Atuagagdliutit - 01.08.1984, Qupperneq 25

nannguit maannartinneqartartut
pinngitsoortariaqarpavut. Nalun-
ngilarpullu Dronning Ingrids Hos-
pitaliinnarmi atorfiit 20-it inutta-
lerneqarsimanngillat sundheds-
nredhjælperit inissaqartinneqan-
ngimmata.
Ilinniartut isumaqarput sund-
hedsmedhjælperitut ilinniarnikut
arlalissuit taakkununnga suliffin-
nut qinnuteqarusukkaluartut inis-
saqartinneqaraluarunik, taamaalil-
lunilu napparsimasunik paaqqin-
ninneq ajunnginnerulissagaluar-
Poq. Ingasammillu napparsimasu-
nut oqaatsit kulturikkullu assigiin-
ngissutit pissutaallutik paatsuuisar-
nerpassuit pisarunnaassagaluar-
Put.
Aamma ilinniartut paatsiveerusi-
uialersarnertik saqqummiuppaat,
tassami illoqarfinni arlalinni sulisut
allanngorarnerat annertoorujus-
suusinnaavoq piffissarujussuarlu
atorlugu suliffimmi pissutsinik nas-
suiaateqartarput naak qaammatit
Pingasuinnaat maaniittussaagalu-
artut.
*
Ilinniartut aamma isumaqarput
sygeplejerskit amerlanerit nunatta
inuisalu qanoq innerat alapernaan-
nerullugulusooq maannartartut.
Tikittarpummi tamarmik immik-
kukajaaq suleriaaseqarlutik apeq-
qutaalluni suminngaanniit assigiin-
ngitsuniit suliffeqarsimanerat na-
Jpqqutaalluni soorunalimi sulif-
fimmi tassani sulisutoqqat sunner-
aeqanngitsoorneq ajorput. Ilaasa
iluarisarpaat ilaasali uumitsaatigi-
innartarlugu. Ilinniartunulli nutaat
taama assigiinngiiaartigisumik pis-
susilersortut ilaaanni ajoqutaagin-
nartarput tassami ilinniartut ilaan-
niluunniit ilinniarsimasatik nalor-
nilersinnaasarmatigit. Tamannalu
nalornilerneq sulisuni minnerun-
ngitsumillu napparsimasuni malu-
gineqarsinnaasarpoq.
Ilinniartut eqqaasaasa ilagaat-
taaq oqalutsitut atorneqarpallaar-
tarnertik, naak oqaluttaaneq ilinni-
arfigiitigineqarsinnaagaluartoq.
Soorlu piffissaajaataasartorujus-
suuvoq nunaqarfimmiit telefonik-
kut sygeplejerskemik oqaluussini-
artoqartillugu inuit pingasuusin-
naasarmata, nunaqarfimmiummi
amerlanertigut sygeplejerski oqa-
luussinnaaneq ajorpaat oqalutse-
qartinnatik. Tamanna pinngitsoor-
neqarsinnaalissagaluarpoq kalaal-
lisut qallunaatullu oqalussinnaasu-
nik nunaqarfinni sulisoqaraleralu-
arpat.
Taama oqalutsitut atorneqarner-
mi aamma suliassat maannaannaq
unitsinneqartarput soorlu nappar-
simasoq asattorniartillugu nakor-
samut oqaluttaasariaqartarpugut
taamaalillutillu napparsimasut
utaqqisinneqartarput.
*
Ilinniartuttaaq isumaqarput sy-
geplejerskit tikisinneqartartut assi-
giinnerusumik siunnersorneqarta-
riaqaraluartut Danmarkimiit ag-
gertinnatik. Danmarkimi angala-
sarneq maanisuulli akisutiginngi-
laq aamma nalunngilarput sygeple-
jerskerpassuit Danmarkimut uter-
simasut imaluunniit Århusimi Kø-
benhavnimiluunniit ilinniaqqittut
maangalu uteqqissallutik, taakku
immaqa atorneqarsinnaagaluarput
aammalu perusunngitsoornavian-
ngillat sygeplejerskinik maannar-
tussanik oqaluttuussissallutik pivi-
usut tunngavigalugit maannami
ministereqarfimminngaanniit nas-
suiaassisarneq piviusuunngippal-
laarlunilu qanganisaavallaaqaaq.
