Atuagagdliutit - 14.05.1986, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Vilma Boats fik en haly
løsning på problemerne
.../' hvert fald svarer kommunens tilsagn om plads i det gamle GTO-værft slet ikke til,
hvad man i oktober sidste år søgte om
Vilma Boats ApS i Nuuk hører
blandt de virksomheder, der har
fået tilbudt plads i det — forlængst
— nedlagte GTO bådeværft ved
Kolonihavnen. Det besluttede
kommunalbestyrelsen i et lukket
møde, men der er ikke taget så me-
get hensyn til Vilma Boats oprinde-
lige ansøgning, at der er skabt en
egentlig løsning på virksomhedens
meget presserende pladsproblemer.
For at skaffe rimelige pladsforhold
skulle Villy Andersen til sin virk-
somhed nemlig have haft faktisk
hele det gamle bygningskompleks. I
stedet har kommunen bevilget ham
en bådehal, mens resten af
værftskomplekset er delt ud til an-
den side.
— Og det betyder i virkeligheden,
at vi i hvert fald ikke umiddelbart
kan bruge lokalerne, siger Villy An-
dersen.
— Jeg havde regnet med at kunne
starte en virksomhed op med mel-
lem 10 og 15 medarbejdere, men det
bliver i hvert fald ikke til noget på
den plads, jeg har fået stillet til rå-
dighed. Om vi i det hele taget kan
anvende den gamle bådehal, skal vi
nu i gang med at undersøge.
— Jeg må indrømme, at jeg fak-
tisk havde indtrykket af at gøre
kommunen en tjeneste, da jeg den
16. oktober sidste år søgte om at
overtage det gamle værft og samti-
digt skildrede mine pladsproblemer
i Entreprenørdalen over for kom-
munalbestyrelsen, siger Villy An-
dersen. Kommunen har jo ikke
gjort nogen hemmelighed ud af, at
man ville satse hårdt på nye ar-
bejdspladser. Og ligeledes er det jo
en kendsgerning, at kommunen
højst kan sætte penge til på det
gamle værft, så længe det ligger
ubenyttet hen.
Lang behandlingstid
Det har også været noget af en over-
raskelse for Villy Andersen, at
kommunen har været så længe om
at behandle hans ansøgning. Og
faktisk har der ikke været anden
kontakt mellem Vilma Boats og
kommunen i det mellemliggende
tidsrum, end når Villy Andersen
ringede til kommunen for at høre til
sin ansøgning.
Særlig stor bliver forundringen
naturligvis, når man samtidig ser,
at kommunen ikke har taget ret
meget hensyn til, hvad Villy Ander-
sen i virkeligheden har søgt om.
Ville lave virksomhed til 10 — 15
ansatte
Det, som Villy Andersen havde
planlagt i det gamle værft, består i
en virksomhed med mellem 10 og 15
ansatte.
For at en sådan virksomhed kan
fungere, skal den have blandt andet
omklædnings- og brusefaciliteter,
da glasfiberarbejdet bestemt ikke
ligefrem er renligt. Villy Andersen
mener, at medarbejderne skal have
lejlighed til at vaske deres arbejds-
tøj på virksomheden, da en glasfi-
beroversmurt kedeldragt ikke lige-
frem er egnet til en husholdningsva-
skemaskine, der for eksempel
jævnligt bruges til undertøj.
En kantine samt kontorlokaler
var også med i Villy Andersens op-
rindelige planer, og endeligt havde
han tænkt sig at indrette en del af
det gamle værft til boliger for et
mindre antal medarbejdere.
— Her ville jeg have slået flere
fluer med samme smæk: Dels havde
vi undgået at belaste boligventeli-
sten, og dels havde jeg sikret mig et
rimeligt opsyn med det store lager
af joller, der skal ligge udenfor.
— Men i hvert fald må jeg nu
konkludere, at disse planer forelø-
bigt ikke kan realiseres. Så må vi se,
hvad vi i det hele taget kan få ud af
det.
25 joller pr. uge
Villy Andersen startede på Vilma-
projektet i 1980, og til dato har han
bygget omkring 150 joller. Langt
hovedparten heraf er den populære
19-fods type, men senere kom også
en 16-fods model til.
Under de nye forhold, som Villy
Andersen havde håbet på at få i det
gamle bådeværft, kunne der under
gode betingelser — og det betyder
blandt andet med stabil arbejds-
kraft — bygges cirka fem joller pr.
uge.
En sådan produktion betyder ef-
ter Villy Andersens egne udregnin-
ger en valutabesparelse for landet
på alene omkring fem millioner
kroner på årsbasis.
