Atuagagdliutit - 01.08.1984, Qupperneq 24

Isumaliutersuut- Kronik
Peqqinnissaq pillugu
suliffeqarfik pitsaaneru-
lersissinnaanerparput?
Nuummi sundhedsmedhjælper skole-mi ilinniartut
nunatsinni peqqinnissaq pillugu sulineq
oqallisigisarsimavaat. Atuarfiup pisortaata Mathilde
Sporep oqallinner i t inernerat matumuuna
saqqummiuppaa
Suliffik qulaani taaneqartoq sund-
hedsmedhjælper-ritut ilinniartut
14-it ilinniarnerminni naggataa-
ngajalernerminni nalunaaquttat
akunnerini 20-ini immikkuutaarlu-
tik sulissutigalugu isummerfigisi-
mavaat. Apeqqutit assigiinngitsut
saqqummiunneqarsimapput. Ilin-
niartut taama suleriaaseq ilumoo-
rullugu ingerlassimavaat aammalu
ilinniartuunani namminersorneru-
sumik sulilernissaminnut sungiu-
saatitut tigusimallugu. Taama suli-
nitsinni siunertarisimavarput ilin-
niartut ilinniartitsisullu ikioqati-
giinnermikkut inuiaqatigiinni taan-
na suliffik isummerfigineqarsin-
naanersoq oqallisigineqarlunilu.
Nalunngilarpummi arlaatigut nap-
parsimmaveqarfik aammalu tassa-
ni sulineq tusagassiuutitigut taallat-
taarneqartartoq kisiannili sivisune-
rusumik oqalisigineqanngisaan-
nartut tamakku saqqummiuttak-
kat. Kisianni uani allanngorlugu
saqqummiukkumasatsinni neriuu-
tigaarput inuit kikkuugaluartul-
luunniit isummatik saqqummiuk-
kumaaraat taamaalilluta taanna
suliffik inuiaqatigiinnut naleqqut-
tunngornissaa kissaatigalugu siu-
nissami. Apeqqut siulleq imaap-
poq:
Ilinniartuunissinni ukiuni pinga-
suni napparsimmaveqarfinni suut
aaqqittariaqartut naapittarsimavi-
sigit?
*
Ilinniartut aappaatigut ajoralu-
artumik ukiup affaa kingulleq tassa
Nuummiinnatik sinerissami nap-
Peqqinnissami ikiortit atuarfiat Nuummiittoq.
Sundhedsmedhjælperskolen i Nuuk. (Foto: SM)
parsimmavimmiinnertik sammine-
rusumavaat. Ilinniartut isumaqar-
put akisussaaffimmik annertuneru-
sumik tigusisinnaasutut ajukkun-
natik. Aamma isumaqarput syge-
plejerskit suliassarpassui imaalial-
laannaq suliarisinnaagaluarlugit
kisianni misilittakkamik killeqar-
nerisigut suli nangaanartoqalaar-
toq ingasammik suliffimmi inger-
latseqataaneq eqqaassagaanni.
Suliffiup ingerlalluarnerulernis-
saa eqqarsaatigalugu ilinniartut
tikkuarpaat napparsimmaviit nu-
taannginnerusut nutartertariaqar-
tut, sulisut inigisaat pitsaaneruler-
sittariaqartut aammalu nunaqar-
finni peqqinnissaq pillugu suliner-
mi suleqataasup inigisaa suliffialu
pitsaanerulersittariaqartut peqqin-
nissaq pillugu sulinermi ikiortit
amerlanerusut nunaqarfinni suli-
lernissaat anguniarlugu. Illoqar-
fimmi napparsimmaviup nunaqar-
fimmilu suleqataasup suleqatigiin-
nerat ajunnginnerulertariaqarpoq.
Aammalu peqqinnissaq pillugu
qaammarsaaneq pitsaanerulertari-
aqarpoq nappaatit pinngitsoorsin-
naaleqqullugit inuit iluamik nassui-
aanneqarnermikkut aammalu
namminneq imminnut ikiorner-
mikkut pinngitsoorsinnaasaat.
*
Napparsimmaveqarfinni sulineq
sundhedsmedhjælperit iluaqutiga-
lugit ajunnginnerulersinniarutsigu
sygeplejerskerpassuit Danmarki-
minngaanniit qaammatit arlaliin-
Isumaliutersuut- Kronik
Kan vi forbedre
sundhedsvæsenet i
Grønland?
Eleverne på Sundhedsmedhjælperskolen i Nuuk har
drøftet forholdene i sundhedsvæsenet. Skolens leder,
Mathilde Spore, giver her et sammendrag af
drøftelserne
Denne lukkede, sparsomt medde-
lende og udebaterede institution
har været drøftet mellem 14 kom-
mende sundhedsmedhjælpere, der
blev færdiguddannet fredag den
29. juni.
