Atuagagdliutit - 30.03.1983, Side 12

Der måles og måles
Mange forskellige naturfænomener registreres døgnet rundt i
Qaanaaq
Geofysiker Svend Erik Ascanios magnetit atorlugit uuttortaatit titartagaannik
nittarterivoq.
Geofysiker Svend Erik Ascanios viser maskinen med kurverne over de magne-
tiske målinger.
Atmosfærens ion-lag, nordlyset,
jordens magnetisme, vinden, ned-
børen, temperaturen og luftens
forurening — altsammen måles,
vejes eller fotograferes døgnet
rundt fra to forskellijge videnska-
belige stationer i Qaanaaq.
De sorterer begge under Meteoro-
logisk Institut i København, men den
ene ligger nede ved telestationen —
midt i byen — og er en gammel barak
fra Camp Tuto, der blev flyttet hertil
i midten af 60’erne. Det er ionosfære-
stationen.
Den anden station — den geofysi-
ske station — ligger oppe ad fjeldet,
...
Barakkitoqaq Camp Tuto-meersoq,
ullumikkut ionosfære-stationip Qaa-
naamiittup illutaraa.
Den gamle barak fra Camp Tuto,
som i dag huser jonosfære-stat ionen i
Qaanaaq.
uden for byen. Den blev bygget sam-
men med Qaanaaq i 1953 og efter alle
kunstens regler. Der blev udelukken-
de brugt søm af kobber eller messing,
og hele huset er fuldstændig uden
magnetiske materialer. Udefra ligner
det endnu en kedelig barak. Men det
var et meget kostbart byggeri. Herfra
måles jordens magnetisme flere gan-
ge i døgnet.
Radiokommunikation
Det er ion-lagene i atmosfæren, der
reflekterer radiobølger og dermed
gør radiokommunikation mulig.
Men ionosfæren ændrer sig hele ti-
den, og det er disse ændringer, der
døgnet rundt registreres på
ionosfære-stationen.
Uden for stationen står en stor
mast.
— Det er en radar, en lodret radar,
fortalte geofysiker Svend Erik Asca-
nios. — Den sender radiobølger lige
ud i rummet, og den opfanger dem,
når de er blevet sendt tilbage fra et
ion-lag. Resultatet er billeder, der kan
omsættes til tabeller, og som går
hjem over herfra til Meteorologisk
Institut. Herfra går de også til en in-
ternational vidensbank i USA.
Det ser ikke ud af meget. Men det
er et vigtigt stykke arbejde.
— Oplysningerne er meget vigtige
for f. eks. radiokommunikationen,
fordi ion-lagenes beliggenhed har af-
gørende betydning for, hvilke fre-
kvenser, man skal bruge for at kom-
munikationen kan nå frem.
Jorden magnetisme
Qaanaaq ligger meget tæt på jordens
magnetiske nordpol, og netop derfor
har videnskaben gerne ville have kon-
stante målinger af forandringerne i
magnetismen i Qaanaaq.
— Over hele jorden måles jorden
magnetisme konstant, forklarede
Svend Erik Ascanios. — Kun på den
måde har vi hele tiden »styr« på mag-
netfeltet omkring jorden, og kun på
den måde kan vi kende dets svingnin-
ger.
Målingerne foregår flere steder i
Grønland. Foruden i Qaanaaq måles
magnetisme i Qeqertarsuaq og Nar-
sarsuaq.
Målingerne foretages automatisk
og der er mange forholdsregler, som
skal sikre, at målingerne ikke »for-
styrres«. Ikke blot er selve stationen
specialbygget. Der er også en sikker-
hedszone rundt om huset, hvor ingen
må færdes, og når geofysikeren går
på arbejde, så har han sikret sig, at
han ikke har magnetisk materiale på
sig.
Vind og vejr
Vindens retning og hastighed, tempe-
raturen og nedbøren måles også flere
gange om dagen. Der måles endda to
steder i Qaanaaq. Telebestyreren må-
ler med henblik på de løbende vejr-
meldinger. Geofysisk Station måler
med henblik på langsigtede, viden-
skabelige klimamålninger.
— Det er de samme oplysninger,
men det er to helt forskellige formål,
kommenterede Svend Erik Ascanios.
