Atuagagdliutit - 27.08.1986, Blaðsíða 7

NR. 35 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
Vestnordenfonden:
Inuutissarsiornerup piorsagaa-
neranut 14 millioner dollarsit
Danmarkimi, Finlandimi, Savalimmiuni, Kalaallit Nunaanni, Idslandimi, Norgemi
Sverigemilu suleqatigiinnissamut ministerit Islandimi illoqarfiit ilaanni
Hafnimiitillutik Vestnordenfond-imik taaguuteqartumik
aningaasaateqarfiliornissamut isumaqatigiissut atsiorpaat
Rcykjavik (AG): Vestnordenfon-
den 1987-imi martsip aallaqqaataa-
ni atuutileruni tunngaviusumik 14
millioner dollarsinik aningaasaate-
qassaaq, taakkulu atorneqartus-
saassapput nunani avannarlerni
killerni, tassaasuni Savalimmiut,
Kalaallit Nunaat Island il n, inuutis-
sarsiornerup tamatigoornerusumik
ineriartortinneqarnissaanut unam-
millersinnaanerusunngortinniar-
nissaanullu.
Aningaasaateqarfik suliffeqar-
finnut mikinerusunut anginerusu-
nullu taarsigassarsisitsisarlunilu ta-
piissuteqartassaaq pilersaarutillu
piviusunngortinneqarnissaani silli-
masiisuusassalluni. Isumaqatigiis-
summilu atsiorneqartumi ilanngul-
lugu allassimavoq aningaasaate-
qarfik nunani avannarlerni killerni
suliffissuaqarnikkut, aningaasarsi-
ornikkut suleqatigiinnikkullu i-
ngerlatanut tapiissuteqartassasoq
taamalu aamma nunat avannarliit
nunallu avannarliit allat akornanni
suleqatigiinnermut aningaasaliisas-
salluni.
Aningaasaateqarfiliornikkut a-
nguniarneqartut ilagaat aningaase-
rivitsigoortumik taarsigassarsisitsi-
sarnermut assingusumik taarsigas-
sarsisitsisinnaalernissaq, kiisalu
immikkorluinnaq ittunik pisoqar-
tillugu suli pitsaanerusunilluunniit
atugassaqartitsilluni taarsigassarsi-
sitsisinnaasarnissaq.
Aningaasaateqarfiup angunia-
gassaasa ilagissavaat pissarsiassat
nunanut taakkununnga pingasunut
naligiikannersumik agguaattarnis-
saat, pilersaarutilli nunanut avan-
narlernut killernut arlalinnut tun-
ngasut ilaatigullu nunanik avan-
narlernik allanik suleqatiginninner-
mut siuarsaataasinnaasut tapersii-
vigineqarnerusassapput.
Piareersarluagaq
Isumaqatigiissutip atsiorneqarne-
rani oqaaseqartoqarpallaanngilaq,
tamannalumi aamma pisariaqan-
ngilaq, naalakkersuisut siulittaasu-
at Jonathan Motzfeldt AG-mut o-
qarpoq, Kalaallit Nunaat sinnerlu-
gu isumaqatigiissummut atsioreer-
lunilu. — Isumaqatigiissut una
qangatsiarli piareerneqareeraluar-
poq, ataatsimoorluta katersuunnis-
satsinnut piarfissarsiuinnarsima-
vugut. Isumaqatigiissut piareersar-
luagaangaarami oqaaseqarfigeq-
qittariaqanngikkaluarporluunniit,
naalakkersuisut siulittaasuat oqar-
poq.
Atsiorneqarneranili ministerit
arfineq-marluk najuupput, oqaati-
gineqareersutut nunanit ukuna-
neersut Danmark, Finland, Sava-
limmiut, Kalaallit Nunaat, Island,
Norge aamma Sverige, tassanilu is-
landimiut ministeriunerat Steingri-
mur Hermannsonn ima oqaaseqar-
poq:
— Islandip tungaaniit nuannaa-
rutigaarput nunani avannarlerni
killerni suleqatigiinnissaq pillugu i-
sumaqatigiissut tamanit atsiorne-
qarmat. Uagut islandimiuusugut
pilluta oqartoqartarpoq silarsua-
viup avataatungaani inuusugut. I-
maalluarsinnaavoq tamanna eq-
qortuusoq, tamannali ullumikkut
taamaakkunnaarpoq. Qularnan-
ngilluinnarporli uagut nunani a-
vannarlerni killerni najugaqartugut
Aalisagaaqqat
tukerlaat
qaammataasatigut
malittaraat
Immap pissusiinik ilisimatusarfik
Norgemiittoq nutaamik periaasili-
orsimavoq, taamalu aalisagaaqqat
tukerlaat immami ingerlaartarne-
rat qaammataasat atorlugit malin-
naaffigisinnaanngorsimallugu,
norgemiut aalisarneq pillugu tusaa-
taat »Fiskaren« taama allappoq.
