlememe skal løses må den hard f ^olkningsgruppes levestan- |at)(, forsøges tilpasset til den grøn- tnen .es- Ikke kun fra statslig sige, det 3ennern fagligt samarbejde le- niriger ^ ^den) grønlandske fagfore- Pfoh'i'rrned v'lle et stort og grimt vej d em 'ære løst — til glæde for så- ly,® udsendte som de lokale, at : ske kan det være politisk farligt sarnf Cgrere danskerne for meget i det |Undet- fog mener ikke at det er te J 0Jeblikket sidder der jo udsend- adny ■ e P® mange nøglestillinger i JomlniStrationen, undervisning etc. af . ere disse mennesker bliver en del vi,kf1 fondet ved at dele samfundets dere r’ bedre bliver de til at udføre seett^jde. Mht. sikkerhed i an- ttdby en ser det ud at den fortsatte dan h ng samfundet har en så- et 0v redde, at der ikke bliver tale om foreka^-ktid af uddannet arbejdskraft det .8 — måske aldrig. Nu drejer rttg '8 blot om at få landets egne slå c r es*<er ind i de stillinger, der op- ‘S fremover. tftgj6 .vfolgelig er danskerne et frem- det p ement ber i samfundet. Men give r ' hvert hald ingen grund til at snar0s Privilegier. Som sagt bør man Uv. afskaffe de for danskerne rig, fo'8e forhold — nemlig at leve andres bekostning. re/,n er klart, at der skal giønlænde- I eth^11 *nd * de væsentlige stillinger, foret 611 samfund vil man selvfølgelig frgn ?kke sin egen arbejdskraft Sanif °r Udehra kommende. At kende halv Undet °8 sproget er i sig selv en kåri ' Uc}dannelse. Det vedkommer ligp ^direkte vores emne — nemlig kåri ' Uc}dannelse. Det vedkommer lige 'Pdirekte vores emne — nemlig hvadVl h°r udsendte og lokale (ji,e an8år løn, levestandard etc. anni a tsa På længere sigt ikke hvad ®r indflydelse). sig g61 konkret kunne man forestille sterr,n afo*kling af det nuværende sy- sendt °Ver et t0 ^r’ ^fodes at de ud- det e’der ønsker at rejse, kan gøre Under 'Er de betingelser, de er ansat håber denne lille artikel har Udsenri *<^art’ at der også blandt de at det 6 W ^ her, der arbejder for f^rcj. tværende urimelige og uret- skaff®6 ^08 unødvendige) system af- Peter Berliner Isumaliutersuut- Kronik tikisitat ingmikut pisinautitauvfe angmassumik OKatdlingnerne ila- nériardlune tikisitat ingmikut pisf- nautitauvfé santumertainarput - måjip autdlarkautåsiornerne, ukiortåme OKalugiautsine nålag- kersuinikut pisimassut ukiumortu- mik nalunaerssurncKarångata. ki- siåne tamåko saniatigut angnertu- nerussunik pissoKarneK ajorpoK - ilisimassåka najorxutaraiugit. tai- måitumik ilångutagssiavne uvane tikisitat ingmikut pisinautitauvfisa atorungnaersineKarnigssånut tungassunik navsuiauteKåssaunga — tikisitat åma tungånit issigalu- g°- Kalåtdlit nunåne Kangamit Kav- dlunåt måne inuiaKatigTne sulissut ingmikut pisinauvfilersugåuput. aningaussat pivdlugit måraput — tai- ma OKartOKartarpoK. tamånalume kukuvigkunångilaK, nutåningme åssersutigssaKarpoK. ineriartornermi- le pissutsit avdlångoriartuårput — ti- kisitat Kavdlunåt måna atauanarmik ptssuseKarungnaerput. tikisitat akor- ngåne erKarsautiginacarpoK pimo- rutdlugo, suna pivdlugo måmnerdlu- tik. tåukua akorngane isumaKatigf- ngissutigineKartarpoK måne inuiaKa- tigit akorngane ingmikut pisinau- titauvfit pigmarnacåsanersut. tikisi- tat ingmikut pisinauvfisa atorungna- ersinocarsinaunerat atorungnaersita- riaKarneratdlo ingmingnut agtumå- ssuteKartunik ardlalingnik tungave- Kardlunga encartusavåka. tikisitat ingmikut pisinautitauvfé tikisitat ingmikut