Atuagagdliutit - 16.05.1995, Blaðsíða 13

Nr. 38 ■ 1995
13
tajpajpe/é/u £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Nioqqutissat akitsomerat
akikillinerattulli ipput
KNI nalunaaruteqarpoq nioqqutissat akikinnerulersut,
uffa nerisassat ilaat 7 procentimik akisuneruleraluartut
NUUK(JB) - Tusagassiorfin-
nut nalunaarummini KNI
pisiniartartuminut neriullu-
arsaarivoq nioqqutissat ilaat
7 procentimik akikillissasut,
taamaatorli nioqqutissat aki-
sunerulersimapput. Aamma
Naatsorsueqqissaartarfimmit
nalunaarutigineqarpoq 1995-
ip qaammataani siullemi pi-
ngasuni nioqqutissat, aggua-
qatigiissillugu, 0,5 procenti-
mik akisunerulersimasut. I-
lanngulluguli nalunaarutigi-
neqarluni 1992-ip naajartor-
NUUK(KLE) - Attaveqaatip
aamma Namminersornerul-
lutik Oqartussat ukioq man-
na akissarsiat pillugit isuma-
qatigiinninniarnerat 9. maj
1995-imi naammassivoq,
taannalu ukiuni marlunni tul-
liuttuni Attaveqaammut isu-
maqatigiissutit naapertorlu-
git Namminersornerullutik
Oqartussani kommuninilu a-
torfilinnut atuuttussaavoq.
Illuatungeriit isumaqati-
giipput akissarsiat atorfeqar-
nermilu atugassarititaasut
katillugit 313.600 kroninik
pitsannguiffigineqassasut, a-
ningaasallu taakku ilaat ator-
lugit pensionisiat 1. april
1994-imi pitsannguiffiginiar-
neqassasut.
neranut naleqqiullugu nioq-
qutissat 0,3 procentimik aki-
kinnerulersimasut. Tunnga-
viusumik kisitsit 100 KNl-ip
akinut naleqqersuutitut naat-
sorsuinermi atortarpaa, tas-
salu taanna tunngavigalugu
1992-ip naajartomeranut ni-
oqqutissat akiisa allanngo-
rarnerat naatsorsorneqarsi-
mapput.
Tassalu taannaavoq KNl-
ip tusagassiutinut nalunaaru-
taani ersersinneqanngitsoq.
Nalunaarummissaaq nassui-
Naak aningaasaqarneq i-
ngerlanerlioraluaqisoq isu-
maqatigiinniarnerup inernera
illuatungeriit iluarisimaarpa-
at.
Attaveqaat aatsaat siul-
lermeerluni 1991-imi naalak-
kersuisunut isumaqatiginnin-
niarpoq, peqatigiiffiullunilu
KNR-imi teknikerinit, sineri-
ak tamakkerlugu silasiorfinni
sulisunit, teleteknikerinit kii-
salu telemontørinik ilaasor-
talik.
Aammattaaq teknikerit
elektrikerillu INI A/S-imi
atorfeqartut Attaveqaatip
isumaqatigiissutaat naaper-
torlugu atorfeqartinneqarput.
arneqarpoq akigititaasut tas-
saasut akitsoriaatsinut naleq-
qiullugit akikilissutit. - KNI
aaqqissuuteqqinneqarsiman-
ngikkaluarpat qularnanngit-
sumik nioqqutissat akisune-
rulersimassagaluarput, ava-
taaniit aningaasartuuteqar-
nerulissutaasartut, KNI-p
soriarsinnaanngisai, pissu-
taallutik. Taama KNI tusa-
gassiuutinut nalunaarummini
allappoq.
KNI-ip, akikillisaataatini
ulluni aggersuni 1 aamma 2
procentimik akisunerulersis-
savai. Tamanna pissuteqar-
poq KNI-p ingerlatseqatigiif-
fissui nioqqutissat pisiareq-
qaarneqarnerisa akiinut qaf-
fariarsimasunut naleqqiullu-
gu akigititaminnik iluarsii-
nissaminnut kinguartoorsi-
mammata.
