Atuagagdliutit - 01.05.1985, Blaðsíða 27

NR. 18 1985
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
27
Oqallinneq • Debat
Et godt forhold
til Grønland er
højtprioriteret
Som formand for Europaparla-
mentets Grønlandsforening føler
jeg mig foranlediget til at reagere på
den lidet smigrende omtale af min
person, der står at læse i AG af 13.
3.
Det er helt forståeligt, at grøn-
lændere og færinger reagerer
stærkt på kritik af deres oprindelige
erhverv og traditioner, specielt for-
di en stor del af sådan omtale i ud-
landet ofte er usaglig, vildledende
eller direkte skadelig. Men det er ik-
ke fair at sætte spørgsmålstegn ved,
om jeg er Grønlands ven, for det er
jeg.
Omtale — også i Europaparla-
mentet — af hvalfangsten ved
9rønland og Færøerne er uundgåe-
lig. og hvis ikke jeg bringer sagen
°P, så gør andre det, måske folk,
som slet ikke ønsker at have føling
med de reelle forhold i Nordatlan-
ten. Og så bliver ondt værre.
Det bliver sagt, at mit betænk-
ningsudkast var fejlbehæftet. Ja,
der er fejl og mangler, som der ofte
er ved et førsteudkast til første-
gangsbehandling i det normalt luk-
kede udvalgsmøde. Det beklager
jeg gerne og beredvilligt. Hovedsa-
gen er, at fejl og mangler rettes op i
løbet af udvalgsbehandlingen samt
eventuelt under selve parlaments-
debatten med den tilhørende af-
stemning om ændringsforslag. Det
er ikke helt fair at trække det aller-
første udkast til betænkning frem
som et eksempel på, hvor dårligt
parlamentet arbejder. Det er slut-
teksten, man skal se på.
Slutteksten i netop denne sag er
nu på vej, efter at jeg har påhørt den
fremførte kritik samt været til et
langvarigt møde i Udenrigsministe-
riet i København, hvor man har en-
devendt min tekst i alle tænkelige
detaljer fra dansk/færøsk/grøn-
landsk hold.
1 øvrigt er det jo ikke kun mit be-
tænkningsudkast, som er fejlbe-
hæftet. Det gælder sandelig også
den omtale i AG, som giver anled-
ning til nærværende læserbrev.
Eksempler:
Det siges, at jeg troede, at det
hvalkød, jeg købte i København i
februar var eksporteret fra Grøn-
GTO-p amutsivine
ukiume suliarititarnerit
1983-ime upernåkut Sisimiune Au-
siangnilo amutsivit nålagait Disko-
bugtime angalatineicarput aulisar-
tunik ussagsåralutik ukiunerane
aulisångivfik iluagtitdlugo aulisa-
riutit suliagssartait suliarititaricuv-
dlugit, tamånalume tamanut tusa-
gagssångordlugo åma Atuagag-
dliutitigut agdlauserineicardlune.
tamåna tusåinardlugo soKutiginar-
tutut nipeiearmat 1985-ime aulisa-
riutit ardlagdlit Diskobugtime pigi-
neKartut suliaritiniardlutik amuti-
simåput.
tamåna GTO-mut sulissuinutdlo
ukiunerane suliagssaileicissartunut
Kularnångitsumik iluaicutaussug-
ssauvoK, åjunale ericarsautigine-
KarsimångitsoK aulisariutigdlit
GTO-p amutsiviutainut suliagker-
sueKataunermingne suna ajungit-
sorsiagssarineråt? aulisariutigdli-
erhvervsstøttimit atugkaming-
n*k akilTvdlutik sulisitsiput, tuping-
nåinartumigdlo suliagssat naliler-
aeKartarnere akisorssuput, agdlåt
jsumaliornardlune ukiunerane su-
aagssaerutinginigssaK anguniar-
d'ugo sapingisamik arrinerpåmik
sulinigssaK nautsorssutaussarsima-
ssok.
ukiune måkunane kommunit u-
klunerane suliagssaicartitsinerat i-
auiaicatigit tamarmik akiléicatauv-
agissarpåt, aningaussartutigssåme
'jommunit nangminerssorneruv-
alutigdlo OKartugssanit akiléica-
^uvfigineKartarmata. uvdlumikut
GTO sule nålagauvfingmit inger-
ulåneicarmat periautsit taineicartut
atortiniarnerat ajornakususaoK.
