Atuagagdliutit - 16.05.1995, Blaðsíða 2

2
Nr. 38 ■ 1995

[MwJi

INUIAQATIGIITTUT AV MSI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Uafhængig af partipolitik og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq; Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tit.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut Bestyrelse
Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Ib Kristiansen Juaaka Lyberth Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Miki Larsen
Aliattoqarfik Administration
Jan H. Nielsen (forretningsforer) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Martha Labansen (adm. Dir.)
Aaqqlssuisoqarfik Redaktion
Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Moller Jens Brønden Ludvig Siegstad Karen Kleinschmidt Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Larséraq Nielsen (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut Korrespondenter
Nanortallk: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Upernavik: Knud II Kristian- sen, Uummannaq: Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormiit: Jonas Bronlund
Annoncet Annoncer
Laila Bagge Hansen (annoncechef) TIL (009 299) 2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299) 2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisirhan.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Miki Larsen
Naqiterneqarfia Tryk
Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nlssik Reklame
Lis Skaffe Nuka Godtfredsen Box 929, 3900 Nuuk > Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
»Kangilinnguani sorsunneq« unitsilli
All. Henrik Lund
Oqaluuserisaq qanganitsili-
vippoq. »Sorsunneq« taanna
unitsinniarlugu piffissarujus-
suaq nukippassuillu atorne-
qarsimalereerpoq (taamaat-
torli FN akuliutinngilaq).
Qanittukkut naalakkersui-
sut siulittaasuata tamanna
pillugu qallunaat illersomis-
samut ministeriaqarfia isu-
maqatiginninniuteqarfigaa.
Illuatungeriilli isumaat na-
lunngereerpagut. Taamaam-
mat isumaqatigiinniarnerit
inernissaat assut pissanngati-
gisimavagut.
Tusagassiutitigut tusarta-
reerparput illersornissamut
ministeriaqarfiup Kangilinn-
guit atuunnerat pillugu nali-
liinera allanngorsimasoq. Pi-
sariillisaaniarnermi iluanaa-
rutaasut annikippallaassan-
gatinneqarput. Oqaatigine-
qartullu malillugit paasiso-
raarput Kangilinnguit inissi-
simaffimminiiginnarsinnaa-
sut. Uanga isumaga malillu-
gu isummerneq tunngavis-
saqarluarpoq, allanngoranilu
aalajangiivigisariaqarluni.
Kangilinnguani malunnaate-
qarluartunikm pitsaassutsi-
milli annikillissutaanngitsu-
nik pisariillisaaneq »Kangi-
linnguani sorsunnermi« sule-
qataasutoqanngortut aamma-
lu Ivittuut kommunianni
borgmesterip sulilluarner-
mikkut sunniuteqarfigilluar-
simavaat. Tamannalu iller-
sornissamut ministeriaqar-
fimmi sulisut atorfillillum
pissutsit atoruminaatsuuneri-
nik paasinnilluarsinnaasi-
massasut paasisimagunarpa-
at.
Kisiannili naalakkersuisu-
nut siulittaasup, parteeqatima
ikinngutimalu nerriviup illu-
atungaani issialluni oqaati-
gaa sakkutooqarfiup allamut
(Paamiunut?) nuunneqarnis-
saa piumanerugaluarlugu. O-
qareernittut paasissutissat
taakku tusagassiutinit pissar-
siaraakka.
Isumaa paasilluarsinnaa-
vara, taannami nunatta »ataa-
tagaa«, taamaammallu inuia-
qatigiit kalaallit soqutigi-
saannik isumaginninniartus-
saalluni, isumaginninniartus-
satullu innuttaasut atugaris-
saannginnerit eqqarsaatigini-
artussaallugit.
Uanga nammineq nalilii-
nera malillugu suliami uani
pineqartut arlaqarput. Jnuttut
atukkat eqqarsaatigisariaqar-
put. Kalaallit Nunaanni sak-
kutuunik nunaqqateqarluta
misilissimanngisaannarpar-
Stop »krigen i Grønnedahl«
Af: Henrik Lund
Emnet er efterhånden old-
nordisk. Man har brugt tid og
kræfter for at stoppe denne
»krig« (dog uden indblan-
ding af FN)
Fornylig havde landstyre-
formanden forhandlinger
med den danske forsvarsmi-
nister om emnet. Vi kendte
holdningerne i begge lejre.
