Atuagagdliutit - 16.05.1995, Blaðsíða 10

10
Nr. 38 • 1995
/^Æuaø'CLjpc/éfa. £/C
GRØNLANDSPOSTEN
Lufthavnsbyggeri kan
starte nu til sommer
Efter et møde med trafikministeren kan Peter Grønvold
Samuelsen sætte sin første store opgave i gang
NUUK(JB) - Startskuddet
kan nu gå til første fase af det
store lufthavnsbyggeri i
Grønland. Grønlands Luft-
havnsvæsens anlæg har læn-
ge stået med skoene i start-
hullerne og ventet på trafik-
ministeriet og de danske luft-
havnsmyndigheder. Stilstand
har det nu ikke været, og et
intenst forberedelsesarbejde
har stået på længe, men den
endelige godkendelse af lan-
dingsbanen i Sisimiut har
haft afgørende betydning for
både økonomi og planlæg-
ning.
Det var på et møde mellem
landsstyremedlem Peter
Grønvold Samuelsen og tra-
fikminister Jan Trøjborg, at
de sidste problemer med
myndighedsgodkendelsen af
Sisimiut Lufthavn blev af-
klaret. Der er fundet en tek-
nisk løsning på de turbulens-
problemer, der kan opstå på
grund af placeringen af luft-
havnen tæt ved Præsteljeldet.
Løsningen rydder dog ikke
alle problemer af vejen, men
indebærer mindre begræns-
ninger på beflyvningen af
Sisimiut Lufthavn.
Efter mødet har trafikdi-
rektoratet i Grønlands Hjem-
mestyre meddelt Grønlands
Lufthavnsvæsen/Anlæg,
GLV/Anlæg, at der vil blive
givet etableringsgodkendelse
til 799 meter baner i Maniit-
soq, Sisimiut, Aasiaat, Uum-
mannaq, Upernavik, Paamiut
og Qaqortoq.
Første fase
Første fase af de syv lan-
dingsbaner - projekteringen
af vejene og landingsbanerne
i Sisimiut, Maniitsoq, Aasi-
aat og Uummannaq - kan nu
igangsættes.
GLV/Anlæg har truffet
aftale med det såkaldte
»M1TTA«, et samarbejde
mellem Ingeniørfirmaerne
Rambøll Hannemann &
Højlund A/S og N & R Inge-
niørit A/S, om projektering
til et honorar i størrelsesor-
denen 10-15 millioner kro-
ner.
-1 stedet for at tilkalde tek-
nikere udefra skal »MIITA«
tilbyde de mindre, hjemlige
ingeniør- og arkitektfirmaer
deltagelse i opgaven. For at
opbygge kompetence og
know-how i Grønland etab-
lerer rådgiverne et fælles
projekteringskontor i Nuuk
og 80 procent af projekterin-
gen vil blive udført af hjem-
lige teknikere.
Uanset den forsinkede op-
start af projekteringen plan-
lægger GLV/Anlæg at op-
starte anlægsarbejder på ve-
jene til lufthavnene i Aasiaat
og Maniitsoq i slutningen af
august 1995. Men først skal
landsstyremedlem Peter
Grønvold Samuelsen have et
forslag til anlægslov vedta-
get i landstinget.
I 1996 opstartes anlægsar-
bejderne af alle de fire lan-
dingsbaner. I 1998 påregnes
landingsbanerne i Sisimiut,
Aasiaat og Uummannaq afle-
veret og Maniitsoq i 1999.
GLV/Anlæg skal på Grøn-
lands Hjemmestyres vegne
varetage bygherre- og pro-
jektansvar ved etabæleringen
af de syv nye lufthavne inden
år 2002.
Mittarfiliorneq augustimi aallartissinnaalissaaq.
Lufthavnsbyggeriet kan nu komme i gang til august.
Ingeilariaqqissinnajunnaarhitut misigjsimaleraanni
inuunerup aqqutaa kipineqartariaqamerpa?
Naamik taamaattariaqanngilaq, ajornartorsiutilli nerriviup qaanut ilillugillusooq eqqartortariaqarput,
Ujarak J. Heinrich Nuummeersoq isumaqarpoq
Aap, Ujarak Heinrich-ip
taa maattari aq an ng i n nerar-
paa, - Ajornartorsiutilli
nerriviup qaanut ilillugil-
lusooq eqqartortaria-
qarput, oqallisissiamini
imminut attuumassuteqa-
qisumi taamatut allappoq.
