Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 01.05.1985, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 01.05.1985, Blaðsíða 8
8 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 18 1985 Inuit suleqatigiil- luartut 60-it suna tamaat sapinngilaat Naqisimaneqarani akisussaassuseqarluni ingerlatsineq Knud Rasmussenip Højskoleani atorluarpaat All.: Jakob Lage. Ass.: Henry Sørensen Ukiut tamaasa inuit 60-it Knud Rasmussenip Højskoliani ukiuune- rani ilinniartorineqartarput. Ukiul- lu affaata ingerlanerani ilinniartut suliassanut tamanut peqataasar- put, eqqiaasarlutik nerisassiortar- lutillu. Nammineq akisussaasar- put. Piumagunik aallarsinnaasar- put, atuarfimmiitillutillu atuarfim- mi sulinermut peqataassapput. — Sunngiffimminni suliariuma- satik suulluunniit suliarisinnaa- vaat, ukiuni kingullerni atuarfimmi pisortaasoq Svend Kolte oqarpoq, atuarnerulligooq nalaani atuaqati- tik akorngusersussanngilaat. Ta- manna ilinniartut piaartumik paa- sisarpaat. llami inuit 60-it piumagunik su- naluunniit naammassisinnaavaat, Svend Kolte oqarpoq. Inuit inersimasut Ukiuunerani atuartitsineq qaam- matinik arfinilinnik sivisussuseqar- toq aallartinneqartarpoq paasisitsi- niaanermik, tassanilu ilinniartut atuarfiup pissusianik paasitinne- qarlutillu oqaluttuunneqartarput namminneq peqataasariaqarner- mik pingaassusianik. Atuarfimmi inissaqartinneqar- tut pingasoriaataannit amerlaneru- sut atuaqataajumallutik qinnute- qartarput. Taamaattumik atuar- fimmi peqataasussanik qinersiso- qartariaqartarpoq. Taamaaliorto- qartarporlu sapinngisamik Kalaal- lit Nunaannit tamarmeersuunissaat eqqarsaatigalugu. Aammattaaq a- ngutit arnallu amerlaqatigiissinni- arneqartarput, taamaakkaluartorli arnat amerlanerusarput. Tamar- millu inersimasuusarput, agguaqa- tigiissillu 22-inik ukioqarlutik. Uumassuseqartoq Højskole uumassuseqartumik i- ngerlanneqartussaavoq, Svend Kolte erseqqissaavoq. Inuiaqati- giinni pisunit siulliulaarniartussaa- voq taamalu nalimini pisunut sun- neeqataasarniassalluni. Tamanna soorunalimi uuttortarneqarsin- naanngilaq, kisianni isumaqarpu- nga iluatsittartoq. Ilinniartut ilarpassui inuiaqati- giinni pissutsinik soqutiginnitoru- jussuupput. Ilarpassuilu piaartu- mik peqatigiiffinni allanilu tatigi- saallutik sulilersarput. Aammalu- mi inuunitik aqulluarsinnaaneru- lersarpaat. Amerlasuut aalajangersimasu- nik suliffeqareersimanngitsuusar- put, amerlanersaallu højskolemee- reeraangamik ilinniaqqikkumaller- simasarput. Ilapaarluili aalajanger- simasunik suliffeqartuusarput, taakkulu højskolemeereeraanga- mik suliffimminnut utertarput, aammali ilaqartarput meeqqat atu- arfianniit ingerlaannarlutik agger- tunik. Periarfissaq Amerlaqisut højskolemiinnertik aallarteriarfissamittut isigisarpaat. Tamakkulu tassaasarput meeqqat atuarfianni pissarsivallaanngit- soorsimasut imaluunniit piaarpal- laamik atuartuujunnaarsimasut. — Ataasiakkaat qaammatit arfi- nillit taakku ingerlanerini allassin- naanngortarput. Tamannami maannakkut inuiaqatigiinni ajor- nartorsiutinngorsimavoq, sumul- luunniit piniaraanni allagartaris- saarnissaq pisariaqartinneqalersi- mammat, Svend Kolte oqarpoq. Periarfissat assigiinngitsut allat- torneqartariaqaraluarput, soorlu assersuutigalugu ilinnialernissartik