Suaat aalisagaaqqallu tukelaat
immami sarfanit angallanneqartar-
put, taamaattumillu immat sarfar-
nerat malittarigaanni malittarine-
qarsinnaallutik.
Taamaaliortoqarsinnaavoq aal-
lakaatitsissut puttasoq, immamut
30 — 100 meterit tikillugit anguu-
taasalik, iluaqutigalugu. Immap
sarfarnerata anguutaasaq ingerla-
tissavaa, aallakaatitsissulli immap
qaavaniiginnassaaq malinnaaffigi-
neqarsinnaallunilu.
Aallakaatitsissut ullup unnuallu
ingerlaneranni 15 — 20-eriarluni
qaammataasakkut aallakaatitsisar-
poq, aallakaatitaalu tigooraavim-
mi Frankrigimiittumi tigoorarne-
qartarput qarasaasiatigoorteriarlu-
suleqatigiittariaqartugut inuuniar-
nitsinni atukkagut pitsanngorsaru-
mallugit. Assigiinngitsut ataatsi-
moorluta aningaasaliiffigisariaqar-
pagut, tamakkulu aqukkuminaat-
suusinnaasarmata qularutissaan-
ngilluinnarpoq nunat manna Vest-
nordenfond-iliornikkut suleqati-
giittussanngortut suleqatigiilluar-
tariaqartut.
Assigiinngitsunik ataatsimoo-
russatsinnik soqutigisaqarpugut,
islandimiut ministeriunerat nangip-
poq. Immap pisuussutaasa iluaqu-
tigineqarnissaat tamarmiulluta so-
qutigisaraarput, aammali piorsar-
simassutsikkut tunngaveqarpugut
nukittorsarneqartariaqartunik.
Taamaattumik uagut islandimiuu-
sugut nuannaarutigaarput maanna
aallartiffissaqaleratta. Aningaa-
saateqarfik ullumikkut aallartittoq
angisuujunngikkaluarpoq. Qular-
nanngilluinnarporli ukiut ingerla-
neranni alliartuinnarumaartoq,
Steingrimur Hermannsson oqar-
poq, nangillunilu oqaaseqarnermi-
ni atorfillit qutsavigai, taakku uki-
ut ingerlanerini sulilluarsimanerisa
kingunerimmassuk Vestnorden-
fond pillugut isumaqatigiissutik ul-
lumikkut atsiorneqarsinnaanngor-
nera.
Islandimiut ministeriunerata sa-
niatigut aammattaaq qujassuteqar-
put lagmand Atli Dam, Savalimmi-
ut, aamma naalakkersuisut siulit-
taasuat Jonathan Motzfeldt, nuna-
tik aningaasaateqarfimmut attuu-
massuteqarmata.
Tunulequtaasoq
Nordisk Rådimi suleqatigiinner-
mut ministerit 1983-imi junimi a-
taatsimiinneranni Vestnorden-
fond-iliortoqarnissaanik isuma
saqqummiunneqaqqaarmat pissu-
taavoq nunani avannarlerni naa-
lakkersuisut paasisimammassuk,
nunat avannarliit niuerfigeqatigiin-
nerata ineriartornera annerusutigut
taamaallaat nunat avannarliit qeq-
qanni ingerlanneqartoq, taamaat-
tumillu nunat avannarliit killiittaaq
qanoq iliuuseqarfigineqarnissaat
pinngaartuusutut isigineqalerpoq.
Malitsigitillugu nalunaarusiami
ȯkonomisk udvikling i Vestnor-
den«-imi, 1984-imi saqqummiun-
neqartumi allassimavoq nunat a-
vannarliit killiit inuutissarsiornik-
kut aningaasaliiffigineqarnissaat
pisariaqarluinnartoq, ilaatigut tas-
sani ingerlatsiniarneq akisoorujus-
suusarmat, aammalu inuutissarsiu-
tit pingaarnersaat, aalisarneq, ani-
ngaasaleerujussuarnikkut aatsaat
ingerlalluarneqarsinnaasarmat.
gillu immat assinginut allattorne-
qartarlutik.
— Tamakkunatigut imavissuit
sarfaasa sinerissatigoornerminni
pissuserisartagaat assigiinngitsor-
passuit paasineqartarput taamalu
aamma paasineqartarput aalisak-
kat sumi suffisarnersut, suaat sumi
tukertarnersut tukerlaallu aalisa-
gaaranngorlutik sumi nalussin-
naanngortarnersut, »Fiskaren« al-
lappoq.
Quj assut
Konkordie Davidsen-ip anaa-
natta napparsimanerani nakor-
sanut, sulisunut ikiuisunut, Al-
luitsup Paani nunaqqataasunut
misiginneqataasunut Qaqortu-
milu ilisaanerani qaniuisunut
naasorpassuarnut qujangaarlu-
ta inuulluaqqusivugut.
