Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 14.05.1986, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 14.05.1986, Blaðsíða 11
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN II mi quiiu assissaqarunanngillat. Qooq- Qeqqata missaani, tassa niob- sy r^uP eqqannguani — ippoq aa- viilt°Qarsuaq, Eqalummiut Aasi- ■ Mtaamiorpassuit tassunga aasi- Sjn°rtarsirnaPPut. Illukut 50-it mis- e glSa tupersuaqarfikorpassuillu ersippaat taanna kinguaariip- n SSuit aasivigisarsimallugulu nu- ^srfigisarsimagaat. Iliveqarfillu pSsumap eqqannguaniippoq. ^Eqalummiut Aasiviini nassaat s-Sersippaat ukiut 4.000-it matuma rnatiguiii tassaniittoqartarsima- 9- Sarfartuullu Qooruaniittarsi- asut ilagaat inuit kitaanut peq- ^tut, inuit Saqqaq-kulturimeer- ®9aluttuarisaanermut tunngasut t sinaa tamarmi aasaanerani likt aars'maar^usars'masun'k u“ ninkaarP°q. Kangerlussuarmut qa- to nersaavoq tusaamaneqarluar- |0^ Angujaartorfik. Aasisarfiit i- rPasinnerusumiittut arlaqarput °qqullu qiterpasissuaniittut ila- . at taaneqareersoq Eqalummiut __^Slvii. Aalup Kangermiup (1822 1869) Jens Kreutzmannillu Ka- fgaamiormiup (1828 — 1899) Sar- tuup Qooruani piniarnermi pi- lallSlmasut P'ssan8anartut torral- v Ulnnarlugit assilialiarisarsima- akk* ®qaluttuat°qqat nalunngillu- p...atta ilaat tamaani pisarsimap- j^. >, aammalu Aabakuk nulialu jar*rie ^asdaline 1700-ikkut naa- tj,rtU*erneranni tamaani aabakor- e^S|simapput. llerrilu Aabakuup . er*sa suliarisimasaat suli tamaa- "'‘akussaapput. ?'nn8°rnerit ulorianartut ^qusinersuillu q artuuP Qooruani niob-isiorto- n& 1SsaPpat — tamanna kalaallit a ,a . ^kereuincrmik suliaqartuisa j ^Jangissavaat! — taava nuna eq- ^ sisimatitaq eqqissisimanarun- p assaaq. Qooroq aqqusinniorfi- ■arlugu aatsitassat akuiagassat kangerlummi umiarsualivimmut assartorneqartalissapput. Qamus- suarnut oqimaatsunut aqqusernias- sat qularnanngilluinnartumik aasi- vitoqarsuit oqaluttuassartaqaqisut qarsuaannarlugit ingerlatinneqas- sapput, qularnanngivissumillu u- miarsualiviliussapput Angujaar- torfimmi — nunaqarfitoqarsuaq. aasivitoqarsuarlu qallerlugit. Angallattoqalerpat qooqqup naasui uumasuilu akornuserneqas- sapput, ajoqusiinerpaasussarli tas- sa aatsitassarsiorfiup perlukui. Ta- makkumi uranimik akoqarput, qinngornerillu ulorianartut ania- laarnerisa kingunerissavaat uuma- sut eqaluillu iluarseqqinneqarsin- naanngitsumik ajoquserneqarnis- saat. Aammattaaq imeqarniarneq imermillu igitassamik kuutsitsineq ajornartorsiutaasussaapput. Kuuk eqaluillu suffisarfii imermik radio- aktiv-ilimmik kuutsitsivigineqar- tassappat? Aatsitassarsiortoqassappat ta- matuma pinngortitamut eriaginar- tuutinullu kingunerisinnaasai Ka- laallit Nunaanni Aalisakkanik Pinngortitamillu Misissuisoqar- fimmit Nunattalu Katersugaasivia- nit misissorneqartariaqassapput. Taakkuali eqqissisimatitamik ase- ruinissaq pinngitsoortissinnaassa- gunanngilaat taamaallaalli sakku- killisiinnarsinnaassagunarlugu. »Niuernerlunneq« »Kalaallit Nunaanni aatsitassat pil- lugit oqartussaasoqarfik akikilleri- nialerpoq« AG, nr. 13, 1986-imi