Atuagagdliutit - 30.03.1983, Page 4

Otto aamma ÅpildnguaK SimigaK KaugunaK aamma NivikåuguaK Kis-
suup ernutaraat, piniariaaserlu aataminni ilinniarsimavaat. Otto 1981-
mi aningaasanik 5000 kr.-nik nersornaaserneqarpoq inuusuttutut pi-
niallaqqissuunini tunngavigalugu. Tamarmik piniarnermut »soraarum-
meerluarsimapput«. Ataasiarlutik umiatsiaaqqamik avannaanipiniari-
arsimallutik Canadaliarusuummersimapput. Kingorna nassuerutigaat
malissiungaatsiarsimallutik.
Otto og ÅpildnguaK SimigaK er børnebørn af KaugunaK og Nivikdugu-
aK Kissuk, og har stået »i lære« hos bedstefar. Otto fik i 1981 en pris på
5000 kr. for at være en dygtig, ung fanger, og de har begge bestået de-
res »svendeprøve«. Engang var de på fangst nordpå i åben jolle og kun-
ne ikke stå for fristelsen til at sejle over til den canadiske kyst. Selvom,
indrømmede de bagefter, dønningerne havde været store.
(qup. siul. nangitaq)
tutdie inusimavoK. piniartut angala-
Katigissarpai ilisimavdluardlugo su-
nik pissariaKartitsinersut. niorKutig-
ssanik pitsaunerpågi'narnik tikisitsi-
ssarpoK. åssersutigalugo Kamut per-
dlågssåinik Kajangnaitsorssuarnik
peKartarpoK ukiup avdlångorarneri-
nut nalerxutunik. kungeKarfiup per-
dlågssautai ajortorssuput. pujaitsor-
ssuput errunardlo nungutdlartardlu-
tik.
— taimane nunarse tcanoK angner-
tutigå?
— nunarput tåssa piniartarfigput.
Canada
— tamåna Canadamut atåssuteKar-
nermut suniuteKarpa?
— Canadamut atåssuteKarnerpul
ukiorpagssuarne angnerusimavotc
Kalåtdlit-nunåta sivneranut atåssute-
Karnivti'nit. atåtaga anånagalo av-
dlarpagssuitdlo sujulé Canadamit pi-
ssuput. 1860-ip migssåne Canadamit
nugterlut kingugdlit maunga piput. i-
nugssuit amerdliartuinarsimåput, nu-
tårpagssuarnik ilikagaKarpugut, uv-
dlumikutdlo ilisimavarput lasamane
atnerdlasunik ilaKutajcardluta. inug-
ssuit nånungniardlutik umingmang-
niardlutigdlunll tasamamkångamik
tasamanimiunigdlo nåpitsivdlutik,
tauva ilåne påsissarpåt ilaicutarigdlu-
tik.
— Canadamit maunga nuglerneK
pivdlugo atuagkiaKarsimavutil?
— utorKarnit OKalugtuarsiarissar-
simavara taimane KanoK pissoKarsi-
manersoK kikunigdlo sujuleKarner-
dluta. lasamanimiut ilaisa atuagaK
nuglerKusimagaluarpåt, kisiånile ta-
måna kigsautigingilara. atuagaK inuit
OKatdlisererKåraldltssuk.
— 1920-ikut autdlartineråne cana-
damiut politéKarfiliorput akivsine?
— åp, Grey Harbour-ime.
politinit Kimugsiiississut
— politeKarfik ilivsinut KanoK suniu-
teKarpa?
— autdlancåumut sussoKarneK a-
jorpoK. månimiut tasamunga pinia-
riarångamik pisiniariartortarput, ar-
dlagdlitdlo canadamiut politivinik Ki-
mugssiussissarput.
— SOK?
— imaKa Kimugsitdlancigpatdlå-
Kingmata.
— pissase politinit misigssorneKar-
tarpat?
— autdlarKåumut taima pissoKar-
neK ajorpoK. inugssuit usitik Kulae-
rångatigit politit Kimagutarput. ki-
ngusingnerussitkuldle, 1970-ip mig-
ssåne, canadamiut 12 sømilit iluåne
nånungniarKUSsiungnaerput, tamå-
nalo piniarnivtinut ajoKutausima-
KaoK. sujusingnerussukume måni-
miut tasamungnardlutik nånungnia-
rajugtarput.
— åma umingmangniartarpat?
— åp sujornatigut, kisiånile 1921-
ip kingorna umingmangniarsimassu-
mik tusagaKarsimångilanga.
— tåssa politéKarfiup pilersineKar-
nerata kingorna?
— åp.
K’ånåmut nugtertitsineK
— fangerrådime ilaussortaunerpit
nalåne UmånaK inuerneKarpoK inui-
lo K’ånåmut nugterput 1953-ime?