I de nuværende lokaler i Entre-
prenørdalen — det drejer sig om
sige og skrive 119 kvadratmeter —
er pladsforholdene alt for trange til
en bare nogenlunde rationel pro-
duktion.
Til illustration heraf kan for ek-
sempel tjene den kendsgerning, at
man slet ikke kan have alle forme til
støbning af jollerne i gang samtidig.
Men der er heller ikke plads til at
opbevare formene betryggende.
Så resultatet er, at Villy Andersen
har udarbejdet et trissesystem, så de
forme, der ikke er i brug, kan hejses
op under loftet. En mildt sagt utra-
ditionel, men altså nødvendig, løs-
ning.
Det er i den gamle bådehal — til højre i billedet — at kommunen har tilbudt Vilma Boats plads. Resten af værftet
er »delt uda til andre, selv om Vilma Boats udmærket kunne have anvendt hele komplekset og dermed skabt mel-
lem 10 og 15 nye arbejdspladser.
Amutsivitoqqap inersuartaani — talerpiup tungaani — kommunip Vilma Boats inissamik tunisimavaa. Amutsi-
viup sinnera allanut agguaanneqarsimavoq, Vilma Boats-illi tamaat atorsinnaagaluarpaa, taamalu suliffissanik
nutaanik qulinik 15-inilluunniit pilersitsisinnaagaluarluni.
skattereformen
Forhandlingerne foregår på embedsmandsplan mellein
kommunerne og økonomidirektoratet. Forslaget til
skattereformen skal være landstingets sekretariat i
hænde den 22. maj.
— På KANUKOKAs dclegeretmø-
de fik vi mandat til, at personfra-
draget forhøjes til 25.000 kr. Men
hvis det er umuligt — hvad det tyder
på — så håber jeg, at vi kan blive
enige om et personfradrag på
30.000 kr., siger KANUKOKAs
formand Anders Kielsen til AG.
Anders Kielsen siger endvidere, at
der i øjeblikket foregår forhandlin-
ger på embedsmandsplan mellem
kommunerne og økonomidirekto-
ratet. Embedsmandsudvalget mø-
des hver anden uge, men nu op mod
landstingssamlingen er der drøftel-
ser hver uge. Forslaget til skattere-
formen skal være landstingets se-
kretariat i hænde senest den 22.
maj.
Tænke på arbejdskraften
— Forhandlingerne foregår i af-
slappet atmosfære, og jeg tror, at
man i udvalget kan blive enige om
en forhøjelse af personfradraget til
30.000 kr. i første omgang og stile
imod en endelig stigning til 40.000
kr., siger Anders Kielsen. En plud-
selig fordobling af personfradraget
vil få en meget negativ virkning på
skatteudskrivningsgrundlaget. Det
er især fangerdistrikterne, det vil gå
ud over. Vi har beregnet, at skatten
f. eks. i Kangaatsiaq kommune vil
stige med 11 pct. hvis personfradra-
get fordobles.
— Men på landsbasis vil der nok
blive tale om en stigning af skatten
på 5-6 pct.
Stærk socialisme
— Der er mange ting, der taler for,
at man skal være tilbageholden med
at øge personfradraget for vold-
somt. Vi skal jo blandt andet tænke
på den arbejdskraft, vi er nødt til at
importere. Det er heller ikke rime-
ligt, at samfundet betaler funktio-
KANUKOKA-p siulittaasua
ders Kielsen
KANUKOKAs formand Anders
Kielsen.
nærerne en god løn, og bagef[er
tvinger disse mennesker til at tilba-
gebetale en god portion af lønnen-
— Det er mit indtryk, at man 1
Grønland i disse år er meget opsaj
på at praktisere socialismen. En tn
Grønland tilpasset socialisme er en
udmærket ting. Da skatten i sin tid
blev indført, sagde man: Lad os ef-
ter evne være med til landets opbyg"
ning. Så mange som muligt skal be-
tale skat, og der skal ikke være for-
skelsbehandling på det område.
— Men i dag siger man: Vi skal
ikke betale skat, fordi I har så man-
ge penge. Det er jer, der skal klare
byrderne.
— Når man har ydet noget til
samfundet, så er man ikke undselig
at bede om hjælp. Men det skal ikke
være sådan, at man kommer som en
simpel tigger og beder om hjælP’
uden at have ydet noget til samfun-
det, siger Anders Kielsen.
Således har man gennem tang tid måttet leve med pladsproblemerne ivir*
somheden i Entreprenørdalen. Forme, der ikke er i brug, må hejses op uf
der loftet. (Foto: D
Suliffitoqqami Entreprenørdalimiittumi taama tattorliuussimatigaal'
Kuitsiviit atorunnaarlugillu qullarlugit amoortarlugit.
Der forhandles oifl