Aron, qitornai, ernutai
qatanngutaalu.
neKeroniteKant
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersihauvo*
Nunat avannarliit suleqatigiit Islandimi ataatsimiinneranni peqataasut.
Deltagerne på mødet i Vestnordens parlamentariske samarbejdsråd.
Vestn orden fonden:
14 millioner dollars til
udvikling af erhvervslivet
Vestnordenfond-aftalen blev i sidste uge underskrevet af samarbejdsministrene fra
Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge og Sverige i byen Haffn i
det sydøstlige Island
Reykjavik (AG): Med ern grundka-
pital på godt 14 millioner dollars vil
Vestnordenfonden, når den starter
sin vikrsomhed den 1. marts 1987,
kunne være med til at fremme ud-
viklingen af et alsidigt og konkur-
rencekraftigt næringsliv i Vestnor-
den, der omfatter Færøerne, Grøn-
land og Island.
Fonden skal kunne give lån og bi-
drag samt stille garantier for gen-
nemførelse af projekter med til-
knytning til små og mellemstore
foretagender. Og i det sammen-
hæng skal fonden bidrage til det
industrielle, kommersielle og tekni-
ske samarbejde inden for Vestnor-
den samt mellem Vestnorden og
Norden iøvrigt, siges det i forbin-
delse med underskrivelsen af afta-
len.
Hensigten med fonden er, at den
skal give lån og stille garantier på
bankmæssige vilkår, men under
specielle omstændigheder skal fon-
den kunne tilbyde mere fordelagti-
ge vilkår, siges det videre..
Fondens virksomhed skal stræbe
efter en rimelig fordeling af midler-
ne mellem de tre områder, og efter
planerne vil man gennem fonden
prioritere projekter, som berører
flere end et af områderne i Vestnor-
den eller indebærer et samarbejde
med Norden i øvrigt.
Godt forberedt
Der blev ikke brugt mange ord i for-
bindelse med undertegnelsen af af-
talen, og det var heller ikke nødven-
digt, sagde landsstyreformand Jo-
nathan Motzfeldt til AG, efter han
havde underskrevet aftalen på
Grønlands vegne. — Denne aftale
har ligget klar i længere tid, vi har
faktisk kun ventet på en anledning
til at vi alle kunne samles. Den er så
godt forberedt, at der egentlig ikke
er grund til at sige mere om den, til-
føjede landsstyreformanden.
Men da aftalen var underskrevet
af alle syv ministre, der som sagt re-
præsenterede Danmark, Finland,
Færøerne, Grønland, Island, Nor-
ge og Sverige, tog den islandske
statsiminister Steingrimur Her-
mansson alligevel ordet og sagde:
— Det er til den islandske rege-
rings glæde, at alle nu har underteg-
net denne aftale om et Vestnordens
samarbejde. Det er sagt om os her
Island, at vi bor på udkanten af den
virkelige verden. Det kan godt
være, at det er rigtigt, men det er
ikke sådan ud i dag. Men der ere in-
gen tvivl om, at vi alle i Vestnorden
må arbejde sammen for at styrke
grunden for vores tilværelse. Vi må
investere på forskellige sager, som
ofte er vanskelige at styre, og der er
ingen tvivl om, at de lande, som nu
skalarbejde sammen inden for
Vestnordenfonden, må arbejde
sammen.
Vi har forskellige fælles interes-
ser, fortsatte den islandske statsmi-
nister. Vi har samme interesser om
havets ressourcers udnyttelse, og vi
har kulturelt basis, som også må
styrkes. Derfor udtrykker Island
stor glæde over, at det er kommet til
denne begyndelse. Det er ikke stor
fond, som man har sat op idag.
Men der er ingen tvivl om, at den vil
styrkes gennem årene, fortsatte
Steingrimur Hermannsson, som
sluttede af med at rette en specielt
tak til embedsmændene for det ar-
bejde de havde gjort gennem årene
for det, som er opnået ved under-
skrevelsen af Vestnordenfonden-
aftalen.
Foruden den islandske statsmini-
ster takkede også lagmand Atli
Dam, Færøerne, og landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt, som de
to andre, hvis områder vil få gavn
af fonden.
Baggrunden
Da man på samarbejdsministrenes
møde i Nordisk Råd i juni 1983 tog
det første initiativ til oprettelse af
Vestnordenfonden var baggrun-
den, at de nordiske regeringer hav-
de konstateret, at udviklingen af
Norden som hjemmemarked pri-
mært stimulerede de geografiske
dele af Norden, og man derfor anså
det som vigtigt at gøre noget for
Vestnorden. I en efterfølgende rap-
port ȯkonomisk udvikling i Vest-
norden«, som blev udsendt i 1984,
konstateres det, at der findes et
stort investeringsbehov i Vestnor-
den bl.a. på grund af, at infrastruk-
teren er meget kostbar, og at domi-
nerende erhversliv, fiskeriet, er
meget kapitalkrævende.