Atuagagdliutit - 14.05.1986, Blaðsíða 25

^Jk_20l986
ATU AGAGDLIUTIT/G RØN LANDSPOSTEN
29
kalaallit Nunaanni
'•isimasassarsiorneq
s an.markimi inatsisinik aningaa-
„arsi.0rner>TiiIlu ilisimatuut atua-
kin813313 »SamfundøkonomerKK-ip
la ®u|lermik saqqummernerani al-
Ka|Ser'f!eqartut pingaarnersaraat
aallit Nunaanni ilisimatusar-
neq.
AUaaserisaqartut ilagaat Therese
latt S’ Grønlandsinitiativet-imi al-
Uunerusoq, allaaserisimavaalu
j lsis*uinerni, Statens Samfundsvi-
Qrnskabelige Forskningsråds
Ønlandsinitiativimit tapiiffigine-
Un' paasisat assigiinngitsut.
. erese Sachsip saqqummiuppai a-
pj^nar.torsiutit, paasisassarsiortup
sutSUf1V!usunik. pingaartumik atui-
. alluinnarni atortagaannik naa-
pl'Sinerani pilersartut.
sn -?*11 Greiffenberg Knud Theis-
lani’ -'^■UC-ip 1982-imi Grøn-
ui pProjekt-iliaanik sulissutigin-
Uusimapput pilersaarutillu taas-
n maP 1983-imi piviusunngortin-
i qarnerani suleqataasimallutit-
9. tassanilu pineqarput Nammi-
Sars°rnerullutik Oqartussat piler-
Qar^'0rtarnerat tamakkualu ata-
§*issinnc«qarnissaannik pisaria-
kild'tS*ne?’ ^ens ^r*nchiHu. Ros-
ri,, e Universitetscenterimi lekto-
tiaSuP suleqataasalu Kalaallit Nu-
a ann' inuutissarsiornermik ineri-
v 0rt'tsineq ilisimatusaatigisima-
lerat» suleqatigalugit Peter Friis, pi-
saarusiami tassani peqataasima-
5 q aamma Rasmus Ole Rasmus-
i > RUC-p Grønlandsprojektiani
a: °rtaasoq, ersersinniarsimallugit
tj .^aartorsiutit suut inuutissarsiu-
n lk pilersaarusiuussinikkut qaa-
Serniarneqartussaanersut.
sj nu'aqatigiit ingerlaasiannik ili-
detat°°q R*ertz Forskningsrå-
y sinnerlugu maannakkorpiaq
,a mniannaP eqqaani sulivoq, al-
j0 Ser'ssallugu piniartukkormiut a-
lartorsiortitaanerminni atugaat
qanoq ittuunersut, Gorm Winther-
illu, inuiaqitigiit ineriartornerat pil-
lugu ilisimatusarfimmi ilisimatu-
sartup, sammivaa kalaallit inuutis-
sarsiorneranni demokratiskinngo-
riartorneq.
Inuusuttut immikkut
akikilliliiffigine-
qassanngillat
Grønlandsflymi
Inuusuttut angalaniartut immikkut
akikillisaaffigineqartarnissaannik
(ungdomsrabat) kissaaligisaq qa-
nittukkut oqallisigineqarsimavoq
Kommunet Avannaamioqatigiit
angallannermut ataatsimiisitaliaa-
ta Grønlandsflyllu akornanni.
Grønlandsflymi pilersaarusior-
tarnermut pisortap V. Olling Iver-
senip ataatsimiisitaliaq ilisimatissi-
mavaa taamatut aaqqissuussinissa-
mik pilersaaruteqartoqannginnera-
nik. — Angalaqatigiinnut amerla-
suukkuutaanut akikilliliisarnerput
innersuussutigiinnarsinnaavarput.
Aaqqissuussineq tamanna inuusut-
tunit assut iluarisimaarneqartar-
poq pingaartumik timersornikkut
unammiartoqatigiittarnerit eqqar-
saatigalugit, Olling Iversen AG-
mut oqarpoq.
Grønlandsfly pilersaaruteqan-
ngilartaaq Avannaani »qorsunnik«
bilitseqarfiusinnaasunik ilaterinis-
saminik. Uummannap kommunea-
ta siunnersuutigisimagaluarpaa a-
kikillisaanermi periaatsip tamatu-
ma Diskobugtimi atorneqareersup
aamma Uummannamut atortinne-
qalernissaa.
Grønlandsforskning
Danmarks Jurist- og Økonomfor-
bunds tidsskrift »samfundøkono-
men« er udkommet med et tema-
nummer, der beskæftiger sig med
Grønlandsforskning.
Blandt bidragyderne er Therese
Sachs, faglig sekretær for Grøn-
landsinitiativet, der præsenterer
nogle aktuelle projekter og for-
skningsresultater, der har fået støt-
te fra Statens Samfundsvidenska-
belige Forskningsråds Grønlands-
initiativ. I sin artikel rejser Therese
Sachs også nogle af de problemer,
der opstår, når forskeren konfron-
teres med en virkelighed, der pri-
mært stiller den forbrugeroriente-
rede forskning på dagsordenen.
