Atuagagdliutit - 07.11.1995, Blaðsíða 2

2
Nr. 87 • 1995
1861 -imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulfuunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tuilia/næstform.)
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Jørgen Olsen
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarflk
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Jens Brønden (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn, (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Ludvig Siegstad
Karen Kleinschmidt
Frederik Lund
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Upernavik: Knud II Kristian-
sen,
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Martun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimubTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk____________________
Kujataata naqiterivia/
Sydgronlands Bogtrykkeri
Nissik
Reklame
Lis Skafte
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
PEQQINNEQ AJ0RNERUS0Q
PEQQINNISSAQARFIK as-
sortuussutaajuarsimavoq.
Naammagittaattoqartuarsi-
mavoq. Kukkusumik katsor-
saaneq, utaqqineq, nakorsiar-
luni piffissakilliorfigineqar-
neq - sorpassuit akornutaaju-
arsimapput. llaatigulli nuan-
nersunik tusagaqartoqartar-
poq, soorlu napparsimasut
sivisuumik ajuutitik nunat-
sinni katsorsameqarsimagaa-
ngata qujaniarnerminnik er-
sersitsisut. Naammagittaat-
sut, pitsaasumik pineqarsi-
manerminnik qujaniartunit
tusaajumaneqarnerupput.
Ataaserli assortugassaann-
gilaq. Sulisoqarniarneq ilun-
gersuutaajuarsimavoq, Ka-
laallit Nunaanni katsorsarne-
qartarnerit Danmarkimisut
arlalitsigut pitsaatigisanngil-
lat. Peqqinnissaqarfik naala-
gaaffimmit ingerlanneqarmat
taamaappoq, sulilu taamaal-
luni.
Nunatsinni nakorsaqarfin-
ni nakorsat sulisullu allat
ulapittuarput, katsorsaanerup
pitsaassusianut apparsaataa-
soq. Nakorsat sulisullu allat
piginnaasaat apeqqutaanngil-
lat, napparsimasunulli piffis-
saalatsineq apeqqutaalluni.
Tamanna pitsaasinnaann-
gilaq.
QULAAN1 TAANEQAR-
TUT tassa innuttaasut misi-
gisaat. Ilaatigut nakorsat
sulisullu allat ikippallaarput,
naallu napparsimasut inussi-
arnisaarfigineqaraluarlutik
piffissaqarfigineqanngitsutut
misigiuartarput. Ilaatigut
peqqiilliuutiminnik nakorsia-
raangamik ajuusaartarput,
immaqa atuinnarunikkit na-
korsiarnatillu pisariaqartitsi-
nerusut iluaqutsersinnaaga-
luarlugit misigisarlutik.
Tamakku tunngavigalugit
maanna innuttaasut paasiler-
paat nakorsat sisamanik suli-
sullu allat 25-nik ilanngarne-
qassasut. Tamatuma saniati-
gut innuttaasut, akileraartar-
tut napparsimasullu paasitin-
neqarput allaffissornermi
atorfiit sisamanik ilassasut.
Ippinnartoqarpoq. Imaas-
sinnaavoq allaffimmiut a-
merlippata iluaqutaassasoq -
tamannali naluarput - nap-
parsimasulli ilimasaarneqar-
put peqqinnissamut pisorta-
qarfiup napparsimmavinni
pissutsit iluarsinissaat kis-
saagiginngikkaat.
Paasigatsiguli ikilisaanis-
samut naatsorsuinermi kuk-
kusumik kisitsisoqarsima-
soq, qoqassiiniartoqarsima-
sorlu pasitsaakkatsigu nar-
rutsattoqarluarpoq. Taamaat-
tumik pisortaqarfik nassuiaa-
tissaminik uninngatitsisari-
aqanngilaq. Massakkut naa-
suiaasariaqarpoq.
SOORLU AAQQISSUISUT
quppernermi matumani eq-
qartortarsimagaa ajorneruler-
sitsinernik kinguneqanngit-
sunit sipaarniartoqartariaqar-
toq. Tamatta iluarsisassanik
suliaqartarpugut, aningaasar-
taallu apeqqutaappata paasi-
niaqqaartariaqarparput, qaa-
ngerniarlugu suliakkiunne-
qartumut akornutaanngitsu-
mik, sutigut sipaarsinnaas-
salluta.
Peqqinnissaqarfik sipaar-
niutitut aalajangikkamini
taamatut suleriaaseqarsiman-
ngilaq. Peqqinnissaqarfimmi
sulisut ikilisarnerisigut allaq-
qussinnaanngitsumik katsor-
sagassanut kiffartuussineq -
imaluunniit katsorsaariaaseq
- ajorsitissavaa.
Nalunngilarputtaaq anin-
gaasanut inatsisissami peq-
qinnissaqarfik sipaarniarfi-
gineqanngitsoq. Inatsisartut
tassunga saniatigut aningaa-
sanik akuersissuteqarsimap-
put, taamaattumik katsorsaa-
sussat sipaarniarfiginissaat
pisariaqanngilaq.
