Atuagagdliutit - 01.05.1985, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 18 1985
Inuit suleqatigiil-
luartut 60-it suna
tamaat sapinngilaat
Naqisimaneqarani akisussaassuseqarluni ingerlatsineq
Knud Rasmussenip Højskoleani atorluarpaat
All.: Jakob Lage. Ass.: Henry Sørensen
Ukiut tamaasa inuit 60-it Knud
Rasmussenip Højskoliani ukiuune-
rani ilinniartorineqartarput. Ukiul-
lu affaata ingerlanerani ilinniartut
suliassanut tamanut peqataasar-
put, eqqiaasarlutik nerisassiortar-
lutillu. Nammineq akisussaasar-
put. Piumagunik aallarsinnaasar-
put, atuarfimmiitillutillu atuarfim-
mi sulinermut peqataassapput.
— Sunngiffimminni suliariuma-
satik suulluunniit suliarisinnaa-
vaat, ukiuni kingullerni atuarfimmi
pisortaasoq Svend Kolte oqarpoq,
atuarnerulligooq nalaani atuaqati-
tik akorngusersussanngilaat. Ta-
manna ilinniartut piaartumik paa-
sisarpaat.
llami inuit 60-it piumagunik su-
naluunniit naammassisinnaavaat,
Svend Kolte oqarpoq.
Inuit inersimasut
Ukiuunerani atuartitsineq qaam-
matinik arfinilinnik sivisussuseqar-
toq aallartinneqartarpoq paasisitsi-
niaanermik, tassanilu ilinniartut
atuarfiup pissusianik paasitinne-
qarlutillu oqaluttuunneqartarput
namminneq peqataasariaqarner-
mik pingaassusianik.
Atuarfimmi inissaqartinneqar-
tut pingasoriaataannit amerlaneru-
sut atuaqataajumallutik qinnute-
qartarput. Taamaattumik atuar-
fimmi peqataasussanik qinersiso-
qartariaqartarpoq. Taamaaliorto-
qartarporlu sapinngisamik Kalaal-
lit Nunaannit tamarmeersuunissaat
eqqarsaatigalugu. Aammattaaq a-
ngutit arnallu amerlaqatigiissinni-
arneqartarput, taamaakkaluartorli
arnat amerlanerusarput. Tamar-
millu inersimasuusarput, agguaqa-
tigiissillu 22-inik ukioqarlutik.
Uumassuseqartoq
Højskole uumassuseqartumik i-
ngerlanneqartussaavoq, Svend
Kolte erseqqissaavoq. Inuiaqati-
giinni pisunit siulliulaarniartussaa-
voq taamalu nalimini pisunut sun-
neeqataasarniassalluni. Tamanna
soorunalimi uuttortarneqarsin-
naanngilaq, kisianni isumaqarpu-
nga iluatsittartoq.
Ilinniartut ilarpassui inuiaqati-
giinni pissutsinik soqutiginnitoru-
jussuupput. Ilarpassuilu piaartu-
mik peqatigiiffinni allanilu tatigi-
saallutik sulilersarput. Aammalu-
mi inuunitik aqulluarsinnaaneru-
lersarpaat.
Amerlasuut aalajangersimasu-
nik suliffeqareersimanngitsuusar-
put, amerlanersaallu højskolemee-
reeraangamik ilinniaqqikkumaller-
simasarput. Ilapaarluili aalajanger-
simasunik suliffeqartuusarput,
taakkulu højskolemeereeraanga-
mik suliffimminnut utertarput,
aammali ilaqartarput meeqqat atu-
arfianniit ingerlaannarlutik agger-
tunik.
Periarfissaq
Amerlaqisut højskolemiinnertik
aallarteriarfissamittut isigisarpaat.
Tamakkulu tassaasarput meeqqat
atuarfianni pissarsivallaanngit-
soorsimasut imaluunniit piaarpal-
laamik atuartuujunnaarsimasut.
— Ataasiakkaat qaammatit arfi-
nillit taakku ingerlanerini allassin-
naanngortarput. Tamannami
maannakkut inuiaqatigiinni ajor-
nartorsiutinngorsimavoq, sumul-
luunniit piniaraanni allagartaris-
saarnissaq pisariaqartinneqalersi-
mammat, Svend Kolte oqarpoq.