Sunalu pineqarnersoq
aamma nalunngilaa, ima-
tummi allakkamini atsior-
poq; imminoriaraluarsi-
masoq.
Allagaa imatut nipeqar-
p°q:
- Oqaannarlunili ajornanngit-
taqaaq, inuit ilaasa tamanna
oqaasinnaaraat, aappaati-
gummi ilumoortortaqarpoq,
nipangiussiinnartamerli illu-
atungilemiarlugu namminer-
lu imminooriarnikuusimasu-
tut »nerriviup qaanut« ilillu-
gulusooq una oqallisissiatut
inuiaqatinnut saqqummiup-
para, naak tamanna qanigi-
sannut kingumut eqqarsaati-
nik qaqiliissagaluartoq, alla-
nullumi taamatut eqqugaasi-
masunut.
Ajornartorsiutimmi t,amat-
uma oqallisiginiarneqartar-
nera oqitsuinnaanngilaq, taa-
maattuassallunilumi, tamik-
kullu misigissutsitigullu mi-
kinngeqisumik attuisarpoq,
nukinnillu mikinngeqisunik
atuisarlunittaaq eqqugaasu-
nut tamanut.
Aap, nalunngilara, unnu-
akkut sinissaarunneq, eqqar-
saatit kipissanatik sarsuasut,
inuunerminik kipisisimasoq
pillugu eqqarsaatit sarsuar-
nerat, imminut pisuutinneq,
kamanneq, kiserliorneq, sori-
arsinnaanngitutut misigiti-
taaneq, pereersut, pisussat,
imminorsimasup pilersaaru-
tigisimasaralui, naggataagul-
lu qulliit ulussakkut kuunne-
ranni aperisaraagut: Sooruna,
sooruna imminortoq.
Taamaattumik tupigisari-
aqanngilaq inuiaqatigiit a-
kunnerminni annertunerusu-
mik oqallisigerusunnagulu,
soorunami apeqqut tamakkii-
sumik akineqarsinnaanera
qularnakujukkaluarpoq, qi-
magutereersimasut eqqar-
saatigalugit, inuiaqatigiinnili
suli uagut nikorfalluta inuu-
nerup aqqutaani tamaviaarlu-
ta ingerlaniarsarisugut uni-
kaallalaarluta ajornartorsiuti-
vut nalilersorlugillu oqallisi-
gisariaqalerpagut, immitsin-
nut qiviarluta.
Eqqugaasimasunut anner-
narunaraluaqaaq, misigissut-
sivut tarnitsivullu tamaviaar-
narunaraluaqaaq, unnuakkul-
li sinissaaruttarnerit takkut-
tuartarnerat qaangerneqas-
sappat tamanna eqqartorlu-
gulu oqallisigisariaqarparput
ajornartorsiutip tamatuma
qaangemiarnerani, siulittami
nipangiussiinnartarneq ileq-
qorisimanngilaat, ajornartor-
siutilli qaangerniarnerini u-
niinnaratik aqqutissanik nu-
taanik ujarlertuartarsimap-
put, uagullu tamanna nassaa-
reqqittariaqanngilernerpar-
put.
Imminornermut peqqu-
taasartut?
Imminortoqartarneranut peq-
qutaasut ujartussagutsigit i-
nuiaqatigiit sanarfineqarsi-
manerat qiviartariaqarparput.
Naluneqanngitsutut 1950/-
60-ikkunni nunarput piniar-
tuunermiit suliffissuaqarner-
mut ikaarsaartinneqarnissaa
sulissutigineqaruttulersima-
voq, tamatumalu malitsigisi-
mavaa nunaqarfiit ukiuni tul-
liuttuni matoorarneqalersi-
manerat, uanga taarusutattut;
sorlarisat kipineqarsimane-
rat.
