Atuagagdliutit - 14.05.1986, Blaðsíða 13

1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
13
Suliffissanut ajoqutaassava?
}>Sullivinnut ajoqutaassaaq«-mik qulequtserlugu Qalulerivik ApS su/iffissat pillugit
SaQqummiussaqarpoq ar/alinnik uppernarsaasersorneqanngitsunik
^aniitsoq«-p 1971-imi atulerne-
a,|gut kalaallit kilisaatitaartorne-
rat KGH -ip piorsalermagu ilan-
gullugu aalajangiunneqarpoq illo-
jjaffinni Paamiuni, Nuummi, Ma-
Wsuini Sisimiunilu qalorsualerif-
Jflalissasoq, taamanikkullu Qasi-
8'annguani Ilulissanilu qalorsuale-
'aqalereersimavoq aalisartunut
'“aqutaasunik.
Qalorsualeriffiit taakkua taama-
erniit mikinngitsumik piorsarne-
^arsimapput siullermillu KGH
sj aannalu GHT-ip atortussanik pi-
'°rtortarneraqqutigalugu nam-
I lnneerlutik qalorsualiortalerlutil-
,u> qalorsuit ilaannik sanaartortar-
tillu qalorsuarnik iluarsaassisa-
|ersimapput, allaat ukiuni kingul-
erni arfineq-marlunni namminer-
0rtut uagullu kilisaataatittat atu-
°assaasa97R/o-ii suliarisalersimallu-
git.
. *Jkiut arfineq-marluk taakkua
gerlaneranni saarullinnut qalor-
Ult 120millimeteriniit 140millime-
(,pnut nigartaqqortusisimapput,
fll.mmaasaq«-llu atorneqalermat
Plginnaassuseq alliallassimavoq
aamalu annertunngikkaluartumik
9a*orsuarnik nunanut allanut nioq-
^ateqartoqartalersimalluni.
■ *atnakkulu saniatigut aamma i-
aanneeriarluta nakkutilliinermi a-
tortussanik qalorsualianillu nutaa-
liamik unammillersitsinniit pisisin-
naasarpugut, taamalu kilisaatinut
tunngasut niuernikkut unammiller-
sinnaaluartumik ingerlallutigit.
Oqaatigisinnaavarput Kalaallit
Nunaanni qalorsualerinikkut peri-
arfissat tamarmiusut 65 -70 mio.
kr-it missiliorlugit naleqassangatin-
neqarmata.
Missiliorlugit imatut agguataar-
simasorineqarlutik:
Namminersortut katillugit
13-inik sulisullit ... 19 mio. kr.
GHT katillugit 40-inik
sulisulik............. 37 mio. kr.
Tamakku tunngavigalugit oqar-
tariaqarpoq nunanit allanit pisiari-
neqartartut 9 — 14 mio. kr-inik na-
leqartut. Pisiarineqartartullu tas-
saapput kilisaatit namminneq Dan-
markimiitillutik pisiarisartagaat ki-
lisaatillu atortussaat Kalaallit Nu-
naanni nunanit allaniit tikisinne-
qartartut.
Uanga tupigaara atuartartullumi
ilaasa aamma tupigissagunarpaat
kilisaatit tamakkua atortussanik
Qaluleriffik ApS-imit pisiarisarsi-
manngimmatigit, namminneerlu-
timmi oqarmata unamminnillerlu-
arsinnaasuullutik.
GHT-ip 1985-imi atortussami
0,5%-ii Kalaallit Nunaanni qalule-
riffinnit namminersortunit pisiari-
simavai. Naatsorsuutinut missi-
ngersuusiat tunngavigissagaanni
GHT-ip kilisaatinut qaluleriffin-
nullu namminersortunut tunisai
aningaasat kaaviiaartinneqartut 54
procenterisimavaat.
GHT 1985-imi kaaviiaartitami
0,3%-ii Danmarkimi pisiarisimavai
tassaasut qalorsuit ineriikkat.
GHT-lli, qalorsualiorfiit allat pi-
sarnerattuut, atortussiassani ta-
marluinnaasa nunanit allanit pisa-
risariaqartarpai, tamakkumi Ka-
laallit Nunaanni sananqarneq ajor-
mata.
KGH ukiut ingerlaneranni Qalu-
leriffik ApS-imiit assigiinngitsunik
neqeroorfigineqartarsimavoq. Ne-
qeroorutit tamakkua ataasiaannar-
lutilluunniit unammillersinnaasuu-
simanngillat, akit pitsaassutsillu
GHT-ip piumasarisai eqqarsaati-
gissagaanni.