pisinautitauvfé au- ko: 1) aningaussaxarneruneK (Kalåt- dlit nunårunermut tapisiat), 2) igdlu- mut akiliutip mingnerunera, 3) ukiut tamaisa akeKångitsumik Danmarkili- arsinauneK uterdlugulo kisalo 4) ake- Kångitsumik Danmarkimit Danmar- kimutdlo nugtertarneK. tikisitat sule ardlagdlit Kalåtdlit nunårunermut ka- jumigsautisineKartarput ukiumut 8.000 kroninik. taimåinaK OKautigalugit ImaKa so- Kutauvatdlårtutut issikoKångigka- luarput. tikisitat »takornartanit« av- dlanit mårutunit aningaussarsineru- ssarunångigkaluarput. aningaussat- dle isertitagkat Kavdlunåt kalåtdlitdlo måne najugaKavigsut akjorngåne sa- nilensiniåsagane ukiut tamaisa Kalåt- dlit nunåta ministeriåta ukiumortu- mik nalunaerusiarissartagå takune- KåinarsinauvoK: Kavdlunåt tikisitat aningaussarsiane Kutdlerpånitut, ka- låtdlitdle aningaussakinemivdlutik. kisitsisit tåuko takuvdlugit nuå- ningilaK. taimale åssigngisitsineK pissutigssaKarsimåsaoK, atagulime: »kisalo akuerssissutigineKarpoK, kalåtdlit inuiaKatigit sule pivdigssame aggersumeKavdlunånik tikisitanik a- torfigssaKartitsissut sutdlivingne åssi- gingitsune, tåukulo Kalåtdlit nu- nåliarumanaviångitsut Kavdlunåt aningaussarsiarissartaganut unan- ngmigdlerdluarsinaussumik akjiler- neKångigkunik, pissutigalugutaoK avatangissinut nutåjuvdluinartunut nutariaKåsagamik« (»fngile Kerner- toK«-mitKup. 13 tigussaK). taima nå- kaluartumik tikisitat ingmikut pisi- nautitauvfcK arnerat pissuteKarunc- KarpoK. månale misih'savara taku- tiniardlugo pissutigissap encor- tungingnera. periauseK tåuna Kalåt- dlit nunåne Danmarkilo ineriartorne- rup pissutigssaerutitisimavå. isuma- Kavigpunga ingmikut pisinautitauvfit taineKartut atorungnaersineKarsinau- ssut (imaKa akeKångitsumik Dan- markimit Danmarkimutdlo nuneK pinago) inuitucatigine ajornartorsiu- tigssarujugssuarnik pilersitsingigka- luardlune. tikisitat pisinautitauvfé ato- rungnarersineKarsinåuput ukua pissutigalugit: a) tikisitat periausiat avdlångorsima- vok, b) Danmarkime sulivfigssaileKi- neKarpoK åmalo c) tikisitat pisinauti- tauvfé péraluarånilunit inunermikut atugait Danmarkimut nalenciutdlugit angnertorérput (akilerårutit mingne- runerat pissutigalugo). ingmikut pisinautitauvfTt perne- Karpata Kularnångitsumik tikisitat autdlararnerat angnerulisassoK, tae- ngkavkale pissutigalugit autdlararne- rup angnerulernera åma anigugag- ssåusaoK. Kavdlunåt amerdlasut nunamut många atåssuteKarnermingnik misi- gisimåput. taima atåssutacarnermik misigisimaneK aningaussarsiorner- mik tunuliaKuteKardneKångilaK. inu- it amerdlasut Danmarkimit tikitut inuiaKatiginut måne peKataulernertik OKiliatdlagtitsissutut misigivfigissar- påt, Danmarkime igdlorpagssuaKar- fingne inusimanermingnit soruname nålagkersuineK issigalugo ulorianar- tOKarsinauvoK Kavdlunåt måne angerdlarsimavfeKartutut misigivat- dlålisagaluarpata — åipåtigutdle pui- gortariaKångilaK taima misigisima- lernerup ilumortunik inuiaKatiginut kalåtdlinut peKatauvdlualerneK tungavilertarmago. taima pexatauv- dlualemeK ama isumavdlutigssångor- sinauvoK, nålagkersuissut tungånit sulissugssanik tikisitsissariaKartitdlu- ne. Danmarkime sulivfigssaileKine- KarpoK. sulivfigssaileKinerup tikisitat aggerfigissartagåitaoK suvnersima- vai. utisagaluarunik suliagssaKå- sångitdlat. tamatuma tikisitat pingit- sailivai ingmikut pisinautitauvfit ikili- sineKar nigssåt akuerssåsavdlugo. su- livftgssaileKineK ilisimaneKartutut