— ilisimavarput nugtertugssauv-
dluta. pissortanit orningneKarpugut
fangerrådimilo ilaussortaussugut a-
perineKardluta inuit sumut nugterti-
neKartariaKarnersut. sujunersutigåv-
ka Kangerdlugssuax, K’ånåK imalu-
nit K’eKertarssuaK. ilångutdlugule
såkort untik ersserKigsarpara åssersu-
tigalugo K’ånåK nugterfigineKåsaga-
luarpat K’eKertarssuaK nunagineKar-
tariaKångitsoK. ingmingnut Kanig-
paldlåsaKigantik. atautsimik piniar-
feKåsagamik inuitdlo eKiterupatdlå-
savdlutik. kisiånile tamåna pissorta-
nit malingneKångilaK.
— Umånamit nugtertitsineK fan-
gerrådime KanoK isumaKarfigineKar-
pa?
— amerikamiut låkussulermala
taimågdlåt ilisimatineKarpugut av-
dlatut ajornartumik avdlamut nugta-
riaKartugut.
— månimiut ilånit OKalugtuneKar-
simavunga sivikitsuararssuarmik piv-
figssaKartineKarsimassuse. tamåna
emorpa?
— kingorna encarsautigiuartarsi-
ntavara taimane KanorpiaK pissoKar-
simanersoK. måje Kåumataugå pi-
niartut atautsirmpugut, nugternigssa-
mutdlo tungassut erKaineKångivig-
put. angerdlamutdle avKutåne ilisi-
matineKarpunga inugssuit nugtercrsi-
massut.
— inuit nugternertik artorssauti-
gåt?
— artorssautigeKåt. tamavta sule
UmånaK angerdlarserfigissarparput,
taimanile inugssuit OKarfigineKarsi-
måput avdlamut nungikunik ikior-
nigssaKaratik. inugssuit avdlatut 3'
jornartumik piniariartarfingnit P*1'
saussunit KimagutariaKarsimåput-
t usarsimagaluarparput amerikamiut
nugtertiniaråtigut umiarssuarssuar-
mut ilautitdluta, taimale pissoKångi-
laK. inugssuit Kimugserdlutik nugter'
put, pigissatigdlo nagsarstnaussatik
kisisa nagsarpait sivnerilo Kimagdlu-
git-
inuit amerdlavatdlårtut
— tauva piniarneK KanoK iliva?
— ajoraluartumik OKauserissåka
erKuput. Kanigtume piniagagssailat-
sinarsivoK. inuit ungasiliartariaKale'
ralugtuinarput.
— ukiut 50-it Kångiugpata pissutstt
KanoK isasoraigit?
— naluvara, kisiånile sujulivta ta-
(qup. tull. nangissaad)
Maanna tusaamasarsuup siunissaa nalunar/uinnarpoq. Talerpiup tu-
ngaani illukut inoqarfimmiit (Jummannamiit pisut ipput. Saamiatu-
ngaani Knud Rasmussen-ip Peter Freuchenillu illutoqaat, maanna na-
lunaarasuartaaseriveqarfiup Dundasip KGH-illu angalasunut inigititta-
gai takuneqarsinnaapput.
Nalunaarasuartaaserivik septemberip aallaqqaataani matuneqas-
saaq, kingunerissavaalu aqqusernup sakkutooqarfiup tungaanukartoq
amerikarmiunit nivassaarneqarnissaa. Taamaaleriarpat atassutaarun-
nerup paasinarsisippaa Dundas matuneqartoq. Avanersuup kommu-
nalbestyrelseani februarimi pisortat tungaanniit tusagaqartoqanngilaq
taamaattumillu aamma suli oqa/uuserineqarnani. Oqaluuserisassat i/lu-
nut oqaluttuassartalinnut aamma piniariartarfimmut pingaarutilimmut
tunngasuupput.
Dette verdensberømte steds fremtidige skæbne er uvis. Til højre kan
man den dag i dag finde gamle tørvehytter fra fortidens boplads Uum-
mannaq, og til venstre i billedet ligger Knud Rasmussens og Peter Freu-
chens gamle huse, telestationen Dundas og KGHs indkvartering for lo-
kalbefolkningen i transit.
Telestationen lukker imidlertid pr. 1. september 1983, og dermed vil
amerikanerne holde op med at rydde den kilometerlange vej ind til ba-
sen. Det betyder reelt at stedet lukkes. I kommunalbestyrelsen i A vaner-
suup Kommunia havde man pr. februar 83 endnu ikke hørt noget offi-
cielt og derfor ikke behandlet sagen, der dets handler om historiske byg-
ninger og dets fangernes adgang til et værdifuldt fangstområde.
4
ATUAGAGDUUTIT