Sorlarisat kipineqareerma-
ta inooriaaseq nutaarluinnaq
taarsiunniameqarpoq; qallu-
naanngorsagaaneq - inuiaqa-
tigiinnguanut piumasaqaatit
nutaat - tamatumalu malitsi-
gisaanik, inuiaqatigiinnillu
piumasaqaatit alliartorneri
malitsigalugit ilaqutariit piu-
masaqaatinut malinnaaniar-
nerminni artukkerneqartaler-
put timikkut tarnikkullu, a-
ngajoqqaat marluullutik su-
liffeqartariaqartalernerat, a-
ningaasarsiallu naammaq-
qartut illoqatigisat nerisassa-
qartinniarnissaannut, pissut-
sit tamakkua atugaralugit i-
nuiaqatigiit kalaallit inuuni-
artariaqarsimapput, piniar-
tuusimanermiit aalisartuu-
nermut ikaarsaarneq, aali-
sartuunermiit suliffeqarner-
mut ikaarsaarneq, tamatuma-
lu malitsigisartagai.
1970-ikkut aallartilaarne-
ranni qallunaanngorsagaa-
nerullu malitsigisaanik ka-
laallit inuusuttut ikinngeqisut
qallunaat nunaannut ilinnia-
riarlutik aallartalersimapput,
meeqqallu atuarfiini minner-
ni atuartut qaammatini arla-
qartuni avalatsitaasalersi-
mapput, tamakkualu malitsi-
gisimasaat maanna angajoq-
qaat utoqqaanerusut nipaal-
lutik atorpaat.
70-ikkut naalermata ki-
ngumut piffiit nutaat atuga-
aqqilerput, tassalu sorlarisat
kipineqarsimasut kingumut
naateqqinniarneqarnerat; i-
nuiaat kalaallit namminersu-
lernerat, tamatumalu malitsi-
gisai.
Taamatut inuiaqatigiit a-
nersaakkut tarnikkullu aala-
terneqartarsimanerat ukiuni
makkunani siuliinilumi sun-
niutaat malunniuttalersimap-
put, ilami inuup inuunerisa-
mini ataasiaannarani tarnik-
kut ajorsartitaasarnerisa nali-
ngi sunniuteqartaqigamik; i-
laqutariit iluanni persutta-
gaasarnerit, imigassamik iki-
aroorniutinillu atuivallaar-
nerup kingunerisaanik ajor-
nartorsiuteqalersarneq, ki-
nguaassiutitigut atornerluisa-
lersarnerit, pinngitsaaliisar-
nerit allaallumi toqutsisar-
nerit, kiisalu ukiuni kingul-
lemi arlaqalersuni inuit ikin-
ngeqisut qinertarsimasaat,
tassalu inuunerisami aqquti-
gisaanik kipisisarneq.
Imminoortoqartillugu ileq-
qorineqarajuttarpoq oqaati-
gineqartarlunilu aappami qi-
mammani inuunini kipigaa,
soorunami tamanna ilumoor-
tortaqarsinnaavoq, peqqutaa-
sulli arlaliusaqimmata taa-
matut naliliiginnartameq ua-
nga nammineq apeqqusertar-
para, inuummi imminoorsi-
masup inunngorneraniit to-
qussi tikillugu misigisarta-
garpassuani aqqusaartagar-
passuanilu pillugit inuunimi
kipinissaanut aalajangeeqa-
taalluinnartartunut ilaapput,
inuusugummi toqqortaqarta-
qaagut, aamma aapparisat-
sinnut.
Inuunitsinnimi pakatsisi-
taasarsimanerit ajorsartitaa-
sarsimasutullu misigititaa-
sarsimanerit inummut pin-
eqartumut artorsaatinngort-
arlutillu nukillaarsaasutut
misigisimalersitsisarput, taa-
matullu pileraangatta uunga-
arannguaq kisiat isiginiarler-
sarpugut.
Minnerunngitsumillu ua-
gut inuit ileqqorikkajuppar-
put nuannersut kisiisa tusaa-
niartarlugit tusarliunniartar-
lugillu, aliasuutigut ajornar-
torsiutigullumi nammineq
pigerusunnerusarpagut misi-
gisimalersaratta kisitta taa-
matut atugaqartuulluta, ta-
matumalu malitsigisarpaa a-
jomartorsiutigisat alliartuin-
narneri, naggataatigullu
nammineq nammassinnaa-
junnaartutut ittarpagut, ki-
ngunerisarpaalu, aap, immin-
omeq.