Atuagagdliutit - 27.08.1986, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 35 1986
Verdens største forekomst
af niobium og tantal findes
15-20 km. fra Narsarsuaq
Men malmen er meget utilgægelig, og ligger i meget kuperet bjerglandskab i 1400-
2000 meters højde, omgivet af gletchere og søer til alle sider.
Sisammut akussat annersaat
Narsarsuup qanittuaniippoq
Aatsitassarli tikikkuminaatsumiippoq qutaarluusunik qaqqartuumi 1400-2000
meeterisut qatsitsigisumi serminit tasernillu tamatigut unguneqarsimalluni
Ujarassiooq Karsten Secher allisitsiuserluni misissuisoq aatsitassaqarfim-
mi.
Karsten Secher, GGU, i gang med luppen for at se de enkelte krystaller.
(Narsaq-Foto)
Motzfeldtip tasianut aatsitassamik takuniaasut, saamilliulluni John Pe-
dersen, Nuna Oil-imit, qiterliulluni Ote Hawpoth, Nordisk Mineselskab ta-
lerpilliullunilu Donald Rotherham, Placer Delelopment-imit Canadamit.
Deltagere på ekskursionen ti! Motzfeldts-Sø. Til venstre: John Pedersen,
Nuna Oil. I midten: Ole Hawpoth, Nordisk Mineselskab og ti! højre: Do-
nald Rotherham, Placer Development LTD Canada. (Narsaq-Foto)
Sapaatip akunnerata naanerani i-
nuit 14-it helikoperimik takuniaa-
sinneqarput Motzfeldtip tasianik
pisagaata eqqaanut nammineerlu-
tik misissuataarlugulu isummerfi-
giniassammassuk piiaasoqarsin-
naajumaarnersoq tamaani nassaa-
mik sisammut qajannaallisaatissa-
mik niobiumimik tantalimillu, im-
maqa silarsuarmi taamaattoqarfiit
annersarisaannik. Missiliuunne-
qarpoq aatsitassaq minnerpaamik
100 mili. tonsiusoq, niobiumimik
akua procentip affaralugu, tantali-
millu akua quleriaammik minne-
rulluni. Takuniaaqataasut ilaat u-
jarassiooq Karsten Secher AG-imut
oqarpoq nassaaq soqutigineqaqi-
soq annertunerujussua pissutigalu-
gu.
Namminersornerusunit Aatsi-
tassanillu Ataatsimiittartoqatigiin-
nit sinniisut saniatigut peqataapput
aatsitassarsioqatigiit sinniisaat
Brasiliamit, Canadamit, Tuluit Nu-
naannit, Nordisk Mineselskabimit,
Greeneximit aamma Nuna Oil-i-
mit.
Qulaagut aqquserlugu
Karsten Secher oqarpoq nassaaq
nunap timaaniittoq Narsarsuup ku-
jataani kitaani 15-20 km-tut unga-
sitsigisumi Motzfeldip tasiata avan-
naa’tungaani. Aatsitassaqarfik qu-
taarluusunik qaqaalimmiippoq
1400-2000 meeterisut qatsitsigisumi
anorlersuaannangajattumi, tikik-
kuminaaqalunilu serminit tatsinillu
ungalusaagami. Piiaarneqassappat
sermeq taserlu aqqusaarlugit assar-
tortariaqassaaq, immaqalu sermeq
qulaallugu ungerutissiamik aqqusi-
ortariqassaaq palammarsuillu tat-
sikkut assartuutigisariaqassallutik.
Allanilli aamma ajornartorsiu-
tissaqarpoq. Ujaqqaqp aatsitassa-
nik akua kissaatigineqarsinnaasu-
tut annertutiginngilaq. Niobium-
mertaa procentip affaannaanik an-
nertussuseqarpoq tantalertaalu tas-
sannga quleriaammik annikinne-
rulluni.
Silarsuarmi tamakkoqarfiit a-
merlanngillat. Maniitsup kangiani
Qaqqaarsuk peqarpoq amma Ka-
ngerlussuarmi Sarfartoq. Brasiliali
silarsuarmi taakkuninnga nioqqu-
siornerpaavoq, tassa atorneqartar-
tut 85 pct-iat tunisaramiuk. Kar-
sten Secher oqarpoq Brasiliami aat-
sitassaq taamaattoq nunatsinnin-
ngarnit quleriaammik akoqarneru-
soq kiaattup silaannaani qaarsoq
issunngulertortaqimmat taamaalil-
lunilu ujarak aatsitassanik pineqar-
tunik akoqarnerulersarluni.
Uranertaqalaartoq
Narsarsuulli eqqaani nassaami
uran aamma ajornartorsiutaasus-
saavoq. Aatsitassarmi nassaarine-
qarpoq 1981-imi uranimik ujarler-
nermut atatillugu, paasineqarluni-
lu uranimik akoqalaartoq. Ullu-
mikkut uran silarsuarmiunit soqu-
tigineqarpianngilaq nassaallu ilua-
qutigineqassappata uranertaat su-
mut arlaannut isumaannarlugu i-
nissittariaqassaaq.