ukiumik ataatsimik marlunnilluun- niit sioqqullugu paasisinnaalereer- tarniassammassuk ilinniarfiginiak- kaminni suut suullu piumasarine- qarnersut. Meeqqalli atuarfiata nangeqqif- figinngilaatigut, aammalumi taa- maattussaanngilagut. Højskole na- qisimaneqarani suleqatigiinnikkut ingerlanneqartussaavoq. Aappaatigulli Svend Kolte oqar- poq, Kalaallit Nunaanni ilinniaga- qartut amerlavallaalersoornavi- Hvert år deltager 60 mennesker i Knud Rasmussenip Højskolias vin- terkursus. Og gennem det halve år deltager de i alt forfaldende, som rengøring, madlavning. De får selv ansvar. Kan rejse, hvis de vil, men skal deltage i skolens arbejde, når de er der. — I praksis må eleverne gøre alt i fritiden, siger skolens leder gennem de seneste år Svend Kolte, men de må ikke genere andre eller undervis- ningen. Det fatter eleverne hurtigt. Der er jo ingen grænser for, til- føjer Svend Kolte, hvad 60 menne- sker kan udrette, hvis de bare kan finde ud af det sammen. Voksne mennesker Vinterkurset varer et halvt år og starter med en grundig instruktion, hvor det bliver gjort klart for ele- verne, at skolen lægger vægt på de- res egen deltagelse. Tre gange flere, end skolen har anngitsut. Tamattali qilerniusa- maartuusinnaanngilagut. Immit- sinnut napatissinnaaleriartorsin- naavugut aatsaat amerlanerujartu- innartut suliffinnik assigiinngitsu- nik amerlanerujartuinnartunik ti- gusisarpata. Taamaalippammi ava- taaneersunit ikiorneqartariaqar- nerput milliartussaaq. Unitsiarluni eqqarsarneq Tassunga atatillugu ukiup affaani højskolemiinneq unitsiarluni eq- qarsarfittut atorneqarsinnaavoq, soorlu ilungersuuttorsuit ingalatsi- arallarlugit periarfissat ilisimasat sumut atornissaannut eqqarsaati- ginniffittut. Sapinngisatsinnik paasisitsissuti- giniartarparput højskole aammat- taaq inersimasut atuarfigisinnaa- gaat, Svend Kolte nangippoq. Taakkumi højskolemiinnerminni eqqarsaatigisinnaalersarpaat inuu- nertik — namminneq tunngavissa- risatik atorlugit — qanoq ingerla- teqqikkumaarnerlugu. plads til, søger vinterkurset. Derfor er skolen nødt til at udvælge, hvem der kan deltage. Det sker ud fra hensyn om spredning, sådan at der er elever fra hele Grønland. Skolen søger også at foretage en ligelig op- tagelse af kvinder og mænd, men alligevel er der en overvægt af kvin- der. Alle er voksne, gennemsnitsal- deren 22 år. Levende Højskolen skal være levende, un- derstreger Svend Kolte. Den skal helst være foran strømningerne i samfundet og også gerne påvirke ti- den. Det kan jo ikke måles, men jeg tror, at det lykkes. Mange af eleverne er mere enga- geret i samfundet. Mange er bag- efter meget hurtigt med i foreninger og opnår tillidsposter. Samtidig får de mere styr på deres eget liv. Flere end halvdelen kommer fra løst arbejde, og lige så mange øn- Svend Koltelu isumaqarpoq i- ngerlatseriaaseq taamaattoq atuar- finni allani, atuartut angerlarsi- maffimminniit aallarlutik najuga- qarfigisartagaanni atorneqarsin- naagaluartoq. Atuarfimmi allat aamma atuartut ajornartorsiutaat sammisarsinnaagaluarpaat aam- malu piginnaaneri periarfissaallu atorluarniartarsinnaagaluarlugit. Knud Rasmussenip Højskoliani ilinniartut namminneq ataatsimiiti- taliaqarput, taamalu sunngiffim- minni ingerlatassanik namminneer- lutik