Atuagagdliutit - 27.08.1986, Blaðsíða 16

16
ATUAGAGDU UTIT/G RØ N LAN DSPOSTEN
NR. 35 1986
Ammassanut tunngasut assigiin-
ngitsutigut oqaluuserineqarput
Naalakkersuisuni ilaasortap Moses Olsenip Akureyrimiitilluni islandimiut aalisarner-
mut ministeriat ammassanut tunngasumik oqaloqatigaa, naalakkersuisullu siulittaa-
suata Jonathan Motzfeldtip narsami ataatsimiittarfitoqarsuarmi Thingvallamiitilluni
islandimiut ministeriunerat ajornartorsiutit tamakku pillugit oqaloqatigaa
Ataatsimiinnermi nunatsinnitsinniisut. Saamerliuvoq Namminersorneru-
sut Danmarkimi allaffeqarfiarmi fuldmægtigiusoq Jørgen Søndergaard,
qiterliulluni AAP-ip siulittaasua Jens Kreutzmann sanileralugillu
KNAPK-ip allaffeqarfianipisortaq Orla Sandborg aamma AAK-ip inger-
latsisua Karl Olsen. Repræsentanter fra Grønland på mødet. Til venstreses
fuldmægtig Jørgen Søndergaard, Danmarkskontoret. Midten sidder
AAPs formand Jens Kreutzmann og til højre for ham KNAKPKs sekreta-
riatschef Orla Sandborg og AAKs forretningsfører Karl Olsen.
Loddelfiskeriet blev
diskuteret på flere
forskellige niveauer
Mens landsstyremedlem Moses Olsen i Akureyri havde
samtaler med den islandske fiskeriminister om
loddespørgsmålet, drøftede landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt problemet med den islandske
statsminister i Nationalparken Thingvalla
Reykjavik (AG): Islandimiut tusaa-
taat upperissagaanni, taava kalaal-
lit sapaatip akunnerani kingullermi
Islandimut isumaqatiginninniari-
artortitaat — naalakkersuisuni i-
laasortaq Moses Olsen naalakker-
suisullu siulittaasuat Jonathan
Motzfeldt — Tunumi ammassanni-
artarneq pillugu silatuumik aaqqii-
soqarnissaa pillugu isumaqatigin-
ninniarnerminni naammagisimaar-
sinnaasaminnik angusaqarsimap-
put.
Naalakkersuisullumi siulittaasu-
ata islandimiut ministeriunerat
Steingrimur Hermannsson sava-
limmiullu lagmandiat Atli Dam
narsami ataatsimiittarfitoqarsuar-
mi Thingvallami oqaloqatigereer-
lugillu angusani naammagisimaar-
nerarpai.
Isumaqatigiinnialivinnginner-
minni peqataasut tamarmik oqa-
luffimmi Thingvallamiittumi naa-
lagiaqqaarput, naalakkersuisut siu-
littaasuat aallarniutaasumik qin-
nussisuliullugu kingornalu tussiuti-
gineqarpoq: »Annaassisunnguatta
asagamisigut«.
Ataatsimeereeramik naalakker-
suisut siulittaasuat oqaluttuarpoq
Tunumi ammassattarineqarsinnaa-
sut 12 procentiisa Kalaallit Nu-
naannut tunniunneqartarnissaat
aallaavigisimagini.
Isumaqatigiinniarnerilli nalaan-
ni naalakkersuisut siulittaasuata u-
kiormannamuugallartoq akuersis-
sutigisimavaa Kalaallit Nunaata 10
procentinik pisassinneqarnissaa,
peqatigitilluguli piumasarisimallu-
gu ammassaqassusia ammassaallu
inooriaasiat ukiap ingerlanerani ili-
simatuunit misissuiffigineqassasut.
— Erseqqissumilli isumaqatigissu-
teqarnissarput anguniarlugu 12
procentit aallaavigisimavagut, naa-
lakkersuisut siulittaasuat erseqqis-
saavoq.
Steingrimur Hermannssonittaaq
isumaqatigiinniarnikkut angusaa-
simasut naammagisimaarnerarpai,
oqarporlu ataatsimiinnermi pisi-
masut, nammineq pissusissami-
soorsorisani tamaasa naalakkersui-
sunut saqqummiutissamaarini.
