Atuagagdliutit - 07.11.1995, Blaðsíða 13

Nr. 87 • 1995
13
aj^gpsc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Eqqaamasaqartameq
Kalaallit Nunaanni nakorsat peqatigiiffianni siulittaasup
tupigusuutigaa napparsimasut nakorsallu amerlassusaasa
»Pisortaqarnmmi nassaarineqarnerat«
NUUK (arl-.) - Peqqinnis-
samut, Avatangiisinut Ilisi-
matusarnermullu Pisortaqar-
fimmi eqqaamasaqarsinnaa-
neq qanoq sivikitsigaa? Taa-
ma aperivoq Kalaallit Nu-
naanni nakorsat peqatigiiffi-
anni siulittaasoq Thomas
Stensgaard, sulisoqarneq pil-
lugu tusagassiuutinut nalu-
naarut Pisortaqarfimmit 1.
november saqqummiunne-
qartoq, aamma allakkiaq Pi-
sortaqarfiup Inatsisartut Peq-
qinnissamut Ataatsimiiti-
taannut septemberimi nassi-
ussaa atuareerlugit.
Pisortaqarfiup tusagassiu-
utinut nalunaarutaani ima al-
lassimasoqarpoq:
»Sulisut amerlassusiligaa-
nerat nakorsat peqatigiiffian-
nit oqaatigineqartutut najoq-
qutassiat aalajangersimasut
r \
Ikuallattoqarpat
pujoqartariaqarpoq
NUUK (arl.-) Atuagaa-
teqarfik »ikuallaqqip-
poq«. Kisiannili ikuallat-
toqartariaqarpoq qatseri-
sartut qatserisinnaassap-
pata. Inuillu ilaannut ka-
maammernartarpoq iku-
allalemermut kalerrisaa-
rutit asuli toorneqartar-
nerat. Tamatumani talli-
manngornikkut ullaatu-
ngaani kalerrisaarut aal-
lartippoq. Qujanartumilli
maannakkut teknikikkut
ajutoortoqarpoq, Atua-
gaateqarfimmi ikualla-
lernermut kalerrisaarutit
ilaat nakkarsimammat,
taamaalillunilu kalerri-
saarilersimalluni.
Kalerrisaarutit aallar-
titsillugit soorunami silli-
masoqartariaqarpoq. Inu-
it ilaasa suli eqqaamavaat
atuakkanik atorniartarfik
Ilinniarfissuup avan-
naa’tungaaniittoq 1968-
imi ikuallammat, taama-
nikkullu Hans Vester-
mann-ip ersissutigisima-
vaa Samuel Klein-
schmidt-ip suliaasa ta-
marmik ikuallagussaa-
nissaat. Qujanartumilli
iigaq uppittoq annaassi-
suuvoq, taamalu inuuneq
tamaat suliarisimasat taa-
maalillutik annaanneqar-
lutik.
Ullumikkut suliat ta-
marmik arlalinngorlugit
pigineqarput, taamaattu-
mik putsumit innermillu
nungunneqarsinnaanatik.
Ullumikkut Atuagaate-
qarfimmi atuakkiat ka-
laallisuut 3000-it toqqor-
tarineqarput, ilaat 1600-
ukkunneersut, taamaattu-
mik ikuallattoqalernerani
kalerrisaarutip aallarnera
soqutiginngitsuusaarne-
qarsinnaanngilaq.
J
Der går ikke altid
røg af en brand
NUUK(arl-.) Så »brænd-
te« det igen på Landsbib-
lioteket. Heldigvis skal
der ikke også være flam-
mer, for at få politi og
brandvæsen til at rykke
ud, men irriterende er det
for en masse mennesker,
når nogen sætter brand-
melderne i funktion.
Alarmen faldt denne
gang ud fredag morgen
Heldigvis var der kun
tale om en teknisk alarm,
det vil sige, at en af
brandmelderne på lands-
biblioteket faldt ud, men
den kunne også få gang i
sagerne.