Assersuutitut taasinnaavara Qa-
lulerivik ApS-ip 24. oktober 1984-
imi neqeroorutigisimagai 21 tom-
mers bobbins Aalborgimi pisiaris-
sagaanni ataatsit 1732 kr-eqartus-
sanngorlugit. Taamanikkorpiarli
KGH-ip tamakku Aalborgimi pisi-
arisarpai 872 kr-ilerlugit.
Qalulerivik ApS-ip allakkat 12.
februar 1985-imeersut aqqutigalu-
Truer arbejdspladser?
Onder overskriften »Truer arbejdspladser« fremsætter
Qalulerivik ApS en række udokumenterede påstande
°mkring eksport af arbejdspladser
e<i starten af KGH’s udbygning af
grønlandsk fiskeri med store
atvlere, som startede med indsæt-
,ngen af »Maniitsoq« i 1971, blev
,e| besluttet samtidigt at foretage
øgning af vodbinderier i byerne
asmiut, Nuuk. Maniitsoq og Sisi-
.. 'ut> medens der allerede på dette
'Qspunkt var etableret vodbinde-
l.Cr 01 støtte for fiskerne i Qasi-
S|annguit og Uulissat.
Disse vodbinderier har senere
.^Panderet kraftigt og ændret det
'aligere mønster i førhen KGH’s
u GHT’s redskabsindkøb, således
1 graden af egenproduktion af
awE trawldele og trawlereparatio-
er de sidste syv år har ligger på 97
Pr°cent af vort salg til private og
e«"e trawlere.
* disse syv år har vi alene ved en
JPaskeforøgelse fra 120 til 140 mili-
; Pter for torsketrawl, samt ved
Pdsættelsen af »Ilimmaasaq« af
aPacitetsgrunde fået produceret
jrtdre mængder færdige trawl
den for Grønland.
Endvidere indkøber vi fra tid til
nden kontrolmodeller og nyud-
'klede trawlmodeller fra vore icon-
r Urrenter, hvilket sikkert også gø-
s af enhver forretningsmæssigt
r^vet trawlervirksomhed.
v kan oplyse, at den samlede
odbinderi-salgsmulighed i Grøn-
. nd skønnes at ligge i størrelsesor-
den 65 — 70 millioner kroner.
Den er skønsmæssigt fordelt så-
tedes:
Private med ialt nu 13 ansatte: 19
Polioner kroner.
GHT med ialt nu 40 ansatte: 37
Pioner kroner.
, l et må udfra ovenstående kon-
tideres, at der sker en import i
^ ørrelsesordenen 9 — 14 millioner
torter fra udlandet. Denne import
j er dels som køb direkte fra traw-
tPe under ophold i Danmark og
ls som redskabsleverancer til
Grønland fra udlandet.
Det kan undre undertegnede og
sikkert også læserne, at disse traw-
lere ikke køber deres redskaber hos
Qalulerivik ApS, når dette firma,
som påstået, er så konkurrencedyg-
tigt.
GHT købte i 1985 0,5 procent af
sin omsætning fra private vodbin-
derier i Grønland. Baseret på bud-
gettal var GHT’s salg til private
trawlere og vodbinderier 54 procent
af omsætningen.
GHT indkøbte i 1985 0,3 procent
af sin omsætning i Danmark i form
af færdige trawl. GHT må der-
imod, som ethvert vodbinderi, nød-
vendigvis importere rånet, bob-
bins, trawlskovle med videre, idet
disse emner ikke produceres i Grøn-
land.
KGH har gennem tiden modtaget
en række tilbud fra Qalulerivik
ApS. Disse tilbud har ikke på noget
tidspunkt være konkurrencedygti-
ge, målt som forholdet mellem pris
og kvalitet, sammenholdt med
GHT’s krav.
Qalulerivik ApS har for eksem- -
pel den 24. oktober 1984 tilbudt 21
tommers bobbins til 1.732 kroner
pr. stk. leveret i Aalborg. På samme
tidspunkt var KGH’s pris leveret i
Aalborg 872 kroner.
Qalulerivik ApS tilbyder i brev af
12. februar 1985 trawlskovle til en
pris af 68.000 kroner. GHT’s ind-
købspris var på samme tid 41.920
kroner..
Det skal for god ordens skyld
præciseres, at der ikke er tale om
identiske produkter. De af GHT
anvendte fabrikater er almindeligt
anerkendte på markedet, og hvor
GHT er direkte importør af de
nævnte emner.
Konkurrencedygtighed kan også
belyses med, at Qalulerivik ApS i
1985 købte redskaber fra GHT for
cirka 500.000 kroner, medens
GHT’s indkøb hos Qalulerivik ApS
var på cirka 60.000 kroner.
