Atuagagdliutit - 11.11.1993, Blaðsíða 3

Nr. 106 • 1993
3

GRØNLANDSPOSTEN
Jens Heilmann, viceborg-
mester Maniitsoq: - Allaat
kalaaleqatigut qallunaatut
oqalussinnaasut oqalutse-
qartariaqarnermik isum-
mertoqaraangat, pisuutitsi-
niarpaluttumik malunniut-
tarput. Kisiivimma kommu-
nalbestyrelsimi sulininni
nutserisoqarnissara pisaria-
qalersittarakku, kalaalli-
suinnavik oqaaseqarnera
pillugu. TaamaalUlunga
toqqanerluttutut misigisar-
punga, »ila uanga naluallaa-
qaanga«.
Jens Heilmann, viceborg-
mester Maniitsoq: - Selv
grønlændere, der kan tale
dansk bebrejder mig, når ta-
len falder på, at jeg har brug
for en tolk. Jeg er den eneste
i kommunalbestyrelsen i
Maniitsoq kommune, derh
ar brug for en tolk. Derfor
føler jeg mig utryg, når jeg
har brug for tolk, ogjegtæn-
ker på hvor dum jeg er.
Kalaaliugama pillagaavunga
Jens Heilmann, Nukappiaraq, kisimi Maniitsup kommunalbestyrelsiani
nutserisoqamissani pisariaqartippaa. Tamanna ajomartorsiutigisarpaa
All.: Samuel Sandgreen
KØBENHAVN - Nukap-
piaraq - Jens Heilmann -
Napasoq-mi niuertorusiuni-
kuuvoq ukiuni 1951-miit
1966-mut. Napasumiinner-
mini Maniitsumi kommu-
nalbestyrelsimi ilaasortaa-
voq 1955-mit 1966-mut.
1966-imi Maniitsumut ila-
quttanilu nuukkamik aali-
sartutut, kinguneratigullu
namminersortutut suhvoq.
1979-miit 1989-mut Maniit-
sup kommuniani borgme-
steriuvoq. Ullumikkullu
kommuunalbestyrelsimi su-
linermini viceborgmesteriu-
voq.
Nukappiaraq sulinermi-
nut atatillugu Københavni-
miinnerani Nunatsinni
oqaatsinik atuinerput pillu-
gu oqaloqatigisimavara.
Imatullu oqaluttuarpoq:
- Borgmesteriunerma na-
laani kalaallisuinnaq oqaa-
seqarnera pillugu ajornar-
torsiuteqanngilanga. Kik-
kut tamarmik piareersi-
mapput ikiussallunga. Kisi-
annili borgmesteriujunnaa-
rama malugilerpara aatsaat
uanga sanngiinnerussute-
qarlunga kalaallisuinnaq
oqaluttarama - naak Kalaal-
lit Nunaanniikkaluarluta.
Kalaallisuinnaq oqaaseqar-
nera pillugu sanngiinnerus-
suteqarnera atuuppoq kom-
munemi atorfilinnut aam-
ma namminersorlunga sule-
qa tinnu t piginneqatinnullu.
Pisuutitsiniaasut
- Allaat kalaaleqatigut qallu-
naatut oqalussinnaasut
oqalutseqartariaqarnermik
isummertoqaraangat, pi-
suutitsiniarpaluttumik ma-
lunniuttarput. Kisiivimma
kommunalbestyrelsimi suli-
ninni nutserisoqarnissara
pisariaqalersittarakku, ka-
laallisuinnavik oqaaseqar-
nera pillugu. Taamaalillun-
ga toqqanerluttutut misigi-
sarpunga, »ila uanga nalual-
laaqaanga«.
- Kisianni eqqarsaatigillu-
ariarlugu eqqarsartarpunga
»ila taamaannginnguatsiar-
poq. Uagununa nunatsin-
niittugut, taakku uagutsi-
tut oqaluttariaqarput.«
- Namminersortutut pi-
ginneqatikka suleqatigitil-
lugit allassimagaangata
imaluunniit nalunaarusior-
simagaangata kissaatigisar-
para kalaallisuunngortinne-
qassasut. Taakkuu oqartar-
put kalaallisuunngortissap-
pata uagut suliakkersuisu-
gut nutsemeqarnissaannut,
taamaattumillu nutserneri
uagut nammineerluta aki-
lissagigut.
