Atuagagdliutit - 26.09.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 75 • 1996
■Pn
Wm
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver ’
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse 1
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaftissorneq 1
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertOK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarflk I
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik §
Redaktion
Lauge Arlbjorn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Karen Kleinschmidt
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutasslortut I
Korrespondenter j
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut: Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Sutiarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Ttyk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
EMILTHAN MOTZSEN
SIUMUMI siulersuisuunemut ilaasortat ukiui aggu-
aqatigiissillugit 42-pput. - Aqutsisumut ukiut pit-
saapput, siulittaasumut qinigaaqqittoq Lars Emil Jo-
hansen ataatsimeersuareernermi oqarpoq. Marlun-
ngomermi nammineq 50-inik ukioqalerpoq. Pillu-
aqquarput.
50-inik ukioqameq aamma aqutsisumut ajorpal-
laanngilaq. Suli kimittuvoq, ukiullu ingerlaneranni
misilittagaqameq iluaqutaavoq, paasinnilluarsin-
naanermut nukissaqamermullu. Lars Emil politike-
risut aqutsisuuvoq siumukarusuttut sulerusuttorlu,
inuunermini minutsit tamaana sulinerminut atorlu-
g't-
Jonathan Motzfeldt, siulittaasumut qinigassan-
ngortittup aappaa, 57-inik ukioqarpoq, taannalu suli
aamma eqeersimaarluarpoq. Pingaartumik ukiuni
kingullemi suliassani ajornakusoortuni politikkik-
kut iluarsiillaqqissutut ingerlalluarpoq, suleqatigisa-
nit suleqatinillu ataqqineqarluarluni.
Marluullutik Siumumi siulittaasunngorniupput,
sanileriillutik, narrutsassimasoqamatik, »peqquser-
luttoqamatik«.
Lars Emil-imut iluaqutaavoq siulittaasooreerami,
ataatsimeersuariartunullu patajaannermut qular-
naannermullu ersiutaavoq. Aqutsisuutillugu partii
pissaaneqarpoq, taannalu allanit unammillemeqar-
sinnaanngitsumik saqqummertorisinnaavaat.
Aammali malartitassaananilu sukassimaarsinnaa-
voq. Ullut tamangajaasa radioaviisimi sianiippalut-
tumik apersomeqaraanga akissutigisartagaanni tu-
sartarparput. Piginnaassuseqarpoq oqartussaassuse-
qarlunilu, ilaatigut kasassaanngitsutut ilisarnaate-
qartinniartarluni. Lars Emil ikinngutiginiameqarta-
riaqarpoq, qinngarsuisuuniaraannimi nuannemavi-
anngilaq. Taamaaffiginiaraannimi pissaaneqarpal-
laaqaaq isumakkersinnaassuseqarlunilu. Kiisalu
naatsorsoruminaassinnaalluni.
Suliumatoqaaq, illersorlugit isummiussimasani
piviusunngunngippata unitsitassaanani. Periataal-
laqqeqaaq, ilaanni immaqa sukkavallaalaartumik,
ilaannikkummi »kukkussuteqarsinnaavoq«, aaqqin-
niassagaanni naleqanngitsoorsinnaasamatik.
QINIGASSANNGORTITTUNI MALUUSUNI
Siumup qullersaasa Lars Emil qinerpaat. Inuttaa
suleriaasaalu partiip illersorpaa. Taannaavoq Lars
Emil nuannersuni ajortunilu ilisarisimasartik piu-
manerusaat. Piareersimappullu ajortuni ajunngitsu-
nilu malissallugu.
Paatsuugassaanngitsoq.
Siulittaasunngoqqittulli unammillertaatalu Jona-
than Motzfeldt-ip suut-uku assigiinngissutigigaat?
Amerlangaatsiartunik assigiissuseqarput, tamatu-
munngalu peqqutaavoq assigiingajattunik atugaqar-
nikuugamik, politikkikkullu ineriartuutaat annertuu-
mik assigiissuseqarami. Tamarmik »nakkaakkaluar-
put«, nassuerutigaat siumukaqqillutillu. Marluullu-
tik tamanna ilungersuutigaat, qaangerniarneralu
tamarmik iluatsilluarlugu.
Assigiinngissuteqarpulli. Juntaat nammineq oqar-
poq, isumaqatigiinninniarnermik illersuisuulluni,
nunaqqatiminillu illersomeqamissani ujartorlugu.
