Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 10.11.1982, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 10.11.1982, Blaðsíða 9
Sanaartoriaaseq nutaaq nunatsinnut Sisimiuni misilerarneqassaaq lllunik oqorsaariaaseq nutaaq Dan- marks Tekniske Højskolemi piorsar- neqarsimavoq. Periaaseq nutaaq taanna katitiinnarissanik nunatsinni sanaartulerniarnermi suliniutit ila- §aat, taamaaliornikkut angallassisar- neq akisoqisoq pinngitsoorneqarsin- naalissagaluarmat illuliortiternerlu akikinnerulersinnaagaluarluni. Dan- marks Tekniske Højskolemik suleqa- t'ginnilerneq illussaqarniarneq pillu- 8U Sisimiuni ataatsimeersuarnerup, 'sumaginninnermi naalakkersuisup Gloses Olsenip 1981-imi majimi aaq- Qissuussaata, kinguneraa. Oqorsaariaatsimik nutaamik aal- 'artitsisuullunilu pisorsaasuuvoq pro- fessor Axel Gaarslev DTH-meersoq taassumallu suleqatai, oqorsaariaa- serlu taanna upernaamut Sisimiuni misilerarneqalissaaq. — lllunik misiligutaasunik mar- 'unnik Sisimiuni sanassaagut, Axel Gaarslev oqaluppalaarpoq. — Illup aappaa sanassavarput illuliuutissanit ilivitsukaanit sioqqanit, Kalaallit Nu- naanniittunit, cementimit akusanit, sanaanit. Kommunit sivisuumik kis- saatigisarisimavaat, najukkaminni il- luliuutaasinnaasunik nassaarniarto- qassasoq. Ujaqqattaaq tamatumun- nga atatillugu taaneqartarsimapput, ujaralli sanajuminaatsuuvoq. Maan- nalu tassa sioqqat cementilu akule- riissillugit misilinnialerpavut. Oqorsaaneq ajornartorsiutaa- juaannarpoq, akisugami oqorsaatis- sallu inituut aggiunnerat akisummat. — Periaatsimik nutaamik piorsaa- simavugut, plastikimik oqorsaaso- qarsinnaanngorlugu. Tamanna Ka- laallit Nunaaliaanneqartassa sanaq- qaarnagu, apuutereeraannilu aatsaat qapuusanngortinneqartassaaq 50- eriaammillu allilluni. Periaaseq ta- manna nutaarluinnaavoq, akikillisaa- taaginnarani aammali suliffissaqar- titsisinnaasoq. Taakku marluk uper- naaru misilissavavut, Axel Gaarslev oqarpoq. Ny byggeteknik til Grønland Skal afprøves i Sisimiut Danmarks Tekniske Højskole (DTH) har udviklet en helt ny tek- nologi til isolering af huse. Den er et led i et forsøg på at få en ele- mentproduktion i gang her i lan- det, så man kan spare på den dyre skibstransport og derved gør bo- ligbyggeriet billigere. Samarbejdet med Danmarks Tek- n'ske Højskole er et direkte resultat af den store boligkonference i Sisimi- ut, som landsstyremedlem for sociale ar,liggender, Moses Olsen, arrangere- de i maj 1981. Det er professor Axel Gaarslev fra DTH, som sammen med sine medar- bejdere har udviklet den nye isole- rir>gsform, der skal afprøves i Sisimi- ut til foråret. — Vi vil opføre to prøvehuse i Sisi- miut, fortæller Axel Gaarslev. — Det er|e hus vil vi opføre med byggeblok- ke presset af sand, som findes i Grøn- land, blandet op med cement. Det har længe været et ønske hos kom- munerne, at man skulle forsøge at finde frem til lokale byggematerialer. Granit har været nævnt i den forbin- delse, men det er vanskeligt at have med at gøre. Nu forsøger vi en kom- bination af sand og cement. Isolering har altid været et pro- blem, fordi det er dyrt at sejle den fyl- dige skumisolering hertil. — Vi har udviklet en metode, så man kan isolere med plastic. Den bliver sejlet til Grønland som råvarer, og her bliver den så skummet op og udvider sig 50 gange. Det er en helt ny teknologi, som dels er besparende og dels giver arbejdspladser på stedet. Vi vil teste disse to ting af her til for- året, siger Axel Gaarslev. jø-tor