Atuagagdliutit - 07.11.1995, Blaðsíða 12

12
Nr. 87 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Atorfillit paarlaattut
qaammammi ataatsimi
Atorfillit qitiusumik ingerlatsivimmi sulisut Kalaallit
Nunaanneersut Savalimmiuneersullu parlaallutik
sulisimapput
Jdkup Thorsteinsson-ip nunatsinni Namminersomerullutik Oqartussani sulinini assut pis-
sarsiaqarfigalugu oqarpoq, ilaatigut Savalimmiuni aqutsisoqarfimmi allanngorsaanermi
atomeqarsinnaasaminnik.
Jdkup Thorsteinsson føler han får værdifulde erfaringer med hjem til Fæøerne efter det
månedlange ophold i centraladministrationen i Nuuk. (AG-arkiv).
Embedsmænd byttede jobs
og land i en måned
Grønlandsk færøsk udveksling af embedsmænd i
centraladministrationen
NUUK (PM) - Savalimmiut
naalakkersuisuisa kulture-
qamermut, atuartitaanermut,
ilageeqarnermut angallan-
nermullu pisortaqarfianni di-
rektøri Jåkup Thorsteinsson
oktoberip aallaqqaataanit
Nuummi namminersornerul-
lutik oqartussat allaffeqarfi-
anni Thue Christiansen-ip
allaffiani naapinneqartarsin-
naasimavoq. Piffissamiillu
tassannga aamma kultureqar-
nermut, ilinniartitaanermut
ilageeqarnermullu pisorta-
qarfimmi allaffimmi pisortaq
Thue Christiansen Jåkup
Thorsteinsson-ip allaffiani
Savalimmiuni qitiusumik i-
ngerlatsivimmi aamma naa-
pinneqarsinnaalersimalluni.
Paarlaateqatigiinnissaq i-
sumaqatigiissutigineqarsi-
mavoq Kalaallit Nunaanni
aamma Savalimmiuni nam-
minersomerusunit. Taamatut
isumassarsisuusimavoq Thue
Christiansen, piviusunngor-
tinneqarlunilu naalakkersui-
sunut ilaasortap Konrad
Steenholdt-ip aamma naalak-
kersuisunut ilaasortat Såmal
Petur I Grund-ip aamma Eil-
if Samuelsen-ip isumaqati-
giinnerisigut.
Ilinniamertuunngorniarfim
mi universitetimilu, ilisima-
tusartutut allaffissornermilu
aqutsisutut Jåkup Thorsteins-
son ukiorpassuarni sulisima-
voq. Kalaallit Nunaanniinni-
ni assorsuaq nuannarisima-
vaa, kissaatigisimagaluarlu-
gulu kultureqarnermut, ilin-
niartitaanermut ilageeqarner-
mullu pisortaqarfimmini si-
visunerusumik sulinissani.
Naallu misigisimagaluarluni
Savalimmiunut utemissami-
ni pissarsiarpassuamik nas-
sartussaalluni, taamaattoq
suli qaammatini marlunni
Kalaallit Nunaanniinnissani
kissaatigisimagaluarpaa.
- Piffissaq sivisooq atorlu-
gu pisortaqarfimmi pissutsit
iserfiginiarsimavakka, ataat-
simiinnerni peqataasarsimal-
lunga, pissarsiviusumillu o-
qaloqatigisarsimallugit naa-
lakkersuisunut ilaasortaq
Konrad Steenholdt, direktøri
Karl Kristian Olsen, aamma
immikkoortortaqarfimmi su-
lisorpassuit, Jåkup Thor-
steinsson AG-mut oqarpoq.
Allanngortiterineq
Jåkup Thorsteinsson oqar-
poq, Kalaallit Nunaanni peri-
aatsit qanoq ingerlasarnersut
pillugit immikkut pissarsi-
aqangaatsiarsimalluni.
Maannaakkut Savalimmiuni
pisortat allaffitsigut inger-
latsinerata allanngortiterne-
qarfiata nalaani, Namminer-
sornerullutik Oqartussani
paasisakka ajunngitsorpas-
suit iluaqutigilluassavakka.