Apeqqutit aappaat sipaarniar-
nermut tunngasuuvoq aamma suut
ajunngitsorsiassat nuanninngissin-
naasullu Nuummi sinerissamilu
praktikernerup nalaani. Ilinniartut
isertuukkumanngilaat sinerissami
napparsimmavimmiinneq pitsaa-
nerusoq. Tassami amerlanertigut
ilaquttat tikissimasarpagut, sulisut
imminnut qaninnerusutut ipput
soorlulu aamma napparsimasuutit-
sinnut piffissaqarnerusugut.
Dronning Ingrids Hospitalimi
pissutsit qiiaamminartutullusooq
ipput, illorsuaq angeqaaq nappar-
simasunullu soorlu eqqissisima-
nannginnerusoq. Naalagaasorpas-
suaqarpoq suliffiit immikkoortor-
taanni assigiinngitsuni tamannalu
pissutaagunarluni suliassat aalaja-
ngiiffigineqarnissaat sivisunerusar-
poq.
*
Naak tamakku naammaginan-
ngissinnaasut tikkuaraluarlugit
ilinniartut isumaqarput »Sana«-mi
ilinniarnertik nakkutigineqarneru-
soq aammalu ilinniakkamik ator-
nissaat assigiinnerusumik ingerlat-
tarlugu. Sipaarniarneq eqqarsaati-
galugu ilinniartut isumaqarput ajo-
risassaanngitsoq makku atortinne-
qarmata: mattutissat, nakorsaati-
torfiit igiinnartagaagaluit erroriar-
lugit atoqqinneqartarmata, tarngu-
tit annikitsunnguakkuutaarlugit
tunniunneqartarput, telefuunit
avammut matuneqarput kiassaatil-
lu mikinerpaamik kissassusilerne-
qarput kisianni taanna kingulleq
napparsimasunit ippigineqaqaaq
immaqalu makiffissaraluaminni
innangaannartariaqartarlutik.
Kisiannili sipaarniarnermi im-
munnut allagartat atorunnaarsin-
neqarnerat ilinniartut isumaqatigi-
sinnaanngilaat tassanimi inuit suli
pisariaqartitsisut amerlavallaaqim-
mata. Ingasammimmi nunaqarfim-
miut eqqorneqarsimapput, ilinni-
artuttaaq isumaqarput aningaasar-
passuit nappaatipalaat akiorneqar-
nerannut qaammarsaalluarnikkut
sipaarneqarsinnaagaluartut.
Soorlu ilinniartut piumasarigalu-
arpaat usuup puui pisiniarfinni tyg-
gegummituulli pisariitsigisumik pi-
siarineqarsinnaalissasut. Ilinniar-
tummi ukiumi kingullermi nappaa-
tipalaanik nappaateqartut najoq-
qutaralugit naatsersorsimavaat 2,6
milliuunit taakku nakorsarnerin-
naannut atorneqarsimasut.
*
Aamma eqqaaneqarpoq nappar-
simasunik Danmarkiliartitsisarneq
immaqa sipaarutigineqarsinnaaga-
Nunatsinni peqqinnissamik isumaginninnermi sulliviit annersaata, Dron-
ning Ingrids Hospitalip Nuummiittup, tungaanut isikkivia.
Udsigt mod sundhedsvæsenets »flagskib«, Dronning Ingrids Hospital i
Nuuk. (Foto: SM)
panmark. Rejseomkostningerne er
!kke så store i Danmark, som de er
her. Og der er trods alt mange sy-
geplejersker, der har været her,
^en som nu bor i Danmark. De må
kunne klare denne opgave. Der er
°gså en eller flere, der er på årskur-
sus enten i Århus eller København,
her har interesse i at have den opga-
ve.
*
Endvidere er der spørgsmålet om
vukningerne af sparebestræbelser-
ne i de sidste år. Fordele og ulemper
ander praktikperiode ved D.I.H.