Tom Greiffenberg og Knud
Thiesson, der henholdsvis er medi-
nitiativtager til AUC’s Grønlands-
projekt i 1982 og medarbejder ved
samme projekt fra 1983, vurderer
Hjemmestyrets planlægning og be-
hovet for samordning og koordine-
ring, mens Jens Brinch, lektor ved
Roskilde Universitetscenter og
medarbejder på forskningsprojek-
tet om Grønlands erhversudvik-
ling, sammen med Peter Friis, der
er tilknyttet samme forskningspro-
jekt, og Rasmus Ole Rasmussen,
der er forskningsleder ved RUC’s
Grønlandsprojekt, fremhæver de
problemer, som erhvervsplanlæg-
ningen skal løse.
Etnografen mag.scient. Ole
Hertz, der for tiden arbejder med
en økologisk beskrivelse af Uum-
mannaq kommune for Forsknings-
rådet, skriver om fangerfamiliernes
levevilkår og truslen mod deres ek-
sistens, og Gorm Winther, der er
kandidatstipendiat ved Institut for
samfundsudvikling og planlægning
på AalborgUniversitetscenter, be-
skæftiger sig med mulighederne for
en øget demokratisering af det
grønlandske erhvervsliv.
Samfundsøkonomen, Dansk
Jurist- og Økonomforbund, Go-
thersgade 133, 1123 København K.
Løssalg pr. hæfte 35, kr. incl.
moms.
John Holten Møller, aprili naammat KNI-mi Københavnimiittumi
suliunnaartoq, KNI-p Strandgademi allaffiani naggataarlinneqara-
mi siulersuisunit suleqataasunillu oqaaseqarfigineqaqattaarpoq.
Pisortap tulliata Søren Egebjergip ilaatigut eqqaavaa Holten Møller
KGH-ip namminersornerullutik oqartussanit tiguniarneqarnerani
sullissilluartunut ilaasimasoq aamma KNI-p Nuummi niuertarfissu-
aliornissaanik pimoorussilluinnartuusoq. Pilersaarutillu malillugit
niuertarfik taanna 1987-ip naanerani atorneqalersussaavoq.
Den grønlandske Tjenestemandsforeningimi siulittaasup tullia
Johannes Negrijn sulisut sinnerlugit oqaaseqarnermini qissattuum-
mik tunniussivoq »utoqqaap« utoqqalinersiumminut tapertassarsi-
niarnermini atortagassaanik. Assimi takuneqarsinnaapput John
Holten Møller saamia-tungaani Søren Egebjerg talerpia-tungaanilu
Johannes Negrijn, soraarninngortumik hurraarutiginnittut.
John Holten Møller, der med udgangen af april forlod KNI i Køben-
havn, fik mange ord med på vejen, da ledelse og medarbejdere tog
afsked med ham ved en reception i KNI’s lokaler i Strandgade. Vice-
direktør Søren Egebjerg sagde bl.a., at Holten Møller havde været
en af frontkæmperne i forbindelse med KGH’s overgang til hjem-
mestyreregi, og det blev også fremhævet, at Holten Møller har været
stærkt engageret i beslutningen om at få etableret en ny stor KNI-
butik i Nuuk. Denne butik er planlagt til at skulle blive taget i brug
ultimo 1987
Næstformanden for Den grønlandske Tjenestemandsforening,
Johannes Negrijn, talte på vegne af personalet, hvorfra der var en
række gaver til den nu »aktive pensionist«, der med en ny fiskestang
kan supplere pensionen. På billedet ses John Hoften Møller flanke-
ret af (tv) Søren Egebjerg og (th) af Johannes Negrijn, der udbringer
»et leve« for den afgående kontorchef. (Foto: lod-)
Grønlands - Sjarken
Leveres nu i seriebyggeri. Det giver lavest mulig pris, bedre service og dertil
et gennemtænkt fiskefartøj. Spec. Motorvalg m.m. efter købers ønske. Vi vi-
ser een af vores mest solgte i Norge.
45 fods SJARK
- Letdrevet skrog/brændstof-økonomisk
- Ekstra solidt skrog
- Stort lastrum midtskibs, der giver korrekt nedlastning og roligt skib.
- God ståhøjde og rummelig lukaf og styrhus.
- Ret propelaksel.
- Motorrum og lukaf/styrhus i hver sin ende, lavt støjniveau.
- Skrogmaterialer-kan repareres overalt på Grønland.
- God udsigt fra styrhus.
- Ekstra stort arbejdsdæk.
- Denne SJARK er for 3 mand.- d.v.s. lave driftsomkostninger og lavt
brændstofforbrug.
Denne SJARK leveres fra 39 fod og til 100 fod, alt efter dine ønsker og behov.
Værftet VOLDNES SKIBSVÆRFT A/S og Norges kendte konsulentfirma
PELMATIC A/S v/direktør Bård Vikanes.
Kommer til Nuuk-Godthåb i uge 22 og alle på kysten er VELKOMMEN til en
UFORMEL SAMTALE.
Du vil her få lejlighed til at få brochurer, priser og finansiering — tag evt. din
revisor og advokat med.
Nærmere oplysning m.m.
RING VENLIGST EFTER KL. 16.00 PÅ TLF: 2 35 68
Med venlig hilsen
FLEMMING BARKSMANN
Box 196.3900 Godthåb
PS: Vi har OGSÅ brugte rejetrawlere/langlinebåde for salg.