Periarfissat assigiinngitsut allat-
torneqartariaqaraluarput, soorlu
assersuutigalugu ilinnialernissartik
ukiumik ataatsimik marlunnilluun-
niit sioqqullugu paasisinnaalereer-
tarniassammassuk ilinniarfiginiak-
kaminni suut suullu piumasarine-
qarnersut.
Meeqqalli atuarfiata nangeqqif-
figinngilaatigut, aammalumi taa-
maattussaanngilagut. Højskole na-
qisimaneqarani suleqatigiinnikkut
ingerlanneqartussaavoq.
Aappaatigulli Svend Kolte oqar-
poq, Kalaallit Nunaanni ilinniaga-
qartut amerlavallaalersoornavi-
Hvert år deltager 60 mennesker i
Knud Rasmussenip Højskolias vin-
terkursus. Og gennem det halve år
deltager de i alt forfaldende, som
rengøring, madlavning. De får selv
ansvar. Kan rejse, hvis de vil, men
skal deltage i skolens arbejde, når
de er der.
— I praksis må eleverne gøre alt i
fritiden, siger skolens leder gennem
de seneste år Svend Kolte, men de
må ikke genere andre eller undervis-
ningen. Det fatter eleverne hurtigt.
Der er jo ingen grænser for, til-
føjer Svend Kolte, hvad 60 menne-
sker kan udrette, hvis de bare kan
finde ud af det sammen.
Voksne mennesker
Vinterkurset varer et halvt år og
starter med en grundig instruktion,
hvor det bliver gjort klart for ele-
verne, at skolen lægger vægt på de-
res egen deltagelse.
Tre gange flere, end skolen har
anngitsut. Tamattali qilerniusa-
maartuusinnaanngilagut. Immit-
sinnut napatissinnaaleriartorsin-
naavugut aatsaat amerlanerujartu-
innartut suliffinnik assigiinngitsu-
nik amerlanerujartuinnartunik ti-
gusisarpata. Taamaalippammi ava-
taaneersunit ikiorneqartariaqar-
nerput milliartussaaq.
Unitsiarluni eqqarsarneq
Tassunga atatillugu ukiup affaani
højskolemiinneq unitsiarluni eq-
qarsarfittut atorneqarsinnaavoq,
soorlu ilungersuuttorsuit ingalatsi-
arallarlugit periarfissat ilisimasat
sumut atornissaannut eqqarsaati-
ginniffittut.
Sapinngisatsinnik paasisitsissuti-
giniartarparput højskole aammat-
taaq inersimasut atuarfigisinnaa-
gaat, Svend Kolte nangippoq.
Taakkumi højskolemiinnerminni
eqqarsaatigisinnaalersarpaat inuu-
nertik — namminneq tunngavissa-
risatik atorlugit — qanoq ingerla-
teqqikkumaarnerlugu.
plads til, søger vinterkurset. Derfor
er skolen nødt til at udvælge, hvem
der kan deltage. Det sker ud fra
hensyn om spredning, sådan at der
er elever fra hele Grønland. Skolen
søger også at foretage en ligelig op-
tagelse af kvinder og mænd, men
alligevel er der en overvægt af kvin-
der. Alle er voksne, gennemsnitsal-
deren 22 år.
Levende
Højskolen skal være levende, un-
derstreger Svend Kolte. Den skal
helst være foran strømningerne i
samfundet og også gerne påvirke ti-
den. Det kan jo ikke måles, men jeg
tror, at det lykkes.
Mange af eleverne er mere enga-
geret i samfundet. Mange er bag-
efter meget hurtigt med i foreninger
og opnår tillidsposter. Samtidig får
de mere styr på deres eget liv.
Flere end halvdelen kommer fra
løst arbejde, og lige så mange øn-
Svend Koltelu isumaqarpoq i-
ngerlatseriaaseq taamaattoq atuar-
finni allani, atuartut angerlarsi-
maffimminniit aallarlutik najuga-
qarfigisartagaanni atorneqarsin-
naagaluartoq. Atuarfimmi allat
aamma atuartut ajornartorsiutaat
sammisarsinnaagaluarpaat aam-
malu piginnaaneri periarfissaallu
atorluarniartarsinnaagaluarlugit.
