Atuagagdliutit - 01.05.1985, Blaðsíða 19

NR. 18 1985
ATU AG AGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
19
Najugaq 300 kr-ilerlugu
Kilisaatini inuttaasunut piumasarineqartut eqqortinniartanerat
tamarulliornartorujussuuvoq
All.: Henry Sørensen aamma Jakob Lage
Naluneqanngilaq kilisaatit inutta-
lersugaasarneranni piumasarisat
Sisimiuni »unioqqutinneqartarto-
fujussuusut«. Kilisaatini inuttaasut
70 procentii nunaqavissuusussaap-
Put. Imaappoq sivikinnerpaamik
ukiuni marlunni Kalaallit Nunaan-
n* aalajangersumik najugaqarsi-
niassallutik. Tamanna eqqortinne-
Qartarpoq inimik attartugassarsi-
nikkut, taamalu aalajangersimasu-
mik najugartaarluni. Taamaattoq
»alinginnaasunik qaammammut
300 kr-ilerneqartarpoq. Imaluun-
niit inuttaasut kattullutik illumik
pisisarput.
Akileraarutit Sisimiut kommuni-
ata 50 mio. kr-it missaannik pissar-
sissutigisarpai. Inuttaasut Sisimiu-
ni najugaqartut allanneqarsimasut
5 mio. kr-it missaannik akileraaru-
titigut pissarsissutaasarput. Ani-
ngaasallu taama amerlatigisut ilua-
rinartuupput. Tamanna kommu-
nip, umiarsuaatileqatigiiffiit, sul-
lissisarfiit allallu ataasiakkaat soo-
runalimi soqutigisaraat. Kalaallit
Nunaannimi akileraarutit Danmar-
kimi akileraarutinit ikinnerupput.
Illuatungaanili Danmarkimi aki-
leraaruserisut nutsuipput. Pingaar-
tumik kommunini aalisartoqarfin-
ni anginerusuni. Akileraarutinut
akiliinikkaat tamakku pigiuaanna-
rumagaluarpaat.
Nalorninartulik
Inuttaasuttaaq peqatigiiffiata
KAIP-ip pissutsit naammaginngi-
lai. Taamaaliornikkummi kalaallit
ikiffissarsiniarnerat ajornakusuu-
lersinneqartarpoq. Inuttaasartut
Sisimiuni sinniisaat Sigvard Olsen
taama oqarpoq.
Malittarisassalli killerpianngui-
sigut malinneqarunarput, naak
nammineq illoqarneq imaluunniit
inimik attartugaqarneq Kalaallit
Nunaanni najugaqavinnertut taas-
sallugu ilaatigut nalorninarsinnaa-
galuartoq, tassami apeqqutaavoq
kilisakkiarnerit akornisigut qanoq
sivisutigisumik Kalaallit Nunaan-
niittarnersut.
— Pisassarititaasut killeqartar-
mata akissarsilluarsinnaajumallu-
tik sivisuumik avataaniittariaqar-
tarput, Holsteinsborg Shipping-
imeersoq Helmuth Sivertsen oqar-
poq.
Inuit najugaqartutut allatsissi-
masut tassaagajunnerusarput ki-
sermaat imaluunniit ilaquttatik qi-
mallugit inuusut.
— Sulinngiffeqariartorlutik aal-
lannginnerminni inigisatik ulluni
marlussunnguani atorsinnaasar-
paat. Imaluunniit inigisatik atun-
ngivillugit Umiartortut Angerlarsi-
maffianni najugaqartarludk, Hel-
muth Sivertsen oqarpoq.
Kommunip ikiortarpai
Akileraartarnermi pisortaq AG-
mut oqarpoq kommunip inuit iki-
ortarai atugaat pitsaasuutikkumal-
lugit, malittarisassat uniortinngin-
niassammatigit.
— Illuseqqullugit kajumissaar-
tarpagut, tamanna isumannaan-
nerpaammat, akileraartarnermi pi-
sortaq oqarpoq. Danmarkimili aki-
leraaruseriviit akileraarutinut aki-
liilluartartut tigummiinnarumaga-
luarpaat.
Akileraaruserinermi pisortaq
I.K.Zeeb sivikitsuinnarmik Sisimi-
uni taamaattuusimavoq, oqaasiili
ukiorpaalunni akileraartarnermi
300 kroner for
en adresse
Store interesser blandet ind, når reglerne for
sammensætningen af mandskabet på trawlerere skal
holdes
Af Henry Sørensen og Jakob Lage
Sisimiut er berygtet for at være
kommunen, hvor flest »omgår«
iglerne for sammensætningen af
•Mandskabet på trawlerne. 70 pro-
c®nt af besætningen skal være
hjemmehørende. Det vil sige have
haft fast adresse i Grønland i
•Mindst to år. Det klarer man ved at
leje et værelse, og dermed få en a-
dresse. Det koster typisk 300 kroner
°m måneden. Eller sagen ordnes
ved at besætningsmedlemmer går
sammen om at købe et hus.
