Atuagagdliutit - 10.11.1982, Blaðsíða 21

aulisagkerineK ilf-
niartitsissiitauhsaoK
misiligutaussumik
tamana K’aKortume pisaoK. autdlarKåumut 15-20
riiniartusaput
aulisagkanik sulivfigssuarne suli-
Ssugssatut iliniarnigssaK periarfig-
ssineKalerpoK. autdlarKåumut ta-
■’tåna misilincrtut ingerdlåncKå-
saoK K’aKortume, pilerssårutigine-
Karpordlo inisilineK autdlartiku-
HårtoK 1983-ip autdlartinerane
lS-imt 20-inut iliniartoKardlune.
aulisagkanik sulivfigssuarne sulissug-
ssatut iliniartitaussalemigssap KanoK
■luseKartineicarnigssånik sujunersut
atautsimisitaliamit Inussutigssarsiuti-
Uik iliniartitsinermut sujunersuisso-
Katigit pilersisimassånit suliarineKar-
simassoK inussutigssarsiomermut nå-
(agkersuissup Lars Emil Johansenip
■natsissartune akuerineKartipå. suju-
nersut EFG-me iliniartitsinerup iluså
maligdlugo suliauvoK. Kåumatine
Kuline tungaviussumik kursuserto-
KartåsaoK tamatumalo kingorna år-
Kigssussamik ukioic atauseK praktl-
kertoKartåsavdlune. tauva iliniartOK
aulisagkanik sulivfigssuaKarnerup i-
luane iliniarsimassutut sulisinauli-
saoK.
åmale iliniarKingnigssamut periar-
figssaKarpoK. iliniarKigsimassut ilåti-
8ut aulisagkat pitsåussusinik misig-
ssuinerme, sulianik sujulerssuinerme
!låtigutdlo nunaKarfingne tunissagssi-
°rfit sujulerssorneKarneråne atorfi-
nigsinåusåput, amalo ukiune pinga-
sune iliniarnermik ingerdlatserérru'kut
iliniarnertut atuarfigssuine nanger-
Kingnigssamut periarfigssaKåsavdlu-
tik.
malingnauniåsaguvta. . .
uvdlumikut nunavtinérsut tatdlimat
iliniarnertut atuarfigssuine iliniaga-
Kalerérsimåput aulisagkanik sulivfig-
ssuaKarnermut agtumåssuteKartu-
nik. tåuko tamarmik Norgemlput.
aulisagkanik sulivfigssuarne ilinia-
gaKarnerup pilersineKarnigssånik su-
junersumik sancumiussinermine Lars
Emil Johansen ilåtigut ima oicarpoK:
— nunane unangmigdligagssavtine
tekm'kikut ineriartorneK sukasoru-
jugssuvoK, malingnåusagåinilo pissa-
riaKarpoK aulisagkanik sulivfigssuar-
ne sulissoKarnigssarput teknikikut a-
tortunik nutåliaussunik isumaging-
nigsinaussunik amalo tunissagssior-
nermik ineriartortitsinerme peKatau-
sinaussunik. åmataoK pissariaicar-
poK ingerdlatsinerme aningaussaicar-
niarnermut kisalo sulivfingnik suju-
lerssuinigssamut tungassutigut ilisi-
massaKarnigssaK, åmame OKartuåi-
nartOKarsinåungilaK aulisagkanik su-
livfigssuarne sulinigssamut ingmikut
iliniarsimanigssaK pissariaKångine-
rardlugo tamana taimågdlåt nangmi-
neK sulinlkut anguneKartarmat.
aulisagkanik sulivfigssuarne suliniardine ingmikut iliniarsimassariaKdnginer-
mik oKartarneK nåmdinarsivigpoK. ilåtigut tamana pissutigalugo aulisagkanik
sulivftgssuaKarneK pivdlugo iliniartitsineK dipågo autdlartisaoK, autdlarxdu-
mut misilinertut.
Man kan ikke blive ved med at forlade sig på, at arbejde i fiskeindustrien ikke
kræver speciel uddannelse. Blandt andet derfor iværksættes en fiskeindustri-
uddannelse fra næste år, i første omgang som forsøgsuddannelse.