qulequttat ilaat taamaappoq. Al- laaserisarlu taanna malissagaanni Sarfartuup tyskit aatsitassarsioqa- tigiiffiannut »nioqqutigineqarne- ra« imatut isikkulerneqarsinnaa- voq: Kalaallit »isertitassaat«: 1) ukiuni ikittuni (immaqa qulini) niob-imik piiaasoqarnerani akile- raarutit aamma Udsigt ind gennem Paradisdalen fraden historiske sommerlejr Eqalummiut Aasivee. I forgrunden ses en af de tal- rige ruiner af telthuse på bopladsen. Dette og flere andre fortidsminder vil komme i farezonen ved en eventuel mi- nedrift i området. (Foto: M. Meldgaard) Sarfartuup Qooruani Eqalummiut Aasiviinut isikkivia. Takussaapput illukorpassuit tupersuaqarfikullu. Taak- kuli aatsitassarsiortoqalissagaluarpat aserorneqartussat ilaannannguaraat. 2) utaqqiisaasumik suliffissat ataa- siakkaat. Kalaallit »akiligassaat«: 1) Nuna eqqissisimatitaq aserugaq aatsitassarsiornermilu sinnikut ulo- rianartunik qinngornillit, 2) allatut mingutsitsineq aammalu uumasut eqaluillu akornusersugaa- nerat kiisalu 3) itsarnitsat iluatinnartorpassuit o- qaluttuarisaanermullu pingaarute- qarluinnartut aserugaanerat. Sarfartuup Qoorua taamatut ni- oqqutigineqassappat tamanna Ka- laallit Nunaannut ajuusaarnarluin- nartussaavoq. Naaggaarniaritsi! Taamaattumik kalaallit Kalaallit Nunaanni aatsitassat pillugit oqar- tussaasoqarfimmi ilaasortaasut kajumissaarniarpagut tyskit aatsi- tassarsioqatigiiffiata Sarfartuup Qooruani niobimik ujaaseriarluni piiaajumalluni qinnuteqaataanut naaggaaqqullugit. Taamatullu aamma Maniitsup kommunia kaju- missaarparput. Naaggaarnermi aamma ajun- ngitsussamut saatinneqarsinnaa- voq, soqutiginninnerat Kitaani niob-eqarfinnut ilisimaneqartunut sisamanut allanut saatissinnaa- gaanni. Taakkuami taamatut mia- nersuuttariaqartigisumiinngillat — allaat Maniitsup kommuniani alla- miiginnarlutik. Kajumissaarutigaarpullu Sarfar- tuup Qooruanik eqqissisimatitsi- neq inatsisartut sakkortunerulersis- sagaat. Inatsimmi »putoqquffissa- qarmat« nuna eqqissisitaasoq aatsitassarsiorfigineqarsinnaasun- ngorlugu allanillu aseruissutaasin- naasunik iliuuseqarfigineqarsin- naasunngorlugu. Tamanna pissu- sissamisoorpa? Eqqissisimatitsineq siunissarlu Qooqqumi pinngortitaq eriaginar- tuutillu tassaniittut tupinnarluin- nartuupput, tammatsaalineqartari- aqarlutillu, immitsinnuinnaq eq- qarsaatiginata Kalaallilli Nunaat tamaat eqqarsaatigalugu. Neriup- pugut qooqqumi tassani pineqar- sinnaasut allat siunissami eqqar- saatigineqarnerulerumaartut: Tas- salu takusassat tupinnartorpassuit qimerluuinnarlugilluunniit ilinni- arfigineqarsinnaasut. Sarfartuup Qoorua Kalaallit Nunaanni ilinni- artitsiviit paasisassarsiortitsisarfit- tut pikkorissartarfittullu atorsin- naalluarpaat. Sivikitsumik ani- ngaasarsiornissaq piinnarlugu ase- roqinagu! Cand. scient. Jens Becher Mag. art. Bjarne Grønnow Cand. scient. Morten Meldgaard. srrr^10*^ sjæ*dne mineraler i men koncentrerede forekom- ^ J; Heriblandt det mineral — niob lte °er nu kan ^*'ve ^rsa8t'len Øde- rådetenC*e brydningsaktivitet i om- (^en store elv, Arnangarnup bu *!? ’ s*yn8er s>8 klar °8 ro*'8 * dal- rq