Naalakkersuisunut siulittaasuugallarami Lars Ernil-
imit nunaqqatiminut inuppalaartumik »ataataaneru-
voq«. Pingaartorsiomani suli inuit naapittuarpai,
toqqaannarinnittarpoq paasiuminarlunilu. Toqqor-
tukkanik ammaaffigiuminarpoq, ajomartorsiutilli
aaqqinneqartussaatillugit ingasattajaarinani silatu-
saartarpoq.
Nammineq oqarpoq eqqunngitsumik iliornerit
nuannarinngilluinnarlugit, eqqunngitsuliorfigitittul-
lu illersorlugit ilungersuuteqarusuppoq. Juntaap
inuit qanittuuai, maannakkullu nutaamik torersumik
ileqqoqalerni ni ataqqineqassutigaa.
Assigiinngissutaalli?
Killikkuminarneruvoq, qanillattoruminarneru-
voq, immaqalu tusamaallaqqinnerulluni.
ARLAAT PIUMANERUGAANNI imaanngilaq er-
siutaasoq, qinersisut aappaannaa iluarinerugaat.
Taasinerit 37-16-iupput. Taasisut procentinngorlu-
git 70 aamma 30, amerlanerit siulittaasooreersoq il-
lersorlugu, 30 procentit Juntaap qinigaaqqinnissaa
kissaatigigaat.
Taamaalilluni Lars Emil-imut malugineqaqquvoq
Siumukkormiut pingajorarterutaasa killikkuminar-
neq sakkortusaannginnerlu piumanerugaat, Lars
Emil-ip pissusaasa ilaannut akerliusut. Immaqa
eqqarsaatigisariaqalerpaa periutsini sakkukillilaar-
tariaqalerlugit, suleqamminut politikkikkullu sule-
qam minut.
Namminersomerullutik oqartussani oqaatsit tu-
sarneqartarput; ersiomeq toqqissisimannginneq,
kisermaassinermik, sakkortuumik oqaasissaqamiar-
nermillu aqutseriaaseqartoq. Tusaminngillat, ilu-
mullumi taamaattoqassappat tunngavissalimmik
isumaqarnarpoq sulineq anngaaginnamermik sun-
nemeqaqqasoq, ilungersortumik piviusorsiortumillu
pikkorissuseqarluni sulinermik pinnani.
Qanorluunnit ilumoortigigaluarpat ilumuunngik-
kaluarpalluunniit Lars Emil-ip taamak eqqarsaati-
gineqameq allanngortinniartariaqarpaa. Tamannami
qanittumik politikkikkut suliffimmilu suleqatit
akomanni oqaloqatigiissutigineqakulaarpoq. Ajor-
nartorsiullu ilumoorsoriguniuk aaqqinniagassaap-
pallu, soorlu siornatigut uppemarsareertaraa, iliu-
useqarfigisinnaavaa.
Lars Emil nunaqqatiminut qanittuuvoq. Inuuissi-
ormat tamanna takuarput, nuannisaartoqarpoq, su-
nalu tamarmi iluatsilluni. Lars Emil taamaattoq ila-
giuminarpoq, najummatsemanilu eqqaaniissinnaa-
gaanni pitsavissuarmik sulinermi atukkanik pilersit-
sisinnaavoq.
Siulittaasumut qinersereemermi nuannaarnerit
nuannaanngitsitsilemissamik peqqutissaqanngillat.
Siumut ataatsimeersuarnermini erseqqissumik
paatsuugassaanngitsumillu isummererpoq. Qiner-
neqaqqinnera paatsuugassaanngilaq, Lars Emil-illu
tatigineqarnermik takutitsiffigineqarnera assortu-
gassaanngilaq. Taamaakkaluartorli isumassarsialat-
siaasinnaavoq qinersisut sinnerisa kissaatigisatut
ersersitaat qanillattorsinnaagaanni.
EMILTHAN MOTZSEN
GENNEMSNITTET af alderen på medlemmerne af
Siumuts hovedbestyrelse er knap 42 år. - Det er en
god alder for en leder, sagde den genvalgte formand
Lars Emil Johansen på et pressemøde efter lands-
mødet. I tirsdags blev han selv 50. Tillykke med det.
50 år er heller ikke nogen dum alder for en leder.
Der er stadig fuld kraft på, og årenes erfaring er ble-
vet en ballast, der giver overblik og ressource. Lars
Emil er en dynamisk, politisk leder, der bruger hvert
eneste minut af sin dagligdag på arbejdet.
Jonathan Motzfeldt, den anden kandidat til for-
mandsvalget, er 57 år, og også ham er der stadig
»go« i. Han har specielt i de senere år gjort karriere
som politisk problemløser på en række opgaver af
stor rækkevidde og nyder stor respekt blandt samar-
bejdspartnere og medarbejdere.