KUKKUNERSIUINER-
MUT ATAATSIMIITITA-
LIAP pisortaqarfimmik upa-
ruaanera pitsaavallaanngilaq.
Aningaasatigut aqutsinerlior-
neq eqqartorneqarpoq, tama-
tumunngalu paasisimasalin-
nik atorfinitsitsinissaq aala-
jangiunneqarluni. Sooruna-
mi tamanna ajunngilaq, aqut-
silluarnerulernerullu kingu-
nerissavaa aningaasat pitsaa-
nerusumik atorneqarnissaat,
kiffartuussinerup pitsaanera-
ta ajortinnissaanik kingu-
neqartariaqanngitsumik.
Imaassinnaavoq aningaa-
sanik aqutsisimasut imaluun-
niit isertugassaanngitsumik
kisitsisinnaanngitsut soraar-
sinnissaat pissusissamisuus-
sasoq, taakkua pisuussutaan-
niik kukkunermik tunngave-
qartumik aningaasanut inat-
sisissamik Inatsisartunik a-
kuersisitsisariaqarsimasut.
DÅRLIGERE SUNDHED
SUNDHEDSVÆSENET har
fået på hattepullen så langt
man husker. Altid har nogen
været utilfredse. Fejlbehand-
linger, ventetid, samlebånds-
konsultationer - alt muligt
har der været i vejen. Ind
imellem har der dog også
været nogle solstrålehistorier
med taknemmelige patienter,
som er sluppet af med et livs-
langt onde efter behandling
her i landet. Men sådan er det
jo, at man altid hører fra de
utilfredse og sjældent fra
dem, der har fået en god
behandling.
Men en ting er dog sikkert.
Personalesituationen har al-
tid været anstrengt, og læge-
behandlingen i Grønland har
ikke kunnet leve op til den
standard, man kender i Dan-
mark. Sådan var det, da sta-
ten drev sundhedsvæsenet,
og sådan er det stadig.
Overalt i Grønland må
lægerne og det øvrige sund-
hedspersoanle løbe stærkt,
og det går ud over behand-
lingskvaliteten. Det har ikke
noget med lægernes eller det
øvrige sundhedspersonales
kvalifikationer at gøre, men
den tid, de har til patienterne.
Det kan ikke blive godt.
OVENNÆVNTE ER, hvad
befolkningen føler. Mange
steder er der for få læger og
for lidt personale i øvrigt, og
trods en venlig og høflig
optræden overfor patienterne
føler de uundgåeligt, at der
ikke er tid nok til dem. Og de
føler sig til besvær, fordi de
møder op med et onde, som
de måske burde have levet
med, til fordel for dem, der
trænger mere.
På den baggrund er det, at
befolkningen nu får at vide,
at der skal skæres ned med
fire læger og 25 andre stillin-
ger på sygehusene. Samtidig
får befolkningen, skatteyder-
ne, patienterne at vide, at ad-
ministrationen opnormeres
med fire stillinger.
Det kradser. For selvom
det måske er rigtigt at ansæt-
te mere administrativt perso-
nale - det ved vi jo intet om -
så modtager patienterne det
som et signal om, at sund-
hedsdirektoratet ikke ønsker
at forbedre forholdene på
sygehusene.
Når så vi får at vide, at de
beregninger, der har ført til
de drastiske nedskæringer
bygger på fejl, og vi oven i
købet får en mistanke om, at
der er tale om manipulation,
så rejser harmen sig. Og så
kan direktoratet ikke holde
sig tilbage med sine forkla-
ringer. De må komme nu.
SOM REDAKTIONEN tid-
ligere har været inde på på
denne plads, bør besparelser
i første omgang hentes på
områder, hvor »produktet«
ikke forringes. Vi har alle en
opgave, som skal løses, og
hvis det økonomiske »fod-
tøj« trykker, så må vi først
finde ud af, hvor vi kan spare
uden at det går ud over den
opgave, vi er sat til at løse.
Det har sundhedsdirekto-
ratet ikke gjort med de ved-
tagne nedskæringer. Ved at
reducere sundhedspersona-
let, rammer man uundgåeligt
»produktet«, og servicen - el-
ler behandlerapparatet - for-
ringes.
Ydermere ved vi, at der for
sundhedsområdet ikke er tale
om besparelser på finanslo-
ven. Landstinget har bevilget
ekstra penge til opgaven, og
der er altså ikke tale om, at
man behøver at reducere på
behandlersiden.
REVISIONSUDVALGET’s
skudsmål til direktoratet var
ikke for godt. Der blev talt
om manglende økonomisty-
ring, og nu er det besluttet at
ansætte folk med forstand på
de dele. Det er naturligvis
godt, og en bedre styring vil
så kunne betyde, at man får
mere ud af pengene uden
nødvendigvis at skulle redu-
cere serviceniveauet.
Det kunne jo være, man
kunne skaffe sig af med dem,
der ellers har arbejdet med
økonomistyringen eller dem,
der så åbenlyst ikke kan reg-
ne, at Landstinget er nødt til
at vedtage en finanslov på et
fejlbehæftet grundlag.