Man skal tage det
alvorligt hver gang ingen
tvivl om det. Der er sta-
dig en del mennesker, der
husker den gang i 1968,
da biblioteket brændte
oppe ved Seminariet, og
Hans Vestermann troede,
at alle Samuel Kleins-
chmidt værker var gået
op i luer. En væltet mur
reddede dem imidlertid,
efter sigende var det nær-
mest et under at de ikke
gik til og et livsværk var
reddet, ja to. Dels det kle-
inschmidtske dels det
vestermannske.
I dag findes materialet
vist nok i flere udgaver,
så røg og brand ikke kan
ødelægge kilderne. Og I
dag opbevarer Landsbib-
lioteket over 3000 værker
på grønlandsk tilbage fra
1600 tallet, så man skal
tage det alvorligt, når den
røde hane galer.
malillugit pisimanngilaq«,
septemberimili ima allatto-
qarsimalluni:
»Nakorsaqarfmni ataasiak-
kaani sulisut amerlassusissaat
ilaatigut aalajangerneqarsi-
mavoq nakorsaqarfiit kissaa-
tigisaat tunngavigalugit, ilaa-
tigullu najoqqutassiat aala-
jangersakkat malillugit... Na-
korsat peqatigiiffiannit sulisut
amerlassusissaat aalajanger-
neqarsimavoq, tassani allassi-
malluni nakorsap ataatsip sul-
littassagai innuttaasut amerla-
nerpaamik 1340-t«, nakorsat
peqatigiiffianni siulittaasoq
issuaavoq, imalu nangilluni:
Allakkiami nakorsaqarfiit
ataasiakkaat oqaatigineqar-
neranni uterfigineqartuarpoq
najoqqutassiatut amerlassu-
siliinerit nakorsaqarfimmi
nakorsat amerlassusissaan-
nut malinneqassasut - asser-
suutigalugu: »Innuttaasut na-
korsamit ataatsimit sullin-
neqartussat amerlanerpaaf-
fissaasa najoqqutassiuunne-
qarneranni, taamalu sulisut
amerlassusissaat nunap sin-
neranut nallersuullugit, taava
nakorsaaneqarfinni nakor-
saanertut atorfiit ataatsimik
ilanngarneqassapput«.
- Pisortaqarfiup tusagassi-
uutinut nalunaarummini nas-
suerutigaa, nakorsat atorfii-
nik atorunnaarsitsinermik aa-
lajangerniarnermi peqqinnis-
saqarfiit tamarmik ilanngun-
neqarsinnaasimanngitsut.
Tamanna pissutigalugu na-
korsat peqatigiiffianni siulit-
taasoq ima isummersimavoq:
- Taamaalillunii aalaja-
ngersakkamik amerlassusilii-
nissami taamaallaat tunnga-
vigineqarsimavoq sulisut a-
merlassusissaannik aalaja-
ngiineq, tamannalu Pisorta-
qarfiup maannakkut ilu-
muunnginnerarpaa.
Kalaallit Nunaanni nakor-
sat peqatigiiffiat isumaqar-
poq, nakorsap ataatsip innut-
taasunut 1340-nut sullissisar-
nissaanik Pisortaqarfiup aa-
lajangiineranut suut tunnga-
viunersut innuttaasut peqqin-
nissaqarfimmilu sulisut er-
seqqissumik paasissallugit
pisariaqartikkaat. Taamatut
nassuiaateqarnissap tungaa-
nut taamaallaat isumaqarto-
qarsinnaavoq kisitsisit taane-
qartut Pisortaqarfiup nam-
mineerluni nassaarisimagai,
nakorsat peqatigiiffianni siu-
littaasoq naggasiivoq.
Kiki-p teqeqqua Kiki’s hjørne
-Ajunngilaq. -Ajunngilaq. -Tullia.
