Atuagagdliutit - 27.08.1986, Blaðsíða 5

NR. 35 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
— Nuup kommuniani 1986-imi atorneqassapput 14 millioner kronit naalagaaffiup illuutaasa aserfallajaallisarne-
rinut. Aningaasallu tamakkerlugit atorneqareerput. Folketingip aningaasat pillugit ataatsimiittartuisa Nuup
kommunalbestyrelsianik ataatsimeeqateqarnerminni ilisimatitsissutigisaasa ilaat taamaapput.
— I Nuuk kommune var der for 1986 afsat 14 millioner kroner til vedligeholdelse af statens boliger. Og pengene
er allerede brugt. Det var en af de budskaber, der blev givet til Folketingets finansudvalg under diskussionerne med
kommunalbestyrelsen i Nuuk.
Finansudvalget havde
ikke tegnebogen med
på tur til Grønland
Finansminister Palle Simonsen til Grønland i begyndelsen af september — »Måske
halter vi bagefter,« mener finansudvalgsformand Ivar Hansen
Det danske folketings finansudvalg
var ikke i spenderbukserne, da
medlemmerne i sidste uge besøgte
Grønland. Ja, faktisk havde man
ikke en gang tegnebogen med. Men
efter 17 års fravær var der rigeligt at
snakke om med grønlandske politi-
kere. Samtalerne havde informe-
rende karakter, og det er da heller
ikke finansudvalget, der skal bevil-
ge pengene på grønlandsrammen.
Nogen særlig hjertelig stemning var
der dog ikke at spore, da finansud-
valgsformand Ivar Hansen, lands-
styremedlem for økonomi Hans-
Pavia Rosing og finansudvalgsfor-
mand Preben Lange efter forhand-
lingerne i Nuuk orienterede pressen
om samtaleemnerne.
»Staten og hjemmestyret skal
hverken tjene eller sætte penge til,
når områder overføres fra Dan-
mark til Grønland!« Denne ledet-
råd i hjemmestyretanken har åben-
bart været fremme adskillige gange
under diskussionerne. Begge parter
— såvel landsstyret som den danske
regering — er enige om princippet,
men ikke om udlægningen.
Hvor Hans-Pavia Rosing således
sagde, at »staten systematisk har re-
duceret bloktilskuddene siden
hjemmestyrets indførelse,« kom
Ivar Hansen med følgende udtalel-
se: »Under hjemmestyret er grøn-
landsrammen sat op fra 1,9 til 2,5
milliarder kroner årligt.
Finansudvalgsformanden er dog
ikke ubekendt med den kendsger-
ning, at der kun i et vist omfang er
taget højde for inflationen. Bloktil-
skuddet reguleres efter inflationen i
Danmark, og den er lavere end i
Grønland.
»Måske halter vi i virkeligheden
lidt bagefter, men det skyldes i givet
fald den stramme økonomiske poli-
tik i Danmark, som også har måttet
gøres gældende over for Grøn-
land,« sagde således Ivar Hansen.
Arbejdsmiljølov uden bevilling
Der er efterhånden adskillige områ-
der, hvor hjemmestyret i økono-
misk henseende føler sig svigtet af
staten. Et af de senest tilkomne em-
ner er den nye arbejdsmiljølov, som
er sat i kraft for Grønland.
Gennemførelsen af loven vil på
årsbasis koste cirka 7,5 millioner
kroner, men da loven blev sat i
kraft, blev den ikke fulgt op af en
tilsvarende bevilling.
Boligområdet er ligeledes et til-
bagevendende emne, når der snak-
kes økonomi. Dels er der 3.867 bo-
ligsøgende her i landet, som hidtil
har måttet nøjes med en plads på
ventelisterne, og dels mangler der
mange penge til renovering af den
Folketingip aningaasat pillugit Kalaallit Nunaanniimmata Kalaallit Nu-
naannut ministeri Tom Høyem angalaqataavoq. Uani assiliseqatigisima-
vai ataatsimiititaliap siulittaasua, Ivar Hansen Nuulli borgmesteriata ki-
ngoraartissaa siulleq.
Grønlandsminister Tom Høyem var med, da Folketingets finansudvalg
gæstede Grønland. Her ses han sammen med udvalgets formand, Ivar
Hansen, og Nuuks 1. viceborgmester Aggooraq Lynge i kommunalbesty-
relsens mødesal.
statslige boligmasse, som hjemme-
styret skal overtage ved årsskiftet.
Renoveringen vil koste 40 millioner
kroner pr. år for 50 boliger i tiden
frem til 1990 og 100 millioner for 80
boliger pr. år frem til år 2000. Men
hidtil er der intet, der tyder på, at
staten vil finansiere denne renove-
ring.
Intet tilsagn om vandkraft
Finansieringen af energiplanen
kommer til at koste 3,1 milliard
kroner. Vandkraften, som det dre-
jer sig om, anses for at være en god
investering, men staten har hidtil
nægtet såvel statslån som statsga-
rantier til realisering af planen.
Dette forhold finder man mær-
keligt i hjemmestyret, hvor man
blandt andet henviser til, at Dan-
mark har ydet statsgarantier til an-
dre lande i forbindelse med storin-
vesteringer.
Fra finansudvalgets side henhol-
der formanden sig til, at Grønland
bare kunne være blevet i EF. Så
havde det været sikret, at der var
kommet et klækkeligt tilskud fra
Bruxelles til vandkraften.
— Det var helt klart fra starten på
udmeldelsesbestræbelserne, at
Grønland ikke kunne forvente
kompensation fra statens side, når
de økonomiske konsekvenser af
EF-udmeldelsen begyndte at ind-
finde sig, sagde Ivar Hansen således
i Nuuk.