Skatten i Sisimiut giver kommu-
nen omkring 50 millioner kroner.
Alene skatten af besætningsmed-
lemmerne med adresse i Sisimiut
indbringer omkring 5 millioner
kroner. Det er penge, som det er
værd at holde på. Og den interesse
deler kommunen med rederier, ser-
vicevirksomheder og selvfølge lig
den enkelte. Skatten er jo mindre i
Grønland end i Danmark.
1 den anden ende trækker skatte-
vUsenet i Danmark. Særligt i de
store fiskerikommuner. De vil jo
helst beholde disse gode skatteyde-
re.
kanten
Ggså mandskabsorganisationen
KAIP er utilfreds med tingenes til-
stand. Situationen gør det vanske-
ligt for grønlandsk mandskab at få
hyre. Det mener KAIPs lokale re-
præsentant Sigvard Olsen.
Men reglerne følges åbenbart
ige til kanten, selv om en adresse i
e§et hus, eller et lejet værelse, må-
ske i mange tilfælde ikke er det sam-
•he som at vedkommende befinder
sig synderligt længe i Grønland
mellem trawler-turene.
— Med de begrænsede kvoter
bliver det almindeligt at sejle længe-
re på en trawler for at holde indtje-
ningen, mener shippingmanden
Helmuth Sivertsen, Holsteinsborg
Shipping.
De, der typisk har brug for en a-
dresse er folk, som måske er alene
eller er skilt fra familien derhjem-
me.
— De bruger måske kun deres
værelse et par dage før de rejser på
ferie. Eller de bruger måske slet ik-
ke værelset, men flytter på Sø-
mandshjemmet, siger Helmuth Si-
vertsen.
Kommunen hjælper
Skatteinspektør Zeeb siger til AG,
at kommunen hjælper folkene til at
få bragt deres forhold i orden, så-
dan at de ikke kommer til at over-
træde bestemmelserne.
— Vi opfordrer direkte til at købe
hus, som den sikreste vej, siger
Zeeb. Især er fiskerikommunerne i
Danmark meget på tæerne for at
beholde de gode skatteydere.
Zeeb har kun i kort tid været
skatteinspektør i Sisimiut, men
hans udlægning bekræftes af den
tidligere mangeårige skatteinspek-
tør Jan Sort, som nu er revisor for
flere rederier og iøvrigt arbejder på
Hotel Sisimiut.
— Jeg lægger meget vægt på, at
rederierne har forholdene i orden,
og rederierne er selv interesseret
heri, fordi de selvfølgelig gerne vil
beholde licenserne. I den sammen-
hæng er det småting at få tilhørs-
forholdet til Grønland bragt i or-
den, mener Jan Sort.
»Skraldespanden«
AG er i besiddelse af en del adres-
ser, hvor der har boet påfaldende
mange besætningsmedlemmer. Vi
har også fundet postboxe, som på-
faldende mange gange optræder i
forbindelse med de samme perso-
ner, rederier og servicevirksomhe-
der.
Det er der måske ikke noget una-
turligt i, da besætningsmedlemmer-
ne jo på en eller anden måde skal
have deres post.
Men der er også eksempler på, at
udlejere betragter lejen af et værel-
se som betaling for at sørge for de-
res post.
Og en af postboxene på posthuset
har fået øgenavnet »skraldespan-
den«, for her kommer mange af de
breve, som ellers ikke kan sorteres
til nogen bestemt box eller adresse.
Kan intet gøre
Borgmester David Jensen bekræf-
ter kommunens interesse i at behol-
de de gode skatteydere, som besæt-
ningsmedlemmerne er.
Det er nu et krav, at de 70 procent
af besætningen på en trawler skal
have et fangstbevis, og det kræver
at han har haft fast tilknytning til
Grønland i mindst to år. Nummeret
på fangstbeviset skal stå på den
mandskabsliste, som rederiet skal
sende til Hjemmestyret.
Men det er kommunen, der ud-
steder fangstbeviser.
Et problem er manglen på højt
uddannet arbejdskraft. Navigatø-
rer og maskinfolk. For at holde ski-
bet i søen, kan rederierne føle sig
tvunget til at omgå reglerne ved at
tage folk uden fangstbevis og flere
end tilladt.
— Kommunen kan ikke gøre no-
get ved, at de sejler alligevel, oply-
ser Hansigne Christiansen, der i Si-
simiut arbejder bl.a. med udstedel-
sen af fangstbeviser. Trawlernes
mandskabslister går til Hjemmesty-
ret.