Ilisimasaqarluartunik
ataatsimiititaliorneq
Naalakkersuisut siulittaasuata i-
lanngullugu oqaluttuaraa isumaqa-
tigiinninerni isumaqatigiissutigine-
qarsimasut ilagigaat atorfilinnik —
ilisimasaqarluartunik — ataatsi-
miititaliortoqarnissaa, Kalaallit
Nunaata, Savalimmiut Islandillu a-
kornanni sulisussanik, silarsuaq ta-
maat eqqarsaatigalugu arfanniar-
neq puisinniarnerlu pillugit ataatsi-
moorluni isummiutissamik sulia-
rinnittussamik. Naalakkersuisullu
siulittaasuata oqaluttuaraa Kalaal-
lit Nunaata ilisimasaqarluartut
taakkua ukiap ingerlanerani ataat-
simiigiaqqussamaarai, ilimagine-
rarpaalu ilisimasaqarluartut uper-
naap ingerlanerani saqqummiussa-
qarumaartut.
— Greenpeace-kkormiut inuu-
saatsitta ataqatigiissutsittalu tu-
ngaannut piumasarsortittuaannar-
sinnaanngilagut, naalakkersuisut
siulittaasuat oqarpoq. Saassussiu-
arnerat piviusumik akisariaqaler-
parput. Tamanna nunat avannarliit
killiit pingasuullutik isumaqatigiis-
sutigaat.
Naalakkersuisut siulittaasuata
nangilluni oqaluttuaraa norgemiut
naalakkersuisui norgemiullu pisor-
taat saaffigissamaarini suliami tas-
sani peqataaqqullugit kajumissaar-
lugit. — Kalaallit Nunaat norgemi-
ut naalakkersuisuinut saaffiginnis-
suteqassaaq ilisimasaqarluartunik
ataatsimiititaliornermi peqataati-
taqaqqullugit, ataatsimoortumik i-
summersinnaaniassagatta. Tamak-
kununnga tunngasut naalakkersui-
nikkut sakkortuumik paatsuugas-
saanngitsumillu akineqartariaqar-
put, Jonathan Motzfeldt oqarpoq.
Motzfeldt oqarpoq.
Tupinnaannartumik
amerlassusillit
Ammassattassat 10-12 procentii
tonsinngorlugit qanoq amerlatigi-
nersut apeqqutigineqarmat naalak-
kersuisut siulittaasuat oqarpoq,
taakku 130.000 tonsit 150.000 ton-
sillu missinginut naapertuutissasut.
— Tassanimi pineqarput aalisakkat
1 million tonsit missingi, tassa tu-
pinnaannartumik amerlassusillit,
Jonathan Motzfeldt oqarpoq.
Maannakkut ajornartorsiutaa-
soq, immaqalu ajornartorsiutit
qaangerneqarsinnaalernissaannut
pissutaasoq tassaavoq, ammassap-
parujussuaqarnera aammalu taak-
ku atorlugit qajuusaasiat uulialial-
lu silarsuarmi akikitsuararsuune-
rat. Taamaattumik immaqa ajor-
nartorsiutit qaangersinnaajumaar-
pagut.
Jonathan Motzfeldtip ilanngul-
lugu oqaluttuaraa islandimiut isu-
maqartut ammassat sivisunerusu-
mik imminniittartut, taamaattu-
millu namminneq pisarineqarsin-
naasut tamarmiusut 80 — 85 pro-
centii pisarisariaqaritik. — Am-
massaalliukua julimiit oktoberip
tungaanut Tunup imartaaniittuar-
tartut. Ammassat 47 procentii iner-
simasunngornissamik tungaanut
Tunup imartaaniittuartarput, naa-
lakkersuisut siulittaasuat Jonathan
Motzfeldt oqaluttuarpoq.
Reykjavik (AG): Skal man tro de is-
landske medier, så kan de grøn-
landske forhandlere, der i sidste uge
var i Island landsstyremedlem Mo-
ses Olsen og landsstyreformand Jo-
nathan Motzfeldt — være tilfreds
med forløbet på problemet om-
kring loddefiskeriet ud for Øst-
grønland.
Også landsstyreformanden gav
udtryk for tilfredshed, da han hav-
de afsluttet sine forhandlinger med
den islandske statsminister Stein-
grimur Hermannsson og Færøer-
nes lagmand Atli Dam i den island-
ske Nationalpark Thingvalla.
