Atuagagdliutit - 14.05.1986, Side 11

ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
II
mi
quiiu
assissaqarunanngillat. Qooq-
Qeqqata missaani, tassa niob-
sy r^uP eqqannguani — ippoq aa-
viilt°Qarsuaq, Eqalummiut Aasi-
■ Mtaamiorpassuit tassunga aasi-
Sjn°rtarsirnaPPut. Illukut 50-it mis-
e glSa tupersuaqarfikorpassuillu
ersippaat taanna kinguaariip-
n SSuit aasivigisarsimallugulu nu-
^srfigisarsimagaat. Iliveqarfillu
pSsumap eqqannguaniippoq.
^Eqalummiut Aasiviini nassaat
s-Sersippaat ukiut 4.000-it matuma
rnatiguiii tassaniittoqartarsima-
9- Sarfartuullu Qooruaniittarsi-
asut ilagaat inuit kitaanut peq-
^tut, inuit Saqqaq-kulturimeer-
®9aluttuarisaanermut tunngasut
t sinaa tamarmi aasaanerani
likt aars'maar^usars'masun'k u“
ninkaarP°q. Kangerlussuarmut qa-
to nersaavoq tusaamaneqarluar-
|0^ Angujaartorfik. Aasisarfiit i-
rPasinnerusumiittut arlaqarput
°qqullu qiterpasissuaniittut ila-
. at taaneqareersoq Eqalummiut
__^Slvii. Aalup Kangermiup (1822
1869) Jens Kreutzmannillu Ka-
fgaamiormiup (1828 — 1899) Sar-
tuup Qooruani piniarnermi pi-
lallSlmasut P'ssan8anartut torral-
v Ulnnarlugit assilialiarisarsima-
akk* ®qaluttuat°qqat nalunngillu-
p...atta ilaat tamaani pisarsimap-
j^. >, aammalu Aabakuk nulialu
jar*rie ^asdaline 1700-ikkut naa-
tj,rtU*erneranni tamaani aabakor-
e^S|simapput. llerrilu Aabakuup
. er*sa suliarisimasaat suli tamaa-
"'‘akussaapput.
?'nn8°rnerit ulorianartut
^qusinersuillu
q artuuP Qooruani niob-isiorto-
n& 1SsaPpat — tamanna kalaallit
a ,a . ^kereuincrmik suliaqartuisa
j ^Jangissavaat! — taava nuna eq-
^ sisimatitaq eqqissisimanarun-
p assaaq. Qooroq aqqusinniorfi-
■arlugu aatsitassat akuiagassat
kangerlummi umiarsualivimmut
assartorneqartalissapput. Qamus-
suarnut oqimaatsunut aqqusernias-
sat qularnanngilluinnartumik aasi-
vitoqarsuit oqaluttuassartaqaqisut
qarsuaannarlugit ingerlatinneqas-
sapput, qularnanngivissumillu u-
miarsualiviliussapput Angujaar-
torfimmi — nunaqarfitoqarsuaq.
aasivitoqarsuarlu qallerlugit.
Angallattoqalerpat qooqqup
naasui uumasuilu akornuserneqas-
sapput, ajoqusiinerpaasussarli tas-
sa aatsitassarsiorfiup perlukui. Ta-
makkumi uranimik akoqarput,
qinngornerillu ulorianartut ania-
laarnerisa kingunerissavaat uuma-
sut eqaluillu iluarseqqinneqarsin-
naanngitsumik ajoquserneqarnis-
saat. Aammattaaq imeqarniarneq
imermillu igitassamik kuutsitsineq
ajornartorsiutaasussaapput. Kuuk
eqaluillu suffisarfii imermik radio-
aktiv-ilimmik kuutsitsivigineqar-
tassappat?
Aatsitassarsiortoqassappat ta-
matuma pinngortitamut eriaginar-
tuutinullu kingunerisinnaasai Ka-
laallit Nunaanni Aalisakkanik
Pinngortitamillu Misissuisoqar-
fimmit Nunattalu Katersugaasivia-
nit misissorneqartariaqassapput.
Taakkuali eqqissisimatitamik ase-
ruinissaq pinngitsoortissinnaassa-
gunanngilaat taamaallaalli sakku-
killisiinnarsinnaassagunarlugu.