Så vi har ventet forhandlin-
gernes resultat med spænd-
ing.
Gennem pressen har vi
erfaret, at forsvarsministeri-
ets vurdering af Grønnedals
berettigelse er blevet ander-
ledes. Rationaliseringsgevin-
ster bliver alt for lille rens-
ning. Vi har omfattet meldin-
gen således, at man alligevel
gerne bevarer Grønnedal.
Efter min omfattelse er det
en fornuftig disposition, som
bør endelig stadfæstes. Vete-
ranerne i »krigen i Grøn-
nedahl« samt borgmesteren i
Ivittuut kommune har gjort
et godt stykke arbejde for at
bevare Grønnedahl gennem
ubetydelige rationaliseringer
uden at mindste effektivite-
ten. Og det har formentlig
gjort indtryk på kollegerne
og embedsmændene i for-
svarsministeriet, som må væ-
re folk, som kan erkende bar-
ske realiteter.
Men fra den anden side af
bordet meldte landsstyrefor-
manden, som er min parti-
fælle og ven, at han stadig-
væk gerne ser kommandoen
flyttet til et andet sted (Paa-
miut?) Oplysningerne er som
sagt fra pressen.
Umiddelbart kan jeg godt
forstå hans holdning, han er
landets »fader«, som skal va-
retage hele den grønlandske
befolknings interesser, og i
den egenskab skal han tage
hensyn til de betrængte med-
borgere.
Efter min vurdering er der
flere faktorer i denne sag. De
menneskelige skal man tage
hensyn til. Vi har her i Grøn-
land aldrig prøvet at være i
sammen hus med militæret. I
det daglige ligger det mili-
tære anlæg, adskilt fra det
grønlandske samfund.
Og så skal man tænke på
de operationelle muligheder.
Stationen ligger et godt sted
med muligheder for huslige
operationer i nord, midt, syd
og østkysten samt store dele
af Nordatlanten. Operativt
synes stedet at ligge ideelt.
Endelig skal man også
tænke på de miljømæssige
og igen de økonomiske
spørgsmål. Det grønlandske
offentlighed har fået besked,
at stedet efter en eventuel
rømning, skal jævnes med
jorden, så det kommer til at
ligne den natur som den var
før amerikanerne anlagde
stationen. Når man ved, hvor
lang tid det tager at retablere
den grønlandske natur, så får
man sine betænkeligheder.
En ting er hel sikker, at det
bliver en kostbar affære, som
nemt kan påvirke den danske
stats bloktilskud til Grøn-
land. Og hvis det sker, så
skal den økonomiske hun-
drende grønlandske samfund
regne med afsavn.
Hensynet til Arsuk-befolk-
ningens betjening på sund-
hedsområdet, læge og tand-
læge service og formentlig
også andre områder må
glemmes. Deres sikkerhed
bør ikke forringes, så må det
selvfølgelig blive en forplig-
telse for det øvrige Grønland.
Hvor vi grønlændere mø-
der militæret som fiskein-
spektion og som hjælper i
nød ude på havet, er det god
forståelse og et forhold af
gensidig respekt og agtelse,
men den danske forsvar op-
træder i Grønland ikke i rolle
som en militær magt, snarere
som gode venner på besøg.
Fiskeriinspektion betyder en
virksomhed, som vi grønlæn-
dere kan forstå og støtte.
Derfor skal kommendoen ha-
ve bedste betingelser for
dens arbejde. Og mit råd bli-
ver derfra: Bevar Grønneda-
hl!
»Veteranerne« i Grønne-
dal har fejret deres. 50 års
jubilæum for 4 år siden. Og
det var befrielse eller beretti-
gelse man fejrede, er et sam-
vittighedsspørgsmål. For mig
er der ingen tvivl: det er
berettigelse man fejrede.
Forsvarsministeriets nyt øko-
nomiske vurdering er reali-
stisk. Officerernes råd synes
at være i harmoni med sand-
heden. Derfor: lad os ikke
bare få en våbenhvile, men
en varig fred i »krigen i
Grønnedal«!
put. Sakkutooqarfiimmi inui-
aqatigiinnit avinngarusimal-
lutik inissisimasarmata.
