Atuagagdliutit - 07.11.1995, Blaðsíða 18
18
Nr. 87 ■ 1995
/^tcca^a^c/é/a £/£
------^--^£—------
GRØNLANDSPOSTEN
Naartugunanngilaq
Niviarsiaavunga 21-inik uki-
ulik marlunnik meeraqartoq.
Pullattalerpunga, pullale-
raangamalu najungasuma
ataasigut annialertarpunga,
iviagikkalu aamma ippigisa-
lerlugit. Piffissaq eqqorlugu
aaqalertarpunga, kisiannili
qangarnit sakkukinnerusu-
mik.
Oqimaalliartorpunga, ki-
siannili naartugunanngilan-
ga. Ilaanneeriarlunga sak-
kortuumik niaqorlulertar-
punga.
Anaanaq eqqissiveeruttoq.
Piffissaq eqqorlugu aaqaler-
tarsimagaviq naartulersima-
nissat ilimananngilaq. Qaqu-
tigooraluartumik naartuler-
nerup kingornagut ataasiaan-
navilluni aaqartoqartarpoq;
kisiannili illit arlaleriareersi-
mavutit.
Misissoqqaartinnak sooq
taamatut ippigusuttarnersutit
oqaatigiuminaappoq. Peqqu-
taasinnaasut arlaqarput; qu-
janartumilli sakkortuumik
nappaateqarsimanissat ilima-
nanngilaq. Nakorsamut mi-
sissorteriarit.
Nok ikke gravid
Jeg er en ung kvinde på 21
år, som har to børn. Jeg er
begyndt at hæve og være øm
under ribbenene, og bryster-
ne kan også være ømme.
Menses kommer til tiden,
men ikke så kraftigt som før.
Jeg tror ikke, at jeg er gra-
vid, selv om jeg er gået lidt
op i vægt. Jeg har undertiden
også er ret kraftig hovedpi-
ne.
Urolig mor.
Kommer menses til tiden, er
det næsten usandsynligt, at
der er graviditet. Der findes
ganske vist sjældne tilfælde
med én menses, efter at
befrugtningen er sket; men
du har jo haft gentagne blød-
ninger.
Hvad dine symptomer
skyldes, er det umuligt at
give svar på uden under-
søgelse. Der er mange mulig-
heder; men heldigvis tyder
det ikke på nogen alvorlig
sygdom. Lad lægen se på
sagen.
Uppammigut
aappillertartoq
Angutaavimga inuusuttoq,
aasakkut quttoqqakka issum-
ma attuumasai aappillertar-
put. Soormitaavaana, aam-
ma qanoq ilillunga nungutis-
sinnaavakka? Nakorsat ar-
laannut nakorsiassaanga ?
Inuusuttoq annilaangasoq.
Anguterpassuit taamaattar-
put. Aasakkut sila kialluartil-
lugu uppatikkut kiagunneq
an nertu nerus arpoq.
Kiagukkaanni ameq kine-
ertarpoq, taamaalillunilu a-
merlulernissamut qaninneru-
lertarluni. Ilaanneeriarluni
svampeqalissutaasinnaasar-
poq, svampeqartamerli ulori-
ananngilaq.
Ullut tamaasa imeq qaqor-
saaserlugu aappillerfigisat a-
sattortaraanni iluåqutaasin-
naavoq. Ammip qaqorsaataa-
rulluarnissaa eqqaamasaruk
allarterluartarillu, isungutal-
lutit atisalersortassanngilatit.
Sapaatit akunnerini marlus-
sunni asattortaraluarlutit ilu-
aqutaanngippat nakorsias-
saatit. Nakorsap saaffigisar-
takkavit ikiorsinnaassavaatit;
kisianni aamma ammip na-
korsaanut nakorsiarsinnaa-
vutit.
Rødme på lårene
Jeg er en ung fyr, som i som-
merfik svag rødme på inder-
siden af lårene på et område
svarende til pungen. Hvad er
det, og hvordan får jeg det
bort? Hvilket slags læge skal
jeg eventuelt søge?
Urolig teenager.
Det er et problem, mange
mænd kommer ud for. Om
sommeren er der særligt
varmt med rigeligt sveddan-
nelse, hvor pungen går mod
lårenes inderside.
Det opbløder huden, så
den bliver sæde for hudlidel-
ser. Oftest er det vist en
svampeinfektion, og den er
ganske uskadelig.
Den kan svinde ved daglig,
omhyggelig vask med vand
og sæbe. Sørg for at skylle
sæben godt af og tør dig
omhyggeligt, så du ikke er
fugtig når du tager tøj på.
Har det ikke hjulper i løbet
af et par uger, må du til læge.
Din egen læge kan sikkert
klare sagen; men ellers hører
det under hudpecialisteme.
Iviangik
annernartuartoq
Ivianngima aappaa qaam-
mat naallugu annernartar-
poq, tassa aaqarnialernerin-
nannut atatinnagu. Nap-
paammut ersiutaasinnaava?