Knud Rasmussenip Højskoliani
ilinniartut namminneq ataatsimiiti-
taliaqarput, taamalu sunngiffim-
minni ingerlatassanik namminneer-
lutik aaqqissuuttarlugit. Immiaaq-
qat inerteqqutaanngillat, højskole-
milu ilinniartut Sisimiut illoqarfi-
anni ajornartorsiutaanngisaannar-
simapput. Naqisimaneqarani aki-
sussassuseqartumilli ingerlatsineq
ilumut ingerlasinnaavoq!
Knud Rasmussenip Højskolia,
Postbox 1008,
3911 Sisimiut.
sker efter højskolen at uddanne sig.
Hver femte kommer fra et fast ar-
bejde, og vender tilbage til fast ar-
bejde, mens yderligere hver femte
kommer lige fra skole.
En chance
For mange er højskolen en chance.
For de, der ikke fik noget ud af sko-
len, eller måske slet ikke har gået
egentlig i skole.
— Der er enkelte elever, som på
de seks måneder får lært at læse og
skrive. Det er jo et problem, at hele
samfundet er baseret på at man skal
have papirer fra skolen, konstate-
rer Svend Kolte.
Man burde opstille muligheder,
sådan at de kunne lære det de skal
bruge på et år eller to, for f.eks. at
få en faglig uddannelse.
Men vi skal ikke være en efter-
skole for folkeskolen, det er ikke
meningen. Vi er en højskole bygget
på højskolens frie arbejdsform.
På den anden side, siger Svend
Kolte, at der ikke kan uddannes for
mange i Grønland. Men vi skal ikke
alle gå med slips. Større uafhængig-
hed kan man kun opnå ved selv at
uddanne flere og overtage flere og
flere stillinger. Det betyder mere,
end at man er økonomisk afhængig
af støtte ude fra.
Tænkepause
I den forbindelse er højskolen et
halvt års tænkepause, hvor man
kan stå af ræset og få lagt en mere
bevidst holdning til, hvad man kan
bruge sine muligheder til.
Derfor gør vi meget kraftigt op-
mærksom på, at skolen også er for
de voksne, forstsætter Svend Kolte.
De får lejlighed til at overveje,
om de skal lave deres liv om — på
egne præmisser.
løvrigt mener Svend Kolte, at
højskolens form også kan bruges
ved andre skoler, hvor eleverne jo
ofte må opholde sig langt hjemme-
fra. Andre skoler kan også tage sig
af elevernes problemer, benytte de-
res evner og arbejdskraft.
På Knud Rasmussenip Højskolia
er det eleverne selv og deres elevråd,
som står for alle arrangementer i
fritiden. Øl er ikke forbudt, og i Si-
simiut by er der aldrig problemer
med elever fra højskolen. Frihed
under ansvar, det virker!
Knud Rasmussenip Højskolia,
Postbox 1008, 3911 Sisimiut.
Tandpleje, briller
og kontaktlinser
kan koste dyrt.
Vi giver tilskud
her og i Danmark.
Er De bosiddende på Grønland,
kan De fa præcis den sygeforsikring,
der passer til Deres situation.
Send kuponen, og se, hvor meget
vi yder - her eller i Danmark, som De vil.
dSiS
INTERNATIONAL HEALTH INSURANCE
danmarka/s
Palægade 7, DK 1261 København K, Danmark.
Tlf. (01)- 15 30 99
Send mig venligst helt uforpligtende alle
oplysninger om "danmark” gruppe 3-21.

adresse
»RADAR«
»KODEN « har gjort det igen.
Først på markedet med en professionel dagslysradar til de små
skibe.
Pris 19.900,-. + fragt fra DK.
Kom og se den + de mange andre avancerede »KODEN« pro-
dukter, farveekkolod og radarer.
BJAL A/S
Fabriksvej B. 2027 no 3. tlf. 2 24 21
3900 Godthåb
Grønlands Skibs- og Entreprenørværksted Aps
Telefon 2 22 52
60 mennesker kan alt,
hvis de kan samarbejde
Gode erfaringer på Knud Rasmussenip Højskolia med
frihed under ansvar
Tekst: Jakob Lage
Foto: Henry Sørensen