Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 10.11.1982, Blaðsíða 34

Atuagagdliutit - 10.11.1982, Blaðsíða 34
Oqallinneq • Debat Domsmandssystemet dur ikke i Grønland Fra Bjørn Barfod, Narsaq, har vi modtaget følgende indlæg om Grønlands retsvæsen Som tidligere refereret i dette blad, har det behaget landsdommeren i Grønland at indgive politianmel- delse imod undertegnede, og den dybere årsag hertil er et par, om- hyggeligt udsøgte linier fra en arti- kel: »Uretten er sat«, i tidsskriftet GRØNLAND/DANSK. Disse linier, taget ud af en helhed, betegnes i anmeldelsen som »Nedvur- derende« og »Æreskrænkende«. . . men den opmærksomme læser vil have bidt mærke i at man — og »man« er i denne forbindelse lands- dommeren — med stor omhu har udeladt at medtage de to efterfølgen- de linier i artiklen nemlig dem, der giver hele artiklen mening, og i hvilke det hedder: »Og iøvrigt var sammen- sætningen af dette dommerpanel i di- rekte strid med paragraf 62 i den dan- ske grundløv, der dog også er gæl- dende på Grønland«. Jeg forstår da så godt, at netop dette punkt bryder man sig ikke om at komme nærmere ind på!!!, for i realiteten er spørgsmålet vel det, hvem der har mest grund til at føle sig »Nedvurderet« og »krænket«, — dem, der bevidst tilsidesætter grund- lovens bestemmelser om uvildighed og uafhængighed, eller de borgere i denne del af Danmark, der har beva- ret deres sunde fornuft og en lille rest af retsbevidsthed??? Mon det ikke snart var på tide at retsvæsenet erkendte, at domsmands- institutionen er komplet uegnet i et lille samfund, som det grønlandske, hvor det i praksis er komplet umuligt at udvælge domsmænd, der ikke på den ene eller den anden måde står i et afhængighedsforhold til én af parter- ne, — det være sig familiemæssigt, ansættelsesmæssigt eller politisk! Samfundet er ganske enkelt for lille og for »sammenspist« til, at et sådant system kan fungere, som forudsat i grundloven!! Og min henvisning til grundlovens paragraf 62, var da også at tilkende den almindelige opfattelse, at de to domsmænd, ansat under hjemmesty- ret var inhabile, og det blev da også meget tydeligt fremhævet under selve retssagen! Det fik bare ingen ef- fekt. . . Netop det er sagen!!! Jeg gad nok vide, hvordan hjem- mestyrets advokat ville have reageret, såfremt domsmændene havde været folk, ansat på én af baserne under DAC? — De var formentlig, og med fuld ret, blevet erklæret for værende inhabile, uden derfor at have følt sig »Nedvurderet« eller »Æreskræn- ket«....... Nu drejer sagen (der endnu slet ik- ke er nogen sag) sig imidlertid ikke så meget om en fornærmet landsdom- mer og et par fornærmede doms- mænd!. Det væsentlige — og helt ubegribelige — er, at Grønlands Landsret overhovedet bringer sig i en situation, der gør det muligt at sætte spørgsmålstegn ved dens uvildig- hed!!!. For det er den, og kun den, jeg har sat spørgsmålstegn ved!. Jeg har ikke, som antydet i landsdomme- rens politianmeldelse, insinueret no- get som helst om, at domsmændene skulle have dømt ud fra en forventet økonomisk — eller anden gevinst!, det er helt hen i vejret!!!. Hvad jeg derimod har mere end antydet er, at de — deres ansættelses- forhold taget i betragtning — for- mentlig har dømt ud fra en solidari- tetsfølelse overfor arbejdsgiveren, hjemmestyret, og formentlig også ud fra et politisk solidaritetshensyn, — hvilket er både menneskeligt og for- ståeligt! !, det gjorde dem bare uegne- de som domsmænd i den aktuelle situation!!!. Men ud over deres ansættelsesfor- hold og evt. politiske tilhørsforhold, anser jeg det for muligt, at landssty- reformandens tilstedeværelse under retssagen, kan have givet anledning til visse ubehagelige associationer hos domsmændene........... For hvem husker ikke hvad der skete, da samme landsstyreformand glemte alt om partidiciplin, og plud- selig begyndte at tænke og handle selvstændigt, og til et afskyeligt, bor- gerligt blad, Berlingske Tidende, af- slørede sine lønligste tanker om Grønlands tilhørsforhold til EF............Han blev sparket ud i mørket, og først taget til nåde igen da han havde fundet tilbage til de parti- diciplinære fodslag!!, men det var pinligt!. Og netop dette handlingsforløb vi- ser, med al ønskelig tydelighed, at det i dette samfund er blevet komplet umuligt for det enkelte menneske at handle ud fra de, i et normalt rets- samfund grundlovssikrede princip- per: »At enhver frit kan tro, tænke og tale«!!, og det gælder altså også domsmænd!!!. Alligevel imødeser jeg et evt. sags- anlæg med den største sindsro!, for uanset udfaldet vil det have de posi- tive virkning, at der så kommer en af- klaring af, om det heller ikke længere er tilladt at give sine meninger om ret og rimelighed til kende i skrift!!, og så ved alle om parolen fremover er: »Kæft, trit og retning«...... Narssag den 31-10-1982 Bjørn Barfod Kalaallit suliaannik pisigit — pitsaanerusimasaraangata ESKIMO-p niorKutigssiai pisiarikut REN LYD FOR IlftffiittÉM SG - V06. FM/MB/LB radio, kassettebåndoptager med melodifinder og fuldaut. pladespiller. SG -V04. FM/MB/LB radio, kassettebåndoptager med omskifter for metalbånd og fuldaut. pladespiller. SG - V03. FM/MB radio, kassettebåndoptager og fuldaut. pladespiller. Panasonic har sparet på pladsen, men ikke på lyden. De kompakte 3-i-en anlæg opfylder de flestes krav til et virkeligt godt komplet stereo-anlæg. Kom ind og hør mulighederne. Panasonic En oplevelse i farver, lyd og bl I led. 34 ATUAGAGDLIUTIT

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.