Atuagagdliutit - 07.11.1995, Síða 5

ASS./FOTO: AG-ARKIV
Nr. 87 ■ 1995
5
GRØNLANDSPOSTEN
Qilalukkat amallu canadamiut
inuit toqunartortaqalersimasut
Qilalukkat qaqortat inuillu arnat immummikkut PCB-mik akoqalersimasut
misissuinikkut paasineqartoq
NUUK (JB) - Qilalukkat
qaqortat toqunartortaqalersi-
mapput, inuillu aamma taa-
maattumik timimioqalemis-
saat qularnanngilaq. Quja-
nartumilli Kalaallit Nunaan-
ni taamaattoqanngilaq, kisi-
annili taamatut Canadap is-
sittortaani pisoqalernera Ka-
laallit Nunaanni mianersor-
toqalernissaanut ilimasaaru-
taavoq.
Qilalukkat toqunartortaqa-
lersimasut tassaanerupput St.
Lawrencep Kangerliumaner-
suani Canadamiittut, nunar-
suarmilu ilisimatusartut nui-
manerit annertuumik misis-
suinerisigut paasineqarpoq,
mingutsitsineq pissutigalugu
qilalukkat nungutaajartortut.
Imartat illersorneqarnis-
saat pillugu nunarsuarmit ta-
marmit sinniisut Washington
DC-mi ataatsimiileruttortut
paasissutissat saqqummiun-
neqarput, ataatsimeeqataa-
sullu isumaqatigiissummik
FN-imut ilaasortanit tamanit
malinneqartariaqartumik aa-
lajangersimasumik angusa-
qarniartussaapput. Tamatu-
mani pingaarnertut pineqar-
put nunami suliffissuarniit
mingutsitsinerit, pingaartu-
mik akuutissat uumaatsut
arrortikkuminaatsut, soorlu
PCB aamma allat klorimik
akoqartut.
Toqunartoq immummut
Misissuinermi angusat allaa-
serineqarneranni atuakkioqa-
taavoq Dr. Pierre Beland, St.
Lawrence National Institute
of Ecotoxicology-meersoq,
taassumalu saqqummiuppaa
akuutissat klorimik akullit
annertuut uumasuni nerisare-
qatigiinni timimiuulersartut,
qilalukkanut qaqortanut i-
ngerlaqqittartut immuk aq-
qutigalugu.
Inuit aamma - kinguller-
saallutik - nerisareqatigiinnut
ilaapput, qilalukkallu assiga-
lugit toqunartut akuutissallu
avatangiisini nalinginnarmik
ilaanngitsut inunnit timimio-
rineqalersarput immuk aqqu-
tigalugu.
Canadap issittortaani sulif-
fissuaqarfinnit ungasissumi-
ittumi, arnat immuat akuutis-
sanik kloritalinnik akoqarti-
gaaq St. Lawrence-mi qila-
lukkani uuttorneqarsimasu-
tulli.
Akuutissanik kloritalinnik
mingutsitsinerup qilalukka-
nut qaqortanut sunniutai qi-
lalukkanut navianartorsiortit-
sipput, akuutissat eqquiner-
paasarmata piaqqanut. Taa-
maattumik qilalukkat qaqor-
tat toqusartut amerlasoorpas-
suupput.
Tamanna pissutigalugu ca-
nadamiut arnat inuit akuutis-
sanik kloritalinnik immum-
mioqarnerat aarlerinartuu-
voq, tamannalu peqqissaartu-
mik malinnaaffigineqarpoq. -
Qilalukkanut pinninnerput
aamma uatsinnut pinninneru-
voq, Jan Søndergaard Dan-
mark-imi Greenpeace-meer-
soq oqarpoq.
Toqunartoq 7 tons
Ukiut 20-t matuma siorna
palarmarsuaq PCB-mik 7
tonsimik usisoq St. Lawren-
ce-mi kivisoq avatangiisinik
illersuiniaqatigiit ilisimatu-
sartullu maannakkul ernu-
massutiginersaavaat. Maan-
nakkullu palarmarsuaq nu-
ngujartulersimavoq, toqunar-
torlu 7 tons kangerliumaner-
suarmut anialersussaavoq, a-
vatangiisit mingutsissallugit
annertuumik sivisuumillu a-
tuuttussamik.
St. Lawrence-mi pissutsit
pitsaanngilluinnarput, tassa-
mi kuuk kangerliumanermut
tassunga kuuttoq imermik a-
kuiarneqanngitsumik sulif-
fissuaqarfissuarneersunik a-
koqartarmat. Tamatumani
mingutsitsinerpaapput pappi-
araliorfiit, aluminiuliorfiit, a-
kuutissanik uumaatsunik su-
liffissuit aamma nunaleri-
nermi akuutaasartut kuum-
mut kuugunneqartartut, taak-
kulu tassa navianartorsior-
titsinersaapput.