Palle Simonsen på besøg
Finansudvalgets besøg løste Således
ikke op for nogle af de problemer,
der i de sidste år har meldt sig om-
kring bloktilskuddet.
Det er grønlandsminister Tom
Høyem, der skal bringe bevillinger-
ne gennem Folketinget, men også
finansminister Palle Simonsen sid-
der på et vigtigt apparat i forbindel-
se med pengenes frigørelse. Derfor
stiller man i øjeblikket også nogle
forventninger til den kendsgerning,
at finansministeren har anmeldt sit
besøg i Grønland. Besøget finder
sted i september.
Et yderligere problem, som fi-
nansministeren også bliver kon-
fronteret med, er underskuddet i
Proeks i 1985. Der var budgetteret
et minus på 105 millioner, men rea-
liteten bliver mellem 150 og 155 mil-
lioner kroner. Her mener hjemme-
styret, at der skulle være gode chan-
cer for at genforhandle dette blok-
tilskud.
Hjemmestyret har fået afslag på
ønsket om, at hjemmestyrevirk-
somheder kan finansieres over re-
alkreditordninger. Det samme gæl-
der virksomheder, der får erhervs-
støtte, og i så henseende ønsker
man bestemmelserne ændret, uden
at der hidtil har været vist forståelse
fra statens side.
Endeligt har staten hidtil haft en
såkaldt selvforsikringsordning, der
også har været gældende for statens
aktiviteter i Grønland. Fra hjem-
mestyrets side mener man, at staten
også bør afholde forsikringsudgif-
ter i forbindelse med områder, der
overgår til hjemmestyredrift, men
heller ikke på dette område har man
til dato kunnet finde forståelse hos
staten.
Stephen Heilmann-
imut allakkat ammasut
Kursusimut pilersaarusiorneq siu-
sinnerusukkulli sukumiinerusumil-
lu ingerlanneqarsimasinnaagaluar-
poq. Taamatut pipallataatigisumik
tuaviuutaatigisumillu kursusip
massuma pilersaaruisorneqarnera
tupigusuutigineqarpoq.
Ukiorpassuanngorpullimi time-
lærerit ilinniartinneqarnissaminnik
noqqaajuartarsimagaluarmata.
Uggornartumilli atuarfeqarnermi
ingerlatsisut tungaanniit tusaan-
ngitsuusaarneqartarsimallutik,
Kursusip matuma pilersinneqar-
nera, IK-p piUmasarisaanut »sulii-
tigåluni ilinniartitsisunngorniar-
neq«-mut naapertuutinngippal-
laartutut isumaqarfigaarput.
Kiisalu kursusernissamut qinnu-
teqarnermi piumasarisaasut unioq-
qutinneqarsimanerat uparuaruma-
neqarpoq. Atuarfinni pisortaasut i-
laasa peqataasussanut naliliisima-
nerat isornartoqartinneqarluni.
Malunnarsereermammi kursusi-
mut ingerlaqataasut ilannut pissar-
siarititaasut naammassinninnissa-
mut katataavissanngikkunik oqi-
maattorsiussaqisut.
Taamatuttaaq eqqaamaniaqqu-
neqarpoq timelærerinik pædagogi-
nillu atuartitsisussarsiornermi suli-
sorisassatuit tiguneqartussat piuk-
kunnassusiinik nalileeqqaartarnis-
saq.
Kursusittaaq eqikkagaavallaar-
nera isornartutut isigaarput makku
pissutigalugit: 1. Kursusimi immik-
koortunut pingasunut agguataar-
neqarsimasinnaagaluarpoq, atuar-
titsineq mikinernut, akullernut a-
nginernullu.
2. Atuartitsissutit makku: Paasi-
sitsiniaaneq, assassorneq, eqaar-
saarneq, erinarsortitsineq, ilusiler-
suineq, upperisarsiorneq, igatitsi-
neq, kiisalu perorsaanermut tun-
ngasut attuallattarlugit kursusi i-
ngerlanneqarsimasariaqaraluarlu-
ni. Naammanngilarmi kalaallisut
kisitsinerlu kisjisa pikkorissarfigi-
neqarmata.
Atuartitsissutinik qulaani taa-
gorneqartuni soqutiginerusavut
najoqqutaralugit agguataarneqar-
simasinnaagaluaratta.
3. Kursuseqataasussat isumasi-
orneqarsimasinnaagaluarput aam-
malu pilersaarusiornermi peqataa-
titaqarlutik timelærerinik børneha-
vepædagoginillu. Taamaalilluni
kursusi kursusertut ilaannut pissar-
siviusinnaanerugaluarluni, ilaati-
gut taakkununnga pisassarititaasut
nutaartaqarpiaratik uteqqiinerin-
naammata.
Quj assut
Asasatta Augustine Knudsen-ip
(Aggup) toqunerani misiginne-
qataasorpassuarnut uummam-
mit pisumik qujangaarpugut
nakussatsinneqaatigisatsinnut.
Minnerunngitsumittaaq aasi-
ammiorpassuarnut ilisaanerani
qaniuisunut tuppallernangaar-
tunut qujangaarnerput tigoqqu-
arput. Inuugallarneranilu a-
junngitsuliorterpassuarisarsi-
masai eqqaamallugittaaq qujas-
suteqarfigaagut. Qujanarsuaq
nakooqqusersuisimanissinnut
misiginneqataangaarnissinnul-
lu.
Inuulluarisilu paninngua,
Maria Madsen, panissiaat,
nukaa aqqaluaa ilaqutaalu
Aasianniit Uummannamiillu