Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.03.1983, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 30.03.1983, Blaðsíða 4
Otto aamma ÅpildnguaK SimigaK KaugunaK aamma NivikåuguaK Kis- suup ernutaraat, piniariaaserlu aataminni ilinniarsimavaat. Otto 1981- mi aningaasanik 5000 kr.-nik nersornaaserneqarpoq inuusuttutut pi- niallaqqissuunini tunngavigalugu. Tamarmik piniarnermut »soraarum- meerluarsimapput«. Ataasiarlutik umiatsiaaqqamik avannaanipiniari- arsimallutik Canadaliarusuummersimapput. Kingorna nassuerutigaat malissiungaatsiarsimallutik. Otto og ÅpildnguaK SimigaK er børnebørn af KaugunaK og Nivikdugu- aK Kissuk, og har stået »i lære« hos bedstefar. Otto fik i 1981 en pris på 5000 kr. for at være en dygtig, ung fanger, og de har begge bestået de- res »svendeprøve«. Engang var de på fangst nordpå i åben jolle og kun- ne ikke stå for fristelsen til at sejle over til den canadiske kyst. Selvom, indrømmede de bagefter, dønningerne havde været store. (qup. siul. nangitaq) tutdie inusimavoK. piniartut angala- Katigissarpai ilisimavdluardlugo su- nik pissariaKartitsinersut. niorKutig- ssanik pitsaunerpågi'narnik tikisitsi- ssarpoK. åssersutigalugo Kamut per- dlågssåinik Kajangnaitsorssuarnik peKartarpoK ukiup avdlångorarneri- nut nalerxutunik. kungeKarfiup per- dlågssautai ajortorssuput. pujaitsor- ssuput errunardlo nungutdlartardlu- tik. — taimane nunarse tcanoK angner- tutigå? — nunarput tåssa piniartarfigput. Canada — tamåna Canadamut atåssuteKar- nermut suniuteKarpa? — Canadamut atåssuteKarnerpul ukiorpagssuarne angnerusimavotc Kalåtdlit-nunåta sivneranut atåssute- Karnivti'nit. atåtaga anånagalo av- dlarpagssuitdlo sujulé Canadamit pi- ssuput. 1860-ip migssåne Canadamit nugterlut kingugdlit maunga piput. i- nugssuit amerdliartuinarsimåput, nu- tårpagssuarnik ilikagaKarpugut, uv- dlumikutdlo ilisimavarput lasamane atnerdlasunik ilaKutajcardluta. inug- ssuit nånungniardlutik umingmang- niardlutigdlunll tasamamkångamik tasamanimiunigdlo nåpitsivdlutik, tauva ilåne påsissarpåt ilaicutarigdlu- tik. — Canadamit maunga nuglerneK pivdlugo atuagkiaKarsimavutil? — utorKarnit OKalugtuarsiarissar- simavara taimane KanoK pissoKarsi- manersoK kikunigdlo sujuleKarner- dluta. lasamanimiut ilaisa atuagaK nuglerKusimagaluarpåt, kisiånile ta- måna kigsautigingilara. atuagaK inuit OKatdlisererKåraldltssuk. — 1920-ikut autdlartineråne cana- damiut politéKarfiliorput akivsine? — åp, Grey Harbour-ime. politinit Kimugsiiississut — politeKarfik ilivsinut KanoK suniu- teKarpa? — autdlancåumut sussoKarneK a- jorpoK. månimiut tasamunga pinia- riarångamik pisiniariartortarput, ar- dlagdlitdlo canadamiut politivinik Ki- mugssiussissarput. — SOK? — imaKa Kimugsitdlancigpatdlå- Kingmata. — pissase politinit misigssorneKar- tarpat? — autdlarKåumut taima pissoKar- neK ajorpoK. inugssuit usitik Kulae- rångatigit politit Kimagutarput. ki- ngusingnerussitkuldle, 1970-ip mig- ssåne, canadamiut 12 sømilit iluåne nånungniarKUSsiungnaerput, tamå- nalo piniarnivtinut ajoKutausima- KaoK. sujusingnerussukume måni- miut tasamungnardlutik nånungnia- rajugtarput. — åma umingmangniartarpat? — åp sujornatigut, kisiånile 1921- ip kingorna umingmangniarsimassu- mik tusagaKarsimångilanga. — tåssa politéKarfiup pilersineKar- nerata kingorna? — åp. K’ånåmut nugtertitsineK — fangerrådime ilaussortaunerpit nalåne UmånaK inuerneKarpoK inui- lo K’ånåmut nugterput 1953-ime? — ilisimavarput