- Uanga taanna mamiagi-
saqaara, oqartarpunga nut-
serisoqassappat kalaallit su-
liakkersuisuunngillat, qal-
lunaat suliakkersuisuupput
kalaallisut oqalussinnaann-
ginnamik - taamaattumik
piginneqatigiiffitta nutseri-
neq akilertariaqarpaa. Er-
niinnaq erseqqissuliulertar-
put uagut pisuusugut qallu-
naatut oqalussinnaanngin-
natta. Kisianni nunatsinni
taamaanngilaq. Aamma taa-
maattariaqanngilaq.
Suut tamarmik
qallunaatut
- Aningaaserivimmut saaffi-
ginnikkaanni suut tamar-
mik qallunaatuinnaq sulia-
rineqartarput. Inatsisitigut
imaluunniit aningaasaqar-
nikkut ikiorteqassagaanni
kisianni qallunaanik ikior-
teqarluni. Nutsernerilu ki-
ap akilissavai? Tassa Kalaal-
lip. Ila taamaattariaqann-
gikkaluarpoq.
- Ukioq aperujussuarne-
rani aqqusinermi biilit illini-
liorfii kisiisa aqqutigisin-
naallugit, qallunaaq saneq-
qukkatsigu aqqutissatsin-
nik assiilluni nikorfasoq.
Saneqqunnerrani biilit sa-
neraani tarrarsuutaanik
tagiaratsinni eqqartuussi-
sunut unnerluutigaatigut.
- Eqqartuussivimmi ape-
rigakku soormi nissumi illu-
aluunniit uiimiallalaarsi-
manngilaa, taava tarrarsuu-
titsinnik attupallassimas-
sanngikkaluarparput. Aki-
vaanga taamaalioraluaruni
uppatini sequmissagigut
qallerneqarluni, uagullugo-
oq tiimimut 20 km-iiterer-
sornerarluta. Uflalu aput
ititigisoq taamak sukkali-
saartoqarsinnaanngitsoq.
- Tassa kalaaliugama eq-
qartuussisup politiillu taan-
na upperaat. 1966-imi biili-
nut angallassisinnaanermut
allagartartaarama manna
tikillugu mianersuaallioru-
jussuarsimanngilanga.
Aamma eqqartuussisoq
oqarfigaara ukiumut ulloq
ataasiinnaq aperujussuar-
tarpoq, taannalu pissutaal-
luni tarrarsuutinnik tagiaa-
vunga. Mamianartuuvoq
kalaallisuinnaq oqaluttar-
nera pissutigalugu pillagaa-
gama akiliisussanngorti-
taallungalu.
- Imaammi nunatsinni in-
gasatsigaaq. Issaq nuliara
Maniitsumi Nuna Bankimi
bankkortissarsiorami nuna-
ni allani atomeqarsinnaasu-
mik. Qallunaap direktørip
tuniumanngilaa oqarluni:
sussagakku taamaattumik
korteqamissat nunanut al-
lanulluunniit angalasinnaa-
nak. Uffa massa arlaleriar-
luta nunani allaniittartu-
gut. Aningaaserivimmi £illa-
mi pissarsiorami qjomann-
gingaarami, appiussortin-
nanilu pissarsivoq.
Jens Heilmann: - Borgme-
steriunerma nalaani kalaal-
lisuinnaq oqaaseqarnera pil-
lugu ajornartorsiuteqanngi-
langa. Kikkut tamarmik pi-
areersimapput ikiussallun-
ga. Kisiannili borgmesteriu-
junnaarama malugilerpara
aatsaat uanga sanngiinne-
russuteqarlunga kalaalli-
suinnaq oqaluttarama -
naak Kalaallit Nunaanniik-
kaluarluta.
Jens Heilmann: - Mens jeg
var borgmester havde jegin-
gen problemer med at være
grønlandsk-sproget og ikke
kunne tale dansk. Alle var
klar til at hjælpe mig. Først
eller at jeg ikke længere var
borgmester, bemærkede jeg,
at jeg havde en svaghed ved
kun at være grønlands-
ksproget - selv om vi er i
Grønland. (Ass./foto: Samu-
el Sandgreen)
Danskerne
bestemmer
Jens Heilmann, Nukappiaraq, er den
eneste, der har brug ror en tolk i
kommunalbestyrelsen i Maniitsoq. Det
kan give problemer
Af Samuel Sandgreen
KØBENHAVN - Jens
Heilmann var udstedsbesty-
rer i Napasoq i årene 1952-
1966, og var kommunalbe-
styrelsesmedlem i Maniit-
soq Kommune 1955 til 1966.
