Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 07.11.1995, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 07.11.1995, Blaðsíða 5
ASS./FOTO: AG-ARKIV Nr. 87 ■ 1995 5 GRØNLANDSPOSTEN Qilalukkat amallu canadamiut inuit toqunartortaqalersimasut Qilalukkat qaqortat inuillu arnat immummikkut PCB-mik akoqalersimasut misissuinikkut paasineqartoq NUUK (JB) - Qilalukkat qaqortat toqunartortaqalersi- mapput, inuillu aamma taa- maattumik timimioqalemis- saat qularnanngilaq. Quja- nartumilli Kalaallit Nunaan- ni taamaattoqanngilaq, kisi- annili taamatut Canadap is- sittortaani pisoqalernera Ka- laallit Nunaanni mianersor- toqalernissaanut ilimasaaru- taavoq. Qilalukkat toqunartortaqa- lersimasut tassaanerupput St. Lawrencep Kangerliumaner- suani Canadamiittut, nunar- suarmilu ilisimatusartut nui- manerit annertuumik misis- suinerisigut paasineqarpoq, mingutsitsineq pissutigalugu qilalukkat nungutaajartortut. Imartat illersorneqarnis- saat pillugu nunarsuarmit ta- marmit sinniisut Washington DC-mi ataatsimiileruttortut paasissutissat saqqummiun- neqarput, ataatsimeeqataa- sullu isumaqatigiissummik FN-imut ilaasortanit tamanit malinneqartariaqartumik aa- lajangersimasumik angusa- qarniartussaapput. Tamatu- mani pingaarnertut pineqar- put nunami suliffissuarniit mingutsitsinerit, pingaartu- mik akuutissat uumaatsut arrortikkuminaatsut, soorlu PCB aamma allat klorimik akoqartut. Toqunartoq immummut Misissuinermi angusat allaa- serineqarneranni atuakkioqa- taavoq Dr. Pierre Beland, St. Lawrence National Institute of Ecotoxicology-meersoq, taassumalu saqqummiuppaa akuutissat klorimik akullit annertuut uumasuni nerisare- qatigiinni timimiuulersartut, qilalukkanut qaqortanut i- ngerlaqqittartut immuk aq- qutigalugu. Inuit aamma - kinguller- saallutik - nerisareqatigiinnut ilaapput, qilalukkallu assiga- lugit toqunartut akuutissallu avatangiisini nalinginnarmik ilaanngitsut inunnit timimio- rineqalersarput immuk aqqu- tigalugu. Canadap issittortaani sulif- fissuaqarfinnit ungasissumi- ittumi, arnat immuat akuutis- sanik kloritalinnik akoqarti- gaaq St. Lawrence-mi qila- lukkani uuttorneqarsimasu- tulli. Akuutissanik kloritalinnik mingutsitsinerup qilalukka- nut qaqortanut sunniutai qi- lalukkanut navianartorsiortit- sipput, akuutissat eqquiner- paasarmata piaqqanut. Taa- maattumik qilalukkat qaqor- tat toqusartut amerlasoorpas- suupput. Tamanna pissutigalugu ca- nadamiut arnat inuit akuutis- sanik kloritalinnik immum- mioqarnerat aarlerinartuu- voq, tamannalu peqqissaartu- mik malinnaaffigineqarpoq. - Qilalukkanut pinninnerput aamma uatsinnut pinninneru- voq, Jan Søndergaard Dan- mark-imi Greenpeace-meer- soq oqarpoq. Toqunartoq 7 tons Ukiut 20-t matuma siorna palarmarsuaq PCB-mik 7 tonsimik usisoq St. Lawren- ce-mi kivisoq avatangiisinik illersuiniaqatigiit ilisimatu- sartullu maannakkul ernu- massutiginersaavaat. Maan- nakkullu palarmarsuaq nu- ngujartulersimavoq, toqunar- torlu 7 tons kangerliumaner- suarmut anialersussaavoq, a- vatangiisit mingutsissallugit annertuumik sivisuumillu a- tuuttussamik. St. Lawrence-mi pissutsit pitsaanngilluinnarput, tassa- mi kuuk kangerliumanermut tassunga kuuttoq imermik a- kuiarneqanngitsumik sulif- fissuaqarfissuarneersunik a- koqartarmat. Tamatumani mingutsitsinerpaapput pappi- araliorfiit, aluminiuliorfiit, a- kuutissanik uumaatsunik su- liffissuit aamma nunaleri- nermi akuutaasartut kuum- mut kuugunneqartartut, taak- kulu tassa navianartorsior- titsinersaapput. Pissutsillu taamaannerat aammalu misissuinermi paa- sineqartut PCB-nik mingu- tsitsinerup kingunerisai pis- sutissaqalersitsipput, nunar- suaq tamakkerlugu akuutis- sanik avatangiisini nalingin- naanngitsunik tunisassior- nerup atuinerullu inerteqqu- taalernissaannik isumaqatigi- issuteqarnissamik, Green- peace tusagassiuutinut nalu- naarummini allappoq. Hvidhvaler og