Nakorsaatit
akitsornerpaasimapput
1994- ip qaammataanil pi-
ngasunit siullernit 1995-ip
qaammataanut pingasunut
siullernut nerisassat 0,7 pro-
centimik akitsorsimapput, i-
merusuersaatit 0,1 procenti-
mik akitsorsimallutik. Na-
korsaatit 8,4 procentimik a-
kitsorsimapput.
KNI-p akinut naleqqersuu-
tini - tassani ilanngillat
landskarsimut akitsuutit -
1995- ip qaamataani pingasu-
ni siullemi 97,7-mut naatsor-
sorsimavaa. Taanna siorna
kvartalimut kingullermut
assersuukkutsigu 0,4 procen-
timik annertusiallassimavoq.
Aningaasakillioralu
arlutik qaffaaffigaat
Akikilliliinermi akigitineqartut iluarsiissuteqamissaat pissutigalugu KNI kinguartoorsimam-
mat akit annikitsumik qajfariaateqassapput.
1994-ip qaamataasa pinga-
sut kingullit kingorna neqit
aalisakkanillu nioqqutissiat
akikinnerulersimapput, iffi-
ukkalli kaagillu procentinik
marlunnik akitsorsimallutik.
Immaqa nuanniigineqarner-
paassaaq kaffit, tiit cacao-llu
4 procentit missaanni akit-
sorsimammata - nerisassallu
allat 1 procentingajammik
akitsorsimallutik.
Pisisartunut akit
naleqqersuutaat
Ukioq manna qaammatini
pingasuni siullemi KNI-ip
akinut naleqqersuumminik
naatsorsuereernerata kingor-
na naleqqersuut taanna naat-
sorsuiffigeqqinneqassanngi-
laq, Naatsorsueqqissaartarfi-
ulli innersuussutigaa nunat-
sinni akiusut ataatsimut nali-
ngat. Taassuma ersersippaa
nioqqutissat kiffartuussine-
rillu, namminermut atugassa-
nut tunngasut, nalinginnaa-
sumik akiisa ineriartornerat.
Akiusut ataatsimut nalingat,
januarimit julimut akit tun-
ngavigalugit, ukiumut marlo-
riarlutik saqqummersinne-
qartarput.
man begynder at tro, at man
er den eneste, der har sådan-
ne problemer. Og problemer-
ne bliver større og større, så
man til sidst ikke kan magte
dem mere. Og det ender med,
at man tager sit eget liv.
Brug for
rådgivningscentre
For at komme dette problem
til livs har forskellige grup-
per og enkelte personer taget
initiativer på en eller anden
måde. En af dem er selv-
hjælpsgruppen »Suliniaqati-
giit Kisimiinngilatit« - Du er
ikke alene.
Men hvis sådanne initiati-
vgrupper skal lykkes og skal
kunne gå videre med deres
arbejde, så kræver det, at de
offentlige instancer støtter på
det økonomiske område og
med gode de ydre rammer.
Der burde være et rådgiv-
ningscenter med to til tre
fuldtidsansatte, på samme
måde som de forskellige
kvinde-rådgivnings- og kri-
secentre kører langs kysten.
For ikke så længe siden
kom der i en grønlandskspro-
get udsendelse et nødråb fra
»Suliniaqatigiit Kisimiinngi-
latit«, som ikke var til at tage
fejl af: Den økonomiske søt-
te var alt for lille. Det er for-
ståeligt nok, meget endda,
når man tænker på, at lignen-
de initiativer eller interesse-
grupper har et budget på mel-
lem 300.000 og 700.000 kro-
ner om året - hvoraf en del er
offentligt søtte. Til sammen-
ligning kan jeg sige, at »Suli-
niaqatigiit Kisimiinngilatit»
kun får højest 20.000 kroner
i støtte om året.
I den samme radioudsen-
delse oplyste »Suliniaqatigiit
Kisimiinngilatit«, at der sid-
ste år henvendte sig cirka 60
mennesker med selvmords-
tanker til selvhjælpsgruppen.
Jeg ved med sikkerhed, at
tallene kunne være meget
højere.
Man skal også tænke på
den store belastning, det er
for det frivillige personale i
selvhjælpsgruppen. Udover
deres daglige arbejde, bela-
stes de i deres fritid med
tungt og ansvarsfuldt arbej-
de, som ikke mindst tærer på
deres psykiske kræfter. Sam-
tidig har de jo familie, som
de også skal tage sig af, lige-
som de har andre gøremål i
deres sparsomme fritid.