-OK. -OK. -Næste.
Peqqinnissaqarfimmut, Avatangiisinut Ilisimatusarnermullu Pisortaqarfik aalajangersi-
mavoq Kalaallit Nunaanni nakorsap ataatsip napparsimasut 1340-t isumagisassagai.
Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning har besluttet, at der nu skal være 1340
patienter per læge i Grønland.
Hukommelsers længde
Formanden for Grønlands Lægekredsforening forbløffet
over »Direktoratsopfindelser« vedrørende mængden af
patienter og læger
NUUK(arl-.) - Hvor kort er
hukommelsen i Direktoratet
for Sundhed, Miljø og Forsk-
ning? Det spørgsmål stiller
formanden for Grønlands
Lægekreds, Thomas Stens-
gaard, efter at have læst den
pressemeddelelse om perso-
nalesituationen, som Direk-
toratet har udsendt dateret 1.
november og det notat, som
Direktoratet for Sundhed,
Miljø og Forskning sendte til
Landstingets Sundhedsud-
valg i september.
I Direktoratets pressemed-
delelse hedder det:
»Den samlede personale-
normering er ikke sket efter
en fast norm, som antydet af
Lægekredsforeningen«,
mens det i september hedder:
»Normeringen i de enkelte
distrikter er fastsat delvis på
baggrund af distrikternes
ønsker og delvis på baggrund
af fastsatte normtal... På læ-
gerådet er der fastsat en nor-
mering, der hedder maksi-
malt 1340 indbyggere pr.
læge«, citerer lægekredsfor-
manden, og han fortsætter:
I samme notats omtale af
de enkelte distrikter vender
man ustandselig tilbage til
normtallet som retningsgi-
vende for antallet af læger i
distriktet - et eksempel: »På
baggrund af normfastsættel-
se for det maksimale antal
indbyggere per læge, og her-
med ligestille normeringen
med resten af landet, reduce-
res antallet af distriktslæge-
stillinger med en.«
- Direktoratet indrømmer i
sin pressemeddelelse, at det
ikke har været muligt at ind-
drage sundhedsdistrikterne i
beslutningsprocessen om-
kring nedlæggelse af læge-
stillinger.
Den eneste konklusion,
som lægekredsformanden kan
drage heraf, er:
- At det således kun er
normtallet, der er lagt til
grund for personalenorme-
ringen, hvilket Direktoratet
nu altså benægter.
Grønlands Lægekredsfore-
ning mener, at befolkningen
og sudhedspersonalet har et
legitimt krav på en troværdig
forklaring på, hvad der ligger
til grund for Direktoratets
normtal på 1340 indbyggere
pr. læge. Indtil en sådan for-
klaring foreligger, kan man
kun gå ud fra, at det magiske
tal er Direktoratets egen
opfindelse, slutter kredsfore-
ningens formand.
PROKLAMA
Det meddeles herved, at Wildlife Touring A/S, Ka-
ngerlussuaq, reg.nr. A/S 213.196 på gundlag af Grøn-
lands Landsrets beslutning af den 4. oktober 1995 er
trådt i likvidation.
Advokat Christian Gorrissen, Fjeldvej 16, 3900 Nuuk,
er udpeget som likvidator.
Selskabets kreditorer opfordres herved i henhold til
aktieselskabslovens § 123 til med et varsel af 3 må-
neder fra nærværende proklamas bekendtgørelse at
anmelde deres krav mod selskabet.
Anmeldelse skal ske til advokat Christian Gorrissen,
Fjeldvej 16, Postboks 59, 3900 Nuuk, vedlagt behørig
dokumentation.
Nuuk, 23. oktober 1995
Kønig, Homann & Erichsen
ADVOKATFIRMA
FJELDVEJ 16 • POSTBOKS 59 ■ DK-3900 NUUK
TELEFON (299) 2 1370 ■ TELEFAX (299) 2 4117