De omtalte ammassatvod skulle
bestilles omgående til levering til et
skib, der skulle afgå fra Danmark
den 8. maj 1986, og leverandøren
bekræftede med de af Qalulerivik
ApS anførte priser.
Vi syntes, dette var for dyrt, men
accepterede af tidshensyn samt ud
fra hensynet til de fiskere, der skal
låne ammassatvoddene til forsøgs-
fiskeri.
Det kan imidlertid oplyses, at le-
verandøren i Danmark allerede den
2. maj 1986 meddelte, at de opgivne
priser var fejlberegnede, og at der
var tale om en reel difference på 600
kroner.
1 det foreliggende tilfælde var
tidsfaktoren af væsentlig betydning
for at fremme forsøgsfiskeriet efter
ammassat til det japanske marked.
Der var og er tale om en bagatel-
agtig sag, idet de omtalte ammas-
satvod skulle indkøbes til et speci-
fikt formål som engangsindkøb,
der ikke indgår i GHT’s normale
sortiment.
På baggrund af en henvendelse
fra Nanortalik kommune er vodde-
ne også af GHT blevet tilbudt til fi-
skerne i Nanortalik.
Der kan måske skabes flere ar-
bejdspladser inden for vodbinde-
ribranchen i Grønland, hvilket
GHT løbende arbejder på, og hvor
vi ofte sætter beskæftigelsen over
hensynet til økonomi.
Vi er til enhver tid et kundeemne,
når kvalitet og pris kan tilfredsstille
vore krav.
Som det fremgår, er der mulig-
hed foren forøgelse af beskæftigel-
sen i vodbinderisektoren i Grøn-
land, men denne mulighed ligger
alene i ved en forbedret konkurren-
cedygtighed at kunne få overført en
produktion, der ellers sker i udlan-
det, til Grønland.
Med et GHT-indkøb fra udlan-
det i en syvårs periode på højst 3
procent og i 1985 0,3 procent af om-
sætningen indkøbt fra udlandet er
henvendelsen i AG fra Qalulerivik
ApS direkte fejladresseret.
Med venlig hilsen
Grønlands Hjemmestyres
Trawlervirksomhed/GHT
Verner Viig Rasmussen.
git neqeroorutigaa trawlskovle
68000 kr-ilik. GHT-ip tamakku
taamanikkut pisiarisarpai 41920
kr-ilerlugit.
Eqqortussarli pillugu taaneqas-
saaq taakku assigiilluinnarmik sa-
naajunngimmata. GHT-ip atortar-
pai atortussiat nalinginnaasumik a-
tugassatut akuerisat, GHT-llu ta-
makku niuertuiniit toqqaannartu-
mik pisiarisarpai.
Unammillerluarsinnaanermullu
tunngatillugu taaneqassaaq Qalule-
rivik ApS 1985-imi GHT-it atortus-
sarsisimammat 500.000 kr-it missi-
liorlugit nalilinnik, GHT-li Qalule-
rivik ApS-imiit pisisimalluni 60.000
kr-it missiliorlugit nalilinnik.
Ammassannut qalut piniarne-
qarput piaartumik tunniunneqar-
tussanngorlugit, umiarsuarmut
majip ulluisa arfineq-pingajuanni
Danmarkimiit aallartussamut ilaa-
sussanngorlugit, pisiniarfigineqar-
torlu akuersivoq oqarluni Qalule-
rivik ApS-ip akigititaasa assinginik
akeqartitsissalluni.
Akisugigaluarpagut, akuersivu-
gulli piffissaq taamaalereermat
aammalu aalisartut misiliillutik qa-
lunik taakkuninnga ammassanni-
artussaanerat eqqarsaatigalugu.
ilanngulluguli taaneqassaaq pi-
siffigisarput Danmarkimiittoq
majip ulluisa aapaannili nalunaar-
mat akissai taaneqartut kukkune-
qarsimasut, 600 kr-illu missiliorlu-
git akisunaarneqarsimasut.
Pisimasumi tassani piffissaaruti-
lerneq mikinngitsumik sunniuteqa-
qataasimavoq tassami Japanimut
niuernissaq eqqarsaatigalugu misi-
liilluni ammassanniarnissaq piaar-
tumik aallartinneqartariaqarmat.
Tassani pisimasut annertuuliuu-
tigisariaqanngillat, tassami am-
massanniutit tassani pineqartut siu-
nertamut aalajangersimalluinnar-
tumut atugassaammata ataasiaan-
narlugillu pisiarisassaallutik taa-
malu GHT-ip nalinginnaasumik ni-
oqqutigisartagaanut ilaanatik.
Nanortallip kommuniata saaffi-
ginnissuteqarnera tungavigalugu
GHT-ip ammassanniutit taakkua
nanortalimmiunut aalisartunut pi-
siassanngortissimavai.