Pissutsillu taamaannerat
aammalu misissuinermi paa-
sineqartut PCB-nik mingu-
tsitsinerup kingunerisai pis-
sutissaqalersitsipput, nunar-
suaq tamakkerlugu akuutis-
sanik avatangiisini nalingin-
naanngitsunik tunisassior-
nerup atuinerullu inerteqqu-
taalernissaannik isumaqatigi-
issuteqarnissamik, Green-
peace tusagassiuutinut nalu-
naarummini allappoq.
Hvidhvaler og canadiske
inuit-kvinder forgiftet
Undersøgelser viser, at både hvidhvaler og inuit-kvinder har PCB i
modermælken
NUUK(JB) - Hvidhvalerne
forgiftes, og det går samme
vej med menneskene. Hel-
digvis gælder det ikke for
Grønland, men situationen i
arktisk Canada kan meget
vel brede sig og er i alt fald et
signal om, at Grønland skal
være på vagt.
Forgiftningen gælder i
første række hvidhvaler i St.
Lawrence Bugten i Canada,
hvor Verdens førende for-
skere på området har gen-
nemført en række nye, om-
fattende undersøgelser, der
indikerer, at miljøforurenin-
gen er i gang med at udrydde
hvalerne.
Oplysningerne fremkom-
mer samtidig med, at repræ-
sentanter fra hele verden hol-
der møde i Washington DC
for at diskutere beskyttelsen
af havmiljøet, og her skal
deltagerne blandt andet for-
søge at nå frem til en fast og
bindende aftale for alle lande
i FN. Det handler først og
fremmest om forurening fra
landsbaserede aktiviteter,
især udslip af svært nedbry-
delige organiske forbindelse
som for eksempel PCB og
andre klororganiske forbin-
delser.
Giften kommer ind med
modermælken
Dr. Pierre Beland fra St.
Lawrence National Institute
of Ecotoxicology er medfor-
fatter til en rapport om un-
dersøgelserne resultater, og
han afslører, at store mæng-
der af klorede kemikalier,
der ophobes i fødekæden, vi-
deregives til hvidhvaler med
modermælken.
Men også mennesket er -
som sidste led - en del af
fødekæden, og i lighed med
hvidhvalerne kommer ho-
vedparten de giftige og mil-
jøfremmede stoffer med ind-
tagelsen af modermælk.
I canadisk Arctis, som lig-
ger langt borte fra de indu-
strielle kilder, har kvinders
brystmælk ligeså stort et ind-
hold af klororganiske kemi-
kalier, som det, man nu har
målt på hvidhvalerne i St.
Lawrence.
Den virkning, som forure-
ningen af klororganiske stof-
fer har på hvidhvalerne, truer
bestanden, fordi stofferne
især rammer ungerne og de
nyfødte hvaler. Dødelighe-
den er derfor blevet høj
blandt hvidhvaleme.
På denne baggrund er til-
stedeværelsen af klorogani-
ske stoffer i de canadiske
inuits brystmælk foruroli-
gende, og udviklingen følges
meget nøje. - Det, vi gør mod
disse hvaler, gør vi også mod
os selv, siger Jan Sønder-
gaard fra Dansk Greenpeace.
Syv tons gift ud i havet
Netop nu er miljøfolk og for-
skere særlig bekymrede over
en pram, der for 20 år siden
sank i St. Lawrence bugten
med syv tons PCB. Den er
nemlig ved at gå i opløsning,
og de syv tons gift vil flyde
ud i bugten med omfattende
og langtrækkende miljøbe-
skadigelser til følge.
Forholdene i St. Lawrence
er særligt ugunstige, fordi
floden, der løber ud i den,
medfører spildevand fra et
stærkt industrialiseret områ-
de, hvor papirmøller, alumi-
niumsfabrikker, kemiske
virksomheder og afstrøm-
ning fra landbrug tilsammen
udgør en alvorlig fare.
Alligevel indikerer forhol-
dene og de undersøgelser,
der nu har kastet nyt lys over
følgerne af PCB-forurening,
at der bør aftales et globalt
forbud mod produktion og
brug af alle miljøfremmede
stoffer, siger Greenpeace i en
pressemeddelelse.
Ass./foto: AG-arkiv
Administrativ- og
salgsmedarbejder
Er du en frisk M/K’er der søger et nyt og spændende
job og har du følgende kvalifikationer:
• Dobbeltsproget
• Kreativ
• Initiativrig
• Selvstændig
• Udadvendt og
• Smilende person,
- så kan vi tilbyde dig en stilling, hvor der vil være mulig-
hed for, at du tilrettelægger dit eget job, og hvor positiv
kundekontakt har højeste prioritet.
Vi er dog ikkej stand til at anvise bolig.
Hvis denne annonce har vakt din interesse, så send din
ansøgning indeholdende c.v. og evt. anbefalinger samt
eksamensbeviser til os, således at den er os i hænde
senest onsdag den 15. november 1995 påfølgende
adresse:
Suluit Air A/S
P.O. Box 860 • 3900 Nuuk
Tlf. +299 2 66 66 • Fax +299 2 69 61
Att. Per Rosing-Petersen