Nordlyset og forurening
Et stykke fra den geofysiske station,
på en mindre klippetop, står et lille
skur. På afstand ligner det et par kas-
ser, der sløset er efterladt i fjeldet.
Her står et meget moderne filmka-
mera, ladet med 16 mm film. Hvert
andet minut gennem hele vinteren ta-
ger kameraet eet billede af hele him-
len.
— Det registrerer nordlyset.
— Hvorfor?
— For at vide endnu mere om
nordlyset og dets udbredelse. Endelig
har den geofysiske station også en så-
kaldt forureningsmåler. Det er en
kompresser, der med jævne mellem-
rum suger luft ind gennem et en-
gangsfilter.
— I dag udfører vi dette arbejde
for Miljøstyrelsen, og formålet er na-
turligvis at have en fortløbende regi-
strering af forureningen i den traditi-
onelt rene luft over Qaanaaq, sluttede
Svend Erik Ascanios sin gennemgang
af de mange forskellige slags målin-
ger, som foretages i byen.
Thule og Thule —
er ikke det samme
Kommunalbestyrelsen vil fjerne forvirringen om, hvad der
egentlig er Thule
På kommunalbestyrelsesmødet i
marts 1983 har man besluttet, at
Thule Air Base bør have navnefor-
andring.
— Kommunalbestyrelsen mener,
at det er forkert, at den amerikanske
base bærer navnet Thule, siger kom-
munaldirektør Sofus Joelsen.
— Kommunalbestyrelsen vil der-
for rette henvendelse til både ministe-
riet for Grønland og Forsvarsministe-
riet, så det kun er byen her, der hed-
der Thule.
Korrekt er det, at der hersker en
del forvirring om hvor Thule egentlig
ligger idag. Er det den gamle boplads
Uummannaq, Dundas, byen Qaa-
naaq eller den amerikanske base, der
er Thule?
Mange navne
Historisk — og på grønlandsk —
hedder polareskimoernes berømte
gamle boplads Uummannaq, opkaldt
efter det karakteristiske fjeld.
Da Knud Rasmussen og Peter
Freuehen i 1910 åbnede deres han-
delsstation i Uummannaq talte de om
Kap York-distriktet, og Peter Freu-
ehen døbte handelsstationen Thule —
en gammel europæiske betegnelse for
landet længst mod nord.
Ud over at forsyne lokalbefolknin-
gen med varer, så var det også han-
delsstationens formål at financiere
diverse ekspeditioner, så landet kun-
ne blive kortlagt. Det blev til Thule-
ekspeditionerne, og da Knud Ras-
mussen under en af ekspeditionerne
fandt resterne af den gamle indvan-
dring — af grønlændernes forfædre
omkring 900 — kaldte han den for
Thule-kulturen.
For at gøre det hele endnu mere
forvirrende fik Uummannaq og Thu-
le også på et tidspunkt — på dansk
— navnet Dundas, og det navn bru-
ges idag om den nedlagte boplads.
1 1951-53 byggede amerikanerne
efter aftale med Danmark en militær-
base få kilometer fra Uumman-
naq/Thule. Den blev døbt Thule Air
Base.
Flytningen
1 1953 blev bopladsen Uumman-
naq/Thule flyttet efter at der var ble-
vet bygget en helt ny by på den vel-
kendte fangstplads Qaanaaq mod
nord. Tilbage blev Dundas og Thule
Air Base, men navnet Thule blev og-
så taget med. På dansk er Qaanaaqs
officielle navn Thule — f.eks. i f°r"
bindelse med postnummeret — °S
kommunaldirektør Sofus Joelsen op-
lyser at også den lokale befolkning
bruger navnet Thule.
— Men kommunens officielle
navn blev Avanersuup Kommunia,
tilføjer han. Det betyder på dansk
landet mod nord.
— Nu vil vi have bragt lidt orden J
forvirringen, og hvordan man end
vender og drejer det, så hører navnet
Thule sammen med lokalbefolknin-
gen og ikke en militærbase. Derfot
foreslår kommunalbestyrelsen, at ba-
sen tager et nyt navn, slutter Sofus
Joelsen.
12
ATU AG AGD LIUTIT