°g kystens sygehuse.
Eleverne mener, det er rarere at
Være på kystens sygehuse, fordi
•uan så er nærmere familien. Endvi-
dere føler personalet sig tættere
knyttet til hinanden, og man har
mere tid til patienterne. Ved D.I.H.
er det mere koldt og stort. Patien-
terne føler sig mere utrykke. Der er
mange ledere på forskellige områ-
der, og beslutningerne tages derfor
langsommere.
Trods disse ulemper føler elever-
ne der, at de bliver mere fulgt og
kontrolleret, og de er mere trygge
ved at arbejde med tingene, som de
har lært.
Med hensyn til at spare mener
eleverne, at det er iorden at genbru-
ge forbindinger, medicinglas og
krus, at salver gives i små portioner,
der skrues ned for varmen, telefo-
nerne lukkes, papir-kardex fotoko-
pieret osv. osv.
Derimod synes eleverne, at der er
fare forude p.g.a. afskaffelse af
mælkekort. Man mener, at de uden
tvivl vil komme til at ramme de for-
kerte mennesker - især bygdebe-
folkningen. Eleverne mener også,
at man kan spare flere millioner ved
bedre oplysning om kønssygdom-
me, og de ønsker, at det skal være
mere tilgængeligt at købe præser-
vativer i butikkerne.
Eleverne har nemlig regnet ud, at
samfundet sidste år har brugt ca.2,5
mio. kr. udelukkende til behand-
ling af disse tilfælde.
*
Man mener også, at man kan
undgå at sende patienter til Dan-
mark, hvis man ansatte en eller flere
specialister her i Grønland.
Eleverne har også drøftet spørgs-
målet om sundhedsmedhjælpere
kan arbejde som sundheds- eller
hjemmesygeplejersker, og om deres
uddannelse er tilstrækkelig.
De mener, at deres uddannelse er
så bred, at de kan varetage arbejdet
som hjemmesygeplejersker uden
særlig ekstra uddannelse, hvis bare
de kan følge en hjemmesygeplejer-
ske i 12 måneder først. Der er allige-
vel mange arbejdsområder, som de
er vant til på afdelingerne, sårskift,
medicingivning osv. som sygeple-
jersken varetager. Men hensyn til
sundhedsplejerskens arbejdsområ-
de føler eleverne, at de må have eks-
tra uddannelse og må følge sund-
hedsplejersken fra et halvt til et helt
år, før de må fungere som sådan.
Eleverne er klar over, at der vil
være et fagforeningsproblem, men
mener, at man kan tale sig til rette.
*
De påpeger samtidig, at man og-
så kan spare indlæggelser ved brug
af sundhedsmedhjælpere i den pri-
mære sundhedstjeneste.
Den sidste gruppe har behandlet
to artikler: Den ene var en kronik
fra Politiken den 2. januar 1984 af
en sygeplejerske i Qaqortoq:
"Grønlændere, glem den danske
model”, og et læserbrev fra en læge
i Upemavik (AG: nr.22) og lands-
lægens svar.Mht. det første, så har
eleverne stort set været enige i, hvad
sygeplejersken skrev.
Det fremgår bl.a. i kronikken, at
det er i orden med følgebørn til
mødre, der bliver indlagt.
Det er eleverne enige i, da deres
opfattelse af sådanne situationer
kun har været positive. Det vil der-
for anbefale, at man fortsætter med
dette i fremtiden.
De var også enige med kronikø-
ren, når denne skrev, at man kan
forebygge sygdomme i stedet for at
indlægge folk. Derfor støtter grup-
pen synspunkter hos en anden grup-
pe, der har behandlet spørgsmålet
om at arbejde i den primære sund-
hedspleje.
*
Vedrørende spørgsmålet om sy-
geplejerskeuddannelse i Grønland,
siger gruppen, at deres skolekund-
skaber ikke er tiltrækkelige. Der
mangler kvalificerede undervisere,
og uddannelsen skal være nøjagtig
identisk med den danske sygeple-
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 31 1984 25