»Niuernerlunneq«
»Kalaallit Nunaanni aatsitassat pil-
lugit oqartussaasoqarfik akikilleri-
nialerpoq« AG, nr. 13, 1986-imi
qulequttat ilaat taamaappoq. Al-
laaserisarlu taanna malissagaanni
Sarfartuup tyskit aatsitassarsioqa-
tigiiffiannut »nioqqutigineqarne-
ra« imatut isikkulerneqarsinnaa-
voq:
Kalaallit »isertitassaat«:
1) ukiuni ikittuni (immaqa qulini)
niob-imik piiaasoqarnerani akile-
raarutit
aamma
Udsigt ind gennem Paradisdalen fraden historiske sommerlejr Eqalummiut Aasivee. I forgrunden ses en af de tal-
rige ruiner af telthuse på bopladsen. Dette og flere andre fortidsminder vil komme i farezonen ved en eventuel mi-
nedrift i området. (Foto: M. Meldgaard)
Sarfartuup Qooruani Eqalummiut Aasiviinut isikkivia. Takussaapput illukorpassuit tupersuaqarfikullu. Taak-
kuli aatsitassarsiortoqalissagaluarpat aserorneqartussat ilaannannguaraat.
2) utaqqiisaasumik suliffissat ataa-
siakkaat.
Kalaallit »akiligassaat«:
1) Nuna eqqissisimatitaq aserugaq
aatsitassarsiornermilu sinnikut ulo-
rianartunik qinngornillit,
2) allatut mingutsitsineq aammalu
uumasut eqaluillu akornusersugaa-
nerat
kiisalu
3) itsarnitsat iluatinnartorpassuit o-
qaluttuarisaanermullu pingaarute-
qarluinnartut aserugaanerat.
Sarfartuup Qoorua taamatut ni-
oqqutigineqassappat tamanna Ka-
laallit Nunaannut ajuusaarnarluin-
nartussaavoq.
Naaggaarniaritsi!
Taamaattumik kalaallit Kalaallit
Nunaanni aatsitassat pillugit oqar-
tussaasoqarfimmi ilaasortaasut
kajumissaarniarpagut tyskit aatsi-
tassarsioqatigiiffiata Sarfartuup
Qooruani niobimik ujaaseriarluni
piiaajumalluni qinnuteqaataanut
naaggaaqqullugit. Taamatullu
aamma Maniitsup kommunia kaju-
missaarparput.
Naaggaarnermi aamma ajun-
ngitsussamut saatinneqarsinnaa-
voq, soqutiginninnerat Kitaani
niob-eqarfinnut ilisimaneqartunut
sisamanut allanut saatissinnaa-
gaanni. Taakkuami taamatut mia-
nersuuttariaqartigisumiinngillat —
allaat Maniitsup kommuniani alla-
miiginnarlutik.
Kajumissaarutigaarpullu Sarfar-
tuup Qooruanik eqqissisimatitsi-
neq inatsisartut sakkortunerulersis-
sagaat. Inatsimmi »putoqquffissa-
qarmat« nuna eqqissisitaasoq
aatsitassarsiorfigineqarsinnaasun-
ngorlugu allanillu aseruissutaasin-
naasunik iliuuseqarfigineqarsin-
naasunngorlugu. Tamanna pissu-
sissamisoorpa?
Eqqissisimatitsineq siunissarlu
Qooqqumi pinngortitaq eriaginar-
tuutillu tassaniittut tupinnarluin-
nartuupput, tammatsaalineqartari-
aqarlutillu, immitsinnuinnaq eq-
qarsaatiginata Kalaallilli Nunaat
tamaat eqqarsaatigalugu. Neriup-
pugut qooqqumi tassani pineqar-
sinnaasut allat siunissami eqqar-
saatigineqarnerulerumaartut: Tas-
salu takusassat tupinnartorpassuit
qimerluuinnarlugilluunniit ilinni-
arfigineqarsinnaasut. Sarfartuup
Qoorua Kalaallit Nunaanni ilinni-
artitsiviit paasisassarsiortitsisarfit-
tut pikkorissartarfittullu atorsin-
naalluarpaat. Sivikitsumik ani-
ngaasarsiornissaq piinnarlugu ase-
roqinagu!