canadiske inuit-kvinder forgiftet Undersøgelser viser, at både hvidhvaler og inuit-kvinder har PCB i modermælken NUUK(JB) - Hvidhvalerne forgiftes, og det går samme vej med menneskene. Hel- digvis gælder det ikke for Grønland, men situationen i arktisk Canada kan meget vel brede sig og er i alt fald et signal om, at Grønland skal være på vagt. Forgiftningen gælder i første række hvidhvaler i St. Lawrence Bugten i Canada, hvor Verdens førende for- skere på området har gen- nemført en række nye, om- fattende undersøgelser, der indikerer, at miljøforurenin- gen er i gang med at udrydde hvalerne. Oplysningerne fremkom- mer samtidig med, at repræ- sentanter fra hele verden hol- der møde i Washington DC for at diskutere beskyttelsen af havmiljøet, og her skal deltagerne blandt andet for- søge at nå frem til en fast og bindende aftale for alle lande i FN. Det handler først og fremmest om forurening fra landsbaserede aktiviteter, især udslip af svært nedbry- delige organiske forbindelse som for eksempel PCB og andre klororganiske forbin- delser. Giften kommer ind med modermælken Dr. Pierre Beland fra St. Lawrence National Institute of Ecotoxicology er medfor- fatter til en rapport om un- dersøgelserne resultater, og han afslører, at store mæng- der af klorede kemikalier, der ophobes i fødekæden, vi- deregives til hvidhvaler med modermælken. Men også mennesket er - som sidste led - en del af fødekæden, og i lighed med hvidhvalerne kommer ho- vedparten de giftige og mil- jøfremmede stoffer med ind- tagelsen af modermælk. I canadisk Arctis, som lig- ger langt borte fra de indu- strielle kilder, har kvinders brystmælk ligeså stort et ind- hold af klororganiske kemi- kalier, som det, man nu har målt på hvidhvalerne i St. Lawrence. Den virkning, som forure- ningen af klororganiske stof- fer har på hvidhvalerne, truer bestanden, fordi stofferne især rammer ungerne og de nyfødte hvaler. Dødelighe- den er derfor blevet høj blandt hvidhvaleme. På denne baggrund er til- stedeværelsen af klorogani- ske stoffer i de canadiske inuits brystmælk foruroli- gende, og udviklingen følges meget nøje. - Det, vi gør mod disse hvaler, gør vi også mod os selv, siger Jan Sønder- gaard fra Dansk Greenpeace. Syv tons gift ud i havet Netop nu er miljøfolk og for- skere særlig bekymrede over en pram, der for 20 år siden sank i St. Lawrence bugten med syv tons PCB. Den er nemlig ved at gå i opløsning, og de syv tons gift vil flyde ud i bugten med omfattende og langtrækkende miljøbe- skadigelser til følge. Forholdene i St. Lawrence er særligt ugunstige, fordi floden, der løber ud i den, medfører spildevand fra et stærkt industrialiseret områ- de, hvor papirmøller, alumi- niumsfabrikker, kemiske virksomheder og afstrøm- ning fra landbrug tilsammen udgør en alvorlig fare. Alligevel indikerer forhol- dene og de undersøgelser, der nu har kastet nyt lys over følgerne af PCB-forurening, at der bør aftales et globalt forbud mod produktion og brug af alle miljøfremmede stoffer, siger Greenpeace i en pressemeddelelse. Ass./foto: AG-arkiv Administrativ- og salgsmedarbejder Er du en frisk M/K’er der søger et nyt og spændende job og har du følgende kvalifikationer: • Dobbeltsproget • Kreativ • Initiativrig • Selvstændig • Udadvendt og • Smilende person, - så kan vi tilbyde dig en stilling, hvor der vil være mulig- hed for, at du tilrettelægger dit eget job, og hvor positiv kundekontakt har højeste prioritet. Vi er dog ikkej stand til at anvise bolig. Hvis denne annonce har vakt din interesse, så send din ansøgning indeholdende c.v. og evt. anbefalinger samt eksamensbeviser til os, således at den er os i hænde senest onsdag den 15. november 1995 påfølgende adresse: Suluit Air A/S P.O. Box 860 • 3900 Nuuk Tlf. +299 2 66 66 • Fax +299 2 69 61 Att. Per Rosing-Petersen

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.