Så det er helt forståeligt, at
man måske engang imellem
kommer til at mangle frivilli-
ge vagter, så telefonen ikke
er bemandet. Og hvad med
dem, som prøver at kontakte
»Suliniaqatigiit Kisimiinngi-
latit« i en desperat siutation,
og der ikke er nogen til at
tage telefonen? Følgerne kan
man kun gisne om.
Mangler
rådgivningscentre
Hvis man skal bekæmpe
selvmordsproblematikken i
Grønland, er det ikke nok
med rådgivningscentre, men
man skal også ændre den
åndelige livsholdning.
Måske kunne et åndeligt
livsåndhold trække menne-
sker væk fra selvmordtanker.
Nogle bliver søgende men-
nesker, og i deres søgen efter
fred møder de og prøver for-
skellige ting. Nogle går til
andre trosretninger, mens
andre går til healing (sten og
aura og lignende). Man kan
jo sige, at det er hedlt i orden
for den enkelte, og det er jo
mange mennesker, der prø-
ver disse forskellige veje.
Enhver er herre over sit liv,
siger man jo, og alle skal
selvføgelig selv bestemme
over det, må jeg kraftigt
pointere.
Men jeg selv - efter egne
erfaringer - betænkelig ved
sådanne løsninger, og det er
ikke noget, jeg vil anbefale
andre.
Men der er jo en bedre løs-
ning, som samfundet, især
den yngre generation har
overset i årevis, men vi har
nærmest hånet og afvist den,
hver gang vi blev mindet om
den. Og vi kommer først til
at tænke over den, når nogen
har taget deres eget liv og
skal begraves. Det er i kir-
ken, man kan finde styrke, og
for mit vedkommende i kri-
stendommen.
Jeg mener bestemt, at man
igen skal indføre og styrke
religionshistorie - ikke bare i
folkeskolen, men i hele sam-
fundet.
Lad os komme
ud af morket
Hvis man - i bevidstheden
om, at det er et problem for
samfundet - kunne erkende,
at det at tage sit eget liv er en
sygdom, så må man også ser-
iøst gå i gang med at finde
konkrette løsninger. Kort
sagt, der skal handling til i
stedet for ord.
»Suliniaqatigiit Kisimiin-
ngilatit« og andre enkelte
personer har vist, at der er
stærkt brug for hjælp af den
slags, som de yder.
Men hvor er de offentlige
instanser. Hvor gemmer de
sig? Mon de kræver flere
beviser på, at vi stadigvæk
mister masser af unge men-
nesker med en fremtid, før de
kommer ud af busken? Nej,
beviser har vi nok af, og det
er nu de offentlige instanser
og samfundet skal træde til.
»Suliniaqatigiit Kisimiin-
ngilatit« og andre, der arbej-
der med dette problem, har
råbt om hjælp. Vi må gå dem
i møde og samtidig støtte
deres arbejde ved at motivere
til et bedre åndeligt liv. Lad
os vandre ud af mørket, råber
jeg også - for vor næste gene-
rations og for vore efterkom-
meres skyld.
Man skal ikke skamme
sig
én gang på vort livs vej bli-
ver vor tilværelse ramt på
den ene eller anden måde, og
ryster i sin grundvold, og
hvor alt det vi har prøvet at
glemme kommer op til
»overfladen« igen.
Man bliver rastløs, bange
og lignende.
På den vej er der nogle
mennesker, som vi måske
plejer at møde uden at kende,
som ud ad til ser ud til, at de
har det godt, men inden i er
de skrøbelige. De har masser
af byrder, græder måske i
hjertet og prøver at på at
komme videre, fremad. Men
de viser ikke deres følelser
eller deres svagheder. De er
nærmest bange for det. De
skammer sig nærmest over
deres situation.
Man skal ikke skamme sig
over, at man har svagheder i
sit liv. Man skal ikke skam-
me sig over, at vise sine
følelser over for andre. Vi er
jo alle sammen på en eller
anden måde svage, så hvor-
for prøve at vise, at man er
stærk, når man har det skidt
og er angst og alene.
Og til dig som tænker på at
tage dit liv: Gå videre på
livets vej. Solen kommer altid
frem igen efter et stormvejr -
også i dit liv!.