Før de egentlige forhandlinger
samledes deltagerne i kirken på
Thingvalla, hvor landsstyrefor-
manden startede dagen med en kort
andagt og efterfølgende spillede
salmen: Nu titte til hinanden de fag-
re fugle små.
Og efter mødet kunne landsstyre-
formanden oplyse, at han i spørgs-
målet om Grønlands andel i lodde-
fiskeriet ud for Østgrønland som
udgangspunkt havde krævet en an-
del på 12 procent af kvoten.
Under forhandlingerne havde
landsstyreformanden dog for inde-
værende år gået med til en grøn-
landsk kvote på 10 procent, samt at
der skulle foretages en videnskabe-
lig vurdering af bestanden og dens
levemønster i løbet af efteråret. —
Men for at få en klar aftale var vort
udgangspunkt i forhandlingerne de
12 procent, understregede landssty-
reformanden.
Steingrimur Hermannsson, der
også udtrykte tilfredshed med for-
handlingerne oplyste efter mødet,
at han nu ville gå til sin regering med
dette udspil, som alle betegnede
som realistisk.
Nedsætter ekspertudvalg
Landsstyreformanden oplyste end-
videre, at man under forhandlin-
gerne var bel vet enige om, at der
skal nedsættes et embedsmandsud-
valg — et ekspertudvalg — mellem
Grønland, Færøerne og Island, der
skal finde frem til en fælles hold-
ning omkring hval- og sælfangsten
på internationalt plan. Landsstyre-
formanden understregede, at
Grønland vil tage initiativet til at-
indkalde disse eksperter, og han
regnede med, at eksperterne ville
blive indkaldt i løbet af efteråret.
— Vi kan ikke fortsat sidde
Greenpeace-folkenes måde at be-
handle vores livskultur på overhø-
rig, sagde landsstyreformanden.
Nu skal vi lave et dynamisk svar på
deres angreb. Det er de tre lande i
Vestnorden enige om.
Landsstyreformanden sagde vi-
dere, at han ville rette henvendelse
til den norske regering og de nordi-
ske myndigheder for at få dem i det-
te samarbejde. — Grønland vil lave
en henvendelse til den norske rege-
ring, hvori vi inviterer dem med i
denne ekspertgruppe, så vi kan
have en fælles holdning. Det er
nødvendigt at svare igen med en
stærk, hård og dynamisk politik
omkring disse ting.
Utrolige mængder
På spørgsmålet om, hvad 10-12
procent af loddefiskeriet vil svare til
i tons, oplyste Jonathan Motzfeldt,
at det vil svare til en kvote på mel-
lem 130.000 til 150.000 tons. Der er
tale om ialt 1 million tons fisk.
Det, der er det store problem og
som måske gør, at det måske er til at
løse, er, at bestanden er meget stor,
og at priserne for fiskemel — og olie
på verdensmarkedet er helt i bund.
Det gør det lettere at tale om proble-
met i øjeblikket.
Det islandske standpunkt er, at
lodden befinder sig lang tid hos
dem, at de skulle være berettiget til
at tage mellem 80 til 85 procent af
totalkvoten. Men i realiteten befin-
der lodden sig i farvandende ud for
Østgrønland i tiden mellem juli til
oktober, og det drejer sig om 47 pct.
af bestanden.
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
Varehuset DOBI A/S
Postbox 210 - 3950 Ausiait
Telefon 4 22 31
Neqeroorut pitsassuaq!
Atuagagdliutit ataatsimoortukkuutaat 1861-imiit 1952-imoortut
pisiarikkit. Ukiumi ataatsimi saqqummersimasut ataatsimoortin-
neqarsimasarput kalaallisullu allaasitoqaq atorlugu allagaallutik.
Taakku qaammammut ataasiarlutik saqqummertarput.
Inniminniinissamut immersugassaq ataaniittoq immersoruk.
□ Pisartagarilerumavakka
Ateq:_______________________________________________
Najugaq:_
llloqarfik:.
Uunga nassiuguk: A/G, Box 39, 3900 Nuuk.
Atuagaq ataaseq akeqarpoq 75,- kr.
Normut saqqummereersut
uku piumavakka
□ □ □ □ □