aaqqissuuttarlugit. Immiaaq- qat inerteqqutaanngillat, højskole- milu ilinniartut Sisimiut illoqarfi- anni ajornartorsiutaanngisaannar- simapput. Naqisimaneqarani aki- sussassuseqartumilli ingerlatsineq ilumut ingerlasinnaavoq! Knud Rasmussenip Højskolia, Postbox 1008, 3911 Sisimiut. sker efter højskolen at uddanne sig. Hver femte kommer fra et fast ar- bejde, og vender tilbage til fast ar- bejde, mens yderligere hver femte kommer lige fra skole. En chance For mange er højskolen en chance. For de, der ikke fik noget ud af sko- len, eller måske slet ikke har gået egentlig i skole. — Der er enkelte elever, som på de seks måneder får lært at læse og skrive. Det er jo et problem, at hele samfundet er baseret på at man skal have papirer fra skolen, konstate- rer Svend Kolte. Man burde opstille muligheder, sådan at de kunne lære det de skal bruge på et år eller to, for f.eks. at få en faglig uddannelse. Men vi skal ikke være en efter- skole for folkeskolen, det er ikke meningen. Vi er en højskole bygget på højskolens frie arbejdsform. På den anden side, siger Svend Kolte, at der ikke kan uddannes for mange i Grønland. Men vi skal ikke alle gå med slips. Større uafhængig- hed kan man kun opnå ved selv at uddanne flere og overtage flere og flere stillinger. Det betyder mere, end at man er økonomisk afhængig af støtte ude fra. Tænkepause I den forbindelse er højskolen et halvt års tænkepause, hvor man kan stå af ræset og få lagt en mere bevidst holdning til, hvad man kan bruge sine muligheder til. Derfor gør vi meget kraftigt op- mærksom på, at skolen også er for de voksne, forstsætter Svend Kolte. De får lejlighed til at overveje, om de skal lave deres liv om — på egne præmisser. løvrigt mener Svend Kolte, at højskolens form også kan bruges ved andre skoler, hvor eleverne jo ofte må opholde sig langt hjemme- fra. Andre skoler kan også tage sig af elevernes problemer, benytte de- res evner og arbejdskraft. På Knud Rasmussenip Højskolia er det eleverne selv og deres elevråd, som står for alle arrangementer i fritiden. Øl er ikke forbudt, og i Si- simiut by er der aldrig problemer med elever fra højskolen. Frihed under ansvar, det virker! Knud Rasmussenip Højskolia, Postbox 1008, 3911 Sisimiut. Tandpleje, briller og kontaktlinser kan koste dyrt. Vi giver tilskud her og i Danmark. Er De bosiddende på Grønland, kan De fa præcis den sygeforsikring, der passer til Deres situation. Send kuponen, og se, hvor meget vi yder - her eller i Danmark, som De vil. dSiS INTERNATIONAL HEALTH INSURANCE danmarka/s Palægade 7, DK 1261 København K, Danmark. Tlf. (01)- 15 30 99 Send mig venligst helt uforpligtende alle oplysninger om "danmark” gruppe 3-21. adresse »RADAR« »KODEN « har gjort det igen. Først på markedet med en professionel dagslysradar til de små skibe. Pris 19.900,-. + fragt fra DK. Kom og se den + de mange andre avancerede »KODEN« pro- dukter, farveekkolod og radarer. BJAL A/S Fabriksvej B. 2027 no 3. tlf. 2 24 21 3900 Godthåb Grønlands Skibs- og Entreprenørværksted Aps Telefon 2 22 52 60 mennesker kan alt, hvis de kan samarbejde Gode erfaringer på Knud Rasmussenip Højskolia med frihed under ansvar Tekst: Jakob Lage Foto: Henry Sørensen

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.