den. Den rummer om sensom- gg rer> en vældig bestand af op- rer gSørreder, som gyder her og sik- sm ,.estanden ^remover- En ganske livt8 planteverden og et rigt dyre- dal 8ner ogsa billedet af Paradis- ve fn' ^alen er centrum for den ku 8^øn'ar,dske bestand af mos- om°- 6r og et v'gt'gt græsnings- te rade for den efterhånden træng- rensdyrbestand. b % ytrbare fortidsminder ^^Hiediget af Maniitsoq kommu- . har Grønlands Landsmuseum i SøCnf — 83 foretaget under- st d Cr ' Resultaterne viser, 8a *ler er en mangf°ldighed af ani e grave> bopladser og fangst- Der findes næppe mage til i øVp yestgrønland. Midt i dalen — i stg '81 ganske nær niobforekom- f0r ~~ findes ruinerne af områdets mi,n,emste sommerlejr, Eqalum- f0jp ^asivii. Til denne lejr kom 0'ra hele vestkysten til aasivik. teit,kr‘ng 50 velbevarede ruiner af kq ase og mange redskaber og hib ^ er ^ra JaStvildtet ligger endnu bruage °g vidner om generationers li„ 8 af lejren. Forfædrenes grave ^er ganske tæt herved. Eqa^ af særlige stenredskaber på meriUmmiut Aasivii viser, at som- tiibae-*rens historie rækker 4.000 år def8e' ^sqqaq-kulturens folk — ^ Ø(ste mennesker i Vestgrønland daieVl^s.te at værdsætte Paradis- eftpn’hgesom talløse generationer er dem. Historiske hændelser Som perler på en snor ligger de gamle sommerbopladser langs el- ven i dalen. Yderst mod Kangerlus- suaq — Sdr. Strømfjord — finder vi den sagnomspundne samlingslejr Angujaartorfik. Længere inde er overnatningslejrene og midt i dalen de store sommerlejre som den alle- rede nævnte Eqalummiut Aasivii. Aron fra Kangeq (1822 — 1869), Jens Kreutzmann fra Kangaamiut (1828 — 1899) og andre store grøn- landske kunstnere og sagnfortælle- re har skildret livet og rensdyrjag- terne og de dramatiske hændelser omkring disse bopladser i Paradis- dalen. Her udspillede sig sagnet om »Gravlæggeren ved Søndre Strømfjord«, og netop på Eqalum- miut Aasivii var det, at »profeten« Habakuk, Marie Magdaline og de- res menighed holdt særprægede vækkelsesmøder i sidste halvdel af 1700-tallet. Ved en af bopladserne ligger de grave, som er rejst over Habakuks sønnesønner.. Radioaktivt affald og vejanlæg i en historisk dal Hvis planerne om brydning af niob i Paradisdalen bliver til virkelighed — det er de grønlandske politikeres afgørelse! — vil det betyde store an- lægsaktiviteter i det fredede områ- de. Der skal bygges veje til malm- transport igennem dalen og havne- anlæg ved fjorden. Vejen til de tun- ge køretøjer vil nødvendigvis kom- me til at gennemskære og hermed ødelægge flere af de historiske som- merbopladser, og den sandsynligste placering af udskibningshavnen er ved Angujaartorfik — lige oveni den berømte samlings- og aasivik- lejr. Også dalens enestående plante- og dyreliv vil blive forstyrret ved trafikken, men det alvorligste pro- blem frembyder stenaffaldet fra minedriften. Det er nemlig uran- holdigt, og udsivninger af radioak- tive stoffer kan forårsage uoprette- lige skader på vildt og ørredbe- stand. Vandforsyning og spilde- vandsudledning vil også udgøre et problem. Skal elven med