Atuagagdliutit - 01.05.1985, Blaðsíða 9

NR. 18 1985
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
»
ATUAGAGPIIUTIT
G R 0 IM LAN DSPOSTEIM
Kalaalinngorsaaneq
J F. Nunatta llinniarfissuani atuartitsineq ingerlanneqarpoq qallu-
naatut. Ilinniartitsisunit 21-init 16-it qallunaatut oqaasiliupput. Pis-
sutsit taamaattut akerliupput meeqqat atuarfianni piumasarisamut,
tassanimi piumasarineqarmat atuartitsineq kalaallisut ingerlanne-
qassasoq. Kalaallit ilinniartitsisunngorniat periarfissaqanngillat
oqaatsit meeqqat atuarfianni atugassatik sungiusaatigissallugit.
Piumasarisat taakku imminnut assortuuttut ilinniartitsisunngor-
niat aalassaatigisimavaat. Ilinniarfissuarmut tunngasut pillugit
ataatsimiinermi ilinniartitsisunngorniat udvalgiliorput suligasuar-
tussamik. Taakkulu siunnersuuteqassapput qanoq ililluni kalaalinn-
gorsaaneq nersusarineqaqisoq Nunatta llinniarfissuanut anngus-
sinnaanersoq. Atorfinitsitsisarnermi pissutsit allanngortinniarne-
qarput. Ilinniagartoorpassuit ilinniartitsisutut pinnagit kissaatigine-
qarpoq ilinniartitsisuinnaat seminariami atorfinittalissasut, kissaati-
gineqarporlu Nuummiatuarfiitilaatseminariamutatalissasoq, soor-
lu Danmarkimi seminariat taamaattut.
Paasineq ajornanngilaq inuusuttut piumasaat, paasinerlu aamma
ajornanngillat usoralugit oqaatigimmatigik savalimmiormiut semi-
nariaminni oqaatsisik atorlugit atuartinneqartut ilinniartitsisunit sa-
valimmiormiunit. Sooq Nunatsinni aamma taamaassinnaassanngi-
la- Oqartarpugummi Nunatta llinniarfissua!
Tamatumuuna ajutooqqaneq tamarmi pissuteqarpoq namminer-
sornerulerneq eqqunneqarsimammat danskit periarfissarititait
tunngavigalugit. Kalaallit periarfissarititaannik oqalunnerujussuaq
asuli oqalunnerusimavoq. Namminersornerulerneq ullumikkut in-
gerlalluaqaaq politikerini. Ingerlanniarnerali taamatut ajornaatsi-
Qinngilaq inooqatigiinnut tunngasutigut allatigut, tassa tamakku
kalaallit periarfissarititait malersorlugit piniassappata. Tassamiuna
atorfillit qallunaat ulluinnarni namminersornerulernermik ingerlatsi-
suusut. Namminersornerulernitta taakku isumalluutigilluinnarpai,
taamaammallu qallunaat ilinniagaqarsimasut ikku oqaatiginerlus-
sanngilavut.
Aqqutissarli sivisoqaaq namminersornerulernerup atulernissaa-
nut kalaallit periarfissarititait tunngavigalugit. Atuarfeqarnikkut, al-
'affeqamikkut teknikkikkullu suliassatigut kalaallit peqataalivinnis-
saannutaqqutissatuaasoq unaagunarpoq ilinniarsimanissamik piu-
masarisat annikillisinneqarnissaat. Taamaassappat kalaallit akun-
oattumik ilinniarsimasut ingerlassinnaalissavaat atorfiit qallunaat
Paasisimannittut maanna tigummisaat. »
Tamatuma kingunerissavaa ingerlatsinerup maannakkor-
n|f Pitsaannginnerulernissaa. Politikerilli taamaaliorumaner-
Put namminersornerulernerlu kalaallinut apuullugu kalaallit
Periarfissarititait tunngavigalugit?Pissutsimmi equngajuas-
sapput qinersisullu naammagittaalliorlutik, kalaallit periarfis-
sarititaat politikerinuinnaq tunngatinneqassappata.
Grønlandisering
J-F. Undervisningen på Grønlands Seminarium foregår i dag på
oansk. De 16 af 21 lærere på seminariet er dansk sprogede. Denne
engenes tilstand kolliderer sammen med kravet i folkeskolen, som
siger, at grønlandsk er undervisningsprog. Men de vordende grøn-
andske lærere har ingen mulighed for at forberede sig på det sprog,
oe er nødt til at arbejde med i folkeskolen.