Faget samfundsmedicin, hvortil
der er afsat 20 timer i repetionskur-
set, har vi valgt at bruge til gruppe-
arbejde, hvor vi har behandlet for-
skellige spørgsmål. Eleverne har
været optaget af den nye undervis-
ningsform og har arbejdet seriøst,
idet de har taget det som en god træ-
ning til det mere selvstændige arbej-
de uden for den - trods alt - meget
beskyttede elevperiode.
Formålet med arbejdet var, at
der skulle komme lidt debat om
sundhedsvæsenets fremtid i Grøn-
land. Forhåbentlig en lidt længere-
varende debat, end der plejer.
*
Det første spørgsmål behandlede
hvilke forhold, eleverne har mødt i
sundhedsvæsenet i de tre år. Og ud
fra det, de har oplevet, komme med
forslag til ændringer/forbedringer
af forholdene.
Eleverne har, meget naturligt,
fokuseret på det sidste halve år,
hvor de har været i praksis på ky-
stens sygehuse, og de mener, at de
kan varetage et større ansvar inden
for deres arbejdsområde som fær-
diguddannede sundhedsmedhjæl-
pere.
De mener også, at de kan vareta-
ge en stor del af sygeplejerskernes
arbejde, men påpeger lidt usikker-
hed. Nok på grund af for lidt træ-
ning i de forskellige arbejdsområ-
der - især den administrative side af
sundhedsvæsenets drift.
Til forbedring af forholdene på-
peger eleverne, at man bør moder-1
nisere de mindre sygehuse. Forbed-
re boligforholdene for personalet
og især forbedre bolig- og arbejds-
forhold i bygderne, så man kan få
flere sundhedsmedhjælpere til disse
steder.
Der skal være et bedre samarbej-
de mellem kystens sygehus og byg-
den, således at der ydes bedre og
mere kvalificeret sundhedsoplys-
ning til befolkningen. Sådan at der
undgås sygdomme ved bedre helse.
*
Hvis forholdene i sundhedsvæse-
net skal rettes op ved hjælp af sund-
hedsmedhjælpere, må man undgå
de mange vikarer, især sygeplejer-
sker fra Danmark, som skal være
her i få måneder. Som bekendt har
D.I.H. ca 20 ledige stillinger, som
ikke kan besættes på grund af bo-
ligmangel. Eleverne mener, at
sundhedsmedhjælperne vil søge
disse stillinger, hvis de får mere an-
stændige boliger. Patientplejen vil
da også kunne forbedres betydeligt,
ligesom der kan undgås misforstå-
elser på grund af sproglige og kultu-
relle forskelle.
Derefter udtrykker eleverne de-
res frustration over de forskellige
sygeplejersker, der kommer herop.
Der er nemlig stor udskiftning nog-
le steder, fordi alle vikarstillinger
kun varer få måneder.
Eleverne oplever, at sygeplejer-
skerne først og fremmest kommer
for at opleve landet og naturen.
Endvidere kommer de med deres
egne individuelle arbejdsmåder
præget af det sted, de kommer fra.
De påvirker derfor personalet på
stedet med deres ’ ’nye former’ ’ med
det resultat, at elevernes selvtillid
falder, og de bliver usikre på det, de
har lært i skolen. Derved opstår der
ofte en uholdbar usikkerhed mel-
lem patienter og personale på ste-
det.
Der bruges også meget lidt tid på
instruktion på grund af den megen
udskiftning, som kunne spares,
hvis man ansatte sundhedsmed-
hjælpere med egen bolig. De bliver
dog længere på stedet.
*
Eleverne mener også, at de bliver
brugt for meget som tolke. Selv om
de lærer af det, påpeger de, at det
tager megen tid. Når f.eks. en fød-
selsmedhjælper ringer fra en bygd,
fordi hun kan være i tvivl om et eller
andet, så tager eleven telefonen, får
beskeden og oversætter den for sy-
geplejersken. Herefter skal eleven
igen oversætte sygeplejerskens vur-
dering af situationen osv. osv. Des-
uden mener eleverne, at de ofte
bliver afbrudt midt i deres arbejde
med patienterne, fordi de skal bru-
ges som tolke. Det er meget util-
fredsstillende for både eleverne og
patienterne.
Hvis bygdeforholdene forbed-
res, mener eleverne, at flere dob-
beltsprogede sundhedsmedhjælpe-
re vil søge disse stillinger. Der burde
også være en bedre og mere reel in-
formation for de sygeplejersker,
der kommer herop. Den skulle ske i
24 NR. 31 1984
ATUAGAGDLIUT1T