Da han og hans familie flyt-
tede til Maniitsoq i 1966 var
han fisker og startede sene-
re sin egen virksomhed. Han
har været medlem af kom-
munalbestyrelsen i Maniit-
soq siden 1979 og var borg-
mester i perioden 1979-89.1
dag er han viceborgmester.
Mens Jens Heilmann var i
København på tjenesterejse
snakkede jeg med ham om
sprogproblematikke i Grøn-
land. Han fortæller:
- Mens jeg var borgme-
ster, havde jeg ingen proble-
mer med at være grøn-
landsk-sproget og ikke kun-
ne tale dansk. Alle var klar
til at hjælpe mig. Først efter
at jeg ikke længere var borg-
mester, bemærkede jeg, at
jeg havde en svaghed ved
kun at være grønlandsk-
sproget - selv om vi er i
Grønland.
- Denne svaghed viste sig
ved samarbejdet med de an-
satte danske medarbejder i
kommunens forvaltning og
samarbejdspartnerne i for-
bindelse med mit arbejde i
det private erhvervsliv.
Bebrejder mig
- Selv grønlændere, der kan
tale dansk bebrejder mig,
når talen falder på at jeg har
brug for en tolk. Jeg er den
eneste i kommunalbestyrel-
sen i Maniitsoq kommune,
der har brug for en tolk.
Derfor føler jeg mig utryg,
når jeg har brug for tolk, og
jeg tænker på hvor dum jeg
er.
- Men når jeg tænker nær-
mere over det, føler jeg, at
det ikke hænger sådan sam-
men. Vi er i vores land, det
er danskerne, der skal tale
grønlandsk.
- Når mine medejere i det
private erhvervsliv har fået
udarbejdet meddelelser, be-
retninger eller rengskaber,
kræver jeg, at materialet
oversættes til grønlandsk.
De indvender, at det i så fald
er os, der bebyrder dem med
arbejde, og at vi selv skal be-
tale for oversættelsen. Det
finder jeg udmygende.
- Jeg argumenterer, at det
ikke er grønlænderne, der
bebyrder andre med arbej-
de, men danskerne, fordi de
ikke kan tale grønlandsk - og
på den måde er det selskabet
selv, der skal betale for over-
sættelsen. Snart gør de det
klart, at det er min skyld,
fordi jeg ikke kan tale dansk.
Men sådan er det ikke, når
vi er i vores eget land, og
sådan skal det heller ikke
være.
Alt på dansk
- Når man henvender sig til
banken, foregår alt arbejdet
Maniitsumi viceborgmesteri
Jens Heilmanni Køben-
havnimi tikeraarnerani
Samuel Sandgreen-ip naa-
pissimavaa oqaloqatigalugu.
Mens viceborgmester i Ma-
niitsoq Jens Heilmann var
på et besøg i København fik
Samuel Sandgreen en snak
med ham. (Ass./foto: Samu-
el Sandgreen)
på dansk. Når man skal ha-
ve juridisk eller økonomisk
bistand foregår det hele på
dansk. Og hvem skal betale
for oversættelsen? Det gør
grønlænderne. Sådan bør
det ikke være.
- For nogen tid siden, da
der var hård snestorm, kør-
te jeg forbi en dansker. Da
jeg kun kunne køre på de dy-
be hjulspor på vejene, kunne
jeg ikke dreje væk, så jeg
strejfede manden med bi-
lens sidespejl. Han indgav
sagen til kredsretten.
- Under retssagen spurgte
jeg ham, hvorfor han ikke
flyttede sig lidt væk, da jeg
kørte forbi. Han svarede, at
ellers ville have fået smadret
sine hofter, og at jeg havde
kørt 20 km i timen. Hvordan
kunne jeg det når der var
dyb sne på vejen. Jeg har
haft kørekortet siden 1966,
og har aldrig haft nogen
uheld.
- På grund af denne ene
årlige snestorm, kom jeg til
at strejfe manden med bi-
lens sidespej 1. Det var udmy-
gende, at fordi jeg er grøn-
landsk-sproget, troede de
mere på ham, og jeg blev
straffet med en bøde.
- Så grotesk kan dansker-
ne bestemme over os i Grøn-
land, at min kone ikke kun-
ne få et kreditkort hos Nuna
Bank i Maniitsoq, da hun
bad om et. Bankens direktør
undrede sig over, hvad skul-
le hun bruge det til, når hun
aldrig er i udlandet, og ville
ikke give hende et. Og vi som
ellers tit er i udlandet. Hun
fik sit kreditkort i den anden
bank.