Cand. scient. Jens Becher
Mag. art. Bjarne Grønnow
Cand. scient.
Morten Meldgaard.
srrr^10*^ sjæ*dne mineraler i
men koncentrerede forekom-
^ J; Heriblandt det mineral — niob
lte °er nu kan ^*'ve ^rsa8t'len Øde-
rådetenC*e brydningsaktivitet i om-
(^en store elv, Arnangarnup
bu *!? ’ s*yn8er s>8 klar °8 ro*'8 * dal-
rq den. Den rummer om sensom-
gg rer> en vældig bestand af op-
rer gSørreder, som gyder her og sik-
sm ,.estanden ^remover- En ganske
livt8 planteverden og et rigt dyre-
dal 8ner ogsa billedet af Paradis-
ve fn' ^alen er centrum for den
ku 8^øn'ar,dske bestand af mos-
om°- 6r og et v'gt'gt græsnings-
te rade for den efterhånden træng-
rensdyrbestand.
b %
ytrbare fortidsminder
^^Hiediget af Maniitsoq kommu-
. har Grønlands Landsmuseum i
SøCnf — 83 foretaget under-
st d Cr ' Resultaterne viser,
8a *ler er en mangf°ldighed af
ani e grave> bopladser og fangst-
Der findes næppe mage til i
øVp yestgrønland. Midt i dalen — i
stg '81 ganske nær niobforekom-
f0r ~~ findes ruinerne af områdets
mi,n,emste sommerlejr, Eqalum-
f0jp ^asivii. Til denne lejr kom
0'ra hele vestkysten til aasivik.
teit,kr‘ng 50 velbevarede ruiner af
kq ase og mange redskaber og
hib ^ er ^ra JaStvildtet ligger endnu
bruage °g vidner om generationers
li„ 8 af lejren. Forfædrenes grave
^er ganske tæt herved.
Eqa^ af særlige stenredskaber på
meriUmmiut Aasivii viser, at som-
tiibae-*rens historie rækker 4.000 år
def8e' ^sqqaq-kulturens folk —
^ Ø(ste mennesker i Vestgrønland
daieVl^s.te at værdsætte Paradis-
eftpn’hgesom talløse generationer
er dem.
Historiske hændelser
Som perler på en snor ligger de
gamle sommerbopladser langs el-
ven i dalen. Yderst mod Kangerlus-
suaq — Sdr. Strømfjord — finder
vi den sagnomspundne samlingslejr
Angujaartorfik. Længere inde er
overnatningslejrene og midt i dalen
de store sommerlejre som den alle-
rede nævnte Eqalummiut Aasivii.
Aron fra Kangeq (1822 — 1869),
Jens Kreutzmann fra Kangaamiut
(1828 — 1899) og andre store grøn-
landske kunstnere og sagnfortælle-
re har skildret livet og rensdyrjag-
terne og de dramatiske hændelser
omkring disse bopladser i Paradis-
dalen. Her udspillede sig sagnet om
»Gravlæggeren ved Søndre
Strømfjord«, og netop på Eqalum-
miut Aasivii var det, at »profeten«
Habakuk, Marie Magdaline og de-
res menighed holdt særprægede
vækkelsesmøder i sidste halvdel af
1700-tallet. Ved en af bopladserne
ligger de grave, som er rejst over
Habakuks sønnesønner..
Radioaktivt affald og vejanlæg
i en historisk dal
Hvis planerne om brydning af niob
i Paradisdalen bliver til virkelighed
— det er de grønlandske politikeres
afgørelse! — vil det betyde store an-
lægsaktiviteter i det fredede områ-
de. Der skal bygges veje til malm-
transport igennem dalen og havne-
anlæg ved fjorden. Vejen til de tun-
ge køretøjer vil nødvendigvis kom-
me til at gennemskære og hermed
ødelægge flere af de historiske som-
merbopladser, og den sandsynligste
placering af udskibningshavnen er
ved Angujaartorfik — lige oveni
den berømte samlings- og aasivik-
lejr.
