Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 30.03.1983, Síða 17

Atuagagdliutit - 30.03.1983, Síða 17
Narhvalfangst Om sommeren kommer narhvalerne ind i fjordene, hvor fangerne samles for at nedlægge de værdifulde dyr med kajak og harpun, sådan som de strenge fangstregler foreskriver — I morgen aften ved samme tid? »Karen«’s skipper nikkede og KGH’s orange forsyningskutter tøf- fede ud af vigen med kurs tilbage ^od Qaanaaq. Turen ind i fjorden — Inglefield Bredning — havde taget lidt over fem timer, og klokken var 01 om natten. Solen strålede og kastede et skarpt lys ind over det helt flade vand, ind på de store isfjelde og de mange gletehere rundt om på kysterne. Trods det sene tidspunkt sov Qe- qertat ikke. I solen på bygdens nasif- fik — udsigtspunktet — sad folk og røg, mens en kikkert gik på omgang. Herfra kunne fjorden eheekes over mere end 180 grader, og flere steder kunne man se en stille kajak ligge og vente. Vente på narhvalerne, som ind i mellem slog hul på havets blanke overflade og blinkede i solen. Qeqertat er centrum for somme- rens narhvalfangst. Om vinteren bor der kun seks-syv familier på de små øer inde i bunden af fjorden, men om sommeren er der mange tilrejsende fangere og deres familier. En ting var at se narhvalerne duk- ke op. Noget andet var at komme ind på livet af dem, og folk fortalte, at der ikke var fanget særlig mange. Men næste dag var heldet ude. En narhval Om morgenen så Jørgen Daorana en narhval lige uden for bygden, og han for straks ned til sin kajak efter at ha- ve fået en kop te. Det var usædvanligt at de kom så tæt på bygden. Der var måske kun nogle få hundrede meter ud, og Jør- gen Daorana var hurtigt på plads sammen med et par andre fangere, der havde fulgt ham. — Jeg sad et stykke tid og ventede på, at den skulle dukke op, forklare- de han bagefter, — men der skete til- syneladende ikke noget. Pludselig lagde jeg mærke til, al fangstblæren manglede på den kajak, der lå måske 100 meter fra mig. Jeg havde intet hørt, men padlede straks derover. Det var rigtigt. Hvalen havde været oppe og var blevet harpuneret af KulutånguaK Jeremiassen, første gang. Jagten var igang. KulutånguaK’s søn NukåpiånguaK og Jørgen lå i formation, og langt bag dem lå inu- kitsoK Daorana stand by med sin nummerbåd. Alle sad stille og vente- de på, hvor fangstblæren ville dukke op. Fangerne i Avanersuup Kommunia har indført strege regler for sig selv angående fangst — ikke mindst nar- hvalfangst. Det er regler, der bygger på de gamle traditioner og på sam- fundets overordnede interesse i al passe på dyrebestandene. Man må således f.eks. ikke bare skyde en narhval. Den skal harpune- res mindst en gang først. Desuden (I ortswlles næste side) »Karen« tikiuppoq nioqqutissallu nutaal — taakku akornanni kaagiaqqat — Qeqertanut apuunneqarput. »Karen« er kommet og nye forsyninger — bl. a. et læs småkager — er på vej 'nd til Qeqertat. ATUAGAGDLIUTIT 17

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.