Atuagagdliutit - 01.05.1985, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 18 1985
Saarulleqalermat
dollari nalikillivoq
Dollarip nalikillinera USA-mut saarulleerniarnermi
kinguneqarnerlussinnaavoq
Saarulliit Kalaallit Nunaannut ute-
riarsimanerat tusarlugu nuannaali-
kassalluta tusalerparput dollari-
gooq naaleerukkiartulerpoq. Ta-
mannalu saarullinnik nioqquteqar-
nermut kinguneqarnerlunngitsoor-
navianngilaq. Saarulliimmi amer-
lanersaat ilivitsukaanngorlugit qe-
ritinneqartarput naluneqanngitsu-
tuullu USA-mut nioqqutigineqar-
tarlutik.
Dollarip nalikillineratigut suna
pillugu annaasaqartarnersugut
paasiuminartorujussuuvoq. Dolla-
rip koruunimut naleqqiulluni na-
linga Amerikami aalisakkat akiinut
sunniuteqarneq ajorpoq. Naleqar-
luarpalli aalisakkanik nioqquteqar-
toq aningaasanngortitsinermini
pissarsialluartarpoq. Nalikippalli
pissarsilluartarani.
Assigiinngissut 30 mio. kr-it
pallillugit
Dollarip nalingata piffissami ki-
ngullermi allanngorarnerujussua a-
ningaasarparujussuarnik annaasa-
qarnermik iluanaaruteqarnermil-
luunniit nassataqarsinnaasarpoq.
Ukiuni kingullerni naatsorsuutit
tunngavigissagaanni takuneqarsin-
naavoq naak saarulliisassimagalu-
artoq taamaattoq saarulliit nerpii
2.200 tonsit Amerikamut nioqquti-
gineqarsimasut. Taakkulu 10 mio.
kr-inik isertitsissutaasimapput.
Dollari piffissami kingullermi 13
kr-ingajannik naleqartarsimavoq,
tamannalu kalaallit avammut niu-
ertut 130 mio. kr-inik isertitsissuti-
gisimavaat.
Maannakkorpiaq dollari 11,50
kr-it missaannik naleqarpoq, taa-
matullu naleqalermat isertitassat
115 mio. kr-inut apparput.
Aningaasanik ilisimasaqartut ar-
lallit isumaqarput dollarip nalinga
allanngorarpallaarunnaartussann-
gortoq, sulili amerlanerusut isuma-
qarput 10 kr-it missaannik naleqa-
leruni aatsaat nikerarunnaaru-
maartoq.
Imaappoq siorna USA-mut saa-
rulleerutigineqartut tamarmik 100
mio. kr-inik isertitsissutaasimasin-
naagaluartut. Imaappoq 30 mio.
kr-ersuarnik amerlanerusunik ima-
luunniit akisuserpaaffigisimasartik
25 procentingajannik qaangerlugu.
Oqaatigineqareersutuulli taamatut
ingerlaaseqarneq uagut nunatsinni-
it sunniivigissallugu periarfissa-
qanngilluinnarpugut.
Da torskene kom
dykkede dollaren
Dollarens fald kan få alvorlige konsekvenser for
eksporten af torskeblokke til USA
Nyheden om torskens »genkomst«
i grønlandske farvande faldt næ-
sten sammen med nyheden om, at
dollarens himmelflugt ikke blot var
standset, men også vendt til et støt
fald. Det er en kombination, som
ikke ligefrem er gunstig for vores
eksport af torsk. Langt hovedpar-
ten af den torsk, der skæres op til fi-
let og derefter fryses i blokke, eks-
porteres jo som bekendt til USA.
»Mekanikken«, som fører til tab
ved faldende dollarkurs, er ganske
enkel. Umiddelbart har dollarens
stilling i forhold til kronen ingen
indflydelse på de amerikanske pri-
ser på fiskemarkedet. Men når kur-
sen er høj, får fiskeeksportøren
meget for sine dollars, når han
veksler dem. Modsvarende får han
lidt, når kursen er lav.
Differencen på op
til 30 miil. kroner
Det kan være ret store beløb, der er
tale om i tab eller gevinst ved de se-
neste tiders voldsomme dollar-
udsving.
Benytter man sidste år som måle-
stok, viser det sig, at der, selv om
der var tale om et dårligt torskeår,
blev afsat 2.200 tons grønlandsk
torskefilet på det amerikanske mar-
ked. Denne mængde indbragte et
beløb på 10 millioner dollars.
Dollaren har været tæt på de 13
kroner inden for den sidste tid, og
det giver 130 millioner kroner til de
Ny garage
nødvendig i Nuuk
Der skal bygges en ny hal til om-
kring seks millioner kroner i Nuuk.
Hallen skal anvendes som garage
for vognparken i Nuuk Kommuna-
le Busaktieselskab.
På kommunalbestyrelsesmødet
besluttede man, at projektet skal
vendes endnu en gang i kommunal-
bestyrelsen, inden man starter på
grønlandske eksportører.