Også dalens enestående plante-
og dyreliv vil blive forstyrret ved
trafikken, men det alvorligste pro-
blem frembyder stenaffaldet fra
minedriften. Det er nemlig uran-
holdigt, og udsivninger af radioak-
tive stoffer kan forårsage uoprette-
lige skader på vildt og ørredbe-
stand. Vandforsyning og spilde-
vandsudledning vil også udgøre et
problem. Skal elven med dens gy-
depladser modtage radioaktivt spil-
devand?
Indvirkningerne på miljø og for-
tidsminder ved en eventuel mine-
drift skal nu undersøges af Grøn-
lands Fiskeri- og Miljøundersøgel-
ser og Grønlands Landsmuseum.
Men herfra kan man kun anbefale
forskellige retningslinier, der må-
ske afbøder, men ikke forhindrer,
alvorlige skadelige virkninger i det
fredede område.
En dårlig »handel«
»Nu skal de grønlandske råstoffer
på auktion« meddeler en overskrift
i AG, nr. 13, 1986. Følger vi denne
nye linie i Fællesrådets råstofpoli-
tik i tilfældet Paradisdalen, kan en
»handel« med det tyske minesel-
skab opstilles således:
»Indtægter« for det grønlandske
samfund:
1) afgifter fra niob-brydningen gen-
nem en kort periode (måske 10 år)
og
2) enkelte midlertidige arbejdsplad-
ser.
»Udgifter« for det grønlandske
samfund:
1) Et skår i et fredet landskab og et
affaldsbjerg af uranholdige (radio-
aktive) stenarter,
2) anden forurening af miljøet og
forstyrrelse af vildt- og ørredbe-
standen samt
3) ødelæggelse og forstyrrelse af
fortidsminder i et område af ene-
stående kulturhistorisk værdi.
En sådan »handel« med Paradis-
dalen som indsats giver det dårligst
tænkelige udbytte for Grønland.
Sig Nej!
Vil vil defor opfordre de grønland-
ske politikere i Fællesrådet vedrø-
rende mineralske råstoffer i Grøn-
land til at sige nej til det tyske mine-
selskabs ansøgning om efterforsk-
ning og brydning af niobmalm i Pa-
radisdalen. Samme opfordring sen-
der vi til Maniitsoq kommune.
Det kunne blive et konstruktivt
afslag, hvis man samtidig kunne
dreje firmaets interesser i retning af
de tre — fire andre kendte vestgrøn-
landske forekomster af niob. Disse
befinder sig i langt mindre sårbare
områder — heriblandt på en anden
lokalitet i Maniitsoq kommune.
Vi vil også opfordre til, at Lands-
tingets fredning af Paradisdalen
»strammes op«. Loven giver nem-
lig et fatalt »smuthul« for mineral-
udvinding og ødelæggende aktivi-
teter inden for det fredede område.
Er det rimeligt?
Fredning for fremtiden
Dalen udgør en fantastisk helhed af
natur og kultur — en helhed, som
skal bevares, ikke for den egen
skyld, men til gavn og glæde for
Grønland. Vi vil håbe, at man frem-
over vil tænke på at udnytte helt an-
dre råstoffer i dalen: De tusinder af
ting, man kan iagttage og lære af
derude. Paradisdalen kunne blive
et enestående undervisnings- og
studieområde for de grønlandske
læreanstalter. Ødelæg den ikke for
en kortvarig økonomisk gevinst!
Cand. scient. Jens Becher
mag. art. Bjarne Grønnow
cand. scient. Morten Meldgaard.
Den store samlingslejr Angujaartorfik ved Kangerlussuaq skildret i akvarel
af Aron fra Kangeq. Lejrpladsen, der stadig bruges af rensjægere fra Ka-
ngaamiut, viI sandsynligvis blive ødelagt af et udskibningsanlæg for niob-
malm, hvis minedriften kommer i gang.
Aasisarfissuaq Angujaartorfik Kangerlussuup eqqaaniittoq Aalup Ka-
ngermiup assilialiarisimavaa. Tupersuaqarfik kangaamiormiut aavariat
suli atortagaat niob-isiortoqalerpat aserorluinnarneqassagunarpoq.