Atuagagdliutit - 26.10.1993, Blaðsíða 5

Nr. 101 • 1993

GRØNLANDSPOSTEN
IlanngutasslortoitMvut
Korrespondenter___________
Nanortalik: Klaus Jakobsen.
Qaqortoq: Lars Lundblad,
Narsaq: Johan Egede,
Paamlut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller,
Sislmiut: Manasse Berthelsen,
SivdleK
Kangaatslaq: Lone Madsen,
Aaslaat Oluf Ostemann,
Qaslglanngult Søren Lange,
INUlAQATIGinTUT AVIISI QeqertareuaqiHans Peter Grønvold
1861-imi tunngavilemeqarloq Upemavlk: Samuel M March,
Partiilersuulluni politikkimuj Qaanaaq: “n"'
aningaasaqamikkullu immikkut Tasiiiao-Simon jemensen
arlaannaanulluunniit atanngilsoq mo^ormllt Jera Napaattoq,
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Annoncet
Annoncer
Naqlterisitalsoq
Udgiver__________
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutitf
Grønlandsposten
Industrivej 43,
Postbox 39,3900 Nuuk,
TO: 210 83 Fax: 2 54 83
Slutersulsut
Bestyrelse
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
TO. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
(Danmark: Kl. 13-16 og 17-20).
Svend Aage Svalberg
TO. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunnlucsllflssaq klngulleq:
Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10.
Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10.
Sidste indleveringsfrist fon
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10.
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10.
Arxab Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Silvana Maqe Nielsen
Plwrtagaqurncq
Abonnement
Allattoqarfik
Administration/: iiliiif:
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement m/p.w. kr. 857,
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 1204X5-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Jan H. Nielsen (forretningsfører),
Jacobine Oster
Allaftiup ammasarfia/Kontortid:
Ataasinngomeq-tallimanngomeq/
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
Sullarinnmut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.),
Miki Larsen (Grafik),
Aaqqleaidsutmeqarfik:
Chefredaktion:
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm.)
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Ntaslk
Reklame
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Aleqa Kleinschmidt (nuts.Aolk)
Larseeraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fbL)
Silvana Maqe Nielsen
Lis Stender
Box 929.3900 Nuuk
Fax 2 31 47
Pisuut pissarissaartorsuupput...
All. Egon Sørensen, Nuuk
Kina pisuujua, kinalu piitsuua. Apeqqut taamaat-
toq ajomanngitsuararsuarmik akineqarsinnaagu-
narpoq. Aningaasaatillu pisuujupput, aningaasaa-
teqanngitsullu piitsuullutik.
Immaqami aamma tamanna ilumoorpoq. Pisuu-
mimmita imminut taaniaraanni qanoq aningaa-
saateqartigisariaqarpa. Bingo-mi 10.000 kroninik
eqquisimagaanni pisuunngornerunerluni. Aap,
inuit ilaat taamatut oqarsinnaapput. Taamaanngi-
laq, ilaat oqarsinnaapput.
Qeqertamut inoqanngitsumut nunnissimaguit
perliliivillutillu, taava karsimik nerisassanik ulik-
kaartumik nunamut tipisoqarsimappat pisuunn-
goriataassaatit.
Taamaammat pisuujuneq aningaasaannartigut
nalilerneqarsinnaanngilaq. Tassani sianissuseq
apeqqutaaneruvoq. Pisuujunermut sianissuser-
mik taasinnaavarput. Paarlattuanillu aamma piit-
suunermut sianissusermik oqarsinnaavugut. Nu-
narsuarmi angutit pisuujunersaasa ilaat, Howard
Hudges qaliani ineerannguami nikanavissumi isu-
makillisimavilluni toquvoq. Taanna immaqa piit-
suunermut sianissuseqarsimavoq. Inoqarportaaq
sapinngisatik tamaat sipaarniarlutik aningaasami-
ninnguarmilluunniit atuineq ajortunik, taakkumi
suli naammattunik peqannginnerarneqarlutik ilu-
minnit oqaluttuunneqartarsimagunarput.
Aammattaaq inoqarpoq inoqamminnik najoru-
nikkit pissarsiaqarnerussallutik nalunngisamin-
nik najuiniarlutik aningaasaatiminnik tamanik
atuisartunik, taakku tassaapput pisuujunermik si-
anissusillit iluminnit oqaluttuunneqartartut inuu-
neq aningaasanik naleqanngitsoq, kisiannili misi-
gisanik naleqartoq.
De rige har det godt...
Af Egon Sørensen, Nuuk
Hvem er rig, og hvem er fattig. Det spørgsmål er jo
nemt nok at besvare. Dem, der har mange penge, er
rige, og dem, der ingen har, er fattige.
Men er det nu også helt rigtigt. Hvor mange
penge skal man have, før man kan kalde sig rig.
Vinder man 10.000 kroner i bingo, er man så rig.
Ja, vil nogen sige. Sludder, vil andre sige.
Er du strandet på en øde ø og er ved at dø af sult,
og der så driver en kasse i land fyldt med mad, så
er du pludselig rig.
Rigdom har altså ikke så meget med penge at
gøre. Det er mere en bevidsthedstilstand. Vi kunne
kalde den velstandsbevidsthed. Omvendt kan vi
også tale om fattigdomsbevidsthed. En af verdens
rigeste mænd, Howard Hudges døde på et usselt
kvistværelse nedsunket i dyb depression. Han led
formentlig af fattigdomsbevidsthed. Der er menne-
sker, som sparer alt det op de kan og aldrig bruger
en krone, fordi de har en indre fattigrøv, der fortæl-
ler dem, at de stadig ikke har nok.
Og der er mennesker, der bruger de sidste penge
til at rejse et sted hen for at besøge en, de har
udbytte af at være sammen med, fordi de har en
indre velstandsbevidsthed, der fortæller dem, at
livet ikke er penge, men oplevelser.