Aamma sakkutuut sungiu-
sarnissaannut periarfissat eq-
qarsaatigineqassapput. Sak-
kutooqarfik massakkut inis-
sisimaffimmini inissisimal-
luarpoq, tassanngaanniit a-
vannaani, qeqqani, kujataani
Tunumilu kiisalu Atlantikup
Avannarliup ilarujussuani
suleriarnissamut periarfissa-
qarluarluni. Taamaakkami i-
nissisimaffia naleqqulluar-
poq.
Naggataagullu avatangii-
saasut ilanngullugit aningaa-
saqarnermullu tunngassute-
qartut eqqarsaatigineqassap-
put. Kalaallit Nunaanni pi-
sortat piumasaraat massak-
kut sakkutooqarfiusoq qi-
manneqassagaluaruni, ame-
rikarmiut sakkutooqarfiliun-
nginneranni nunap isikkori-
simasaasut ilersillugu qiman-
neqassasoq. Kalaallit Nu-
naanni pinngortitaq qanga
iluserisimasaatut ilersinnia-
raanni piffissaq qanoq anner-
tutigisoq atortariaqartoq ilisi-
mareerlugu soorunami eq-
qarsaallannarpoq. Qularnan-
ngilluinnarporlu taamatut su-
liniuteqarnissaq akisussaqi-
soq, aningaasallu tamatu-
munnga atorneqartut qallu-
naat naalagaaffiata Kalaallit
Nunaannut ataatsimoorussa-
mik tapiissutigisartagaannut
sunniuteqariaannaapput.
Taamaattoqassappallu inuia-
qatigiit kalaallit aningaasa-
killioreeqisut ujariagisaqar-
lutik inuusariaqalissapput.
Arsummi innuttaasut peq-
qinnissakkut, nakorsaqarnik-
kut aamma kigutit nakorsa-
qarnikkut sullinneqarnerat
puigussanngilarput. Taakku
isumannaallisaavigineqarne-
ri ajornerulersinneqartaria-
qanngilaq, ajornerulersinne-
qassanngippallu soorunami
Kalaallit Nunaata sinneranit
akisussaaffigineqartariaqa-
lissallutik.
Kalaaliusugut sakkutuunik
naapitsillatuaraangatta aali-
sarnermi nakkutilliisunik i-
maluunniit imaani navianar-
torsiortunik ikiuiniartunik
naapitsisarpugut, naapikkaa-
ngattalu immitsinnut paase-
qatigiilluartarpugut ataqqe-
qatigiittarlutalu. Kalaallilli
Nunaanni qallunaat illersor-
nissamik suliaqartui sakku-
tuutut pissaaneqarniartan-
ngillat, ikinngutigilluakkatsi-
tut tikeraaginnartutut pissusi-
lersornerusarlutik. Aalisar-
nermik nakkutilliisut kalaali-
usugut paasilluarsinnaavagut
tapersersorlugillumi. Taman-
na tunngavigalugu sakkutuut
sulinerminni pitsaanerpaanik
atugaqartinneqarput. Siun-
nersuutigalu tusaalaariarsi-
uk: Kangilinnguit matoqina-
siuk!
Kangilinnguani »sulisuto-
qanngortut« ukiut sisamat
matuma siornagut ukiunik
50-inngortorsiorlutik nalliut-
torsiorput. Taamani anigui-
sitaaneq imaluunniit atuu-
tiinnarsinnaatitaaneq nalliut-
torsiutigineqarnersoq nalun-
ngeqatigiinnermi isumaasut
apeqqutaapput. Uannulli qu-
larutissaanngilaq: atuutiin-
narsinnaatitaaneq nalliuttor-
siutigineqarpoq. Illersornis-
samut ministeriaqarfiup ani-
ngaasaqarnikkut naliliissu-
taat nutaaq naleqquppoq.
Sakkutuut naalagaasa ilu-
moortut tunngavigalugit si-
unnersuuteqarnerat upper-
narpoq. Taamaammallu:
»Kangilinnguani sorsunner-
mi« akiuukkunnaarallarnis-
saq eqqarsaatigiinnarnagu
eqqissititsivinniaritsi.