ftørn skal høres før de flyttes hjem igen Den ny landstingsforordning om hjælp til børn og unge, der træder i kraft 1. januar 1984, afviger i hoved- trask ikke meget fra de hidtidige ved- tægter. Som noget nyt kan dog °landt andet nævnes, at børn, der er fy'dt ti år, skal have mulighed for at blive hørt, når de skal til at komme "jern igen efter en privat familiepleje 1 to år. Høretten skal dog ifølge forord- ningens bemærkninger anvendes med »stor respekt for såvel barn, forældre og plejeforældre, så barnet ikke sæt- tes i en alt for stor loyalitetskonflikt i forhold til forældre/plejeforældre, og således, at samarbejdet mellem so- cialudvalg og forældre/plejeforældre belastes mindst muligt«. Børnepenge op med 40 pet. Principperne i den gældende vedtægt om udbetaling af underholdsbidrag — Kiisami! Kalaallit Nunaata 1982-imi julemærkessaa oktoberip 28- ianni Kalaallit Illuanni Københavnimi katerisimaartitsinermi tamanut ammasumik takuteqqaarneqarpoq. Sapaatip akunnerani kingullermi pisimasoq tamanna allaaserigatsigu assit ilanngussinnaasimanngilavut, allakkat kigaalaarpallaarnerat pissutigalugu anngutinngitsoorsimam- mata. Oqartannguatsiarpulli, taamaaliunngitsuuissornermit pitsaane- rummat. —Assit tigugatsigik allatut oqarfmnngilaq. Kiisami! Aamma- mi eqqumiitsuliortoq Hans Lynge taama oqarsimavoq, julemærkeko- miteep siulittaasuata Dorthe Hertlingip julemærkessaq titartaqqullugu qinnuvigimmani. — Suleqatigiinnerput nuannersuinnaasimavoq, Dor- the Hertling oqarpoq, assimilu qullermi takuneqarsinnaavoq eqqumiit- suliortoq aapparalugu. Taamanikkuttaarlu julemærkip akissarsiahtit- tagaa 10.000 kr-inik aningaasartaqartoq Martha Biilmannimut Maniii- sumeersumut tunniunneqarpoq, taanna assimi allermi takuneqarsin- naavoq. — Det var på tide! Det grønlandske julemærke 1982 blev den 28. ok- tober præsenteret for offentligheden ved en reception i Grønlændernes Hus i København. Desværre kunne vi ikke bringe fotos fra begivenhe- den sammen med omtalen i sidste nummer, fordi billederne på grund af postvæsenets sendrægtighed ikke kom redaktionen i hænde rettidigt. Men bedre aldrig end slet ikke, som det gamle ord vistnok siger. — Det var på tide! var reaktionen, da billederne endelig ankom. Det samme sagde kunstneren Hans Lynge, da formanden for julemærkekomiteen Dorthe Hertling anmodede ham om at tegne årets julemærke. — Vores samarbejde har bare været lykken, sagde Dorthe Hertling, der ses sam- men med kunstneren på det øverste billede. Ved samme lejlighed blev julemærkeprisen på 10.000 kr. givet til Martha Biilmann, Maniitsoq, der ses nederst. (Foto: A Ifa) til børn bliver ikke ændret. Men der gennemføres 40 procents forhøjelse af såvel normalbidrag som specielle bidrag. Efter de aktuelle satser bliver det almindelige underholdsbidrag således 5.426 kroner årligt. Den ny landstingsforordning om underholdsbidrag træder i kraft den 1. januar 1984. nantiut AG nr. 41-ime Klip. 14 agdlautigi- neKarpoK ilaussortaunermut akiliu- tigssax 50.000 kr. pfssutausimassoK rejerniutigdlit avatåsiutigdlit AAP-ip ingmikut peKatigigfingorneranut. ta- månale encungilaK akiliutigssat tåu- ko sujunersutåinausimangmata. å- ma AAP-ip iluane isumaKatigingi- neicarsimångilaK klsalo rejet avgua- KatigTgsitdlugo akiat 24-27 kr. ang- någauvoK kilumut avguaKatigigsit- dlugo akigititaK 19-23 kr.-usimang- mat. Den holder til dig ESKIMO produkter ATUAGAGDLIUT1T 9

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.