Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.03.1983, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 30.03.1983, Blaðsíða 12
Der måles og måles Mange forskellige naturfænomener registreres døgnet rundt i Qaanaaq Geofysiker Svend Erik Ascanios magnetit atorlugit uuttortaatit titartagaannik nittarterivoq. Geofysiker Svend Erik Ascanios viser maskinen med kurverne over de magne- tiske målinger. Atmosfærens ion-lag, nordlyset, jordens magnetisme, vinden, ned- børen, temperaturen og luftens forurening — altsammen måles, vejes eller fotograferes døgnet rundt fra to forskellijge videnska- belige stationer i Qaanaaq. De sorterer begge under Meteoro- logisk Institut i København, men den ene ligger nede ved telestationen — midt i byen — og er en gammel barak fra Camp Tuto, der blev flyttet hertil i midten af 60’erne. Det er ionosfære- stationen. Den anden station — den geofysi- ske station — ligger oppe ad fjeldet, ... Barakkitoqaq Camp Tuto-meersoq, ullumikkut ionosfære-stationip Qaa- naamiittup illutaraa. Den gamle barak fra Camp Tuto, som i dag huser jonosfære-stat ionen i Qaanaaq. uden for byen. Den blev bygget sam- men med Qaanaaq i 1953 og efter alle kunstens regler. Der blev udelukken- de brugt søm af kobber eller messing, og hele huset er fuldstændig uden magnetiske materialer. Udefra ligner det endnu en kedelig barak. Men det var et meget kostbart byggeri. Herfra måles jordens magnetisme flere gan- ge i døgnet. Radiokommunikation Det er ion-lagene i atmosfæren, der reflekterer radiobølger og dermed gør radiokommunikation mulig. Men ionosfæren ændrer sig hele ti- den, og det er disse ændringer, der døgnet rundt registreres på ionosfære-stationen. Uden for stationen står en stor mast. — Det er en radar, en lodret radar, fortalte geofysiker Svend Erik Asca- nios. — Den sender radiobølger lige ud i rummet, og den opfanger dem, når de er blevet sendt tilbage fra et ion-lag. Resultatet er billeder, der kan omsættes til tabeller, og som går hjem over herfra til Meteorologisk Institut. Herfra går de også til en in- ternational vidensbank i USA. Det ser ikke ud af meget. Men det er et vigtigt stykke arbejde. — Oplysningerne er meget vigtige for f. eks. radiokommunikationen, fordi ion-lagenes beliggenhed har af- gørende betydning for, hvilke fre- kvenser, man skal bruge for at kom- munikationen kan nå frem. Jorden magnetisme Qaanaaq ligger meget tæt på jordens magnetiske nordpol, og netop derfor har videnskaben gerne ville have kon- stante målinger af forandringerne i magnetismen i Qaanaaq. — Over hele jorden måles jorden magnetisme konstant, forklarede Svend Erik Ascanios. — Kun på den måde har vi hele tiden »styr« på mag- netfeltet omkring jorden, og kun på den måde kan vi kende dets svingnin- ger. Målingerne foregår flere steder i Grønland. Foruden i Qaanaaq måles magnetisme i Qeqertarsuaq og Nar- sarsuaq. Målingerne foretages automatisk og der er mange forholdsregler, som skal sikre, at målingerne ikke »for- styrres«. Ikke blot er selve stationen specialbygget. Der er også en sikker- hedszone rundt om huset, hvor ingen må færdes, og når geofysikeren går på arbejde, så har han sikret sig, at han ikke har magnetisk materiale på sig. Vind og vejr Vindens retning og hastighed, tempe- raturen og nedbøren måles også flere gange om dagen. Der måles endda to steder i Qaanaaq. Telebestyreren må- ler med henblik på de løbende vejr- meldinger. Geofysisk Station måler med henblik på langsigtede, viden- skabelige klimamålninger. — Det er de samme oplysninger, men det er to