aalisartutdle ericarsautigalugit uv-
■amikut åricigssussinerit kérmiåsit
aulisartunik atornerdluinertut o-
KautigissariaKarpoK. tamånauvor-
dlo KNAPK-ip tungånit piårtumik
inatsissartunut ånguniartariatcar-
tOK. uvdlumikutdlo GTO kiser-
måussivdlune otcartugssaugatdlar-
titdlugo kajumigsårusungnarpoK
ukiunerane aulisariutinut amor-
Kassunut ajungitsorsiagssaicartitsi-
nigssaK ericarsautigalugo ukiunut
tugdliussunut åricigssussiniartcuv-
dlugo.
taimame åncigssussineicångigpat
kajumigsårutigerusungnarneruvoK
aulisartut aulisariutimingnik ukiu-
nerane GTO-p amutsivine suliari-
titsissarnigssåt siunigssatcångitsoic
aningaussartutaussartut ericarsau-
tigalugit. tamatumalo kinguneri-
ssariaxåsavå amutsivingne sulissut
ukiunerane ilångartertariaicaler-
nigssåt, tamånalo silivfiup kajumi-
ginerukiartorneranik kinguneicar-
sinauvoK. .
aulisartut ukiunerane amutsi-
vingne sutdlineKartartut amutsive-
Karflt åssigingitsut suliånut karan-
tillssarnerup atutsineicångineranit
erKugaussarsimåput suliat angner-
tunerussut ericarsautigalugit. tusar-
ssaujuartarpoK suliarinerdlutat ki-
ngusingnerussukut inumingnit a-
kigssaiuatigineKartartut, nauk
GTO-p amutsivit pivdlugit maligta-
rissagssaliåne igdluatungåinarsio-
Kissumik suliausimassume agdlag-
simagaluartoic suliarinerdlutanut 3
miil. kr. anguvdlugit taorslssute-
KarsinauneK angmatineicaraluar-
tOK.
naggatåtigut aulisartut amutsivit
pivdlugit sivnlsigissaisa ericumane-
russumik sulinigssåt kigsautiginar-
dluinarpoic, uvdlumikume iluarsi-
ssariagdlit amerdlagaluaKingmata.
inuvdluarKussivdlunga
KåleraK Heilmann
land efter udtrædelsen 1. februar.
Det passer ikke. I parlamentet har
jeg netop understreget, at det, jeg
købte, var lovligt importeret til
Danmark, men jeg tog anledning til
at advare mod eventuelle fremtidi-
ge misbrug på dette område, nu da
Danmark er ude af EF.
Omvendt siges det også, at den
kvittering, jeg fremlagde som do-
kumentation, var et år gammel.
Passer ikke. Den er dateret februar
1985.
Det siges, at jeg er formand for
parlamentets miljøudvalg. Det pas-
ser heller ikke. Jeg er menigt med-
lem.
Det siges, at jeg har rejst som
Hjemmestyrets gæst i Nordgrøn-
land. Passer ikke. Jeg har været
Hjemmestyrets gæst i Nuuk langt
senere som en udløber af, at man
havde værdsat min indsats i Haag i
Holland, da sælskindskampagne-
holdet var der. Lad mig tilføje, at
jeg har haft stor glæde af Hjemme-
styrets gæstfrihed i Nuuk, såvel
som af mine besøg i Qaanaaq og
Narsaq/ Qaqortoq/Nanortalik, og
at jeg i Europa til hver en tid forsva-
rer den grønlandske sælfangst og
eksport af sælskind til EF.
Det siges, at min interesse for
Grønland kun kan skyldes et ønske
om at forhindre udmeldelsen. Frem
for alt: Det passer ikke! Min in-
teresse skyldes en oprigtig beund-
ring for jeres pragtfulde land. Jeg
har fået mange gode venner i Grøn-
land, som jeg ikke ønsker at miste
ved en offentlig mistænkeliggørelse
af mine motiver. Jeg vil gerne til
hver en tid stå vagt om en menings-
fyldt og konstruktiv dialog mellem
Grønland og EF. Jeg respekterer
den grønlandske afgørelse, jeg ar-
bejder på en reel sagsbehandling
vedrørende Grønland, og jeg er til
hver en tid åben for korrektion og
vejledning, når de oplysninger, jeg
har indhentet, viser sig at være for-
kerte.
Der er imidlertid et vigtigt ele-
ment i alt dette, som jeg skylder at
gøre klart. For mig er et godt for-
hold til Grønland højt prioriteret,
men det har ikke første prioritet.