nugtertugssauv- dluta. pissortanit orningneKarpugut fangerrådimilo ilaussortaussugut a- perineKardluta inuit sumut nugterti- neKartariaKarnersut. sujunersutigåv- ka Kangerdlugssuax, K’ånåK imalu- nit K’eKertarssuaK. ilångutdlugule såkort untik ersserKigsarpara åssersu- tigalugo K’ånåK nugterfigineKåsaga- luarpat K’eKertarssuaK nunagineKar- tariaKångitsoK. ingmingnut Kanig- paldlåsaKigantik. atautsimik piniar- feKåsagamik inuitdlo eKiterupatdlå- savdlutik. kisiånile tamåna pissorta- nit malingneKångilaK. — Umånamit nugtertitsineK fan- gerrådime KanoK isumaKarfigineKar- pa? — amerikamiut låkussulermala taimågdlåt ilisimatineKarpugut av- dlatut ajornartumik avdlamut nugta- riaKartugut. — månimiut ilånit OKalugtuneKar- simavunga sivikitsuararssuarmik piv- figssaKartineKarsimassuse. tamåna emorpa? — kingorna encarsautigiuartarsi- ntavara taimane KanorpiaK pissoKar- simanersoK. måje Kåumataugå pi- niartut atautsirmpugut, nugternigssa- mutdlo tungassut erKaineKångivig- put. angerdlamutdle avKutåne ilisi- matineKarpunga inugssuit nugtercrsi- massut. — inuit nugternertik artorssauti- gåt? — artorssautigeKåt. tamavta sule UmånaK angerdlarserfigissarparput, taimanile inugssuit OKarfigineKarsi- måput avdlamut nungikunik ikior- nigssaKaratik. inugssuit avdlatut 3' jornartumik piniariartarfingnit P*1' saussunit KimagutariaKarsimåput- t usarsimagaluarparput amerikamiut nugtertiniaråtigut umiarssuarssuar- mut ilautitdluta, taimale pissoKångi- laK. inugssuit Kimugserdlutik nugter' put, pigissatigdlo nagsarstnaussatik kisisa nagsarpait sivnerilo Kimagdlu- git- inuit amerdlavatdlårtut — tauva piniarneK KanoK iliva? — ajoraluartumik OKauserissåka erKuput. Kanigtume piniagagssailat- sinarsivoK. inuit ungasiliartariaKale' ralugtuinarput. — ukiut 50-it Kångiugpata pissutstt KanoK isasoraigit? — naluvara, kisiånile sujulivta ta- (qup. tull. nangissaad) Maanna tusaamasarsuup siunissaa nalunar/uinnarpoq. Talerpiup tu- ngaani illukut inoqarfimmiit (Jummannamiit pisut ipput. Saamiatu- ngaani Knud Rasmussen-ip Peter Freuchenillu illutoqaat, maanna na- lunaarasuartaaseriveqarfiup Dundasip KGH-illu angalasunut inigititta- gai takuneqarsinnaapput. Nalunaarasuartaaserivik septemberip aallaqqaataani matuneqas- saaq, kingunerissavaalu aqqusernup sakkutooqarfiup tungaanukartoq amerikarmiunit nivassaarneqarnissaa. Taamaaleriarpat atassutaarun- nerup paasinarsisippaa Dundas matuneqartoq. Avanersuup kommu- nalbestyrelseani februarimi pisortat tungaanniit tusagaqartoqanngilaq taamaattumillu aamma suli oqa/uuserineqarnani. Oqaluuserisassat i/lu- nut oqaluttuassartalinnut aamma piniariartarfimmut pingaarutilimmut tunngasuupput. Dette verdensberømte steds fremtidige skæbne er uvis. Til højre kan man den dag i dag finde gamle tørvehytter fra fortidens boplads Uum- mannaq, og til venstre i billedet ligger Knud Rasmussens og Peter Freu- chens gamle huse, telestationen Dundas og KGHs indkvartering for lo- kalbefolkningen i transit. Telestationen lukker imidlertid pr. 1. september 1983, og dermed vil amerikanerne holde op med at rydde den kilometerlange vej ind til ba- sen. Det betyder reelt at stedet lukkes. I kommunalbestyrelsen i A vaner- suup Kommunia havde man pr. februar 83 endnu ikke hørt noget offi- cielt og derfor ikke behandlet sagen, der dets handler om historiske byg- ninger og dets fangernes adgang til et værdifuldt fangstområde. 4 ATUAGAGDUUTIT

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.