helt forskellige formål, kommenterede Svend Erik Ascanios. Nordlyset og forurening Et stykke fra den geofysiske station, på en mindre klippetop, står et lille skur. På afstand ligner det et par kas- ser, der sløset er efterladt i fjeldet. Her står et meget moderne filmka- mera, ladet med 16 mm film. Hvert andet minut gennem hele vinteren ta- ger kameraet eet billede af hele him- len. — Det registrerer nordlyset. — Hvorfor? — For at vide endnu mere om nordlyset og dets udbredelse. Endelig har den geofysiske station også en så- kaldt forureningsmåler. Det er en kompresser, der med jævne mellem- rum suger luft ind gennem et en- gangsfilter. — I dag udfører vi dette arbejde for Miljøstyrelsen, og formålet er na- turligvis at have en fortløbende regi- strering af forureningen i den traditi- onelt rene luft over Qaanaaq, sluttede Svend Erik Ascanios sin gennemgang af de mange forskellige slags målin- ger, som foretages i byen. Thule og Thule — er ikke det samme Kommunalbestyrelsen vil fjerne forvirringen om, hvad der egentlig er Thule På kommunalbestyrelsesmødet i marts 1983 har man besluttet, at Thule Air Base bør have navnefor- andring. — Kommunalbestyrelsen mener, at det er forkert, at den amerikanske base bærer navnet Thule, siger kom- munaldirektør Sofus Joelsen. — Kommunalbestyrelsen vil der- for rette henvendelse til både ministe- riet for Grønland og Forsvarsministe- riet, så det kun er byen her, der hed- der Thule. Korrekt er det, at der hersker en del forvirring om hvor Thule egentlig ligger idag. Er det den gamle boplads Uummannaq, Dundas, byen Qaa- naaq eller den amerikanske base, der er Thule? Mange navne Historisk — og på grønlandsk — hedder polareskimoernes berømte gamle boplads Uummannaq, opkaldt efter det karakteristiske fjeld. Da Knud Rasmussen og Peter Freuehen i 1910 åbnede deres han- delsstation i Uummannaq talte de om Kap York-distriktet, og Peter Freu- ehen døbte handelsstationen Thule — en gammel europæiske betegnelse for landet længst mod nord. Ud over at forsyne lokalbefolknin- gen med varer, så var det også han- delsstationens formål at financiere diverse ekspeditioner, så landet kun- ne blive kortlagt. Det blev til Thule- ekspeditionerne, og da Knud Ras- mussen under en af ekspeditionerne fandt resterne af den gamle indvan- dring — af grønlændernes forfædre omkring 900 — kaldte han den for Thule-kulturen. For at gøre det hele endnu mere forvirrende fik Uummannaq og Thu- le også på et tidspunkt — på dansk — navnet Dundas, og det navn bru- ges idag om den nedlagte boplads. 1 1951-53 byggede amerikanerne efter aftale med Danmark en militær- base få kilometer fra Uumman- naq/Thule. Den blev døbt Thule Air Base. Flytningen 1 1953 blev bopladsen Uumman- naq/Thule flyttet efter at der var ble- vet bygget en helt ny by på den vel- kendte fangstplads Qaanaaq mod nord. Tilbage blev Dundas og Thule Air Base, men navnet Thule blev og- så taget med. På dansk er Qaanaaqs officielle navn Thule — f.eks. i f°r" bindelse med postnummeret — °S kommunaldirektør Sofus Joelsen op- lyser at også den lokale befolkning bruger navnet Thule. — Men kommunens officielle navn blev Avanersuup Kommunia, tilføjer han. Det betyder på dansk landet mod nord. — Nu vil vi have bragt lidt orden J forvirringen, og hvordan man end vender og drejer det, så hører navnet Thule sammen med lokalbefolknin- gen og ikke en militærbase. Derfot foreslår kommunalbestyrelsen, at ba- sen tager et nyt navn, slutter Sofus Joelsen. 12 ATU AG AGD LIUTIT

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.