dens gy- depladser modtage radioaktivt spil- devand? Indvirkningerne på miljø og for- tidsminder ved en eventuel mine- drift skal nu undersøges af Grøn- lands Fiskeri- og Miljøundersøgel- ser og Grønlands Landsmuseum. Men herfra kan man kun anbefale forskellige retningslinier, der må- ske afbøder, men ikke forhindrer, alvorlige skadelige virkninger i det fredede område. En dårlig »handel« »Nu skal de grønlandske råstoffer på auktion« meddeler en overskrift i AG, nr. 13, 1986. Følger vi denne nye linie i Fællesrådets råstofpoli- tik i tilfældet Paradisdalen, kan en »handel« med det tyske minesel- skab opstilles således: »Indtægter« for det grønlandske samfund: 1) afgifter fra niob-brydningen gen- nem en kort periode (måske 10 år) og 2) enkelte midlertidige arbejdsplad- ser. »Udgifter« for det grønlandske samfund: 1) Et skår i et fredet landskab og et affaldsbjerg af uranholdige (radio- aktive) stenarter, 2) anden forurening af miljøet og forstyrrelse af vildt- og ørredbe- standen samt 3) ødelæggelse og forstyrrelse af fortidsminder i et område af ene- stående kulturhistorisk værdi. En sådan »handel« med Paradis- dalen som indsats giver det dårligst tænkelige udbytte for Grønland. Sig Nej! Vil vil defor opfordre de grønland- ske politikere i Fællesrådet vedrø- rende mineralske råstoffer i Grøn- land til at sige nej til det tyske mine- selskabs ansøgning om efterforsk- ning og brydning af niobmalm i Pa- radisdalen. Samme opfordring sen- der vi til Maniitsoq kommune. Det kunne blive et konstruktivt afslag, hvis man samtidig kunne dreje firmaets interesser i retning af de tre — fire andre kendte vestgrøn- landske forekomster af niob. Disse befinder sig i langt mindre sårbare områder — heriblandt på en anden lokalitet i Maniitsoq kommune. Vi vil også opfordre til, at Lands- tingets fredning af Paradisdalen »strammes op«. Loven giver nem- lig et fatalt »smuthul« for mineral- udvinding og ødelæggende aktivi- teter inden for det fredede område. Er det rimeligt? Fredning for fremtiden Dalen udgør en fantastisk helhed af natur og kultur — en helhed, som skal bevares, ikke for den egen skyld, men til gavn og glæde for Grønland. Vi vil håbe, at man frem- over vil tænke på at udnytte helt an- dre råstoffer i dalen: De tusinder af ting, man kan iagttage og lære af derude. Paradisdalen kunne blive et enestående undervisnings- og studieområde for de grønlandske læreanstalter. Ødelæg den ikke for en kortvarig økonomisk gevinst! Cand. scient. Jens Becher mag. art. Bjarne Grønnow cand. scient. Morten Meldgaard. Den store samlingslejr Angujaartorfik ved Kangerlussuaq skildret i akvarel af Aron fra Kangeq. Lejrpladsen, der stadig bruges af rensjægere fra Ka- ngaamiut, viI sandsynligvis blive ødelagt af et udskibningsanlæg for niob- malm, hvis minedriften kommer i gang. Aasisarfissuaq Angujaartorfik Kangerlussuup eqqaaniittoq Aalup Ka- ngermiup assilialiarisimavaa. Tupersuaqarfik kangaamiormiut aavariat suli atortagaat niob-isiortoqalerpat aserorluinnarneqassagunarpoq.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.