Nuummiinnermi nalaani
kulturikkut ingerlatsiviit as-
sigiinngitsut pulaarnissaat
aamma periarfissaqarfigisi-
mavaa, soorlu Katersugaasi-
vimmut, KNR-TV-mut radi-
umullu, Atuagaateqarfim-
mut, Greenland Tourism-
imut, Ilinniarfissuarmut, Eq-
qumiitsuliortut Atuarfiannut,
Ilinniarnertuunngorniarfim-
mut, Universitetimut allanul-
lu.
- Tamarmik assut ilinniu-
taasimapput, Jåkup Thor-
steinsson oqarpoq. - Kalaallit
kultureqarnerat, ilinniartitaa-
sarnerat ilisimatusarnerallu
sapinngisamik paasiniaaffi-
gisimavara, tamatumunngalu
atatillugu eqqumaffiginiarsi-
mallugit suleqatigiiffiusin-
naasut assigiinngitsut. Sulia-
qarfinnilu taaneqartuni pi-
ngasuni kalaallit savalimmi-
ormiullu suliffeqarfiini ata-
qatigiittoqarsinnaavoq sule-
qatigiittoqarsinnaallunilu.
Siunissami iluaqutiginiame-
qarsinnaapput annertusar-
neqarsinnaallutillu kalaallit
savalimmiormiuUu akornan-
ni.
Eqqumiitsuliortut
Jåkup Thorsteinsson oqar-
poq, imminut assut pingaaru-
teqarsimasoq kalaallit eqqu-
miitsuliortut assigiinngitsu-
nik suliaqartut amerlasuut
oqaloqatigisinnaasarsimaga-
migit, tamatumani ersertar-
mat kalaallit eqqarsariaasiat,
eqqumiitsulioriaasiat kultu-
riallu. - Tamatumani paasisi-
mavakka inuiaat soqutigi-
nartut pissanganartullu, pivi-
usunik ersersitsisut, uanga
ilisimasannit allaanerujus-
suit. Tamatumunngali atatil-
lugu kulturimut ulluinnarni
naapittakkannut eqqaanartor-
taqarlutik.
- Savalimmiormiut assiga-
lugit kalaallinuttaaq pisari-
aqarpoq nammineq kulturip
nagguiillu suunerisa ilisima-
nissaat, inuiaqatigiillu ineri-
artorneranni oqaluttuarisaa-
nikkut atugarisimasat. Taak-
ku annertuumik tunngavis-
saapput nunami oqaatsinut,
eqqumiitsuliornermut kultu-
reqarnermullu, taamalu nag-
gataagut sunniuttarlutik i-
nuup kinaassusianut, Jåkup
Thorsteinsson oqarpoq.
- Aatsaat taamaa ilisimasa-
qarnitsigut tamannalu tun-
ngavigalugu immitsinnut pi-
ginnarsinnaavugut inuuni-
tsinnilu pingaartitavut pigiin-
narsinnaallugit, nunarsuarmi
nunanut allanut akuliuttar-
nerup annertusiartorfiani.
Uagut kinguaassavullu tunn-
gavissaqartariaqarpugut, taa-
malu inuuinnarnissatsinnut
ineriartornissatsinnullu tun-
ngavissatsinnik periarfissa-
qalerluta.
Maannalu direktør Jåkup
Thorsteinsson angerlalerpoq.
Kalaallit Nunaanniinnini ilu-
atsilluartutut isumaqarfigaa,
neriuutigaalu siunissami as-
sigiinngitsutigut paarlaateqa-
tigiittarnissat pitsaanerusu-
mik periarfissaqalissasut.
NUUK(PM) - Siden 1. okto-
ber har direktør i det færøske
landsstyre for områderne
kultur, undervisning, kirke
og trafik, Jåkup Thorsteins-
son, været at træffe på Thue
Christiansens kontor i hjem-
mestyret i Nuuk. Kontorchef
i Direktoratet for Kultur,
Uddannelse og Kirke, Thue
Christiansen har i samme
periode indtaget Jåkup Thor-
steinssons kontor i den
færøske centraladministrati-
on.