Kisianni tamakku suli tassa eq-
qarsaatigineqalinngillat, aatsaam-
mi misissuineq aallartilaarpoq. Nu-
nat allat aatsitassarsioqatigiivisa
sinniisui takuniaaqaammerput mi-
sissugassanillu angerlaasseqqam-
merlutik.
— Qanoq iliuusissaq tulleq tas-
saassagunarpoq aatsitassarsioqati-
giit kalaallit qallunaallu pisortaan-
nut saaffiginnissuteqarnissaat mi-
sissueqqinnissamut akuerineqar-
nissamik qinnuteqarlutik. Qular-
nanngilarlu ukioq qaangiuppat aat-
saat tamanna piumaarpoq, Karsten
Secher oqarpoq.
Ujarassiuut takuniaasitsinermi peqataasut arnartaqarputtaaq, unalu ar-
naqpinnersoq tassa Carol Parkers, Tuluit nunaanni aatsitassarsioqatigiin-
nit aallartitaq.
Ikke alle geologer på turen til Motzfeldts-Sø er langskæggede og usoignere-
de. Dette smukke eksemplar hedder Carol Parkers og er udsendt af McAl-
pine Minerals L TD i England. (Narsaq-Foto)
Motzfeldtip tasiata eqqaani qaqqaq pinngorsimavoq ukiut 1200 milliuunit
matuma siOrnagut nunarsuullu iluanit qaffarami aatsitassanik niobiumi-
mik tantalimillu akuneqarsimalluni qummukarnermini.
Fjeldformationen ved Motzfeldts-Sø er dannet for 1200 mili. år siden. Da
den var på vej op nedefra jorden blev den beriget med niobium og tantal.
(Narsaq-Foto)
I week-enden var et eksperthold på
14 mennesker på en helikoptertur til
egnen omkring Motzfeldts-Sø for
ved selvsyn at vurdere muligheder-
ne for udnyttelse af en af verdens
måske største forekomster af niobi-
um og tantal. De to mineraler bru-
ges som bekendt i stålindustrien,
forekomsten er anslået til at inde-
holde mindst 100 millioner tons
malm med en lødighed på omkring
en halv pct. niobium og 0,05 pct.
tantal. En af deltagerne på ekskur-
sionen, geologen Karsten Secher,
GGU, siger til AG, at forekomsten
omfattes med megen interesse, for-
di den er så voldsom stor.
Foruden repræsentanter for
Hjemmestyret og Fællesudvalget
for Mineralske Råstoffer deltog re-
præsentanter for mineselskaber fra
Brasilien, Canada, England, Nor-
disk Mineselskab, Greenex og Nu-
na Oil.
Måske en svævebane
Karsten Secher siger, at forekom-
sten ligger inde i landet, 15-20 km.
sydøst for Narsarsuaq på nordsiden
af Motzfeldt-Sø. Den findes i altid
blæsende alpint terræn i 1400-2000
meters højde, omgivet af gletchere
og gletchersøer, som gør det ganske
ufremkmmeligt. Hvis der kan blive
tale om udnyttelse, så skal man
krydse en gletcher og selve søen for
at transportere malmen. Og det kan
formentlig klares med en svæveba-
ne over gletcheren og med store
pramme over søen.
Men der er også andre proble-
mer. Lødigheden er ikke så stor,
som man kunne ønske sig. Indhol-
det af niobium er omkring en halv
procent, og tantalindholdet er ti
gange mindre.
Der er ikke så mange forekom-
ster af niobium og tantal ude ver-
den. Der er en forekomst øst for
Maniitsoq ved Qaqqaarsuk og en
anden findes ved Paradis-dalen ved
Kangerlussuaq. Men Brasilien er
verdens største producent af de to
mineraler og leverer 85 pct. af ver-
densforbruget. Karsten Secher si-
ger, at malmen dernede måske er ti
gange så rig som i Grønland, fordi
jorden forvitrer meget dernede i det
tropiske klima og derved gør ind-
holdet af niobium og tantal meget
rigere.
Lille uranindhold
Men der også et uranproblem ved
Motzfeldts-Sø. Malmen blev fun-
det i 1981 i forbindelse med uranef-
tersøgningen, og den her omtalte
forekomst har lille indhold af uran.
I dag er der ikke så mange i verden,
der interesserer sig for uran, og hvis
forekomsten af niobium og tantal
skal udnyttes, skal man have et sted
til at ligge uranen bagefter.
Men så langt er man ikke kom-
met i overvejelserne. Undersøgel-
serne er på et meget tidligt stadium.
Repræsentanter for udenlandske
mineselskaber har netop besøgt
området og har taget prøver med
hjem til analysering.
—Det næste skridt bliver uden
tvivl, at selskaberne henvender sig
til de grønlandske og danske myn-
digheder og anmoder om tilladelse
til nærmere undersøgelse af fore-
komsten. Og der vil sikkert gå et år,
før man kommer så vidt, siger Kar-
sten Secher.