aningaussarsianik migdlisainiutitut nunåne aningaussautiligssuarne ator- neKarajugpoK. periauseK nuårfftsoK. uvanile pineKartume encar sautigine- KåinarpoK sulissugssat nuname måne pissutsinut nåleneutungorsarnigssåt. sordlo encarsautigigane Kalåtdlit nunåt inuiangnik avdlanik, sordlo Danmarkimik aningaussaKarnikut nålagkersuinerme pissusilersutinik a- tautsim orussingitsoK. påsineKarsi- nauvoK Danmarkime sulivfigssaeru- neK pissuvdlune ingmikut pisinauti- tauvfingnik neKitaxångigkaluardlune atorfit inugtagssarsineKarsinaussut. atorfit inungnit Danmarkimérsunit inugtagssarsineKartuåinarsinåuput, tamåna kigsautigigiane, tikisitåme inunerat ingmikut pisinautitauvfiler- sungigkaluardlugo Danmarkimingar- nit pivdluatårfiunerusaoK. tamåna OKautigissavtut akilerårutinik tunule- Kartipara. tamåna nautsorssorsima- vara, ilumdrpordlo. sorme ingmikut pisinautitauvfilersuissariaKarpa inu- nermingne atugarigsaorutait av- dlångusångitsutdlo imaKalunime angneru If nåsassut? inuitucatigt aningaussarsiomerat encarsautigalugo siunigssame encar- sautigissariaKåsaoK ingminut atugkat sipoKautaisa inuiaKatigt aningau- ssarsiornikut ineriartortitsineråne aningaussalersuinermut atusavdlugit. akorngutit taimalivdlunga isumaKångilanga suli- ssug — ssanik pigssarsiniarneK ajor- narnerulerumårtoK, måssa tikisititat ingmikut pisinautitaufe pérneKara- luarpatalunit. ingmikutdle pisinauti- tauvfit pérneKarnigssånik akerdliu- ssut såkortorujugssuput, tåssauvdlu- tigdlo Kavdlunåt nunåne sulissartut pe'Katigivfé pissortanik atorfinigtitsi- ssartunik isumaKatiginingniartartut. sulissartut pcKatigivle tamatigut isumaKatigåka — uvanile tamåna a- jornartorsiutångilaK. ajornartorsiu- taussordle unauvoK, tåssaungmata Kavdlunåt peKatigjvfé nangmineK ilaussortamingnik Kavdlunånik Ka- låtdlit nunånltunik tåukulo soKUtigi- ssanik igdlersuissut. tåuko tåssåuput »inuiatigit pissutsimingnik nutivdlu- tik« poeatigvfé-periauseK imalunit nunåne avdlane ilisimanacångitsoK (imaKa nunåne aulajangersimassune nunasialerinermik nutåjussumik pi- ssusilersortune). tamatumunga ilå- ngutdlugo Kavdlunåt peKatigjvfé tå- ssaussarput Kalåtdlit numane aningaussarsianik isumaKatigining- niartartut soKutigissaKatitik sivner- dlugit. tåssåungitdlat inungnut nika- narnerussunut sulissartunut paeati- ©vfit, kisiånile peKatigjvfiuvdlutik ingmikut pisinautitaunigssamik åtag- sanarniartut. ukiune kingugdleme ineriartortitsi- nerme pissusiussartut ama igdlua tungåtigut puigortariaKångitdlat, er- KaimassariaKarmat inuiaKatigit aningaussautiligssuaKarnermik inger- dlatitsissut pissusiat najorxutaralugo sulissartut pcKatigjvté nålagauvfigdlo atautsimut kåtuneKåsångingmata. å- ssigjlersisagaluarånime pexatigivfe- KarneK pissariaerutisagaluarpoK, tå- ssaiginali savdlutigdlo pi ssusiussug- ssanut nalingmaterissut. taimailivdluta ajornakusornartor- siut tiki parput, kisiånile ama tamåna åre. igssussivigintx ar si nauvoK, tåssa Kavdlunåt Kalåtdlit nunårutut kalåt- dlit pocatigivfinut ilångutineKarneri- sigut. Kavdlunåt åmåtaoK akigssar- sialigtut sulissartuput måne. tamåna- lo najoncutaralugo åndgssussivfigi- ssariaKardlutik. inuit akigssarsiaKar- dlutik sulissartut inuiangnut sordler- nut atanerat najoneutariniåsaga- luarane tamåna avigsårtortitsinermik kinguneKåinåsaoK tåssunga tungatit- dlugo ama taissariaKarpoK Else Lide- ATUAG AGD LIUT1T 31

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.