Baggrunden er en udvek-
slingsaftale som er indgået
mellem Grønlands Hjemme-
styre og Færøernes Lands-
styre. Ideen er Thue Christi-
ansens og blev formelt ind-
gået efter aftale mellem
landsstyremedlem -Ki>nrad
Steenholdt og landstyre-
mændene Såmal Petur I
Grund og Eilif Samuelsen.
Jåkup Thorsteinsson har i
mange år været gymnasie-
og universitetslærer, forsker
og administrator. Han har
været utrolig glad for sit
ophold i Grønland, men kun-
ne godt have brugt noget
mere tid i Direktoratet for
Kultur- Undervisning- og
Kirke. Men selvom han
føler, han får en masse med
hjem til Færøerne, ville han
godt være blevet et par
måneder mere.
- Jeg har brugt en hel del
tid på at indleve mig i for-
holdene i direktoratet, hvor
jeg har deltaget i møder og
har haft mange informative
samtaler med landsstyremed-
lem Konrad Steenholdt,
direktør Karl Kristian Olsen
og mange medarbejdere på
afdelingen, siger Jåkup Thor-
steinsson til AG.
Omlægning af
administrationen
Jåkup Thorsteinsson siger, at
det har været en betydelig
sidegevinst at få indblik i,
hvordan det grønlandske
system fungerer. - Netop i en
tid, hvor man på Færøerne er
i gang med en omlægning af
hele den offentlige admini-
stration, kan jeg drage nytte
af de mange positive ting, jeg
er stødt på i Grønlands
Hjemmestyre.
Der har også været tid til at
besøge de forskellige kultu-
relle institutioner under op-
holdet i Nuuk, som Lands-
museet, KNR-radio og TV,
Landsbiblioteket, Greenland
Tourism, Seminariet, Kunst-
skolen, De Gymnasielle Ud-
dannelser, Universitetet og
andre.
- Alt det har været meget
lærerigt, siger Jåkup Thorste-
insson. - Jeg har efter bedste
evne forsøgt at sætte mig ind
i grønlandsk kultur, under-
visning og forskning og har
samtidig haft øjnene åbne for
de forskellige samarbejds-
muligheder. På alle tre nævn-
te områder er der også en vis
forbindelse og samarbejde
mellem grønlandske og fær-
øske institutioner. Det er
noget, man med gensidig for-
del kan udbygge og drage
nytte af i fremtidien.
Kontakten til kunstnerne
Jåkup Thorsteinsson siger,
det har betydet meget for
ham, at han har haft lejlighed
til at tale med så mange
udøvende kunstnere på for-
skellige områder, hvor grøn-
landsk tankegang, kunst og
kultur er kommet til udtryk. -
Det har givet mig indblik i et
interessant og spændende
samfund, som repræsenterer
en virkelighed, der er så for-
skellig fra min egen. Samti-
dig har den ikke så få lig-
hedspunkter med den kultur
jeg er omgivet af til daglig.
- På samme måde som for
færinger er det nødvendigt
for grønlændere at være be-
vidst om deres egen kultur og
dens oprindelse, og om de
historiske linjer i samfunds-
udviklingen. De danner de
brede rammer om landets
sprog, kunst og kultur, og
dermed i sidste ende om det
enkelte menneskes identitet,
siger Jåkup Thorsteinsson.
- Kun med denne bevidst-
hed og på denne basis kan vi
bevare os selv og vore livs-
værdier i den stadig mere og
mere internationaliserede
verden, hvor vi og vore efter-
kommere skal finde et stå-
sted og skabe vores mulighe-
der for eksistens og udvik-
ling.
Nu går turen hjemover for
direktør Jåkup Thorsteins-
son. Han oplever sit ophold i
Grønland som meget vellyk-
ket, og han håber at der i
fremtiden bliver bedre mu-
lighed for udveksling på for-
skellige områder.