Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 10.11.1982, Blaðsíða 15

Atuagagdliutit - 10.11.1982, Blaðsíða 15
Sved på panden i virkelighedens Dallas Det canadiske olieselskab Dorne Petroleum, der planlægger at udskibe olie fra Beaufort-havet langs Grønlands vestkyst, er i økonomiske vanskeligheder Selv en J.R. Ewing ville have sved På panden, hvis han sad i direktør- stolen for det canadiske oliesel- skab Dorne Petroleum. Engang var det et mønsterfirma med en lovende fremtid, specielt inden for olieudvinding i det arktiske områ- de. Nu har økonomisk stagnation i Canada og et rigeligt udbud af olie På verdensmarkedet foreløbig lagt en dæmper på succes’en. Dorne har dog fortsat meget ambi- tiøse planer om at udskibe olie fra Beaufort-havet ved hjælp af isbry- dende supertankere, hvoraf den før- ste kunne bane sig vej ud gennem Nordvestpassagens ismasser og ned tangs Grønlands vestkyst så tidligt som 1986. På lidt længere sigt vil Do- nte’s planlagte tankskibssejlads få et tangt større omfang end APP. Der toles om op til 26 skibe mod APP’s to. Men uroen breder sig i den canadi- ske olieby Calgary. Her, i virkelighe- dens Dallas, går olie-geologer og in- geniører pludselig arbejdsløse, og i slutningen af september måtte Dorne udskrive en aftale med fire store ban- ker og den føderale regering i Ottawa for at redde skindet. Aftalen gav selskabet 1,5 mia. dol- lars i form af lån. Til gengæld må Dorne nu finde sig i, at regeringen og bankerne nu har fået betydelig indfly- delse på selskabets dispositioner. Men med en samlet gæld på 8 mia. dollars — et beløb, der til sammenlig- ning er et halvt hundrede gange større end landskassens budget for 1983 — var det nødvendigt at gøre noget. Sel- skabet har desuden solgt ud af sine interesser i Indonesien og USA. Trods disse anstrengelser for at få selskabet på fode er der fortsat tvivl om dets fremtid. Stor usikkerhed Jonathan Motzfeldt berørte Dornes vanskeligheder for nylig ved en pres- sekonference. Han sagde, at der rå- der »meget stor usikkerhed omkring hvornår, og i første omgang, hvor- vidt der overhovedet kommer olie- produktion igang«. Han kom derpå ind på Dornes dårlige økonomi og konkluderede, at »noget tyder på, at de økonomiske K'vdleriveKarfit nalingmaussut NordsømTtutut itut (assilissame) Beaufortip "nåne atorneKarsmåungitdlat. sikut pissuligalugit KeKertaussiortariaKarpoK K‘vdlerivfigssanik. Paditionelle boreplatforme som denne fra Nordsøen er ikke anvendelige i °eaufort-havet. På grund af ismasserne må der bores fra kunstige øer. faktorer kan medføre en udvikling i de omtalte projekter, som vi fra Grønland ikke kan være uinteressere- de i«. Foreløbig fortsætter dog aktivite- terne i det isfyldte Beaufort-hav nord for det canadiske fastland. I somme- ren 1982 blev der anvendt 600 miil. dollars til olieefterforskning i områ- det af Dorne alene. Regeringen i Ottawa var selv med til at sætte gang i Beaufort-projektet i 1974, da Dorne fik sin første boretil- ladelse. Den såkaldte oliekrise året før gav stødet til, at Canada nu skulle være selvforsynende med den værdi- fulde, sorte væske. Dorne skulle bi- drage til at gøre status over, hvor sto- re landets oliereserver var. Kunstige øer Beaufort-havet er forholdvis lavvan- det med dybder omtrent som i Nord- søen. Men de voldsomme ismasser gør almindelig olieborings-teknologi uanvendelig i disse egne. Dorne har måttet udvikle sine egne metoder. En af dem går ud på at anvende runde boreskibe, som isen ikke kan gribe fat i eller skrue ned. En anden og endnu mere bemærkelsesværdig måde er et bygge kunstige øer og bore derfra. Ialt findes nu i hvert fald 25 sådanne øer i Beaufort-havet. Et andet problem ved olieudvin- ding i det arktiske er at få transporte- ret produkterne væk. Dorne går som nævnt ind for at bruge isbrydende su- pertankere i stil med Arctic Pilot Pro- jects. Selskabet vil investere 150 miil. dollars i skibsværfter, der skal bygge skibene. Men Dornes partnere og Esso, der også opererer i Beaufort-havet, er mere stemt for en rørledning. Denne løsning ville få minimale konsekven- ser for befolkningen i Grønland. Til gengæld er der modstand mod denne løsning fra indianere i MacKinzie-da- len, hvor rørledningen skulle nedlæg- ges. solsi Stor, stærk« robust økonomisk og dejlig Angisooq, nukittooq, qajannaatsoq, atuinikitsoq nuannersorlu. Dette mærke er Deres garanti for en god handel. (§|) Mærke taanna pisilluarsimaninnut uppernarsaatigissavat. Nord-Auto w Fredrikstadvej 3 - 9200 Aalborg SV Telefon 08 - 18 67 33 - Telex 69759 Nordau V J AIUAGAGDLIUTIT 15

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.