F orsøgsuddannelse
om fiske-industri
starter næste år
Det sker i K’aKortoK. Forsøgsuddannelsen vil omfatte 15 til
20 elever
®-n grønlandsk fiskeindustri-ud-
dannelse er på trapperne. I første
°nigang bliver der tale om en for-
Søgsuddannelse med sæde i K’aK-
0|*toK, der tænkes påbegyndt i be-
gyndelsen af 1983 med 15 til 20 ele-
ver.
Landsstyremedlemmet for er-
hvervsanliggender, Lars Emil Johan-
Sen, fik i landstinget godkendt prin-
ClPperne for en fiskeindustri-uddan-
nelse, som et fagudvalg under Er-
hvervsuddannelsesrådet har foreslået.
Eddannelsesmodellen er bygget op
efter EFG-modellen med et ti-måne-
durs grundkursus efterfulgt af et sy-
stematisk praktikår. Derefter kan den
uddannelsessøgende blive fagarbej-
der indenfor fiskeindustrien.
Modellen indeholder også mulig-
heder til videreuddannelse. Videreud-
dannelsen fører dels til beskæftigelse
Ved kvalitetskontrol og arbejdsledel-
se dels til ledelse af bygdeanlæg og
dels efter gennemførelse af en tre-årig
uddannelse giver mulighed for at for-
tsætte på universitetsplan.
Der er allerede i dag fem uddannel-
sessøgende fra Grønland, som stude-
rer fiskeindustri på universitetsplan i
Norge.
I sin fremlæggelse af forslaget om
etablering af en fiskeindustri-uddan-
nelse sagde Lars Emil Johansen
blandt andet:
— Den tekniske udvikling i de lan-
de, vi skal konkurrere med, løber
stærkt. Og for at kunne følge med, er
det nødvendigt, at vi har en arbejds-
styrke inden for fiskeindustrien, der
kan håndtere denne moderne tekno-
logi og være med i produktudvikling.
Det er ligeledes nødvendigt med ind-
sigt i driftsøkonomi og virksomheds-
ledelse, og man kan ikke blive ved
med at forlade sig på, at arbejde i fi-
skeindustrien ikke kræver speciel ud-
dannelse, men erhverves alene gen-
nem praktisk arbejde. s.
NUUP
KOMMUNIA
børnehaverne pissortap
tugdlia
Nungme børnehave »Sisi« pissortap tugdlianik (kingorårtau-
ssartugssamik) perorsaissutut iliniarsimassumik pigssarsior-
poK piårtumik imalunit isumaKatiglssuteKarneK maligdlugo
sulilersugssamik.
paorKingnigfik tåuna mérKanut 30-nut nautsorssussauvo«,
sulissorisfnauvdlugit pissortaK atusex, pissortap tugdlia atau-
seK, barnehjælperit mardluk åma kivfat sisamat.
atorfinigtitsinerme akigssarsiaKartitsinermilo malingneKåsaoK
pissortat isumaKatigingningniartartOKatigivisa BUPL-ivdlo isu-
maKatiglssutåt, atorfinigtugssaK aningaussarsiaKåsavdlune
lønramme 10-me akigssautinut nåpertutunik.
ersserKignerussumik påsiniaivigineKarsinauvoK paonringnigfi-
up pissortå Jonathan Svendsen, tlf. 2 30 38, imalunit kom-
munip sulissoKarnermut agdlagfia, tlf. 2 33 77, lokal 431.
Ki'nuteKaut nalunaeKutserdlugo 371/82, sumik iliniagaKarsi-
maneK sumigdlo sulivfeKarsimaneK pivdlugit påsissutigssanik
amalo soraerumérsimanermut ugpernarsautit sulivfigisimassa-
nitdlo oKauseKautit nutinerinik ilavdlugo nagsiuterKuneKarpoK
kingusingnerpåmik 15. dec. 1982 unga:
Nuuk kommune
Box 1005 . 3900 Godthåb
ATUAGAGDIJIJTIT
21