Qanoq iliorneqarsinnaava?
30-inik ukiulik.
Taamatut ivianngikkut allak-
kulluunniit anniarujussuar-
tarneq asuliinnartanngilaq.
Sunali ajoqutiginerit oqaati-
gisinnaanngilara. Anniartar-
nerilli ulorianartumik ajoqu-
teqarsimanermik peqqute-
ALLAGARSIUTEQQITAQ
Namminersornerullutik Oqartussat, Kultureqar-
nermut, Ilinniartitaanermut
Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmi
Ilinniartitaanernut
qaffasinnerusunut
immikkoortoqarfimmi
siunnersorti
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilagee-
qarnermullu Pisortaqarfimmi ilinniartitaanernut
qaffasinnerusunut immikkoortoqarfimmi siun-
nersortitut tjenestemanditut atorfik inuttassarsi-
orneqarpoq 1. december 1995-imi isumaqati-
giissuteqarnikkulluunniit sulilersussamik.
Pisortaqarfiup meeqqat atuarfiannut, inuussutis-
sarsiutinut ilinniartitaanernut, ilinniartitaaner-
nut qaffasinnerusunut, ilageeqarnermut, sun-
ngiffimmi sammisassaqartitsinermut kulture-
qarnikkullu suliffeqarfinnut arlalinnut il.il. atatil-
lugu allaffissorneq, pilersaarusiorneq, malittari-
sassiorneq aqutsinerlu isumagisarai.
Ilinniartitaanernut qaffasinnerusunut immik-
koortoqarfimmi sulisut tallimaapput, siunner-
sorti immikkoortoqarfimmi allaffimmi pisorta-
mut atassuteqartassalluni. Immikkoortoqarfiup
qaffasinnerusumik ilinniartitaanerup, tassa Ka-
laallit Nunaanni ilinniarnertuunngorniarfik qaf-
fasinnerusumillu atuagarsorluni ilinniartitaane-
rit, iluani suliassat isumagisarai.
Atorfiup akademikeritut ilinniagalimmik ilinni-
arnertuunngorniarfiit ilinnartitaanerit qaffasin-
nerusut iluanni misilittagalimmik inuttalerne-
qarnissaa kissaatigineqarpoq.
Suliaq annertuumik namminersorfiuvoq sulias-
saqarfimmillu, tassaasut ilinniartitaanernut ma-
littarisassiomermi suliassat, ilinniarfiit ingerlan-
neqarnerannik aningaasaqarnerannillu paasisi-
masaqarneq, allaffissornermi apeqqutinut ata-
tillugu ulluinnarni sullissineq Danmarkimilu
ilinniartitaanerni qaffasinnerusuni ilisimasaqar-
neq, paasisimasaqarnermik piumasaqarfiulluni.
Atorfinitsitsineq pissaaq tjenestemandit Kalaal-
lit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussa-
nut kommuninullu atallutik atorfillit pillugit Inat-
sisartut inatsisaat nr. 5, 14. maj 1990-imeersoq
naapertorlugu.
Atorfik akissaateqarfiit 35-anni inissisimavoq.
Atorfimmi immikkut ittumik 1. april 1991-innit
tapisiassaqartinneqarpoq aningaasat tungaviu-
sut ukiumut 27.290,00 kruuniusut.
Inissaqartitsineqassaaq maleruagassat Kalaallit
Nunaanni tjenestemandit pillugit sukkulluunniit
atortuusut malillugit akilersorneqartussamik.
Akissarsiat atorfinitsitsinerlu, tassunga ilanngul-
lugit akiliunneqarluni angalasinnaatitaaneq
pisattallu angallanneqarnerat Naalakkersuisut
Nunatsinnilu Atorfillit Kattuffissuata akornanni
isumaqattigiissutit atuuttut malillugit pissapput.
Erseqqinnerusumik paasissutissat Kultureqar-
nermut, Ilinniartitaanermut Ilageeqarnermullu
Pisortaqarfimmut, tlf. (00 299) 2 30 00, lokal 4628
allaffimmi pisortamut Lise Lennert Olsenimut
imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussat
Danmarkimi allaffiannut, tlf. 33 13 42 24, immik-
koortoqarfimmi pisortamut Bent Krogh Peter-
senimut, saaffiginninnikkut pissarsiarineqarsin-
naapput.
Qinnuteqaat ilinniagarisimasat siornatigullu su-
liarisimasat pillugit paasissutissartalik, soraa-
rummeersimanermut uppernarsaatit sulisitsisu-
nillu oqaaseqaataasinnaasut assilinerinik ilaler-
lugu, 30. november 1995 nallertinnagu tim-
misartukkut nassiunneqassaaq.