I øjeblikket ligger dollarkursen
på omkring 11,50, og med denne
kurs er man straks nede på 115 mil-
lioner kroner.
Finanseksperter er ikke enige om
den fremtidige dollarkursudvi-
kling, men flere mener, at den skal
helt ned i 10 kroner for en dollar,
inden den stabiliserer sig.
projekteringen. Det vil ske i juni,
hvor der også forelægges en finan-
sieringsplan for projektet.
To dræbt ved flyhavari
på indlandsisen
To blev dræbt og tre kvæstet, da et
fly fra Yemen havarede forrige lør-
dag på indlandsisen. Flyet, en Fok-
ker 27, var på vej fra Island til Ka-
ngerlussuaq. Ombord varen besæt-
sirrTTTsrr .'Wi.............t"1 1 ■ , p
! ..4IH.MM «!.!11, . 1.Ulli.,,
' :r'"r' " ........
0(Ui IhinnéåmåyfiULq
MffaximaÆKba.?

- taamanikkulli
ineriartupiloorneqarsimavoq!
Ukioq 1981 aallarnerfigalugu nunatsinni inuiaqatigiit Grønlandsbank-imi
piginneqataanermut allagartanik pisiortornerat annertusiartuinnavissimavoq. Ullumikkullu
Grønlandsbank-imi piginneqataasut 1.350-iupput.
Nunatsinni piginneqataasut aningaaseriviup 1 /3 pigaat aningaasanngorlugu koruunit 60
million-it nalingat.
Grønlandsbanki nunatsinniit aqunneqarluni aningaaserivituaavoq. Qullersaqarfipput
Nummiippoq sineriassuarpullu tamakkerlugu sulissuttarparput.
Nunatta piorsarneqarnera peqataaffiginissaa pissusissamisoortutut isigiuarsimavarput.
Piareersarluareernikkut immikkoortortaqarfittaagut pingasut Sisimiuni, llulissani
Qaqortumilu ammarsinnaanngorsimavagut
Grønlandsbanken
Aktieselskab
- nunatsinni aningaaserivik namminersortutuaq
I givet fald ville hele sidste års
eksport af torsk til USA kun være
100 millioner kroner værd. Et ud-
sving altså på hele 30 millioner dol-
lars eller næsten 25 procent i for-
hold til det højeste beløb. Og vel at
mærke forårsaget af en udvikling,
som vi i hvert fald her i landet ikke
har en jordisk chance for at få ind-
flydelse på.
ning på fem mand, som skulle føre
flyet fra Yemen til Nicaragua, hvor
Aero Nica Airlines havde købt fly-
et.
De overlevende har forklaret at
der opstod problemer med brænd-
stofforsyningen, og på grund af tå-
ge måtte kaptajnen opgive at nød-
lande i Kulusuk. 1 stedet søgte man
mod DYE-3 stationen, men måtte
nødlande ca. 75 km før denne.
Først syv timere senere kunne und-
sætning nå frem.
Ikinngutigiinneq
pillugu illoqarfimmi
qiimmassaqatigiinneq
Roskilde 20.000 kr-inik aningaasa-
liissuteqarsimavoq Nanortallip
Roskildellu illoqarfittut ikinnguti-
giilerneranniit ukiut 20-inngorneri-
sa nalliuttorsiulaarutigineqarnis-
saannut.
Sådan søger man
tilskud til et
servicehus
NUISINA har udsendt en over-
skuelig vejledning, hvordan man
skal forholde sig, når man vil starte
et servicehus i en bygd. Vejlednin-
gen er godt illustreret og rummer
dels loven, bemærkningerne til
den, bekendtgørelse og forslag til
kommunalvedtægt, reglement, pe-
delinstruks og bogføringsvejled-
ning for kommunen.
Efter loven, som Landstinget
vedtog i efterårssamlingen 84, yder
Hjemmestyret 85 procent tilskud til
servicehuse, den samme tilskudre-
gel er gældende for etablering af
vandforsyning, så det er oplagt at
kæde sådanne projekter sammen.
Qinikkat rådhus
allaqqunngilaat
Rådhusip allineqarnissaanik ator-
fillit kissaatat Nuup kommunalbe-
styrelsiani ilaasortat malikku-
manngilaat. Pisortaasut inassutigi-
simagaluarpaat ilassutissaa piaar-
tumik pilersaarusiorneqalissasoq,
kommunalbestyrelsili erseqqilluin-
nartumik isummerpoq, illup iluani
qanoq iliuuseqartoqartariaqartoq.
Nuup kommuniata rådhusimi
1982-imi decemberimi atoqqaartin-
neqarpoq, ullumikkulli amigaatigi-
neqalereerput allaffiit qulit 15-il-
luunniit, ataatsimiittarfiit arlallit,
isaasut utaqqisarfii toqqorsiviillu.
Suliassarli maanna aningaasanut
ataatsimiititaliamut utertinneqa-
rallarsimavoq peqqullugillu maan-
nakkut rådhusiusup iluani aaqqiis-
sutissarsiorallassasut.