GHT-ip tamanna sulissutigiuar-
sinnaappagu immaqa qalorsualeri-
nikkut suliffissanik amerlanerusu-
nik Kalaallit Nunaanni pilersitsiso-
qarsinnaavoq, tassami aningaasat
tungaat eqqarsaatigalugu suliffis-
sanik pilersitsinissaq tapersersor-
tarparput.
Pitsaassutsit akillu piumasatsin-
nut naapertuukkaangata pisiumal-
laaraagut.
Isumaqarpugummi qalorsualeri-
nerup tungaatigut Kalaallit Nu-
naanni suliffissat amerlineqarsin-
naasut, apeqqutaalluinnarporli nu-
nani allani nioqqutissiarineqartu-
nut qanoq unammillersinnaatigis-
sanersugut.
Ukiut arfineq-marluk ingerlane-
rini GHT-ip ukiumut kaaviiaartit-
tagaasa annerpaamik 3%-ii 1985-
imilu 0,3%-ii nunanit allaniit pisia-
rineqarsimammata Qalulerivik
ApS-ip A/G-mut saaffiginnissuti-
gisimasaa kukkulluinnartumut
sammisitaavoq.
Inussiarnersumik inuulluaqqu-
silluta
Grønlands Hjemmestyres
Trawlervirksomhed/GHT
Verner Viig Rasmussen.
Kiaana oqaasiliaa?
All. Arrutaq Kristiansen
Avanersuarmiut imminnut pillutik
taaguutaat (Inugguin) kiamitaa-
vaana allanngorlugu oqaasiliarisa-
leraa.? Ukiut kingulliit arlalinngu-
lerput taama allannguineqalermat.
Aalajangersimagamalu tullianik
taamaattumik atuagassiani naam-
mattoorsiguma uparuaaniarlunga,
AG nr. 16qupperneq 15-imi Aajup
allagaaniittoq naammattoorakku
uparuarpara, tassa Avanersuarmi-
ut imminnut pillutik oqaasitoqaat
»INUGGIN« imaalineqartalermat
»Inughuit«.
Nunaqarfeerannguami avinnga-
rusimaqisumi inutoqqat akornanni
ilitsorisimalluni taakkulu akornan-
ni pinngoriartorsimalluni, oqaasii
oqaaseralugit taamatut allanngue-
riaasarnerit akuerineq ajornaqaat.
Aammalu, Avanersuarmiut »H« o-
qalunnerminni atoraluaqalugu, im-
minnut pillutik oqarnerminni, naa-
merluinnaq H-mik ersittotaqann-
gittumik taamatut oqartarput.
(Inugguin) ahjuulaa, inukuluun-
ngitugun. Inugguagun una.
»Saamu« tillitaq
(anngiugaq)
All. Villads Villadsen, Qasigiannguit
Ukiup ilaa 1986 cassettebånd »IN-
NUKKUT« tunuminngaaneersoq
saqqummerpoq, erinarsortoralugu
Felicia Sanimuinnaq, guitarertora-
lugu, pattattoralugu erinarsortora-
lugulu Ole Mikaelsen. Taassuma i-
marai: Tsoorna, Uarngaddaar,
Saamu, Isortoq, il.il. Bånde nuan-
nersuuvoq.
Unaliuna uparuarniaringa: Cas-
settebåndemi tassaniipput taallat
erinnallu kia sanaarisimanerai o-
qaatigineqanngitsut. Taakkunun-
nga ilaavoq Saamu 28. september
1947 Qeqertarsuarmi erinarsortar-
tunnut aliikkusersuisartunullu a-
tortinniarlugu sanasimasara, ator-
luartaqalutilugumi, taamani Qe-
qertarsuaannaanngitsumi, aamma-
li Diskobugtimi erinarsorluta aliik-
kusersuillutalu angalasarnitsinni.
Saamu cassettebåndemut qulaa-
ni taaneqartumut ilanngunr.eqarni-
alermat APERINEQANNG1LA-
NGA. Aperineqarsimasuuguma i-
lannguteqqunagu naaggaarluin-
narsimassagaluarpunga maani alla-
tut atorniarakku — aamrnalumi
taallai kukkuneqartumik atorne-
qarput. Maana erseqqissaateqarni-
arpunga.
Suliamik piginnittussaaneq inat-
sisitigut illersorneqarpoq. Taman-
nalu inuup allap suliaanik tigusineq
— tillinneq — piginnittup piumasa-
qarneratigut nuanniitsumik kingu-
neqaratarsinnaavoq, kinguneqar-
tarporlumi.
Taallat erinnallu ilaanni al-
lanngortilaaminiinnarlugit tigune-
qartalersut unitsinneqartariaqaler-
put.