Rederiernes risiko er, at Hjem-
mestyret kan true med bøde og fra-
tage rederiet licens til fiskeri.
Jan Sort Jensen: — Rederierne risi-
kerer at miste licensen, hvis ikke de
har deres forhold i orden.
Jan Sort Jensen: — Umiarsuaatile-
qatigiiffiit suut tamaasa iluarsiallu-
arsimanngikkunikkit aalisarsin-
naatitaajunnaaratarsinnaapput.
pisortaasimasumit Jan Sort Jensen-
imit, maanna Sisimiuni umiarsuaa-
tileqatigiiffinni arlalinni Hotel
Sisimiut-milu naatsorsuuserisuusu-
mit uppernarsarneqarput.
— Umiarsuaatileqatigiiffiit pit-
saasunik atugassaqartitaanissaat
uanga pingaartittorujussuuara,
umiarsuaatileqatigiiffiillumi aam-
ma namminneq tamanna soquti-
gaat, pisassaqartitaaj uarnissartim-
mi tupinnanngitsumik piumasa-
raat. Tassangalu tunngatillugu Ka-
laallit Nunaanni najugaqarnissa-
mik piumasarisaq aaqqinneqartus-
sat annertunngitsut pingaaruteqar-
tulli ilagaat, Jan Sort Jensen oqar-
poq.
»Perlukoorfik«
AG najugaqarfippaalunnik pissar-
sisimavoq, taakkulu tamarmik i-
nuttaasunit amerlaginarluinnartu-
nit najugaqarfigineqarput. Aam-
mattaaq allakkanut nakkartitsisar-
finnik inuttaasunut umiarsuaatile-
qatigiiffinnullu ikigisassaanngitsu-
nut attuumassuteqartunik takusa-
qarsimavugut.
Tamannali immaqa immini tu-
pinnartuunngilaq, tassami inuttaa-
sut allagarsiassatik qanorluunniit
iliorlutik tigusariaqartassammati-
git-
Naluneqanngilarli ininik attar-
tortitsisuusut ilaasa allakkanik isu-
maginnittartuunertik ineqarner-
mut akiliisarnermut matussutigitit-
taraat.
Allaammi allannik nakkartitsi-
sarfiit ilaat aliakkerivimmi »perlu-
koorfinnik« taaneqartarsimapput,
tassali ailakkat nakkartitsisarfin-
nut taakkununngakartut amerla-
ngaartarmata.
Qanoq iliortoqarsinnaanngilaq
Borgmester David Jensenip upper-
narsarpaa inuttaasartunik akileraa-
rutinut akililluartartunik peqarlu-
arnissani kommunip soqutigilluin-
naraa.
Piumasarineqarpoq kilisaatini
inuttaasut 70 procentii piniarsin-
naanermut allagartaqartassasut
aammalu sivikinnerpaamik ukiuni
marlunni Kalaallit Nunaannut at-
tuumassuteqartuusimassasut. Pini-
arsinnaatitaanermullu allagartaa
inuttaasut allattorsimaffianni,
umiarsuaatileqatigiiffiup Nammi-
nersornerullutik Oqartussanut nas-
siutassaani allassimassaaq.
Kommunilu piniarsinnaatitaa-
nermut allagartanik tunniussisuu-
sarpoq.
Inuttaasartut ilinniarluarsimasut
piumaneqartorujussuusarput. Su-
miissusersiortartut maskinalerisul-
lu. Umiarsuillu ingerlatiinnarsin-
naajumallugit umiarsuaatileqati-
giiffiit malittarisassanik unioqqu-
titsisariaqalersinnaasarput ilaati-
gut piniarsinnaatitaanermut alla-
gartaqanngitsunik inuttaqartaria-
qartarlutik.
— Tamanna kommunip qanoq i-
liuuseqarfigisinnaasanngilaa, umi-
arsuillu angalasarput, Hansigne
Kristiansen, Sisimiut kommunian-
ni ilaatigut piniarsinnaanermut al-
lagartanik suliaqartuusartoq oqar-
poq. Kilisaatit inuttaqarneranni al-
lattukkat Namminersornerullutik
Oqartussaniittarput.
Umiarsuaatileqatigiiffiit Nam-
minersornerullutik oqartussaniit
akiliisitaanissamik aalisarsinnaati-
taanermulluunniit akuersissummik
arsaarneqarnissaminnik sioora-
saarneqarsinnaasarput.
Helmuth Sivertsen:- Ilaasa initilluunniit atorneq ajorpaat.
Helmuth Sivertsen: — Nogle bruger ikke engang deres værelse...