I et af eventyrerne er der en konge, som sender
sine tjenere rundt i kongeriget for at finde landets
lykkeligste mand og bringe hans skjorte med tilba-
ge. Hvis kongen fik denne skjorte, troede han, at
han også ville blive lykkelig. Tjenerne kom tilbage
efter at have fundet den lykkeligste mand, men
beklageligvis var han ikke i besiddelse af nogen
skjorte.
Det er nu lettere at være ulykkelig med penge
end uden penge, siges det. Ja måske, men det ud-
trykfor fattigdomsbevidsthed. Fattigdomsbevidste
mennesker ved som regel ikke, hvad de vil, de tager
ikke ansvar for noget, udskyder tingene og føler
ikke, at de fortjener succes. Hvis de har penge, er
det fordi de er nærige og ikke nænner at bruge dem
på sig selv.
Den velstandsbevidste derimod har et klart bille-
de af, hvad han ønsker, troen på, at han vil opnå det
og er i besiddelse af de praktiske færdigheder, der
skal til for at føre troen ud i livet. Hvis ikke han har
dem, bruger han gerne sine sidste penge på at opnå
dem. Han bruger sin tid på at skabe successer, ikke
på at undgå fiaskoer.
Nu er der landstingssamling og næste års finans-
lov er et væsentligt punkt på dagsordenen. Der skal
spares, og selvfølgelig skal der det, for vi skal ikke
bruge flere penge, end der er til rådighed.
Men lad os i sparebestræbelserne bevare vor vel-
standsbevidsthed, så de penge, der er, bliver brugt
til mest mulig lykke for flest mulige mennesker.
Velstandsbevidsthed skaber velstand og økono-
misk tilfredsstillelse. Fattigdomsbevidsthed ska-
ber fattigdom og sure miner.
Oqaluttuat ilaanni oqaluttuarineqarpoq kunn-
gip kiffani kunngeqarfimmi angalaartikkai nuna-
mi angutit pilluamersaannik nassaamiartillugit,
nassaarigunikkulu ilullia oqqutsinniarlugu. Kunn-
gi isumaqarsimavoq ilulleq taanna atiguniuk pillu-
alissalluni. Kiffat angut pilluamerpaaq nassaari-
gamikku uterput, kisiannili ajoraluartumik taanna
ilulleqanngilaq.
Aningaasaateqarluni pilluaatsuugaanni anin-
gaasaateqarani pilluaatsuunermik atoruminame-
rusartoq oqaatigineqartarpoq. Aap, immaqa taa-
maappoq, kisianniliuna piitsuunermut siassuse-
qamermik tamanna ersiutaasartoq. Inuit piitsuu-
nermut sianissuseqartut nalugajunnerusarpaat
suniamerlutik, aammalu akisussaaffimmik tigusi-
neq ajorput, kinguartiteriuartarlutik kiisalu iluat-
sitsisariaqarnissaminnik eqqarsaateqartaratik.
Aningaasaateqarsimagaagamik tigumatoorsuu-
sarput, imminnullu atornissaalluunniit iluatigi-
sarlugit.
Kisiannili pisuujunermut sianissusillip tamatu-
ma akerlianik naluneq ajorpaa sumik kissaateqar-
nerluni, angusaqarniartilluni imminut upperisuu-
sarluni aammalu angusassatut upperisani piviu-
sunngortinniassaguniuk piginnaaneqartarluni. Pi-
ginnaanerit tamakku nammineerluni piginngikku-
nigit anguniakkani piviusunngortinniarlugit anin-
gaasaatini nunnguutigigaluarunigilluunniit ator-
sinnaasarpai. Iluatsitsiniarluni piffissani atortar-
paa, iluatsinngitsoortunut atomiamagu.
Massakkut inatsisartut ataatsimiipput, ukiullu
tulliani aningaasanut inatsisissaq oqallisissanut
annertunerpaanut ilaavoq. Sipaarniartoqassaaq,
soorunami taamaasiortoqassaaq, aningaasammi
pigeriikkagut sinnerlugit atuisoqartussaanngilaq.
Kisiannili sipaamiar-
nissamut ilungersornit-
ta saniatigut pisuuju-
nermut sianissuserput
attatiinnarniarniarti-
gu, aningaasallu pigisa-
gut sapinngisamik
inunnut amerlanerpaa-
nut pilluaataasumik
atorniarlutigit. Pisuu-
junermut sianissuseq
pisuujunermik anin-
gaasatigullu naamma-
gisimaarinninnermik
pilersitsisarpoq. Piit-
suunermut sianissuseq
piitsuunermik isuma-
nerlunnermillu kingu-
neqaannartarpoq.
Færinger til Danmark
ÅRHUS(RB) - Danmark
kan vente en betragtelig
stigning i tilstrømningen
af færinger straks efter
den 1. november.
Fra den 1. november
kan færinger få udbetalt
arbejdsløshedsunder-
støttelse i Danmark, og
den regel har mange fæ-
ringer i månedsvis ventet
på, siger lederen af den
færøske arbejdsløsheds-
formidling, Torgerd
Nielsen.
Hun tør ikke sætte tal
på, hvor mange færinger,
der vil flytte til Dan-
mark, men siger, at ar-
bejdsløshedskassen har
mærket betydelig inter-
esse for de nye regler.
Navnlig yngre ufaglærte
og faglærte færinger ven-
tes at benytte sig af de
nye danske dagpengereg-
ler.
På Færøerne er den
maksimale dagpengesats
omkring 8000 kroner, og
efter et år falder beløbet
til omkring 4000 kroner.
I Danmark er den maksi-
male dagpengesats
11.400 kroner om måne-
den.