Det var de to, der dystede ved Siumuts formands-
valg, nærmest skulder ved skulder, ingen bitterhed,
ingen »dirty tricks«.
Det var Lars Emils fordel, at han allerede er for-
mand, og for de delegerede på landsmødet står han
som eksponent for stabilitet og sikkerhed. Partiet
har magt under hans ledelse, og det har i ham en
talsmand, som ingen kan hamle op med.
Men han er også hård og agressiv. Det hører vi
næsten dagligt i radioavisen, når han svarer på
spørgsmål, han finder tåbelige. Han har en autoritet
og myndighed, der ofte får karakter af damptromle.
Man holder sig gode venner med Lars Emil, for det
er ubehageligt at være hans uven. Dertil er han for
stærk og for uforsonlig. Og for uberegnelig.
Men samtidig er han en arbejdshest, der ikke hel-
mer, før det han går ind for, er ført ud i livet. Og det
går stærkt, undertiden for stærkt, for ind imellem
kommer der en »bøf«, som det kan koste dyrt at
reparere.
AF DE TO KANDIDATER har Siumuts partiorga-
nisation nu valgt Lars Emil. Partiet bakker ham og
hans facon op. Det er den Lars Emil, som de kender
på godt og ondt, de foretrækker. Og de er parat til at
tage det sure med det søde.
Det er ordentlig snak.
Men hvad er så forskellen på den genvalgte for-
mand og hans modkandidat, Jonathan Motzfeldt?
De har mange lighedspunkter, endda rigtig man-
ge, og det skyldes, at de kommer af nogenlunde
samme kår, og deres politiske løbebane har for en
stor del været fælles. De har begge været nede i kul-
kælderen, har erkendt det og rejst sig igen. De har
for dem begge været en vanskelig kamp, og de har
begge haft succes med den.
Men de er også forskellige. Jonathan siger selv, at
han er forhandlingens mand, og at han søger befolk-
ningens opbakning. Som landstyreformand var han
i højere grad end Lars Emil den folkelige landsfa-
der. Han går stadig i folk med træsko på, er lige ud
af landevejen og ukompliceret. Det er ikke svært at
opnå hans fortrolighed, men når problemerne skal
løses, er han nøgtern.
Selv siger han, at han ikke kan udstå uretfærdig-
hed, og han vil slås for dem, der bliver trådt på.
Jonathan har et godt tag i folk, og hans nye, ordent-
lige image har skabt respekt omkring ham.
Men forskellen?
Han er blødere, mere fremkommelig og måske
også bedre til at lytte.
FORETRÆKKES den ene kandidat for den anden,
så skal det ikke tages som signal om, at kun den ene
har vælgernes gunst. 37-16 stod der på tavlen efter
valget. Det er henholdsvis 70 og 30 procent af stem-
merne, hvor flertallet altså gik ind for det eksiste-
rende og 30 procent ønskede Jonathan tilbage.
Heri ligger et signal til Lars Emil om, at en tredie-
del af Siumut foretrækker en blødere og mindre
frembrusende facon, end den Lars Emil selv står for.
Og han bør måske overveje at figre lidt på sin frem-
gangsmåde, både overfor både medarbejdere og po-
litiske kolleger.
I hjemmestyret tales der om angst og usikkerhed,
om enevældig, jernhård og despotisk ledelse. Det er
et skidt klima, og hvis det virkelig er sådan, er der
grund til at tro, at arbejdet i for højere grad er præget
af føjelighed end nøgtern professionalisme.
Det image må Lars Emil arbejde på at ændre, uan-
set det er begrundet eller ej. For så meget er der om
snakken, at det er et hyppigt samtaleemne blandt
både politikere og medarbejdere, der arbejder tæt på
ham. Og hvis han erkender problemet, som han før
har bevist han kan, så kan han gøre noget ved det.
Lars Emil har folkelighed. Det så vi på hans fød-
selsdag, hvor humøret var godt, og alt flaskede sig.
Den Lars Emil er god at være sammen med, og den
uanspændte atmosfære omkring ham kan skabe et
godt samarbejdsmiljø.
Der er ingen grund til at tilsmudse laurbærrene fra
formandsvalget. Siumuts landsmøde har talt klart og
tydeligt. Genvalget var overbevisende, og det til-
lidsvotum, Lars Emil har fået, er ubestrid. Men der-
for kan det være en god ide at tilnærme sig de
ønsker, som resten af vælgerne gav udtryk for.
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN