Atuagagdliutit - 16.12.1993, Side 2

Jul hos borgmester Agnethe Davidsen
Agnethe Davidsen sætter julen meget højt og traditionerne bliver fulgt
Borgmester Agnethe Davidsen juulleriartornerani tunniussassaminik pinnersaatissaminil-
luunniit assassullattaavoq. - Siorna emutara juullimut ammartagassaanik mersuuppara
aammalu ikinngutikka qatanngutikkalu juullimi nerriviup qalissaannik mersuullugit.
Ukiormannalu piffissaqaleruma aamma taamaattupajaanik sananiarlunga eqqarsarpunga.
Borgmester Agnethe Davidsen benytter tiden op tiljul til håndarbejde, som enten kern gives
væk i julegave eller til pynt. - Sidste år syede jeg en julekalender til vores barnebarn og syede
juleduge til min veninde og mine søskende. Og lår jeg tid til det i år vil jeg gerne la ve noget
lignende. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
NUUK(LRH) - Jeg sætter
stor pris på julen, ligesom
jeg har det rart i tiden op til
jul, fortæller bogmester i
Nuuk Agnethe Davidsen.
- Jeg bryder mig ikke rig-
tig om den mørke tid, og det
er måske med til, at jeg er så
glad for juletiden. Den mør-
ke tid bliver fortrængt af mi-
ne forberedelser til jul.
- Alle foreberedelserne til
julen begynder 1. søndag i
advent i vores hjem. Og selv-
om vores børn nu er blevet
voksne, og jeg de sidste par
år har haft travlt med mit
arbejde, så har jeg med glæ-
de pyntet op og startet for-
beredelserne til jul i vores
hjem, siger Agnethe David-
sen.
- Specielt i år har jeg glæ-
det mig til forberedelserne,
for jeg har fået et barne-
barn, forklarer Agnethe. Ag-
nethe Davidsens barnebarn
Ulloriaq er to år.
- Jeg vil så gerne glæde
ham. Han er kommet i den
alder, hvor han kan begynde
at opfatte ting, han går og er
begyndt at tale, så jeg glæ-
der mig ekstra til julen i år.
Det er en ny og rar oplevelse
at få et barnebarn.
Forberedelser
Agnethe benytter tiden op
til jul til håndarbejde, som
enten kan gives væk i julega-
ve eller til pynt.
- Sidste år syede jeg en ju-
lekalender til vores barne-
barn og syede juleduge til
min veninde og mine søs-
kende. Og får jeg tid til det i
år vil jeg gerne lave noget
lignende. Der er én, der har
ønsket sig noget af mig, som
jeg selv har lavet, og det er
jeg igang med nu, siger Ag-
nethe hemmelighedsfuldt. -
Jeg håber da jeg bliver fær-
dig inden jul.
- Udover håndarbejde la-
verjeg, ligesom i mange an-
dre hjem, julebag.
- Selvfølgelig kommer ju-
lestjernerne op at hænge 1.
advent, ligesom advents-
kransen bliver tændt. Jeg
kan meget godt lide at lave
juledekorationer, så jeg la-
ver en eller to 1. advent. Op
mod jul laver jeg så nogle
nye, så de kan være friske til
julen. Når jeg laver julede-
korationer bruger jeg ofte
planter fra Grønland og gre-
ne, som for eksempel er
skyllet op på stranden.
- I mange år har vi haft
hjemmelavede juletræer la-
vet af enebærbuske. Min af-
døde svigerfar har lavet en
stamme til os. Den har vi
gemt år efter år og om som-
meren plejer vi så at samle
enebærbuske sammen til ju-
letræet. Men i år har vi ikke
fået samlet enebærbuske, så
vi er nok nødt til at have et
købe-juletræ i år.
Stjålet
- I 1987, da vi skulle flytte
ind i vores hus, havde vi hel-
ler ikke samlet enebærbu-
ske sammen til juletræet, så
vi var nødt til at købe et
grantræ. Ved 11-tiden om af-
tenen, da vi den 23. skulle til
at hente træet ind for at
pynte det, opdagede vi, at
det var blevet stjålet.
- Jeg var 40 år dengang, og
for første gang i mit liv, våg-
nede jeg op den 24. uden et
juletræ. Det var ikke nogen
rar følelse. Derfor gik vi, lige
så snart butikkerne åbnede,
ud for at købe grangrene. På
den måde fik vi et hjemmela-
vet juletræ af grangrenen.
- Jeg synes det er rart med
et hjemmelavet juletræ.
Faktisk er der mange, der
ikke lægger mærke til, at det
er hjemmlavet, før de bliver
gjort opmærksomme på det.