Kultureqarnermut, Ilinniartitaa-
nermut Ilageeqarnermullu
Pisortaqarfik
Postbox 1029, 3900 Nuuk
SAVIMINILERINERMIK ILINNIARFIK
JERN & METALSKOLEN I NUUK
Umiarsuarmi
maskiinalerisutut
ilinniagaqarneq
I. januar 1996-imi umiarsuarmi maskiinalerisutut ilinniaga-
qarniartut atuarlutik aallartissapput. Nunatsinni umiarsuar-
mi maskiinalerisutut ilinniagaqarneq ukiup aappaata affaanik
sivisussuseqarpoq, taannalu naammassisimagaanni Danmark-
imi maskinmesteritut ilinniagaqartoqarsinnaavoq.
TIGUNEQARNISSAMUT PIUMASAQAATIT:
Meeqqat atuarfianni annertunerusumik soraarummeernermi
fagini makkunani angusisimanissaq: Matematik, fysik, qallu-
naatoorneq tuluttoornerlu; kiisalu saviminilerinerup iluani
assassortutut ilinniagaqarsimaneq.
Qinnuteqarnermut immersugassat suliffissarsiuussisarfinni/
KUF imaluunniit STI/LES-mi ilinniagaqarfinni pineqarsinnaap-
put nassiunneqassallutillu Saviminilerinermik llinnarfik, Box
29, 3900 Nuuk, kingusinnerpaamik 17. november. Ilinnia-
gaqarfik pillugu erseqqinnerusumik paasissutissat pissarsia-
rineqarsinnaapput studievejleder Rasmus Brandt-imut,
tlf. 2 12 68-imut, saaffiginnilluni.
Qinnuteqarflssaq kingulleq: I. december 1995.
SAVIMINILERINERMIK ILINNIARFIK
JERN & METALSKOLEN I NUUK
Skibsmaskinist-
uddannelsen
I. januar 1996 startes skoleophold for skibsmaskinistelever.
Skibsmaskinistuddannelsen i Grønland varer I 1/2 år og
giver adgang til videreuddannelse på maskinmesteruddan-
nelsen i Danmark.
ADGANGSKRAV:
Bestået FUA i matematik, fysik, dansk og engelsk; samt
håndværksmæssig uddannelse indenfor Jern- og Metalområ-
det.
Ansøgningsskemaer kan fås på arbejdsmarkedskontorerne/
KUF eller STI/LES-skolerne, og fremsendes til Jern- og Me-
talskolen, Box 29, 3900 Nuuk, inden 17. november. Nær-
mere oplysninger om uddannelsen fås ved henvendelse til
studievejleder Rasmus Brandt, tlf. 2 12 68.
Ansøgningsfristen er I. december 1995.
SAVIMINILERINERMIK ILINNIARFIK
Jern- og Metalskolen
Box 29 . 3900 Nuuk . Tlf. 2 12 68 . Telefax 2 20 23
Erik Munster
qassasoq ilimananngilaq.
Sakissakkut anniartarnerit
amerlanertigut ujalorsuup
sakissamiittup eqiterussima-
neranik peqquteqartarpoq,
taannalu sakissami itisuumi-
ittuuvoq. Nakorsiaruit qanoq
iliorfigineqarsinnaanersutit
nakorsap aalajangiiffigissa-
vaa.
Bryst ondt hele
maneden
Jeg har smerter i det ene bry-
st hele måneden, altså ikke
blot i tiden op til menses. Er
det tegn på sygdom ? Skal der
gøres noget ved det?
30-årig.
Det er ikke normalt at have
ondt, hverken i brystet eller
andre steder. Men hvad der
er årsagen til det, kan jeg
ikke afgøre. Det er dog ikke
sandsynligt, at der ligger
noget ondartet til grund for
smerterne.
Oftest skyldes brystsmer-
ter infiltrationer (myoser) i
den store brystmuskel, der
ligger i dybden under brystet.
Du må lade lægen tage stil-
ling til, om der kan gøres
noget for dig.
Uj allup puuanik
aseruuttoorneq
Arnaavunga 50-ikkunni uki-
ulik, ujalluma puuanik aser-
uuttuukulasoq, pingaartumik
talera talerpilleq tuigalu. As-
saga angullugu annernartar-
poq.
Sulijfeqanngilanga assas-
sortarnangalu. Ilaannili al-
lattarpunga.
Nammineq qaangiussin-
naava? Qaammatini sisama-
ni taamaappunga.
Billet mrk.
Nappaataavoq nukiit ujallul-
lu assoroortinnerisigut tak-
kuttartoq, soorlu sivisuumik
assigiijaanik suliaqarnerni.
Unitsikkaanni nammineerlu-
ni qaangiuttarpoq, qaamma-
tilli arlersinnaallugit.
Allallattaaminni uteqqiat-
tuunnginnerluni. Talerpin-
niippormi.
Nakorsiussimanngikkuk-
ku, qaammatinilu sisamani
pitsanngoriarsimanngippat,
isumaqarpunga nakorsiarta-
riaqalersutit.
Betændelse i
seneskede
Jeg er en kvinde midt i
50’erne, der lider en del af
seneskede hinde betændelse,
især i højre arm og skulder.