Første prioritet i mit politiske arbej-
de har det verdensomspændende
problem, der hedder en rimelig mil-
jøbeskyttelse. Naturen og de leven-
de ressourcer er under pres over alt,
og til tider kan det se ud, som om
menneskeheden er ved at ødelægge
den jord, vi alle skal leve på. Mange
Sinerissami
pisiniartutsinnut
Nalunaarutigissavarput Nuummi
Isaruaarniarfiup maannakkut sule-
qatigilermagu Synoptik.
Taamalillutalu isinik mississuisup si-
nerissami angalaarnermini nappar-
simavimmiit allagartaliussaa malilil-
lugu isarussanik nassitsisinnaaler-
pugut.
Isinik misissuisup allagartaliussaa
tammarsimagukku telex atorlugu
paasiniaasinnaaVugut.
Uunga normumut
sianerit
m
nuummi isaruaamiarfik
godthåb brillecenter aps
^ synoptik as
Box 89.3900 Nuuk . Telex 90 692 Isegodt)
steder i verden er de politiske myn-
digheder hårrejsende ansvarsløse i
deres omgang med de levende res-
sourcer, og vi kan ikke være faste
nok i vort krav om en god miljøpo-
litik.
I Grønland har jeg hos de politi-
ske myndigheder oplevet en klar er-
kendelse af dette forhold og alt i alt
en ansvarlig og fornuftig omgang
med de fornyelige ressourcer, som
det grønlandske folk skal leve af —
også i fremtiden. Ikke desto mind-
re, fordi den absolutte første priori-
tet for mig er miljøbeskyttelse, kun-
ne jeg i visse tilfælde godt ønske
mig, at de grønlandske myndighe-
der gik videre, end de faktisk gør.
Således kunne jeg personligt ønske
mig, at man totalfredede både puk-
kelhval og finhval over en årrække,
ind til der hersker fuldstændig klar-
hed over, om disse arter er truede el-
ler ej. Dette er ikke et angreb på
hvalfangsten som livsform eller er-
hverv, for den respekterer jeg. Det
er en alternativ bedømmelse af bæ-
redygtigheden i bestanden af puk-
kelhval og finhval, som jeg ønsker
op til debat.
Hvad sælbestanden ved Grøn-
land angår, er der ingen problemer,
og jeg forsvarer til enhver tid den
grønlandske sælfangst. Men de sto-
re hvaler er nu en gang i en anden si-
tuation end både netsiden og grøn-
landssælen.
Med disse korte bemærkninger
er det mit oprigtige håb, at alle de
kedelige misforståelser fra begge si-
der nu kan betragtes som værende
ude af verden.
Med venlig hilsen
Hemmo Muntingh
Det er os der laver gode farve-
billeder til hele Grønland!
V
Lad Chr. Richardt Foto lave dine farvebilleder.
Det er ikke ligegyldigt hvem der tår din film til
fremkaldelse. w i |
CHR. RICHARDT FOTO & XfcOGcIK
- et godt makkerpar, der leverer dig
topkvalitet i flotte, klare farver.
For øvrigt...
Bestil vort nye fotokatalog med masser af
aktuelle tilbud.
Vi sender ogsåvgeme vor nye fortegnelse
over indspillede bånd og LP’er.
S Chr. Richardt Foto
FOTOMAGASINET I CENTRUM
NOHREC.DE 1« . TBOO SKIVE . TlE.OT-3244ftS
KodalllX farvebilleder
Nalunngiliuk
Atuagassiaq nutserneqartartoq assiliar-
talersugaasartoq Kalaallit Nunaanni mi-
sissukkanik ingerlanneqartunik misissu-
gassanillu pilersaarusiorneqarsimasunik
nutaarsiassaqar f iusartoq.
»forskning/tusaat« pisiarisarniaruk
KGH-mi, Brugsen-imi atuagaarniarfim-
miluiinniit imaluunniit pisartagaralugu
naqiterisitsisuanut saaffiginnillutit:
Kommissionen for videnskabelige
Undersøgelser i Grønland
Øster Voldgade 10
1350 København K.
Tlf. (01) 11 36 66.
1984- mi (normut 3) akia: kr. 30,-.
1985- imi pisartagaralugu (normut 2-3(: kr. 40,-.
Nr. 3/84 Tunup Avannaani Nationalpakiinnavim-
mut tunngasunik imaqarpoq.
Nationalparken pillugu allaatigisat quppernerit
50-it imarai, qanoq pinngorsimanera piviusunngor-
simaneralu, uumasui naasuilu, qanganitsat takus-
saasut nunaatalu issusia, Nationalparkip aqunne-
qarnera tamnaangalu appakaassinnaaneq aammalu
tamatuma nunap assiliorneqarnera.
Aqqutaa ilanngutereerlugu akia kr. 15,-.