Atuagagdliutit - 15.06.1983, Blaðsíða 56

POSTBESØRGET AVIS
STATSBIBLIGTEKET
UNIVERSITETSPARKEN
8000 ÅRHUS C
nunavtme avisit sujugdlersåt — Grønlands første avis
A vataarsuatsinniit:
Jupiterip qaammataani
»QaIlisto«-mi kraterit
atii kalaallisuut
Qaammataasat Voyager 1 aamma 2-p assilisimasai
najoqqutaralugit »nunap« assingi sananeqarsimapput,
nalunaaqutsersomeqarsimappullu kraterit (silaannarsuarmiit
ujaqqat nakkarfigisimasaat) i/isamamerusut
Jupiterip qaammataani Qailistomi
kraterit atsersorneqarneranni nu-
nani avannarlerni qangarsuaq up-
perisarsiornikkut upperisanut i-
nuinnarnullu atsiuttakkat atsius-
sorneqarsimapput.
Taakkununnga assersuutigineqar-
sinnaapput »Asgard«, »ValhaUa«,
»Alf«, »Hcxir«, »Gunnar« il.il.
Atilli tamakku akornanni kalaallit
oqaasii pingasut qanoq ilisimanerlu-
tik akuliunneqarsimapput. Oqaatsit
pingasut ilisarnarluinnarput, tassaap-
pullu »Seqineq«, »Aningaaq« kiisalu
(immaqa upperineqarunnanngikka-
luarpoq) »Toornaarsuk«. Oqaatsit
taakku atsiunneqarsimasut saniatigut
aamma allanik »kalaalerpaluttunik«
atsiussisoqarsimavoq, tassappullu
»Nerivik«, »Juumuu« kiisalu »Iga-
luk«.
Qaammataasat Voyager 1 aamma
2, kiisalu Mariner-ip assilisimasaat a-
tuakkami »Photographic Atlas of the
Planets« katersorneqarsimapput.
Atuakkami assit qalipaatillit qimer-
loorlugit assut kusanarput tupinnar-
lunilu taama ungasitsigisumiit nunar-
suatsinnut apuunneqarsinnaasimane-
rat. Kisianni atuakkami allassiman-
ngilaq suminngaanniit atit pissarsiari-
neqarsimanersut aammalu kikkut
taamatut atsiussuisimanersut.
Atuagaq tuluttooq G.A.Briggs-mit
F.W. Taylor-imillu allagaavoq
Cambridge-llu universitetiata naqite-
riaviani 1982-mi naqitaalluni. Atuak-
kami allaaserineqarput assilineqarsi-
mallutillu: Merkur, Venus, Nunar-
suarput, Qaammat, Mars, Jupiter
qaammataalu, kiisalu Saturn qaam-
mataalu. Atuagaq Nunatta Atuagaa-
teqarfiani atugaavoq. -ik.
Nunarsuarsuaq Jupiter qaammataalu Qallisto, assip talerpiani allermi taku-
neqarsinnaasoq, qaammatillu sinneri, Ganymedes, lo Europalu.
Planeten Jupiter med dens måner, Qallisto, som ses nederst til højre, Gany-
medes, lo og Europa. (Ass./Foto: »Photographic Atlas of the Planets)
Fra verdensrummet:
Grønlandske navne
på en af Jupiters måner
På grundlag af nogle fotografier fra rumsonderne Voyager
1 og 2 har man lavet »månekort«, hvor man har navngivet
de mest karakteristiske kratere
På Jupiters måne, Callisto er kra-
terne (dog ikke dem alle) blevet
navngivet med navne fra den Old-
nordiske mytologi og personnavne
fra den tid.
Eksempelvis kan vi nævne navne
som »Asgard«, »Valhalla«, »Alf«,
»Gunnar«, o.s.v.
Men blandt navnene er der dukket
nogle grønlandske ord op. Tre af
navnene er meget velkendte, og det er
»Seqineq« (Solen), »Aningaaq« (Må-
nen) og endelig (Selv om man måske
ikke skulle tro det) »Toornaarsuk«
(Den ypperste blandt den før indførs-
len af kristendommen gamle grøn-
landske troverdens hjælpeånder, som
senere dog fik meningen som kristen-
dommens satan). Et par grønlandsk-
klingende ord findes også, såsom
»Nerivik« (ordret, et sted hvor man
spiser), »Juumuu« (den grønlandske
version af jordemoder (!) og endelig
'/omT
CHOKOLADE
Toms Yankie Bar
giver energi
og godt humor
»Igaluk« (sandsynligvis en canadisk
afledning af det grønlandske ord iga-
leq, der betyder køkken i en tørvehus’
husgang).
Rumsonderne Voyager 1 og 2 samt
Mariners fotos fra planeterne og de-
res måner er samlet i bogen »Photo-
graphic Atlas of the Planets«. Det er
nogle fantastiske billeder at kigge på,
og man undrer sig at det er muligt, at
få så fine billeder igennem til vores
jord. Men der gives dog ingen forkla-
ringer på hvorfra man har fået nav-
nene og hvem der har navngivet disse
kratere.
Den engelske bog er skrevet af
G.A. Briggs og F.W. Taylor og er
trykt i Cambridge University Press
1982. Følgende er der fotos fra og
skrevet om i bogen: Merkur, Venus-
Jorden og Månen, Mars, Jupiter og
dens måner, samt Saturn og dens må-
ner. Bogen kan lånes i Landsbibliote-
ket. -ik'
Kujåssut
anånama, ningiuvta Martha José-
nius nåparsimatsiardlune tOKune-
rane misigingneKataussunut tå-
rn anut telefomkut telegramikut
naussorpagssurnutdlo Kujangår-
pugut.
Karl Josenius ilailo