Jul
- Selve julen holdes traditio-
nelt hos os. Den 23. står alt
klar. Juletræet og resten af
hjemmet er pyntet op, så vi
kan stå tidligt op juleaftens
dag for at fejre julen. I år
regner jeg med, at vores bar-
nebarn vil komme tidligt om
morgenen hjem til os.
- Vi står op ved syv-tiden
og lytter til radioen, tænder
lys og deler gaver ud. Om
eftermiddagen forbereder vi
aftensmad og går i kirke.
Om aftenen spiser vi sam-
men hjemme hos os.
-1 julen besøger vi venner
og bekendte. Men vores jul
bliver anderledes i år, fordi
min svigermor er død. Det
bliver et savn. Min mor er
nu den ældste i familien.
- Vores jul er meget lig den
jul, jeg husker fra min barn-
dom. Når det er til at få fat
i ryper, så får vi det at spise
juleaften sammen med ha-
rer. Og så får vi risengrød
med en mandel i til mandel-
gaven.
Agnethes mand, Aqqalu-
artaa, kan ikke spise ryper,
derfor er der også harer på
julebordet hos familien Da-
vidsen.
- Jeg kan ikke undvære
ryper juleaften, og det ac-
cepterer Aqqaluartaa selv-
følgelig, derfor får vi enten
harer eller rensdyr sammen
med ryperne. Han skal selv-
følgelig også have noget at
spise, griner Agnethe.
- Om aftenen går vi så
om juletræet og synger sal-
mer.
Pynte op
- Vi pynter ikke meget op i
vores hjem, men vi pynter
også op udenfor huset. Jeg
synes det er så pænt at kom-
me lys i sneen, og det gør jeg
så både i vores have og ved
indgangen til huset. Når fa-
milien kommer på besøg sy-
nes de også det er så pænt,
når lyset fører dem ind i hu-
set.
- Det er også begyndt at
blive brugt på kirkegårde-
nen, og jeg synes det er så
pænt.
- Ude i haven har vi også
et lille juletræ med lys i.
- Juledag går vi på besøg
hos familien, og 2. juledag
tager vi på besøg hos venner.
- Mellem jul og nytår er
det også en tradition, at vi
får venner på besøg til jule-
frokost. Faktisk går hele ju-
len med at spise.
Julegaver
- Vi giver ikke hinanden dy-
re julegaver. Vi var ikke rige,
da jeg var barn, og vi fik be-
skedne gaver. Derfor er det
at få gaver ikke det vigtigste
for mig i julen. Det vigtigste
er at have det rart i julen.
Dyre gaver har ikke nogen
mening på den måde. Vi gi-
ver selvfølgelig hinanden ga-
ver, men slet ikke dyre ga-
ver. Min indstilling har altid
været, at det ikke må være
det, der er det vigtigste.
- Det vigtigste er at have
det hyggeligt og rart. Og jeg
kan for eksempel meget godt
lide at gå i kirke i julen. Og
selvom børnene nu er voks-
ne, har de altid lagt vægt på
at gå med i kirke.
- Børnene har heller al-
drig haft dyre ønsker til jul,
og de har ikke manglet at få
dyre gaver. Viven- heller ikke
rige, da de var børn, så vi
havde slet ikke råd til at give
dyre gaver.
- Det er da rart at få gaver,
men det må være med måde.
Ensomme
Hver jul tænker Agnethe
Davidsen på de mennesker,
som må holde jul i ensom-
hed eller fattigdom.
- Vi er priviligerede. Vi
kan sætte os og spise os
mætte og have det rart. Og
jeg siger til de andre, at vi
må tænke på, at der findes
mennesker, som måske ikke
har nogen steder at holde
jul, som måske ikke har no-
get at spise. Jeg er selvfølge-
lig taknemmelig for, at vi
kan have det så rart, men jeg
tænker altid på de menne-
sker, som ikke har det godt i
julen.
- Derfor tænker jeg også,
at Nuuk er blevet en stor by
nu, og der er garanteret
mennesker, som holder jul i
ensomhed. Vi hører ikke om
dem, men de må findes. Og
skulle det vise sig, at det er
nødvendigt for kommunen
at gøre noget for dem, må vi
tage fat på problemet og fin-
de ud af, hvad vi kan gøre for
dem. Måske kan vi arrange-
re noget for dem. Man kun-
ne forestille sig, at Saaffik
kunne benyttes til det for-
mål.
Ilaasortagut tamaasa juullimi ukiortaassamilu pilluaqquagut
Vi ønsker alle vore medlemmer glædelig jul og godt nytår 1
x
X
Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat
Grønlands Idræts-Forbund