De to modstridende krav har fået de lærerstuderende til at reage-
[e- et møde, hvor man drøftede forholdene omkring seminariet
nar de vordende lærere nedsat et hurtigt arbejdende udvalg, der
skal komme med forslag om, hvordan den højt besungne grønlandi-
seringstanke kan føres ud i livet på Grønlands seminarium. Man vil
ave ansættelseskravene ændret. I stedet for de mange akademike-
rs Ønsker man almindelige folkeskolelærere ansat på seminariet og
man ønsker en af skolerne i Nuuk tilknyttet seminariet, sådan som
ae*er t'^æ*det med seminarierne i Danmark.
Man kan godt forstå de unges krav, og man forstår dem også, når
e med misundelse anfører, at undervisningen på færøernes semi-
Parium foregår på deres sprog med færøske lærere. Hvorfor skal det
IKke være tilfældet i Grønland? Det hedder jo Grønlands Seminari-
um!
Hele miseren kommer af, at man har indført hjemmestyre på da
ske betingelser. Den megen snak om »grønlandske premisser«
are blevet ved snakken. Hjemmestyret fungerer i dag som smu
os politikerne. Men det kniber meget med at få det til at fungere
ge så godt på de forskellige samfundsområder, hvis det vel at mæ
e til, skal være de grønlandske premisser. Det er nemlig de dans
Progede embedsmænd og funktionærer, der sørger for, at hjer
,astVre.t fungerer i det daglige. Vort hjemmestyre er fuldstænd
oængig af den uddannede, dansksprogede elite, og vi skal ikke!
9e et ondt ord om dem.
Men der er lang vej til at få hjemmestyret op at stå på grønlandsl
etingelser. Den eneste måde at få grønlænderne til at tage del ta<
Pa områder som skole, administration og de tekniske fag, synes
''aere den, at man slækker på kravene til uddannelse, i så fald får
ellemuddannede grønlændere på en række poster i stedet for c
Up*rende danske eksperter. _
rølgen heraf bliver, at servicen forringes og alt foregår på I
avere plan. Men vil politikerne tage konsekvensen heraf og
inge hjemmestyret ud til folket på grønlandske premisser?
r vil jo altid opstå skæve forhold og utilfredshed hos væl-
tlv'.s ta*en om de grønlandske premisser fortsat skal
gælde politikerne alene.
U miartorfissarsiortar-
fimmik allaffiliorluni
misiliisoq
KAIP umiartorfissarsiortarfinnik allaffiliorsimavoq
Maniittumi, Sisimiuni Nuummilu
Namminersornerullutik Oqartus-
sat akuersisimapput umiarsuarni
inuttaasartut peqatigiiffiat KAIP
umiartorfissarsiortarfinnik allaffi-
liorsinnaasoq. Piumasarineqarsi-
mavorli ilaasortaanngitsuttaaq al-
laffiit taakku aqqutigalugit umiar-
torfissarsisarsinnaassasut.
Taamaaliortoqarsimavoq KAIP
isumaqarmat suliffissarsiortarfiit
suliassaq taanna artoraat. KAIP-
ittaaq kissaatigaa umiarsuarni inut-
taasut 70%-iisa nunaqavissuusar-
nissaannik piumasap eqqortinne-
qarnissaa nakkutigiumalugu.
— Suliffissaarusimasorpassuaa-
teqarpugut, Nuummi allaffiup pi-
sortaa Erneeraq Kristiansen oqar-
poq.
Aqqissuussineq pisortatigoortu-
mik aallartippoq aprilip aallaqqaa-
taani, ilisimaneqarpallaanngim-
malli ikittuinnaat allatsissimapput.
KAIP-ip ikiffissarsiuussisarneq
misilittagaqarfigaa taamaaliornis-
samut Namminersornerullutik
Oqartussaniit akuerineqartareersi-
magami.
— Inuttaasinnaasut qanorluun-
niit ittut pissarsiarisinnaavagut,
maskinalerisut kisiisa pinnagit.
Inuttanngortarneq nammineq
piumassuseq tunngavigalugu pisar-
poq. Inuttanngorusuttut allattor-
neqartarput ilinniarsimanerinut,
angalareersimanerinut allanullu
paasissutissat ilanngullugit. Allat-
tukkallu taakkuattaaq iluaqutiga-
lugit suliffissaarusimanermi isuma-
ginninnikkut ikiuutisianik pisoqar-
sinnaasarpoq.
Qaammatikkuutaartumillu
naatsorsuisoqartarpoq, taamalior-
nikkullu qassit sullinneqarsimane-
rat takuneqarsinnaalersarpoq.
KAIP-ittaaq illoqarfinni allani
suliffissarsiuussisarfiit aqqutigalu-
git saaffigineqarsinnaavoq.
Forsøg med
forhyringskontor
KAIP har oprettet forhyringskontorer i Maniitsoq,
Sisimiut og Nuuk
Hjemmestyret har givet tilladelse
til, at KAIP, mandskabsorganisa-
tionen, laver forhyringskontorer.
Betingelsen er dog at også ikke-
medlemmer han få hyre gennem
kontorerne.
Baggrunden for forhyringskon-
torerne er, at KAIP ikke mener ar-
bejdskontorerne kan klare opga-
ven. Desuden ønsker KAIP bedre
kontrol med at 70 procent af mand-
skabet på skibene er hjemmehøren-
de.
— Vi har mange ledige, siger le-
deren af kontoret i Nuuk, ErnéraK
Kristiansen.
Ordningen startede officielt 1.
Timmisartup
sermersuarmut
nakkarnerani marluk
ajunaarput
Timmisartoq Yemenimeersoq ki-
ngullermik arfininngormat sermer-
suarmut nakkarmat inuit marluk
ajunaarput pingasullu aqqunarti-
terlutik. Timmisartoq Fokker 27-i-
usoq Islandimiit Kangerlussuarmu-
karaluarpoq. Issimasuupput inuit
tallimat, timmisartumik Yemen-
imiit Nicaraguamukaassisut, Aero
Nica Airlinesip timmisartoq pisiari-
simammagu.
Annattut nassuiaapput orsussa-
qarniarnerup tungaatigut ajornar-
torsiuteqalersimallutik, pujornera-
lu pissutigalugu timmisartup naala-
gaa Kulusumut nunnikkallarnialer-
simasoq. Taarsiulluguli DYE-3
atassuteqarfigineqalerpoq, tas-
sanngaanniillu 75 km-itut kangisit-
sigisumi nunniinnartariaqalerput.
Nalunaaquttallu akunneri arfineq-
marluk qaangiummata aatsaat iki-
uiartortunik takkuttoqarsimavoq.
neKeroruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersinauvoK
SÆRTILBUD
Heckler og Koch mod. 770 kal. 308 Win., halvau-
tomatisk kvalitetsriffel.
Fremragende præcision og svag rekyle.
Berømt for sin robuste konstruktion med rulle-
lås, der virker under alle forhold.
Kendt fra Heckler og Koch's natogevær M75.
NU KUN 4875,-
Begrænset lager.
• 50 cm koldhamret polygon
• Klapvisir. Forberedt for kikkertmontage
• Sikring der låser slagbolt
• Udsøgt oliebehandlet mørkt valnøddetræ
• Kapacitet: 4 skud
• Værktøj for adskillelse medfølger
Magasiner til 1, 2, 3 og 10 skud lagerføres.
H&K kikkertmontager lagerføres.
B K Våben
Horserød 6
3000 Helsingør
Tlf. 02-24 01 48
april, men ikke ret mange står skre-
vet op til en hyre, ordningen er end-
nu ikke særlig kendt.
KAIP har erfaring med hyrean-
visning, da organisationen tidligere
har foretaget anvisninger uden til-
ladelse fra Hjemmestyret.
— Vi kan skaffe mandskab i alle
kategorier, dog ikke maskinfolk.
Forhyringen er helt frivillig både
for rederier og mandskab. De, der
søger hyre, bliver skrevet op og op-
lysninger som alder, uddannelse,
søfartsbog og sejltid bliver noteret
på et stamkort. Et kontrolkort bli-
ver også udfyldt og med det i hån-
den kan man få socialhjælp eller
takstmæssig hjælp i arbejdsløs-
hedsperioder.
Endelig bliver der under forsøget
lavet en månedlig statistik sådan at
det bliver muligt at se, hvem der be-
nytter sig af forhyringskontoret og
hvordan ordningen spænder af.
I forvejen har KAIP ofte henven-
delser om hyrer fra arbejdskonto-
rerne langs kysten.
AASIVIK 85
AASIVIIT QULINGAT
INUUSUTTUT UKIUAT
Naluneqanngitsutut ukioq
manna Aasivik 85 julip aallaq-
qaataanit 14-ia ilanngullugu
Maniitsup eqqaani Appamiuni
ingerlanneqassaaq. Aasivik 85
tassaasussaavoq Aasiviit qu-
lissaat, tamannalu malunnar-
tinniarlugu Aningaasaateqar-
fik »Aasiviit« atuakkamik saq-
qummersitsiarpoq. Atuagaq
annertuutigut aasiviusarsima-
sunit assitaqartussaavoq.
Taammaattumik sinerissami
aasivinniittarsimasut kajumis-
saarumavavut assiuteqarunik
majip 15-a qaangertinnagu a-
taani adressimut nassitseqqul-
lugit. Assit kimit assilineqarsi-
manersut aasivimmilu sorler-
minngaaneernersut nalunaaq-
quterneqassapput. Assit uter-
teqqinneqarumaarput.
Nassitsivissaq:
Aningaasaateqarfik
»Aasiviit«
Box 321 . 3900 Nuuk